Nyt fra forskningen

For nogle er troen på Gud, Allah eller Jahve selve meningen med livet. Deres religiøse overbevisning giver dem styrke og retning og måske et håb om et evigt liv på den anden side.

For andre er religion et helvede på jord lige nu og her, særligt hvis de gamle dogmer er blevet til undertrykkende love, der rammer dem eller deres nærmeste – og den slags har vi set en hel del gange gennem historien.

Ifølge et nyt, stort studie fra Københavns Universitet har Gud, guder og åndelige følgesvende nemlig trængt sig ind i statsapparatets hellige haller og legitimeret politiske beslutninger i alle typer samfund siden tidernes morgen. Og ofte har resultatet været religiøst betingede love, der favoriserer visse samfundsgrupper og stærkt diskriminerer andre. Sådan var det dengang – og sådan er det i dag.

Studiet, der er publiceret i Journal of Economic Growth, er en komparativ undersøgelse, der sammenligner data om religioner i 1.265 præmoderne samfund med udbredelsen af religiøse love i 176 nuværende lande.

Forskerne har sammenholdt samfund, som ligger på samme kontinent og tilhører samme sproggruppe, med  sammenligneligt udviklingsniveau og levegrundlag.

Og ifølge studiet er konklusionen klokkeklar: Samfund, der historisk har været præget af troen på almægtige guder, er mere tilbøjelige til i dag at have love, der diskriminerer nogle, ofte kvinder og seksuelle minoriteter, og udsteder stærke privilegier til andre, som regel præsteskab og magthavere.

I autokratiske samfund, hvor magten er samlet om én leder eller en lille gruppe, legitimerer de ofte deres højhellige position ved at henvise til guden i deres institutionaliserede religion; deres magt og (ene)vælde er direkte blåstemplet fra oven, simpelthen.

Studiet åbenbarer også, at samfund, hvor guden eller guderne opfattes som moraliserende og dominerende, generelt er kendetegnet ved større social ulighed og klasseskel. Forestillingen om en straffende gud, der svinger pisken ved det mindste brok, er ganske enkelt et bedre og mere disciplinerende magtmiddel for eliten end en fredelig ånd i åen.

Da Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København blev ryddet i 2007, gik der ikke længe, før McDonald’s på Nørrebros Runddel lukkede. Fastfood-restauranten lå et stenkast fra ”Ungeren”, ofte i bogstavelig forstand, da det var et yndet mål for politiske manifestationer, hvis man ikke orkede at gå så langt.

Det var en stående joke, at Ungdomshusets brugere ikke bare forsynede facaden med antikapitalistiske slogans, men faktisk også leverede en stor del af omsætningen, og at denne styrtdykkede, da Faderhuset overtog matriklen på Jagtvej. Man kan nemlig godt være sulten, selv om man er sortklædt – så længe man husker at kalde det ”fråderen” (ubøj. subst., fk.).

Et akut og stort behov for comfort food er ikke mindst en meget velkendt bivirkning af cannabis – og det gælder også orme, viser et nyt studie, der offentliggøres i det kommende nummer af Current Biology.

Forskerne lagde ormene i blød i det cannabis-lignende stof anandamid – et såkaldte endocannabinoid, der også findes naturligt i menneskekroppen. Efterfølgende studier af ormenes adfærd viste, at de udviklede en stærk præference for kalorierig føde. Ifølge forskerne indikerer det, at cannabis påvirker nogle af de kropslige mekanismer, der regulerer appetitten.

En af forfatterne til studiet, Shawn Lockery, der er professor i biologi og neurovidenskab ved University of Oregon, påpeger, at ormene ikke opsøger helt nye typer føde, men udviser en meget tydelig tendens til at favorisere bestemte fødeemner. “Det svarer til at vælge pizza frem for havregryn,” siger han til The Guardian.

Forsøget er udført på Caenorhabditis elegans – en lille rundorm med en længde på omkring 1 mm, der er meget populær som modelorganisme, da dens kropsceller er fuldstændig kortlagt.

Forskerne kan ikke udtale sig om, hvorvidt ormene blev ”skæve” i vores betydning af ordet. Men det er heller ikke det væsentlige. De såkaldte cannaboid-receptorer er nemlig en vigtig del af menneskekroppens signalsystem og stofskifte. Og alene påvisningen af, at disse receptorer også er funktionelle hos C. elegans, kan bane vej for en lang række fremtidige medicinske studier.

”Det vil gøre det hurtigere og billigere at screene for lægemidler, der er rettet mod en lang række proteiner, som spiller en rolle i cannabinoid-signalering og metabolisme, med stor betydning for menneskers sundhed,” siger Shawn Lockery til The Guardian.

