I de seneste år har undersøgelser vist, at danske forbrugere i stigende grad bekymrer sig om dyrevelfærd. Og mange forbrugere har reduceret deres kødforbrug. Hvordan kan vi forstå denne udvikling?
- Som et moralsk fremskridt for vores fælles indsigt i verden! Hvis vi mennesker ønsker at handle moralsk, må vi forstå, at ikke blot vores egne, men også andres lidelser er relevante. ”Andre” kan også være dyr. Vores handlinger – også vores spiseadfærd – har konsekvenser, som vi er ansvarlige for.
Hvad er den mest essentielle forskel mellem mennesker og dyr?
- Vi mennesker har altid været besatte af tanken om at definere os som anderledes end dyr. Dét er måske den største forskel – vores behov for ikke at være som dem. For derudover er forskellene mindre end et mulehår.
Det er jo ikke det, at man har to ben frem for fire, der afgør, om man er moralsk relevant eller ej.
Både mennesker og dyr er fra naturens hånd styret af to psykologiske mekanismer: lidelse og nydelse. Men lidelse og nydelse handler ikke kun om, hvad vi psykologisk set frastødes og tiltrækkes af. Det er hele fundamentet for, at det overhovedet giver mening at tale om moral og moralsk relevante væsner.
Det er jo ikke det, at man har to ben frem for fire, der afgør, om man er moralsk relevant eller ej. Det er derimod evnen til at føle lidelse, som gør at mennesker såvel som dyr altid skal have deres lykke talt med i den moralske afvejning. Dét er fundamentet for, at dyr inkluderes i min teori om utilitarisme, hvor det moralske mål er at skabe størst mulig lykke til flest mulige individer.
Kan handlinger, der har en negativ indvirkning på dyrs velfærd, være moralsk forsvarlige?
- Der er ingen handlinger – hverken over for mennesker eller andre dyr – der i udgangspunktet er uforsvarlige. Det kommer helt an på omstændighederne og afvejningen af de konsekvenser, som handlingerne har. Så svaret er naturligvis ja!
Det er dog et faktum, at dyr er begrænset til nuet. De kan ikke forestille sig, hvordan morgendagen ser ud, og derfor heller ikke frygte at ende på middagsbordet. Denne mangel på dødsfrygt og fremtidsbevidsthed betyder, at dyr ikke på samme måde som mennesker bidrager til tabet af samlet lykke i verden, når de dør. At ophøre med at eksistere skaber ikke i sig selv lidelse for dyr.
Hverken jeg eller min teori har brug for gud. Der er ikke ”nogen”, der har retten til at afgøre, hvordan vi skal afveje lidelse.
Det er også vigtigt at pointere, at et dyrs død ved menneskehånd ofte er langt mindre lidelsesfuld end en såkaldt naturlig død. Så i modsætning til mange af de utilitarister, der senere hen udviklede mine teorier, er jeg hverken imod brug af dyr til mad eller vigtige medicinske forsøg.
Men hvem har så retten til at afgøre, hvornår et dyrs lidelser opvejes af de menneskelige behov?
Blandt de andre i min samtid, der også mente, at dyrs lidelser er moralsk relevante, er der en tendens til at inddrage idéer om guds ønsker eller naturlige rettigheder i ligningen. Det mener jeg er nonsens på stylter. Hverken jeg eller min teori har brug for gud. Der er ikke ”nogen”, der har retten til at afgøre, hvordan vi skal afveje lidelse. Det udspringer af de empiriske omstændigheder og princippet om at øge lykken i verden. Således er både jeg og min teori nærmere naturvidenskaben end teologien.
Ved kommunalvalget 16. november er Veganerpartiet for første gang på stemmesedlen i en række danske kommuner. En af partiets mærkesager er, at dyr skal tildeles basale rettigheder, f.eks. at mennesker ikke må begå overgreb imod dem. Er det en god idé at lovgive om bedre dyrevelfærd?
Ja – og de får min stemme! Jeg er et politisk dyr, og husk på, at mit hovedværk er en introduktion til moral og lovgivning. I det meste af min livstid var der ingen lovgivning mod dyremishandling. Det kæmpede jeg utrætteligt for at ændre. Og selv om mine konklusioner er mindre radikale end Veganerpartiets, er jeg enig i, at alle dyr skal repræsenteres i lovgivningen. Det er ganske enkelt et moralsk krav, at dyrs velfærd skal indtænkes i velfærdsstaten!
