Menneskeheden står midt i en global opvarmning, og konsekvenserne kan blive fatale. Det skorter dog ikke på teknologiske løsningsforslag, og en af de mere indgribende er solar geoengineering (SGE), hvor sulfatpartikler skydes ud i stratosfæren for at skabe et temperaturregulerende skjold mellem Solen og Jorden. Som science fiction-forfatter skrev du jo løs om forholdet mellem mennesket og universet. Er SGE et stort spring for menneskeheden?
- Det lyder lige dele lovende og altødelæggende. Hvis vi begynder at skyde sulfatpartikler op i atmosfæren, vil den samlede mængde kunne fungere som et låg, man med hård hånd sætter over en kogende gryde. Det stopper midlertidigt opvarmningen, men den hede kedel risikerer at koge over!
Som jeg forstår det, er teknologien dog kun på et skitseagtigt niveau. Lad os grundigt undersøge, hvilke aftryk mennesket allerede har sat på planeten, før vi slipper denne risikable, men fremsynede teknologi løs!
Tilhængere af SGE påpeger, at teknologien ikke bare modvirker global opvarmning, men også er billig at implementere og øger effekten af landbruget verden over. Du havde selv ret socialistiske sympatier. Kan SGE være teknologien, der faktisk lykkes med at skabe mere global lighed?
- Det er vigtigt at holde sig for øje, hvilken verden vi stræber efter at skabe, når denne hersens ‘kølende’ teknologi har haft sin virkning.
En positiv nyhed er dog, at den vil modvirke en planetær sygdom. Dens karakter er nemlig lindrende og ikke vækstskabende – den vil derfor ikke kunne falde i hænderne på glubske rigmænd. Og vi må for alt i verden undgå at lade os fange af konservatismens klør og anvende teknologien til at fortsætte det ulige kapitalistiske samfund!
Hvis vi skal lancere denne plan for kloden, bør det altså ske i samklang med omfattende systemændringer. Vi må gribe chancen og lancere et verdensborgerskab, der tager udgangspunkt i en socialistisk verdensregering. Først da kan vi tale om global lighed!
I din levetid både knuselskede og storfrygtede folk den teknologiske udvikling og idéen om ‘fremskridtet. Ser du nogle lighedstræk mellem din egen tids teknologidebatter og vores i 2022? Hvad er der egentlig på spil i den slags diskussioner?
- Som en forfatter med en solid uddannelse i naturvidenskaben, har jeg ofte spekuleret over fremtidens nye teknologier. Fremskridtet betyder jo, at det menneskelige samfund må bevæge sig fremad i stedet for at skue tilbage til en romantisk naturtilstand. Jeg foretrækker altså en nøje arrangeret have i forhold til en uplejet sump!
Socialt fremskridt handler om, at vi, på rationel vis, tilrettelægger klimaets, floraens og faunaens udvikling, så de skaber et både bæredygtigt, balanceret og behageligt liv for alle. Dét burde være et almengyldigt mål på tværs af tid og rum.
Visse kritikere mener, at SGE er en risikabel proces, da vi ikke med sikkerhed kan forudsige konsekvenserne. Du udfordrede selv tanken om, hvor meget mennesket kan påvirke naturen og fremtiden uden at begge krakelerer. Hvor går grænsen for, hvor meget vi kan risikere i forsøget på at redde planeten og menneskeheden?
- I min roman Tidsmaskinen anvendes teknologien som et middel til at forsætte samfundets uligheder. Det fører til, at underklassen træder et trin ned af evolutionsstigen og bliver til lysfølsomme menneskeaber, der fører en dyrisk tilværelse under jorden. Overklassens samfund, som er baseret på klimakontrol og kunstiggørelse af naturen, består derimod af nogle skrøbelige, barnagtige mennesker blottet for modstandskraft, forstand eller vilje.
Menneskets undergang vil altid være en mulig konsekvens af de såkaldte teknologiske fremskridt, hvis ikke de ledes af videnskabens og retfærdighedens lys!