Tid og tyngdekraft er ubarmhjertige modstandere, hvis man drømmer om at have den perfekte krop. Kløften mellem de fysiologiske realiteter og de højglanspolerede skønhedsidealer, der møder os i det offentlige rum, kan for nogle virke uoverstigelig – en evig kilde til utilfredshed, selvkritik og lavt selvværd.

Men for den globale skønhedsindustri er det en guldrandet forretning. Og de kirurgiske indgreb i den menneskelige anatomis intimere dele udgør en betragtelig del af markedet: Der strammes og skæres, suges og løftes, forlænges og formindskes, mens milliarderne ruller.

Seneste skud på stammen er kosmetiske operationer af pungen. Mænd (biologisk mandsfødte) er generelt ualmindeligt ømme om deres testikler, og alene tanken om at skære i dem kan nemt udløse kuldegysninger, pletter for øjnene eller fantomsmerter. Men mange finder dem altså så æstetisk utiltalende, at de er klar til at betale prisen for et forskønnende indgreb.

Men hvordan ser den smukke pung overhovedet ud? Det spørgsmål har et forskerhold fra Hamburg undersøgt med germansk grundighed, og resultaterne af deres studium, ”The scrotum: A comparison of men’s and women’s aesthetic assessments”, blev sidste uge præsenteret i Journal of Cosmetic Dermatology.

Brutalt formuleret var det en skønhedskonkurrence uden vindere, og forskerne pakker heller ikke sandheden ind: “I sidste ende var det stort set ikke muligt at identificere en ’smuk’ pung; vi er i stedet nødt til at tale om den mindst grimme.”

Den kortfattede konklusion bygger på en undersøgelse blandt 659 respondenter af begge køn. De er blevet præsenteret for 36 sort-hvide fotografier af testikler og bedt om at bedømme deres æstetiske kvaliteter på en skala fra -3 til +3.

Det er bare fire mænd, der har ladet deres genitalier fotografere i videnskabens tjeneste, men billederne er efterfølgende blevet manipuleret digitalt, så pungen fremstod hhv. større og mindre, længere og kortere, smallere og bredere – uden at der var ændret ved de øvrige fysiske karakteristika.

Mændene og deres testikler var alle mellem 23 og 30 år gamle, og med overlæg udvalgt, så de faldt inden for det, forskerne kalder ”normalområdet”. Alligevel var dommen altså stenhård.

Nok så opsigtsvækkende er det, at undersøgelsen ikke kunne bekræfte en eneste af de hypoteser, forskerne havde opstillet på forhånd. Studiet er det første af sin art nogensinde, men i andre undersøgelser af intime skønhedsidealer har der været tydelige mønstre. F.eks. når det gælder størrelsen på labia, vulva og clitoris (kvinder er selvkritiske, mænd er ligeglade) og penis (mænd er selvkritiske, kvinder er ikke ligeglade).

Forventningen var bl.a., at ekstroverte og åbne personlighedstyper ville være mere positive i deres æstetiske bedømmelse af billederne, og at f.eks. pornobrugere ville være mere kritiske, mens ældre personer af begge køn muligvis ville reagere negativt på at se billeder af kønsorganer i det hele taget.

Men over en bred kam blev formodningerne gjort til skamme. Ét sæt testikler blev positivt bedømt af mændene, men ikke nok til at opveje den overvejende negative score fra kvinderne.

Tyske skove oplever insektdød og især de større og mere udbredte arter oplever et fald i antallet af insekter. Det viser en ny stor undersøgelse fra de tekniske universiteter i Darmstadt og München, udgivet i Nature. Undersøgelsen, der evaluerede 1805 insektarter i tyske skove fra 2008 til 2017, viste, at antallet af individer er faldet over tid for flertallet af de undersøgte arter.

Det er overraskende, for mens insektdød som følge af mere intensivt landbrug er velkendt, så er det samme ikke før blevet påvist for insekter i europæiske skove.

I landbrugsområder har forstyrrelser som brug af mere effektive pesticider, fjernelse af randzoner som levende hegn eller intensiveret dyrkning af afgrøder ændret levevilkårene for insekter over tid. Disse forstyrrelser er ikke sket i skovområder, men der blev alligevel påvist en tydelig tilbagegang i skovinsekter, hvoraf planteædende insekter var den eneste gruppe, der så lidt flere arter stige end falde.

