Kunst & kultur
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

”Selvfølgelig må man eje en tegneseriefigur!”

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Walt Disney om intellektuelle rettigheder.

Kunst & kultur
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Mærsk ejer retten til en særlig nuance af blå, Harry Styles er den eneste, der må spille storhittet ”As it was”, og kun Walt Disney-koncernen må bruge Mickey Mouse-figuren. Verden er fuld af den slags intellektuelle rettigheder – og dit kommercialiserede fantasiunivers ejer en stor del af dem. Hvorfor er det nødvendigt at kunne patentere den slags tanker og idéer? 

- Sig mig engang, hvornår er vi blevet dus? De kalder lidt nedladende mit skaberværk for et kommercielt fantasiunivers, men det er da så sandelig takket være mit kreative geni, at verden i dag er beriget med kendte og elskede figurer og fortællinger som Snehvide, Askepot, Peter Plys og hele Andeby-universet!

Der er jo en god grund til, at rettighederne til alt dét tilhører et firma, der bærer mit navn, The Walt Disney Company. Uden den slags beskyttelse ville mine folkekære figurer blive misbrugt og drukne i mængden af tarvelige kopier!

Du elskede selv tegnekunsten og fantasifulde animationsfilm, men risikerer man ikke at punktere kunsten og andres kreativitet, når folk og firmaer, der er rige nok, kan patentere verden i små portioner ved at tage ejerskab over dens farver, toner og dyrefigurer?

- Onde tunger har ganske vist kritiseret mig for, at jeg faktisk kun havde en blyant i hånden det første år efter, at min bror Roy og jeg startede The Walt Disney Studio i 1923. Dem om det. Men vi var da bestemt ikke rige, da vi i 1928 udtog vores første patent på Mickey Mouse i tegnefilmen Steamboat Willie!

Helt fra barnsben elskede jeg den kunst, der lå gemt i de gamle, europæiske folkeeventyr. De var jo en del af en kollektiv, mundtlig kultur, en fantasirig arv, som der heldigvis ikke var patent på. Og den kultur var jeg visionær nok til at udnytte – og det står jo alle I andre frit for at gøre mig kunsten efter, hvis I da kan!

Siden du overgav dit livsværk til andre, er Walt Disney-koncernen vokset til en global gigant i underholdningsbranchen. Med over 6.000 patenter begrænser Disneys juridiske afdeling dagligt andres brug af f.eks. Snehvide og X-men. Men hvor går grænsen mellem plagiat og inspiration? Du lå vel selv lidt i grænselandet med flere af dine figurer.   

- Men hør nu, min gode mand. Det er da mig, de gamle myter og eventyr kan takke for, at de overhovedet huskes i dag! H.C. Andersen formåede jo ikke engang at give sin lille havfrue et navn – det er udelukkende Disneys fortjeneste, at alle børn i dag ved, hun hedder Ariel.

Så det er klart, at vores effektive jurister må gøre alt for at sikre, at ingen forvansker Disneys varemærker eller figurer, så de på nogen måde forbindes med noget mørkt eller destruktivt. Jeg har brugt hele mit liv på at slibe de farlige og morbide kanter af de gamle folkesagn, eventyr og myter for at gøre dem til velgørende familieunderholdning. Det arbejde skal da ikke gå tabt!

Som tingene ser ud lige nu, udløber Disney-koncernens patent på din første version af Mickey Mouse den 1. januar 2024. Sker det, bliver din 95-årige mus, der i 1928 sejlede rundt på Steamboat Willie med Minnie, faktisk allemandseje. Er det ikke kun naturligt, at patenter har et udløb – og at din lille mus kan få nye roller og venner?

- Fornemmer jeg endnu engang en snert af kritik i Deres spørgsmål? Det var da utroligt! Men De er ikke alene, desværre. Jeg hører, at nogle krakilske typer har påstået, at ændringer i USA’s copyright-love gennem årene er faldet lige lovlig tæt sammen med udløbet af patentet på Mickey Mouse-figuren. Det er det rene nonsens. Misundelige folk lever altid i en forvrænget fantasiverden!  

Jeg er nu ikke så bekymret for det gamle patent på Mickey. Jeg, undskyld, Disney-koncernen, ejer jo stadig patentet på den version af Mickey, som alle kender og anvender. Og han er bare en lille mus i en kæmpe patentost.

Min geniale ånd blæser nemlig stadig over de kreative tegnestuer og nidkære juridiske afdelinger i Los Angeles; og jeg forstår, at mine efterfølgere har opkøbt vores gamle ærkerival, Twentieth Century Fox! Det er jo strålende – og må betyde, at Disney nu ejer flest rettigheder til verdens populærkultur! Dét var aldrig sket, hvis kedelige kopister frit kunne stjæle fra mit univers!

Gråt guld

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I praksis beder vi en dansk forsker med forstand på den pågældende tænker om at føre pennen.

Walt Disney (1901-1961), var amerikansk animator, filmproducer og entreprenør. Sammen med sin regnskabskyndige bror Roy grundlagde han i 1923 The Disney Brothers Studio (senere the Walt Disney Company), som blev verdens førende skaber af animationsfilm, temaparker og merchandise. Disney var kendt for sin teknologiske nysgerrighed, sin totale kontrol med firmaets produkter og sin tro på sit eget geni.

Hans svar er skrevet i samarbejde med Kirsten Drotner, professor emerita i medievidenskab ved Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse, Syddansk Universitet.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.
professor emerita, Syddansk Universitet
Kirsten Drotner er professor emerita i medievidenskab ved Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse ved Syddansk Universitet. Hun forsker i mediernes historiske betydning og i deres funktion for forskellige brugergrupper og har skrevet mere end 40 bøger, bl.a. om læsning af seriehæfter, Disney i Danmark og digital dannelse for børn og unge.

ENDNU MERE GRÅT GULD TIL DIG

Menu