Forskere fra University of California i USA har udviklet et banebrydende nyt biomateriale, der kan hjælpe patienter, der døjer med gener efter bl.a. hjerneskader og hjerteanfald. Det skriver Science Daily.
Biomaterialet er udviklet, så det kan gives som intravenøs indsprøjtning og virker ved at reducere inflammation i væv og fremme reparation af både væv og celler. På den måde kan det hjælpe med at hele skader indre skader, som ellers kan være meget svære at komme i nærheden af.
“Det nye biomateriale gør det muligt at behandle beskadiget væv indefra og ud,” fortæller Karen Christman, der er professor i bioteknik ved University of California San Diego og ledende forsker på det hold, der har udviklede materialet. “Det er en ny form for regenerativ teknik.”
Biomaterialet er indtil videre kun testet på gnavere og store dyremodeller, men her er det bevist effektivt til behandling af vævsskader som f.eks. forårsages af hjerteanfald.
Hvert år får ca. 5.000 danskere hjertestop udenfor hospital. Det svarer til 13 personer hver dag. Og som det er i dag, findes der ingen måde at behandle deres beskadigede hjertevæv på. Det kan give løbende hjerteproblemer, også hos dem, der ellers kommer sig, for efter et hjerteanfald danner hjertet arvæv, der kan nedsætte dets muskelfunktioner og i sidste ende føre til hjertesvigt.
Holdet bag det nye biomateriale har tidligere haft succes med at udvikle materiale med lignende evner. Tilbage i 2019 udviklede de en hydro-gel lavet af hjertemuskelvævets eget naturlige ’stillads’, blandt læger kendt som ’Den ekstracellulære matrix’ (ECM). Denne gel kan sprøjtes direkte ind i beskadiget hjertemuskelvæv via et kateter. Her danner den en art stillads i det beskadigede områder af hjertet, som kan hjælpe med at understøtte fremvækst og reparation af nye celler.
Modsat det nye biomateriale er denne gel allerede videre til test blandt mennesker, og forskerne kunne allerede rapportere om succesfulde fase 1 klinisk forsøg tilbage i 2019. Men fordi gelen skal injiceres direkte i hjertemusklen, kan den først bruges en uge eller mere efter et hjerteanfald – gives den tidligere, ville katedernålen risikere at forårsage yderligere skade på hjertet.
Holdet ønskede derfor at udvikle en behandling, der kunne gives umiddelbart efter et hjerteanfald – ved i stedet at nå hjertet via ’almindelig’ intravenøs indsprøjtning i blodbanen.
“Vi søgte at designe en biomaterialeterapi, der kunne leveres til svært tilgængelige organer og væv, og vores løsning blev at drage fordel af selve blodbanen – og bruge de kar, der allerede leverer blod til disse organer og væv som vej ind i til dem.” fortæller Martin Spang, der er ph.d. i Christmans forskergruppe og førsteforfatter på det nye studie, som er publiceret i det sundhedsvidenskabelige tidsskrift Nature Biomedical Engineering.
Karen Christman planlægger nu at anmode den amerikanske fødevare- og lægemiddelforvaltning FDA om tilladelse at udføre et studie af det nye biomateriales anvendelser til hjertesygdomme blandt mennesker. Det betyder, at kliniske forsøg kan begynde om et eller to år.