De europæiske skove har – også i Danmark – fået for nylig fået offentlighedens opmærksomhed på grund af deres betydning for klimaet og på grund af varme og tørre somre, som har skadet mange skove. Insekter, der ofte betragtes som skadedyr i skoven, er en vigtig del af skovens økosystemer, og mange dyrearter, inklusive mennesker, er afhængige af dem. Men man ved ikke ret meget om tilstanden eller udviklingen for mange af skovens insektarter.

Forskerne bag undersøgelsen efterspørger mere forskning i, hvordan ​​skovforvaltning påvirker insektpopulationer og økosystemerne. Tilbagegangen i insektpopulationer i tyske skove er en bekymrende tendens, der kan have betydelige konsekvenser for sundhed og biodiversitet i skovøkosystemer i hele Europa, også i Danmark.

At natur er godt for krop og sjæl kommer ikke bag på nogen. Til gengæld er det nyt, at et så stort meta-studie systematisk måler effekten af tid i naturen som behandling for konkrete lidelser udskrevet på recept af professionelle ligesom medicin.

Forskere fra australske University of New South Wales har udgivet et såkaldt meta-studie i The Lancet, hvor de gennemgår alle studier på området fra hele verden og opsummerer resultaterne. Med i meta-studiet var i alt 122 rapporter, 92 undersøgelser og 5 internationale vidensdatabaser, og særligt gennemgik de på 28 forskningsprojekter, der alle specifikt handlede om natur på recept udskrevet som behandling.

På tværs af tid, sted og forskellige kontekster fandt de en stærk sammenhæng mellem tid i naturen og både fysiske og mentale sundhedsfordele.

Patienterne fik lavere blodtryk, mindre depression og angst samt effekter på flere andre parametre, alt efter hvilken lidelse natur-recepten blev udskrevet for. Kontakt med naturen havde også den bivirkning, at den førte til mere fysisk aktivitet og social adfærd – to faktorer der i sig selv også forebygger en lang række problemer som ensomhed, depression og hjertekarsygdomme.

Det er allerede veldokumenteret, at folk, der opholder sig mere i naturen, har bedre mentalt og fysisk helbred og samme forskergruppe har tidligere konkluderet, at det gavner både det mentale og fysiske helbred at bo tæt på natur eller grønne områder. Men den præcise sammenhæng mellem natur og helbred mudres ofte af, at i forvejen sundere mennesker f.eks. oftere går i naturen, eller at ture i det fri f.eks. kan være et tegn på, at man har tid og økonomi til at tage af sted. Faktorer, der i sig selv er positive.

Når denne undersøgelse specifikt handler om erfaringer fra hele verden, hvor sundhedspersonale eller socialt personale har udskrevet ’tid i naturen’ som behandling for en konkret sygdom. Dermed kan natur-dyrkningen kan mere direkte sammenlignes med medicin udskrevet under lignende omstændigheder for de samme lidelser.

Og resultaterne er positive, også i sammenligning med andre behandlingstyper. For nogle lidelser, såsom depression, virker natur på recept lige så effektivt som medicin eller psykolog-terapi.

Er du gravid, så anskaf dig gerne en hund eller en kat, men hold dig langt fra hamstere. Menneskets bedste ven, hunden, og menneskets lidt mere modvillige ven, katten, viser sig nu at gøre os endnu mere godt end hidtil troet.

En stor japansk undersøgelse konkluderer, at børn født i hjem med kæledyr generelt har mindre mad-allergi senere i livet. Forskellige dyrearter beskytter mod forskellige typer allerlig, og nogle kan ligefrem øge risikoen for allergi.

Hunde beskytter tilsyneladende mod mælke-, nødde- og ægge-allergi, mens børn fra hjem med kat sjældnere bliver allergiske over for hvede, soja og æg. Børn der vokser op med hamster, har til gengæld højere risiko for at udvikle nødde-allergi.

Tallene kommer fra Japan Environment and Children’s Study, som fulgte 97,413 japanske mødre og deres børn under graviditeten og tre år efter fødslen. De børn, som havde tæt med kæledyr både under graviditeten og i månederne efter fødslen, havde generelt færre mad-allergier i tre-årsalderen, hvor undersøgelsen sluttede – også selv om enkelte dyr som f.eks. hamstere øgede risikoen lidt.

Resultaterne kan øge forståelsen for mekanismen bag allergi og vil nu blive afsæt for yderligere forskning i årsager og forebyggelse. I første omgang vil japanske forskere lave et nyt stort studie, som mere detaljeret skal afdække, præcis hvilke stoffer fra dyrene, deres foder eller afføring, der er årsag til effekten, og hvordan de præcis påvirker børns immunsystem og allergi-reaktioner.

I mellemtiden er det måske klogt for vordende forældre at få et kæledyr. Bare ikke en hamster.

