KORT & NYT

Vi ved det godt. Luftforurening er en stor sundhedstrussel. Men det er ikke kun biler og busser, der er de store syndere i kampen for en renere luft. Også stearinlys og andre mere ’skjulte’ luftforurenere spiller en afgørende rolle. Og forureningen – både i stuerne og på de trafikerede veje – er værd at tage seriøst. Et nyt studie, ledet af forskere fra University of Washington, peger nemlig på, at eksponering for høj luftforurening kan associeres med forringede kognitive og adfærdsmæssige evner hos børn.

Man har bl.a. undersøgt, hvordan små partikler fra luftforurening, som gravide udsættes for, påvirker deres fostre i maven. Resultaterne peger på, at luftforureningen specielt er problematisk for gravide i første og andet trimester, hvor det ser ud til at øge sandsynligheden for, at barnet senere vil udvikle adfærdsmæssige problemer. Det beskriver Science Daily.

Men det er ikke kun de ufødte børn, som er særligt sårbare overfor de små partikler. Også børn i alderen 2-4 år er ifølge studiet i særlig risiko for at tage skade af forureningen. Det er de, fordi børns hjerner udvikler sig med raketfart i de første leveår. Og når et lille barn inhalerer forurenet luft, kan partiklerne gennem lungerne trænge ind i det centrale nervesystem. Dette kan medføre skader i områder af hjernen, der er afgørende for, hvordan barnet udvikler sig både adfærds- og indlæringsmæssigt.

De amerikanske forskere bag studiet foreslår, at selv om vi allerede har fokus på luftforurening, bør standarderne gøres endnu mere ambitiøse, hvis man vil prioritere de gravides og små børns sundhed, udvikling og velbefindende.

Vi lever længere og længere, så der vil sandsynligvis ske en markant stigning i antallet af demensramte og Alzheimers-patienter over de næste generationer. Men det er ikke kun alderen, der øger risikoen for at udvikle demens. En helt almindelig virus kan også være en udløsende faktor for udviklingen af demenssymptomer. Det skriver Science Daily.

Et hold af forskere har undersøgt, hvordan forskellige varianter af herpesvirus potentielt er knyttet til udviklingen af demens. De påvirker nemlig de proteiner, der opbygges i hjernen som en form for plak og med tiden medfører Alzheimers.

Man ved allerede, at der er en sammenhæng mellem herpes og demenssygdomme. Og den nye forskning konkluderer, at en genaktivering af den type herpesvirus, der kan forsage skoldkopper og helvedesild, kan være en medvirkende faktor.

Op imod 95 pct. af alle mennesker har været smittet med herpes-virus, før de fylder 20, oftest i form af skoldkopper. Men det er genaktiveringen af virusset og de smertefulde symptomer på helvedesild, som man kan opleve senere i livet, der er forbundet med en øget risiko for demens.

Når det sovende virus ”vækkes”, kan det forsage inflammation i hjernen. Hvis hjernen gentagne gange oplever en inflammatorisk tilstand, er der øget risiko for at opbygges mere plak, som forsager kognitive skader.

Noget tyder på, at det også er værd at undersøge, hvor ofte tidligere COVID-smittede ældre oplever alvorlige neurologiske følgevirkninger. SARS-CoV-2-virus kan nemlig også genaktivere ”slumrende” herpesvirus og dermed potentielt medføre demenssymptomer.

Hyppig træning og fysisk aktivitet er associeret med en lang række sundhedsfordele, bl.a. vægttab, appetitregulering og en bedre hjerte- og lungefunktion. Det er dog ikke alle, der har mulighed for at snøre løbeskoene eller besøge gymnastiksalen som anbefalet – men måske kan de i fremtiden nøjes med at sluge en lille pille.

En gruppe forskere fra bl.a. Stanford School of Medicine har nemlig haft succes med at identificere og isolere et bestemt molekyle i blodet, der bliver produceret under fysisk aktivitet – et molekyle, der effektivt kan reducere både madindtag og overvægt hos mus. Det skriver ScienceDaily.

