Samfund & Individ
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

”Vi bør lytte til kvinderne!”

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Thit Jensen om abortspørgsmålet.

Samfund & Individ
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Retten til abort er igen blevet et brandvarmt emne, og lige nu er abortspørgsmålet en af de største politiske kamppladser i lande som Polen og USA. Du deltog selv aktivt i debatten om det ’frivillige moderskab’ her i landet i 1920’erne og 1930’erne. Hvordan oplevede du debatten for næsten 100 år siden, og ser du nogle ligheder mellem dengang og i dag?

- Debatten var nådesløs! Da jeg i slutningen af 1923 rejste landet rundt med mit foredrag “Frivilligt Moderskab” og talte for kvinders adgang til prævention, kaldte folk mig en drage! I togkupeerne måtte jeg skjule mig bag en avis, mens mine medsøstre fnisede og pegede fingre ad mig. Voksne mænd kom med tilråb, når jeg gik forbi på gaden.  

Modstanderne af prævention frygtede, at der ville blive født for få børn, og de brød sig ikke om, at seksualitet skulle handle om lyst. De troede fejlagtigt, at prævention ville fremme usædeligheden!

Som jeg forstår det, er det især de polske katolikker, der i dag taler om at beskytte alt liv. Det mente de kristne også på min tid. Amerikanerne frygter vist, at stor indvandring og faldende børnetal vil føre til, at de hvide kommer i mindretal. Den snak kendte vi ikke dengang, hvor det var europæerne, der emigrerede.

Hvorfor var det egentlig så vigtigt for dig at kæmpe denne sag – du var fraskilt, havde ingen børn, og store dele af borgerskabet foragtede dig på grund af din agitation for seksualoplysning og aktiv ’børnebegrænsning’?

- Fordi jeg var så vred på mine medsøstres vegne! I mange år havde jeg set de problemer, som de mange børnefødsler skabte for kvinderne. Jeg husker min moders sønderrivende skrig, hver gang hun fødte endnu et barn. Min kamp for prævention udsprang af stor kærlighed til min moder.

Præventionen sikrer, at unge kvinder kan blive gift uden at få børn, som manden ikke kan forsørge. De slipper samtidig for, at han fornøjer sig hos prostituerede og slæber syfilis med ned i ægtesengen. De gifte kvinder undgår at blive nedslidt af fødsler, så hjemmet mister sin hygge og manden taber interessen for den falmede kone.

- Siden 1973 har kvinder over 18 år i Danmark haft fri adgang til abort før udgangen af 12. graviditetsuge, og kvinden skal ikke længere begrunde sit ønske om abort. Men hvem bør egentlig bestemme, hvorvidt kvinden har ret til abort? Og hvilke hensyn vægter højest – kvindens, barnets eller samfundets? 

- Efter mine foredrag troede folk, at jeg propaganderede for fosterdrab – men det har jeg altså aldrig gjort. Når kvinder får adgang til prævention, bliver fosterdrab unødvendige.

Prævention er lige gavnligt for kvinden, barnet og samfundet. Kvinder kan gifte sig unge og undgå at få flere børn, end familien kan opfostre. Det gavner familielivet, men også de uønskede børn, som ellers ville få en dårlig opvækst. Og det gavner samfundet, som skal tage sig af alle de børn, forældrene ikke magter.

Mange af mine romaner handler om uduelige mænd, der besvangrer hustruer og elskerinder uden at skaffe penge til at forsørge afkommet. Kvinder ønsker mandens kærlighed, at få børnene godt opdraget og holde hjemmet, så manden er glad for at være der. Prævention passer til det kristne syn på ægteskabet, hvor manden er den skabende og kvinden den bevarende – og den holdning deler jeg nu engang!

- Du agiterede altså for ’børnebegrænsning’, men var imod fri abort da det på din tid var både ulovligt og meget farligt for kvinden. I dag er provokeret abort ingen af delene. Kritikere påpeger dog, at et forbud kan kaste os 100 år tilbage i tiden. Er du stadig modstander af den frie abort?

- I de to teaterstykker, jeg har skrevet om abort, hjælper lægen den unge kvinde af med det uønskede barn. I den første version skaber det ingen problemer, mens lægen i den senere version idømmes fire års strafarbejde, da forføreren, som har besvangret kvinden, anmelder ham.

Begge stykker argumenterer for, at abort kan være den retfærdige løsning, men de foregik i en tid, hvor kvinderne ikke havde adgang til den nødvendige prævention.

Nu hvor alle har fået så megen frihed og respekt for deres individualitet, forstår jeg godt, at kvinder vil bestemme over deres egen krop, men abort er den barske, sidste udvej!

Gråt guld

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I praksis beder vi en dansk forsker med forstand på den pågældende tænker om at føre pennen.

Thit Jensen (1876-1957), var en dansk forfatter, foredragsholder og debattør. Hun var søster til Johannes V. Jensen og kendte hans ungdommelige moderne holdning til fri seksualitet, men forstod, at sagen stillede sig anderledes for kvinderne. Hendes tidlige romaner handler om de problemer, børn uden for ægteskabet eller for mange børn i ægteskabet skabte. I 1920’erne holdt hun foredrag landet rundt om kvinders adgang til prævention. Interessen for kvinders stilling i samfundet fastholdt hun også i sine historiske romaner.

Hendes svar er skrevet i samarbejde med Lise Busk-Jensen, dr. phil. og litteraturforsker. Busk-Jensen har i mere end 40 år skrevet om europæiske og nordiske forfatterinder.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.
Litteraturforsker
Lise Busk-Jensen er mag. art. i litteraturvidenskab, tidligere lektorvikar på Københavns Universitet og dr. phil. på afhandlingen ”Romantikkens forfatterinder”. Hun har i mere end 40 år skrevet bøger og artikler om europæiske og nordiske forfatterinder.

ENDNU MERE GRÅT GULD TIL DIG

Menu