Et nyt studie fra en forskningsgruppe på University of Exeter har godt nyt til alle kaffeelskere!

Gruppens forskning tyder nemlig på, at det at have høje niveauer af koffein i dit blod, potentielt kan sænke dit BMI og reducere risikoen for type 2-diabetes.

Resultaterne kan føre til, at kaloriefri koffeinholdige drikke, som f.eks. kaffe og te, i fremtiden vil blive brugt til at reducere fedme og type 2-diabetes – men forskerne er påpasselige med at påpege, at der er brug for yderligere studier, inden vi når så langt. Det skriver The Guardian Science.

Det nuværende studie er publiceret i tidsskriftet BMJ Medicine. Dr. Katarina Kos, der er lektor ved University of Exeter, fortæller, at resultaterne indtil nu viser potentielle helbredsmæssige fordele hos personer med højt koffeinniveau i blodet. Studiet bygger på allerede publiceret forskning, som indikerer, at det at drikke tre-fem kopper kaffe om dagen, indeholdende 70-100 milligram koffein, er associeret med en lavere risiko for type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme.

Katarina Kos anbefaler dog ikke, at man allerede nu begynder at skrue voldsomt op for sit kaffeforbrug. Eftersom resultaterne bygger på observationsstudier af en række testpersoner, er det nemlig meget svært at pinpointe om det præcis var koffeinen eller en anden del af personernes mad- og væskeindtag, der gjorde udslaget.

Studiet er foretaget på omkring 10.000 personer af primært europæisk ophav. Omtrent halvdelen af den reducerede risiko for type 2 diabetes var drevet af vægttab hos testpersonen. Koffein er kendt for at øge såvel stofskifte som forbrænding samt at reducere appetitten. Samtidig estimeres det, at et dagligt indtag af 100 milligram koffein øger energiforbruget med omkring 100 kalorier dagligt.

Dr. Stephen Lawrence, der er klinisk professor ved University of Warwick, kalder undersøgelsen “interessant” og mener, den er udtryk for “god videnskab”, men bemærker samtidig, at den metode, forskerne har anvendt i studiet, indebærer brug af “relativt ny teknik”, der, selvom den er nyttig, også er “sårbar over for bias”.

Stephen Lawrence mener dog, at studiet kan føre til fremtidige undersøgelser, der i sidste ende kan udvikle lovende behandlinger. ”Dette (studiet, red.) repræsenterer god hypotesedannende eller idédannende videnskab. Det beviser dog ikke årsag og virkning. Vi skal derfor være forsigtige med ikke at skynde os at overfortolke det.”

Ifølge Lawrence laver forskerne bag studiet et “stort spring i tro” ved at antage, at vægttabet forårsaget af øget koffeinforbrug ville reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Han tilføjer, at det ikke er mere effektivt at indtage koffein, end det er simpelthen at reducere sit kalorieindtag eller lave fysisk aktivitet. Og så kan koffeinindtag give nogle mennesker hjertebanken og unormale hjerterytmer, så det er ikke en slankekur, der er egnet for alle.

“Skal folk drikke mere kaffe for at reducere risikoen for fedt eller diabetes? Videnskaben tyder på relativt gode beviser for, at indtagelse af koffein øger fedtforbrændingen, selv i hvile. Men det udgør ikke en behandling for fedme og brugt forkert kan det resultere i vægtøgning eller endda skade.”, konkluderer Lawrence.

Den helt præcise sammenhæng mellem søvn og hjernens funktion er endnu ukendt, men nu viser et stort australsk studie tydeligt, at dårlig søvn øger risikoen for demens og generelt skader hjernens funktion.

De 29.000 deltagere i studiet var mellem 37 og 73 med fokus på, hvordan søvnvaner påvirker hjernefunktionen hos især midaldrende og øger risikoen for bl.a. demens senere i livet. Noget der hidtil har været underbelyst i forhold til f.eks. betydningen af børn og unges søvnvaner.

Måske lidt overraskende var det ikke kun for lidt søvn, der viser sig at være skadelig, men også for meget. Både mindre end seks timers søvn i døgnet og mere end ni timer fører ifølge studiet til mindre hjernestørrelse og forringet hjernefunktion i form af f.eks. langsommere reaktionstid og dårligere hukommelse.

Hyppige korte lure midt på dagen var også forbundet til de samme tegn på dårlig hjernefunktion, som også er forbundet med øget risiko for demens senere i livet.

