Før sommeren vedtog regeringen og et stort flertal i Folketinget, at landets universiteter frem mod 2030 skal flytte en del af de videregående uddannelser ud af storbyerne – og gør de ikke det, skal uddannelserne lukkes. Du skrev og talte jo meget om dannelse og uddannelsespolitik og var i øvrigt leder af det, der er blevet kaldt verdens første universitet, Akademiet i Athen. Hvad mener du om beslutningen?
- Sagen er typisk for demokratiet! Politikerne lefler for den offentlige mening og lader hånt om sagkundskaben. De er ligesom domptører, der ser ud til at beherske et vildt dyr, men i virkeligheden bare følger dyrets bevægelser. Hvis de ville det bedste for universiteterne, havde de nok spurgt underviserne og de studerende, om det var en god idé.
Nu var min egen skole i Athen jo privat, men jeg så meget gerne, at videnskabelige studier blev et offentligt anliggende - og at samfundet blev et ægte ’videnssamfund’, som staten rent faktisk tog vare på.
Men der er ved Zeus ikke meget visdom i trusler som ’flyt eller luk’! Sådan taler de, der kun bekymrer sig om magt og rigdom og aldrig har set noget af virkeligheden uden for hulen.
Hvis man kunne bedrive videnskab i oldtidens Athen for 2500 år siden – uden kollegier, kloakering, offentlig transport, forskningsministre, uddannelsesstøtte og andre moderne bekvemmeligheder – hvorfor så ikke i Foulum eller Næstved anno 2022?
- Altså, med al respekt, så var Athen centrum i den græske verden og mange gange større end Næstved.
Også uden offentlig transport søgte folk til Athen for at studere, de kom fra Lilleasien, Makedonien, ja helt fra Sicilien – fordi byen var et internationalt samlingssted for mange videnskaber, for kunst og kultur. Vi har et ord for det på græsk: Synergi!
Kundskab trives ikke i isolation fra andre kundskaber!
I dag tales der meget om, at skellet mellem land og by konstant bliver større – folk flytter væk, butikker lukker og områder sygner hen. Kunne en maskinmester- eller danseuddannelse ikke netop sparke lidt liv i de øde, døde egne?
- Intet forstandigt menneske vil i ramme alvor påstå, at formålet med højere uddannelser er at holde liv i barberer og bagere på landet.
Vi uddanner for at få et bedre samfund, og det kræver, at vi slipper af med ’plejer’. De unge skal kunne uddanne sig efter lyst og talent, ikke efter afstamning og opvækst – og køn – eller ved tvang. Ellers finder vi jo aldrig ud af, hvad de egner sig bedst til.
De unge skal ind til storbyens universiteter og gøre sig erfaringer med mange fag og de bedste lærere. Vi skal også give dem god tid: Se bare på min berømte elev Aristoteles. Han kom oppe nordfra og studerede 20 år i Akademiet, før han fik sit første job.
Se bare på min berømte elev Aristoteles. Han kom oppe nordfra og studerede 20 år i Akademiet, før han fik sit første job.
Men er vi ikke lidt forkælede, når vi forventer, at universiteter og studiepladser kun kan ligge i landets største byer tæt på caféer og kunstmuseer?
- Som min gamle lærer Sokrates, der i øvrigt aldrig forlod storbyens stenbro, ofte sagde, så er det svært at stille gode spørgsmål; det er lettere bare at lade munden løbe.
Flertallet mener jo åbenbart, at man skal uddanne sig lige uden for porten, ja, allerhelst uden at forlade sit hus! Er det et liv, der er værd at leve for et ungt menneske? Bliver sjælen klogere og bedre af det? Og er der overhovedet noget galt i, at der er forskel på land og by? Sammenhængskraft kommer ikke af, at alt er ens, men af fornuftig arbejdsdeling, hvor hver del gør det, den er bedst til. Politikerne må lære at tænke sig om og stille nogle kvalificerede spørgsmål. De er velkomne i Akademiet, hvis ellers de kan klare adgangskravet i geometri.