Forskergruppen undersøgte, hvordan fysisk aktivitet fungerer på et molekylært niveau og hvilke mekanismer, der gør sig gældende, både før, under og efter træning. De analyserede derfor bl.a. den kemiske sammensætning i blodplasma fra en række mus, der netop havde løbet løs i en trædemølle.

Og i studiet – der blev publiceret i Nature – stod særligt molekylet Lac-Phe, en modificeret aminosyre, frem med en række interessante sundhedsegenskaber, bl.a. i forhold til appetitregulering.

Forskerne gav efterfølgende Lac-Phe til en række overvægtige mus og observerede, hvordan molekylet reducerede musenes appetit og dermed vægt betragteligt på kun 10 dage – og det altså uden, at musene bevægede sig mere eller havde en højere energiforbrænding end normalt.

Forskerne opdagede desuden, at niveauet af Lac-Phe var tilsvarende højt efter fysisk aktivitet blandt væddeløbsheste og mennesker – særligt efter sprinttræning.

Nu forestår en række videre undersøgelser af det særlige træningsmolekyle, særligt i forhold til, hvordan det i bredere forstand påvirker kroppen og ikke mindst hjernen.

Det er desuden forskernes håb, at den nye viden om Lac-Phe kan bruges i medicinsk behandling af patienter, der ikke har mulighed for at træne så meget som anbefalet.

”Gamle, svaglige eller skrøbelige patienter kan måske i fremtiden nyde de samme sundhedsfordele ved at nøjes med en simpel medicinering,” siger Jonathan Long, patolog ved Stanford School of Medicine og medforfatter på studiet.

’Smil til verden, og den smiler til dig’. Et noget fortærsket mundheld, men der er måske alligevel noget om snakken – i hvert fald hvad angår fordelene ved et lyst sind. Et nyt studie har netop associeret en høj grad af optimisme med forlænget levetid – og det på tværs af etnicitet. Det skriver ScienceDaily.

En gruppe forskere fra Harvard T.H. Chan School of Public Health analyserede data og spørgeskemaundersøgelser fra næsten 160.000 kvinder fra Women’s Health Initiative. De pågældende kvinder var alle blevet indskrevet i databasen i perioden 1993-1998 da de var mellem 50-79 år, og de blev fulgt i op til 26 år efter indregistreringen.

Ifølge studiet – der blev publiceret i Journal of the American Geriatrics Society – levede de 25%, der var de mest optimistiske, i gennemsnit lige over 5% længere og havde 10% større sandsynlighed for at blive over 90 år sammenlignet med de 25% af kvinderne, der var de mindst optimistiske. En repræsentativ del af de involverede var desuden kvinder fra etniske mindretal, som forskerne var særligt interesserede i at undersøge, da de ofte har en højere dødelighedsrate end ’hvide’ grupper.

Der var dog ingen sammenhæng mellem etnicitet og graden af optimisme – heller ikke efter der var korrigeret for faktorer som demografi, kroniske lidelser og depression.

Livsstilsfaktorer, f.eks. hyppig motion og sund kost, var formentlig en del af forklaringen på den længere levetid, men den udgjorde ikke en stor nok andel til at bære hele forklaringen alene.

“Vores undersøgelse antyder derfor, at det kan være en fordel at fokusere på positive psykologiske faktorer, f.eks. optimisme, når vi ønsker at promovere et længere liv og en sundere aldring på tværs af samfundets grupper,” udtaler Hayami Koga, ph.d.-studerende ved Harvard Chan School og hovedforfatter på studiet.

Hvordan man bliver mere optimistisk og livsglad, nævner studiet dog intet om.

Vi kender nok alle nogle, der var friske i deres 60’ere men pludselig blev mere svækkede og syge da de ramte ind i 70’erne. En ny teori har måske forklaringen – ’egoistiske’ stamceller dominerer simpelthen blodproduktionen i livets efterår og reducerer blodcellernes diversitet og dermed modstandsdygtighed over for infektioner og sygdomme. Det skriver The Guardian.

Den nye teori, der beskrives som banebrydende, er blevet udviklet af forskere fra Sanger Institute ved Cambridge University og Wellcome-MRC Cambridge Stem Cell Institute.

