Den gammelkendte trykte papirbog ligger i disse år i skarp konkurrence med e-bøger, lydbøger, lydbog-podcast-hybrider og andre alternative ikke-fysiske bogformer. Dit tårnværelse bugnede jo med bøger, og du brugte det meste af dit liv blandt papir og pergament. Hvad tænker du om de nye digitale bogformater – er det vejen frem for litteratur, viden og oplysning? Og hvad er egentlig det vigtigste; mediet eller indholdet?
- For mig er bøger viden og selvindsigt! Mine bøger har gjort mig til den, jeg er. Når jeg sidder på mit arbejdsværelse og ser ud over mit bibliotek, ser jeg mig selv. Men jeg ser også en skat af viden.
De digitale formater ændrer ikke grundlæggende ved dét. De indeholder også viden, og de lærer mig også hvem jeg er. Så det korte svar er, at indholdet er vigtigst. På den anden side har vi lært, at mediet er budskabet. Og det er også sandt. Bær over med mig - jeg er jo essayist, og i et essay må man gerne modsige sig selv. Det er vel også kun menneskeligt.
- Når jeg sidder på mit arbejdsværelse og ser ud over mit bibliotek, ser jeg mig selv.
Sker der noget specielt i mødet mellem læser og bog? Og ændrer det sig, taber vi noget simpelthen noget, hvis bogen læses på en lysende skærm eller høres oplæst under løbeturen?
- Jeg kan lide at rejse mig fra mit skrivebord, hente en bog ud af reolen og bladre i den. Så går jeg rundt på flisegulvet med den, standser op foran en anden bog, tager den ud, går tilbage til mit skrivebord og kradser noget ned på pergamentet. Kroppens bevægelse, bogens tyngde, mødet mellem papiret og fingrene – noget af det forsvinder. Så mediet er vigtigt.
På den anden side er jeg tiltalt af tanken om at kunne tage bøgerne med mig overalt. Tænk, hvis jeg kunne gå ud til mine vinmarker, slænge mig i solen og nyde både Cicero, Sextus Empiricus og Seneca uden ømme arme og åndenød.
Så længe jeg ikke skal løbe. Jeg har været i krig. Jeg har løbet det, jeg skal løbe i mit liv!
I flere århundreder har bogreolen og stuebiblioteket været forbundet med stolthed, lærdom – og måske lidt snobberi. Men nogle eksperter mener, at vi kan gå et reolløst samfund i møde, hvis ikke den yngre generation tager den fysiske bog til sig. Hvilke konsekvenser kan det få for os som mennesker, hvis de fysiske bøger forsvinder helt ud af vores liv, og reolerne erstattes af hvide vægge?
- ”Horror vacui” som Aristoteles siger i sin Fysik - Enhver tomhed må fyldes med stof. Jeg tænker på det tomme rum med rædsel. Jeg har sågar skrevet sentenser af græske og romerske forfattere på mine loftsbjælker. Hellere kloge ord end nøgne spær.
- Men er det ikke også lidt genialt, at alle verdens biblioteker, al verdens viden, nu kan komprimeres til lommestørrelse og altid være lige ved hånden? Og kunne det ikke være meget smart at forbedre indeklimaet lidt i dit tårnværelse på Château de Montaigne i Bourdeaux ved at rydde reolerne?
- Nu har jeg jo ikke glas i mine vinduer, og uden mine bøger ville det være endnu koldere om vinteren.
Jeg ville være bekymret for, at mit bibliotek så ikke længere ville afspejle min person, men hvem som helst, og at alt muligt ligegyldigt ordskvalder og en køkkenmødding af billeder ville skygge for de store tænkere og digtere, som jeg allerhelst vil snakke med. Tanken om det universelle, papirløse bibliotek skræmmer mig. Jeg kan ikke se mig selv i det!
