Pandemien har været hård for kaffedrikkerne. En ubarmhjertig kombination af tørke, frost og forsyningsproblemer fik i 2021 og 2022 de globale kaffebeholdninger til at skrumpe og sendte priserne på himmelflugt.
Og det er måske bare begyndelsen.
Udsigten til yderligere klimaforandringer og global opvarmning vil i de kommende år ændre betingelserne for kaffeproduktion radikalt.
Udsigten til yderligere klimaforandringer og global opvarmning vil i de kommende år ændre betingelserne for kaffeproduktion radikalt. Det kan give comeback for en næsten glemt kaffeart, der ikke har spillet nogen nævneværdig rolle på verdensmarkedet i mere end 100 år.
Det skriver et forskerhold fra Storbritannien og Uganda, der har studeret artens historie, dyrkningsmæssige egenskaber og markedspotentiale og præsenteret deres resultater i tidsskriftet Nature Plants.
Langt størstedelen af verdens kaffeforsyning udgøres i dag af to arter: Coffea arabica (55 pct.) og coffea robusta (45 pct.). Arabica er den fineste, mest aromatiske og dyreste, mens robusta bl.a. er kendetegnet ved et højere indhold af bitterstoffer og koffein. En barista ville sige, at den har mere ”krop”, og af den grund er den f.eks. en uomgængelig ingrediens i den italienske crema.
Nu er der fornyet interesse for en tredje art, coffea liberica, der blev fortrængt fra markedet i starten af 1900-tallet.
Liberica havde sin storhedstid i perioden 1870-1900, hvor svampesygdommen hemileia vastatrix, den frygtede kaffebladsrust, havde udslettet stort set hele arabica-produktionen i Syd- og Sydøstasien.
Liberica-planten er langt mere robust og modstandsdygtig over for sygdomme. Den stiller også færre krav til klimaet end den kræsne arabica, der kun giver et effektivt udbytte i 1.300-1.500 meters højde. Med liberica blev grænserne for kaffedyrkning udvidet voldsomt i slutningen af 1800-tallet, bl.a. til Sydamerika, Caribien, Madagaskar, Java og Australien.
Men boomet blev kortvarigt. Liberica-bønnerne faldt i unåde hos både grossister og forbrugere på grund af svingende kvalitet og en ukarakteristisk smag. Disse skavanker var ikke primært egenskaber ved planten i sig selv. De bundede først of fremmest i, at de metoder, der var udviklet til høst og efterbehandling af arabica, ikke egnede sig til den nye afgrøde. Men da man opdagede den højtydende, sygdomsresistente og letdyrkelige robusta-plante, var slaget tabt.
Liberica dyrkes stadig kommercielt i enkelte afrikanske lande, Malaysia, Filippinerne og dele af Indonesien. Men det anslås, at den tegner sig for under 1 pct. af den globale produktion – endnu. Forskerne konstaterer, at liberica siden 2018 har vundet større udbredelse i detailhandelen, ikke mindst på internettet.
Klimaforandringerne påvirker vilkårene for kaffeproduktion fundamentalt, og forskerne påpeger, at der grundlæggende er tre forskellige modsvar: Man kan flytte produktionen til områder med et mere passende klima. Man kan udvikle nye dyrkningsmetoder. Eller man kan opdyrke nye kaffesorter.
”Af disse muligheder er den tredje sandsynligvis den mindst disruptive, den mest omkostningseffektive og formentlig den meste succesrige,” skriver de.