Forskergruppen undersøgte blodceller fra en række patienter i aldersspændet fra nyfødte til folk godt oppe i 80’erne. De opdagede, at personer under 65 år havde en stor variation af røde og hvide blodlegemer, og at disse blev produceret af mellem 20.000 – 200.000 forskellige typer af stamceller fra knoglemarven.

Det overraskende var dog, at blodsammensætningen for folk over 65 år var radikal anderledes. Omkring halvdelen af deres blodlegemer stammede fra sølle 10 til 20 forskellige stamceller – og det kan have store konsekvenser for deres sundhed.

I studiet – der er blevet publiceret i Nature – forklarer forskerne, at de stamceller, der er involveret i at producere blod, opsamler mutationer – primært harmløse – livet igennem.

Der opstår dog et problem, når sjældne ’driver’-mutationer får stamcellerne til at vokse hurtigere og dermed producere blod af en dårligere kvalitet. For en  person i 70’erne kan det ’dårlige’ blod nemlig hurtigt blive dominerende – og det er skidt, da det er forbundet med bl.a. leukæmi og blodmangel, samt ringere modstandsdygtighed over for infektioner og kemoterapi.

Forskergruppen mener, at en lignende proces gør sig gældende i alle kroppens organer, og at disse hurtigvoksende mutationer kan skyldes kronisk inflammation, rygning, infektioner eller kemoterapi.

”Vi står nu foran den interessante udfordring at kortlægge og forstå, hvordan disse nyopdagede mutationer påvirker blodets funktioner hos de ældre – for med den viden kan vi lære at minimere risikoen for sygdomme og fremme en sund aldring,” udtaler Elisa Laurenti, en af studiets hovedforfattere og seniorforsker ved Cambridge Stem Cell Institute.

En gammel talemåde lyder, at øjet er sjælens spejl. Om det er korrekt, må stå hen i det uvisse, men ifølge et nyt studie kan mønstret i øjets nethinde måske afsløre risikoen for en række sygdomme, bl.a. blodpropper i hjertet. Det skriver The Guardian.

Forskergruppen, der bl.a. kommer fra Usher & Roslin Institute ved University of Edinburgh, benyttede grunddata fra UK Biobank, der indeholder informationer om ca. 500.000 patienters sundhed og livsstil.

På baggrund af data fra biobanken udviklede de en model med faktorer som alder, køn, systolisk blodtryk, BMI og rygestatus og inkluderede en række patienter, der alle havde haft en blodprop i hjertet – også kaldet myokardieinfarkt (MI). Alle patienterne havde desuden fået kortlagt nethindens mønster. Og ifølge forskergruppen var resultatet slående.

”Vi opdagede, meget overraskende, at vores model var bedre til at identificere patienter med lav eller høj risiko for MI i UK Biobank sammenlignet med de nuværende modeller, der kun bruger demografiske data,” siger Ana Villaplana-Velasco, ph.d.-studerende og en af studiets forskere.

Ifølge forskergruppen kan modellen bl.a. anvendes til at forudse, hvilke patienter, der er i risikogruppen for at få en blodprop i hjertet – og dét flere år før de normale demografiske oplysninger ville afsløre en lignende tendens.

Ana Villaplana-Velasco og gruppen håber på, efter flere analyser, at læger i fremtiden kan identificere særligt udsatte patienter alene ud fra en simpel undersøgelse af nethinden – og på den baggrund rådgive om en sundere livsstil.

Forskerne påpeger desuden – dog forsigtigt – at alle sygdomme muligvis har deres helt unikke mønster på nethinden. Studiet kan derfor være med til at bane vejen for lignende undersøgelser i fremtiden.

Studiet er endnu ikke udgivet og derfor heller ikke peer reviewed, men metoden og resultaterne blev præsenteret i mandags på European Society of Human Genetics’ årlige konference i Wien.

Vi har alle oplevet, hvor svært det kan være at koncentrere sig om en samtale gennem byen midt i myldretiden – det larmer simpelthen for meget. Et nyt studie viser, at samme trafikstøj desværre også påvirker skolebørns kognitive udvikling i meget negativ grad. Det skriver Sciencedaily.

