Samfund & Individ
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

”Endelig er Norden samlet!”

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Saxo om NATO’s udvidelse.

Samfund & Individ
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Krigen i Ukraine har ændret Europas sikkerhedspolitiske situation, og i slutningen af juni besluttede NATO formelt at invitere Finland og Sverige ind i forsvarsalliancen. Din samtid var også fyldt med blodige territorialkonflikter og magtrivalisering - og du skrev om de mange krige, danskerne deltog i. Hvordan skal vi forstå Sverige og Finlands ønske om optagelse i alliancen?

- Som et ønske om at sikre deres fæstninger og folk mod ruthernes hærgen! Det er bestemt ikke første gang, at dette krigeriske stammefolk truer Nordens grænser.   

Jeg forstår dog ikke ordet ’NATO’ – men jeg er med så langt, at sveaerne og finnerne nu finder sammen i en alliance, hvor nordmændene og danerne udgør en vigtig del. Og det er jo en fremragende idé!

På min tid var både sveaerne og finnerne nemlig noget herreløse, og deres løse forbund mellem småkonger gjorde dem alt for udsatte. Men danerne havde altid en ledende rolle i Nordens forsvar. Vi var jo det største og rigeste folk i området, og vi beherskede desuden forbindelsen mellem det østlige og det vestlige hav. Vi lå selvfølgelig tit i konflikt med vore naboer, men freden i Norden blev kun sikret når danerne dominerede!

Middelalderens Europa var også inddelt i en række militære alliancer og forbund. Hvad er den største forskel på forsvarsalliancerne anno 1208 og 2022? Og havde det egentlig været muligt at samle så mange stater i et forbund som NATO på din tid?

- Alliancer var først og fremmest mundtlige aftaler mellem fyrster eller andre ledende krigsfolk. De bandt stærkt, for de var edsvorne, men var dog også ustabile, da de ikke gik i arv – pludselige dødsfald eller nye ægteskabsalliancer kunne på et øjeblik ændre alt! Jeres NATO lyder mere sammentømret.

Den største gruppering, jeg kan forestille mig, er én stor kristen alliance. Ja, det lyder utopisk, men netop som min fjerpen satte de sidste strøg i Gesta Danorum, blev Konstantinopel faktisk erobret af frankerne og kom således under paven – og pludselig var en sådan alliance en realitet. Selv en belæst historiker som mig selv kan altså ikke altid forudse, hvordan hele folkeslag pludseligt kan blive overrumplet af skæbnen!

Enkelte kritikere har påpeget, at en udvidelse af NATO under den igangværende krig i Ukraine kan ses som en provokation mod Putin og en eskalering af hele konflikten. Er det er et godt argument? Og hvornår er prisen for beskyttelse for høj?

- Salig Valdemar 1., må han hvile i fred, betalte bestemt for høj en pris for rigets ro, da han afgav en ed til den tysk-romerske kejser. Det var en plet på hans ære, og hjalp ham egentlig aldrig.

Men hvis jeres NATO fungerer ligesom kejserdømmet, har jeg svært ved at se risikoen. En stor alliance med den stærkeste hær vil altid virke afskrækkende, og hvis jeg forstår det rigtigt, er ruthernes leder allerede løbet fra adskillige højtidelige aftaler. Ingen vil fremover stole på en så upålidelig forbundsfælle!

Der forestår nu en længere ratificeringsproces, før Sverige og Finland endegyldigt kan blive optaget som medlemmer af NATO. Men når det sker, er hele Norden – der tidligere har bekriget hinanden i århundreder - medlemmer af den samme sikkerhedspolitiske alliance. Er det ikke et ønskescenarie for historien om fred i Norden – og ikke mindst for skandinavisk kontrol med den eftertragtede Østersø?   

- Det er i sandhed et ønskescenarie, at Norden står samlet – men det havde nu været bedre, hvis det alene var under dansk ledelse!

I Norden har vi en geografisk sammenhørighed, de to have, den skandinaviske halvø og Danmark som den sammenbindende faktor. Hvad skal vi med Kejserdømmet, beklager, NATO? Der vil altid være krig, men vi har jo en glorværdig tradition for at sikre fred i Norden. Se bare på krigsheltene Frode Fredegod og Ragnar Lodbrog!

Men hvis dansk dominans og et samlet Norden ikke er nok til at sikre fred, så skulle I da hellere satse på det europæiske fællesskab, end på en stormagt fra et kontinent, jeg aldrig har hørt om!

Gråt guld

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I praksis beder vi en dansk forsker med forstand på den pågældende tænker om at føre pennen.

Saxo Grammaticus (d. efter 1208), var forfatter til den mest omfattende Danmarkshistorie i middelalderen, Gesta Danorum. Her forherligede han blandt andet Valdemarernes dynasti og særligt sin arbejdsgiver, ærkebiskop Absalon (c. 1128-1201). Saxo var tilknyttet ærkesædet i Lund som kannik, mens han skrev sin store danmarkskrønike i 1190’erne og begyndelsen af 1200-tallet. Inden da må han have studeret i Nordfrankrig i en årrække, for Gesta Danorum følger de nyeste franske litterære strømninger, bl.a. for, hvordan man skriver den mest eksklusive form for klassisk latin.

Hans svar er skrevet i samarbejde med Lars Boje Mortensen, professor i antikkens og middelalderens kulturhistorie ved Syddansk Universitet.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.
Professor, Syddansk Universitet
Lars Boje Mortensen er professor i antikkens og middelalderens kulturhistorie og leder af Centre for Medieval Literature ved Syddansk Universitet. Hans forskningstyngdepunkter ligger inden for middelalderens latinske litteratur, intellektuel og litterær historie, krøniker og den klassiske romerske litteraturs reception i højmiddelalderen. Han udgav i 2018 en introduktion til Saxo i serien 100 Danmarkshistorier (Aarhus Universitetsforlag) og arbejder i øjeblikket med redaktion af en Companion to Saxo Grammaticus som skal udkomme hos Brill i 2023.

ENDNU MERE GRÅT GULD TIL DIG

Menu