”Er der noget galt, Lassie? Er der faldet en dreng i brønden nede i landsbyen?”
Evnen til at kommunikere med dyr er et elsket tema i bøger og film, fra Doktor Dyregod til Hestehviskeren. Og de fleste kæledyrsejere vil formentlige sværge på, at de ved nøjagtig, hvornår deres kat er fornærmet eller deres hund er trist.
Men i hvilket omfang er vi egentlig i stand til at forstå dyrs kommunikation og afkode deres følelser?
Det har et hold af danske forskere undersøgt, og de er gået systematisk til værks: I deres studie, der er offentliggjort i Royal Society Open Science, er mere end 1.000 respondenter fra 48 lande blevet præsenteret for lydoptagelser fra seks forskellige arter af hovdyr: fire tamme (heste, grise, køer og geder) og to vildtlevende (vildsvin og vildheste).
Respondenterne blev bedt om at bedømme dyrenes følelser på to dimensioner: Arousal (følelsesmæssig affekt, i studiet defineret ved bevægelse og/eller høj puls) og valens (positive eller negative følelser).
De blev også præsenteret for lydlige (men meningsløse) menneskelige udbrud af glæde, frygt og raseri, så det samlede antal arter når faktisk op på syv.
Et flertal af svarpersonerne var i stand til at bedømme arousal korrekt for tamsvin, heste og geder, men ikke for køer, vildheste og vildsvin, hvor træfsikkerheden lå på omkring 50 pct. – i praksis det samme som helt tilfældige svar. Bemærkelsesværdigt nok kom homo sapiens blot ind på en fjerdeplads med 55 pct., men udsvingene var relativt små.
Der var langt større spredning i bedømmelsen af valensen. Her var flest (68 pct.) trods alt i stand til at vurdere de menneskelige ytringer korrekt, mens et signifikant flertal fortolkede vildhestenes vrinsk lodret forkert (kun 37 pct. korrekte).
Forskerne konkluderer, at fællestræk ved den måde, forskellige arter udtrykker arousal på, har overlevet på tværs af evolutionære forgreninger, mens valensen øjensynlig er mere artsspecifik.
En af forfatterne til studiet, Elodie F. Briefer, der er lektor i biologi ved Københavns Universitet, vurderer, at menneskers evne til at afkode dyrs følelser er noget, der kan optrænes. Det kan være en stor hjælp for dem, der omgås dyr til daglig – fra helt almindelige kæledyrsejere til landmænd, dyrepassere og dyrlæger.
“Traditionelt har forskere fokuseret på fysisk sundhed i vurderingen af dyrevelfærd. Men i dag anerkender de fleste af os den store rolle, som følelser spiller,” siger hun til den britiske avis The Guardian.