I perioden 2012-2013 undersøgte et hold forskere fra Barcelona Institute for Global Health (ISGlobal) støjniveauet udenfor og indenfor på 38 forskellige skoler i Barcelona, mens de fik knap 2.700 skolebørn i alderen 7-10 år fra samme skoler til at udføre i alt fire kognitive tests i årets løb.

I disse tests fokuserede forskerne specifikt på to evner, der udvikler sig hastigt i netop disse barndomsår, og som er essentielle for indlæring og udbytte af skolegangen; opmærksomheds- og arbejdshukommelsen.

Hvor den første tillader os at fokusere på én opgave over længere tid, er den sidste den del af vores kognitive system, som gør det muligt at fastholde information og betjene os af den på den lange bane. Forskerne analyserede også børnenes komplekse arbejdshukommelse, hvilket er evnen til kontinuerligt og effektivt at bearbejde informationerne i arbejdshukommelsen. Og resultatet, der først forelå for nylig, var slående.

Studiet – der blev publiceret i PLoS Medicine – viste, at progressionen i arbejds-, opmærksomheds- og den komplekse hukommelse var mindre hos de elever, der gik i skole et sted med meget trafikstøj. Bl.a. viste undersøgelsen, at en 5 dB-forøgelse af udendørsstøjen reducerede arbejdshukommelsen med 11,4 pct. og den komplekse arbejdshukommelse med hele 23,5 pct. i forhold til gennemsnittet. En yderligere forøgelse på 5 dB reducerede opmærksomhedshukommelsen med næsten 5 pct.

Forskerne understreger, at der mangler flere studier af, hvordan trafikstøj påvirker børn i andre byer og omgivelser, før studiets konklusioner kan generaliseres.

”Men vores studie støtter den hypotese, at barndommen er en sårbar periode, hvor eksterne stimuli som f.eks. støj kan påvirke den del af den kognitive udvikling, der sker før teenageårene,” siger Jordi Sunyer, direktør i ISGlobal og medforfatter på studiet.

De seneste 10 år er den såkaldte nordiske kost, der bl.a. består af fuldkorn, fisk, grøntsager og bær, blev fremhævet som ultrasund, da den ofte mindsker overvægt og dermed reducerer risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme, højt kolesteroltal og type 2-diabetes.

Og kosten er sund, men ikke kun på grund af vægttabet, som tidligere antaget. Det konkluderer et større studie foretaget af bl.a. forskere fra Københavns Universitet. Den nordiske kost har simpelthen en positiv indvirkning på kroppen, uanset om du bliver en slankere version af dig selv eller ej. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

I 2012 vedtog en række kosteksperter de nordiske kostråd, der er tilpasset de nordiske lande og består af lokalproducerede, bæredygtige råvarer som ærter, bønner og kål, nødder, fisk, solsikkeolie, fedtfattige mælkeprodukter og lidt kød.

En gruppe forskere fra Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island ønskede nu at se nærmere på kostens sundhedsfremmende virkninger og undersøgte derfor blod- og urinprøver fra 200 personer, der alle var over 50 år og havde forhøjet BMI – og dermed risiko for diabetes og hjertekarsygdomme.

Deltagerne blev opdelt i én gruppe, der skulle spise som normalt, og én, der udelukkende skulle leve af nordisk kost. De, der levede af nordisk kost, blev desuden bedt om at holde vægten stabil.

Og efter et halvt år var resultatet af studiet – der blev publiceret i Clinical Nutrition – ganske tydeligt; Den gruppe, der levede på en nordisk diæt, var blevet markant sundere. De havde et lavere kolesteroltal, lavere samlet indhold af både mættet og umættet fedt i blodet og bedre blodsukkerregulering – og det uden at de havde tabt sig.

Forskergruppen understreger, at det vægttab, der ofte følger af den nordiske diæt, fortsat er meget fremmende for sundheden.

De peger dog samtidig på, at det muligvis er den unikke fedtsammensætning i den nordiske diæt, der består af omega-3 og omega-6 umættet fedt, der en væsentlig del af forklaringen på de positive sundhedsvirkninger – og altså ikke vægttabet alene.