Forskerne bag studiet konkluderer, at større fokus på søvnkvalitet sandsynligvis kan have en effekt på bekæmpelsen af demens, men at der er brug for mere forskning i både den helt præcise sammenhæng mellem søvn og sygdom og de bedste konkrete måder at forbedre søvnkvaliteten på.

Allerede nu kan de nemlig konkludere, at dårlig søvn er meget klart forbundet til nedsat hjernefunktion midt i livet samt en hel række faktorer, der typisk indikerer højere risiko for demens. Selv om årsagssammenhængen mellem søvnkvalitet og demens i deres studie kun er indirekte, mener de, at det er solidt nok til at handle på den viden med det samme.

Jo længere tid i haven, jo gladere og sundere sjæl. Det viser det hidtil største studie, der forsøger at måle effekten af havearbejde på mental sundhed. Folk der udfører havearbejde hver uge, har det markant bedre, end folk der ikke gør, og dem der bruger allermest tid på havearbejde har det allerbedst. Og jo højere alder, jo stærkere er effekten af havearbejde tilsyneladende.

Det overrasker måske ikke, at havearbejde er sundt for sjælen, men sammenhængen er faktisk ikke blevet grundigt forskningsmæssigt belyst, før det australske studie HABITAT, der netop har udgivet sine resultater om havearbejde i Journal of Environmental Psychology.

De der bruger mere end 2,5 time om ugen på havearbejde, havde den bedste mentale sundhed og den højeste tilfredshed med deres liv. Og den gavnlige effekt af havearbejde steg med alderen og var mest markant i aldersgruppen over 64 år.

Resultaterne kan være vigtige, fordi netop den aldersgruppe oftest lider af depression, og havearbejde potentielt kan være en effektfuld lindring frem for sport og hård motion, som kan være sværere med alderen.

Det er værktøjet, der definerer os.

Især selvfølgelig det segment af midaldrende mænd, der dårligt kan flække en tebolle uden at tage i Silvan efter en bajonetsav. Men det gælder faktisk os alle sammen: Menneskeheden, arten, homo sapiens – ja, hele den gren af evolutionstræet vi sidder på. Også før vi blev homoer og stadig kun var australopithecusser var det redskaberne, der adskilte os fra de andre.

Mange andre arter anvender redskaber – f.eks. til at flække skallen på en kokosnød eller en krabbe, til at findele føde og til at grave i jorden. Men fremstillingen af redskaber er en vigtig markør i den menneskelige evolutionshistorie, fordi den hænger tæt sammen med udviklingen af de kognitive evner, der kendetegner os som art.

Bedømt ud fra arkæologiske fund har homininer fremstillet værktøj i 3,3 millioner år og mere systematisk i 2,6 millioner år. Det var selvfølgelig ikke skruetrækkere eller papegøjetænger til at begynde med, men især skarpe sten.

Det kan være sin sag at afgøre, om en flad sten med skarpe kanter er bevidst tilvirket, eller om den ser sådan ud fra naturens hånd. Nogle gange er en sten bare en sten.

Men arkæologerne har flere ting at gå efter. Først og fremmest er det et tegn på bevidst (fortids)menneskelig aktivitet, hvis der er mange sådanne artefakter samlet på ét sted, og især hvis de pågældende stentyper er overrepræsenterede i forhold til deres naturlige udbredelse. Arkæologerne kigger også efter gentagelsesmønstre i den måde, stenene er bearbejdet på – bl.a. såkaldte konkoidale (”muslingeformede”) frakturer.

Men en artikel publiceret i Science Advances sætter nu spørgsmålstegn ved den måde, sådanne fund hidtil er blevet fortolket på.

Forskere fra Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi i Leipzig har gennemført et omfattende studie af adfærden blandt makak-aber, nærmere bestemt javamakakker (macaca fascicularis) i Phang Nga-provinsen i Thailand.

Makakkerne anvender sten til flere praktiske formål, når de skal skaffe sig føde. De bruger bl.a. en ”hammer-og-ambolt-teknik”, hvor den slår sten mod andre sten for at åbne eller knuse fødeemner. Det viser sig, at aberne dermed utilsigtet producerer stenskærver med mange af de samme karakteristika, der normalt er blevet set som et tegn på bevidst (fortids)menneskelig redskabsfremstilling. Og forskerne har noteret sig, at skærver af denne type er spredt ud hele makakkernes leveområde, et areal på godt og vel 5 hektar.

Det betyder, at vi måske skal til at omvurdere mange tidligere fund. Potentielt vedrører det fund af stenredskaber fra hele den pliocæne og pleistiocæne periode – dvs. fra 5 millioner år tilbage og helt frem til afslutningen af den sidste istid, 10.000 år før vor tidsregning.