I sidste uge tog beskæftigelsesministeren første spadestik til megaprojektet Lynetteholm, en ny bydel, der skal anlægges på en kunstig halvø i Københavns Havn. Ifølge planen skal øen fungere som kystsikring, huse 35.000 indbyggere og stå færdig i 2070. Du gennemførte selv enorme projekter i hovedstaden, f.eks. anlæggelsen af Christianshavn i 1618 – kan man sammenligne Lynetteholm med dine egne byudvidelser?
- Nej, jeg var langt mere visionær og handlekraftig end nutidens regelrette regenter!
Jeg anlagde f.eks. Christianshavn, der skulle være Nordens Amsterdam med kanaler, fabrikker og handel med hele verden, på kun to år – og fordoblede næsten Københavns areal, da jeg udvidede befæstningen ud til Østerport og Kastellet. Og som om det ikke var nok, opførte jeg også bl.a. Rosenborg, Børsen, Rundetårn, Regensen og grundlagde Christianopel, Christianstad og Christianspris.
Lynetteholmen er dog lige mig! Men det er mig en gåde, hvordan nutidens ukronede konger kan være årtier om at færdiggøre den lille ø – og jeg forstår slet ikke, hvorfor de ikke døbte den Løkke-stad eller Frederiksen-Holm.
Hvilket formål tjener den slags store projekter, og er de reelt nødvendige?
- Kun folk uden visioner og ambitioner stiller den slags smådumme spørgsmål! Selvfølgelig er de nødvendige - en stor leder må gøre sit land ære, følge med udviklingen og give efterkommerne noget at være stolte af!
Og det er indlysende, at jeg har ret - alle danske børn kender mig jo! Jeg endte måske med at tabe et par krige og efterlade et land i politisk og økonomisk ruin, men mine slotte og byer står stadig og minder jer dagligt om mit navn.
Og om 400 år vil ethvert skolebarn hylde Benny Engelbrecht - og tro, at det eneste han fordrev tiden med, var at bygge imponerende øer i mit smukke Øresund.
Om 400 år vil ethvert skolebarn hylde Benny Engelbrecht.
Hvilke hensyn bør man tage i den slags stort anlagte projekter – og hvilke er styrende?
- Man bør slet ikke skal tage hensyn! Det er moderne pjank. Der vil altid være folk, der er lodret uenige. Hvis man lytter til dem, sker der aldrig noget.
Man skal derimod selv gå foran, og så følger de andre nok efter, når de ser, hvor storslået det bliver – og så vil de pludselig dele æren og sole sig i succesen.
Lynetteholm er bl.a. blevet kritiseret for at pynte på finansieringsgrundlaget, forurene havmiljøet og tilgodese Københavns Kommune på bekostning af omegnskommunerne. Modtog du selv den slags kritik for dine pompøse projekter? Og hvilken betydning kan den slags få for Lynetteholms fremtid?
- Det var langt fra altid, jeg kunne få mit bagland med på mine grandiose planer – ”det er for dyrt!”, vrissede de. Jeg var flere gange nødt til at tømme mine egne kister og hælde flere penge i projekterne end først planlagt - og nogle kommer også til at punge ud for Lynetteholm. Men det betyder intet i det store perspektiv – man huskes, og det er hver en daler værd!
Det er ikke første gang, at København udvides med nye holme. Du udvidede som sagt selv med Christianshavn, og i 1940’erne inddæmmede man Kalveboderne og anlagde Kalvebod Fælled og Sydhavnstippen. Tror du, Lynetteholm med tiden vil blive betragtet som endnu en uundværlig, hyggelig holm?
- Tro mig: Når det begynder at se flot ud, vil alle strømme til og elske det! Sådan var det også med Christianshavn. Og så vidt jeg kan se, tænker planlæggerne næsten lige så meget på ålegræs og vandmiljø, som jeg i mine projekter tænkte på gudsfrygt og retfærdighed – og på min plads i historiebøgerne, selvfølgelig.