Når vi tænker på Amazonas, forestiller de fleste sig nok et enormt, smukt og frodigt vildnis, og ikke et sted med tæt beboelse, terrasser og kæmpe bygninger. Men nu har en gruppe arkæologer opdaget en række antikke bosættelser af netop den kaliber i Amazonbassinet – og det kan faktisk være godt nyt for regnskovens beskyttelse. Det skriver Nature.

Der har levet mennesker i Amazonbassinet i omkring 10.000 år. Men i forskerkredse har man ofte antaget, at de overlevede i junglen i små nomadestammer og uden at præge omgivelserne nævneværdigt. Men mere og mere forskning tyder på, at den antagelse er helt i skoven.

Tidligere forskning havde tydet på, at der i det sydvestlige hjørne af Amazonbassinet i Bolivia måske kunne gemme sig resterne af noget stort. Derfor fløj en forskergruppe fra bl.a. Deutsches Archäologisches Institut og University of Bonn hen over området, og ved hjælp af Lidar – en laserteknologi, der kan bruges til at genere 3D-kort over en sværttilgængelig jordoverflade – lykkedes det dem at optegne konturerne af 26 forskellige bosættelser med over 1500 år på bagen. Og kompleksiteten i de hedengangne byer var enorm.

Studiet – der blev publiceret i Nature – afslører tætbefolkede bykerner, solidt murværk, brede terrasser, der hævede sig seks meter over overfladen, en 22-meter høj konisk jordpyramide og et omkransende vejsystem, der var flere kilometer langt. Byerne formodes at have været hjemsted for den mystiske Casabre-civilisation, der af endnu ukendte årsager forsvandt omkring år 1400.

Ifølge Eduardo Neves, arkæolog ved University of Sâo Paulo, som ikke deltog i studiet, kan denne slags opdagelser nuancere vores forståelse af områdets civilisationer før europæernes ankomst – de var ikke blot nomader, men imponerende bygherrer.

Samtidig håber Neves, at en større interesse for Amazonas’ arkæologi kan medføre en bedre beskyttelsespolitik over for de områder af junglen, der dagligt ødelægges af skovhugst og landbrugsopdyrkning. For når maskinerne buldrer, truer de ikke kun skovens fremtid, men hele vores fælles fortid.

Siden 1940’erne er den økonomiske ulighed i USA kun gået én vej: opad. Og det kan ifølge et nyt studie være en af årsagerne til, at den generelle sundhed blandt den amerikanske befolkning er faldet mærkbart de seneste årtier.

Noget tyder nemlig på, at den økonomiske ulighed, som man oplever og vokser op under som barn, har en mærkbar påvirkning på risikoen for at udvikle bl.a. lungesygdomme, diabetes og kræft i voksenlivet. Det skriver ScienceDaily.

En forskningsgruppe fra Ohio State University undersøgte sundhedsudviklingen hos næsten 50.000 amerikanere født i perioden 1925-1999. De anvendte to nationalt repræsentative datasæt, der bl.a. havde undersøgt de pågældende patienters lunge- og nyrefunktion, inflammation, hjertesygdomme i perioden 1968-2018.

I studiet – der blev publiceret i Social Science & Medicine – kategoriserede forskerne hver enkelt patient i et indeks over barndommens økonomiske ulighed baseret på Gini-koefficienten, der netop måler ulighed i samfundet, og den periode, hvor patienterne var 0-18 år.

Og selv efter at have taget højde for faktorer som arbejdsløshed og nuværende socioøkonomiske tilstand, viste resultatet, at stigningen i økonomisk ulighed afspejlede den faldende sundhed hos patienterne i voksenlivet, bl.a. i forhold til risikoen for at udvikle en række kroniske lidelser.

Forskningsgruppen håber nu på, at der kan komme yderligere forskning på området og at resultaterne kan få politikerne op af stolene.

”De negative sundhedseffekter af den økonomiske ulighed vi oplever i dag, vil først blive synlig på vores børn langt senere i livet. Uden en politisk handleplan, der tager den økonomiske ulighed alvorlig, vil børn og unge fortsætte med at blive udsat for netop de sundhedsrisici, vi har skitseret i vores studie,” udtaler Hui Zheng, studiets hovedforfatter og sociolog ved Ohio State University.