I dag er det valentinsdag, og turtelduer i alle aldre står i kø for at udveksle smykker og mondæne middage. Du var selv lidt af en romantiker, og dine eventyr flyder over med skrupforelskede snemænd, tinsoldater og porcelænsfigurer. Er valentinsdag en smuk fejring af netop forelskelsen – eller en kommercialisering af selve kærligheden?
- Kærligheden er større end alt, højere end Rundetårn, bredere end den chinesiske mur, og den både samler og forener os. Den må og skal fejres – og valentinsdag er så smuk en skik!
Kærligheden er Guds største gave til os små mennesker. Den er det stærkeste, vi har – ved siden af moderens kærlighed til sit barn. Ja, undskyld mig, men jeg berøres så dybt alene ved tanken om hendes omsorg ved vuggen! Efter disse følger den dybe kærlighed mellem to elskende sjæle.
Og på denne vinterdag i februar fejrer vi det hele på en og samme tid!
Men forventer vi os mere af vores partnere i dag end I gjorde på din egen tid? Ham Klods Hans scorede f.eks. prinsessen og det halve kongerige alene ved hjælp af grimt genbrug fundet i vejkanten - en meget død krage og en tarvelig træsko.
- Hvorfor denne pludselige grovhed? Jeg er ikke i sjælstilstand til skånselsløs ironi og bitter behandling! Jovist, træskoen manglede overlæderet og kragen var ganske død, men i den snurrige Hans’ hånd blev begge jo forvandlet til smukke kærlighedsgaver!
I forventer for meget af hinanden, det er ganske vist. På min tid var kærligheden klædt i traditionens gevandter, og ingen betvivlede, at kærlighedens begyndelsen var i Guds kærlighed til os mennesker. Kærligheden var ganske enkelt en pulserende kraft i verden – og det, at den var større end menneskeparret, gjorde den nemmere at håndtere.
Betragtes kærligheden derimod alene som et forhold mellem to elskende sjæle, uanset graden af lykke, er det et sårbart og skrøbeligt fundament. Hvordan skal én enkelt svovlstik kunne opvarme slottets store sale?
Mange af dine kolleger skrev om kærlighed og romantik som om, at erotik og romantik var én side af den samme sag, hvor de kødelige og åndelige sider blev forbundet til ét. Handler valentinsdag mest om erotik eller romantik – eller foreningen af de to?
- Jeg fornemmer, at det moderne menneske ofte oplever denne ubalance mellem romantik og erotik?
Valentinsdag forsøger nok at forene begge. Når to mennesker mødes, bliver forelsket og får et samliv, er det romantiske nærliggende. Men et forhold kan kun blomstre og folde sig ud, hvis kærligheden er større end kødeligheden – ligesom med min lille havfrue!
I har vist glemt det, men havfruen var jo egentlig en dæmon fra dybet, en sjælløs skikkelse, hvis højeste ønske var at blive menneske – for kun dér kunne hun få del i Guds ubetingede kærlighed til mennesket via sjælen og frelsen.
Den største kærlighed sker derfor i foreningen, og forløses ikke alene i erotikken eller romantikken. I må åbne jer for verden, så den åbner sig for jer, og I kan dele jeres sjæl!
Valentinsfejringen begyndte så småt at få vinger på din tid – og i dag markeres den af millioner og inkluderer også kærlighedserklæringer mellem venner. Du var selv meget glad for Edvard Collin, din sekretær og gode ven. Ville du invitere den unge Collin på fyldte hjertechokolader, hvis I levede i dag?
- Ubetvivleligt, jeg elsker jo fyldte chokolader og ville bestemt traktere min kæreste ven, Edvard – og den unge baron Stampe til Nysø!
Men jeg kan forstå, at jeres idé om kærlighed og erotik er af en ganske anden karakter end på min tid – og derfor er der grangiveligt en del, I misforstår.
Edvard, dette ædle menneske, havde en særlig plads i mit hjerte. Når jeg var bortrejst og ramt af savn og sorg, greb jeg ofte pennen og beskrev min indre uro og ubændige længsel efter igen at omfavne ham og kysse ham på munden. Unge mænd var mere bramfrie på min tid, vi gjorde tit den slags – i al ømhed og venskabelighed!
Men kærlighed rimer som bekendt også på hjertesorg – og dit eget liv var fyldt med smerte og uforløst kærlighed. Alligevel skildrede du ofte lykkelige ægteskaber. Var det et udtryk for dine drømme og håb?
- Ja, det var det jo nok, men er det så mærkværdigt? Længes vi ikke alle efter den inderlige, gengældte kærlighed her på jord?
Med tiden opøvede jeg, desværre, et vist talent for at dvæle ved livets skyggesider. Mine dagbøger, breve og eventyr driver af triste, tørre tårer. Sådan går det det menneske, der får hjertet revet itu.
Jeg elskede hende så inderligt, den smukke købmandsdatter fra Faaborg med de brune øjne. Men Riborg var lovet bort – og min nattergal, Jenny Lind, min livsledsagerske i intellektet, ville mig blot som en broder, ikke andet.
Kærligheden mellem mennesker indeholder altid disse skyggesider, risikoen for at miste og sidde alene tilbage. Den eneste kærlighed, der aldrig skygger, er Guds kærlighed til os mennesker – og den forbinder os med alt det, der er større end vores egen sindssmerte og hjertesorg.
Kærligheden kræver gerning, og en blomst eller et smykke i februars kulde er netop dét. Men tag jer i agt, så den ægte kærlighed, der spejler Guds kærlighed til os, ikke drukner i valentins-staffage og fyldte hjertechokolader – uanset, hvor godt de ellers smager!
