Flere mennesker end nogensinde før lider af autoimmune sygdomme. De seneste 40 år er tallet steget i Vesten, og nu ser vi det udvikle sig i lande, som aldrig har kendt de sygdomme før, skriver The Guardian.
Autoimmune sygdomme er, hvor immunsystemerne ikke længere kan kende forskel på raske celler og invaderende mikroorganismer. Det, som skulle beskytte mod infektioner, angriber i stedet raskt væv og raske organer. Type 1-diabetes, leddegigt, inflammatorisk tarm-sygdom og multipel sklerose (MS) er nogle af de bedst kendte eksempler.
Antallet af folk med disse sygdomme vurderes nu at stige med et sted mellem 3 og 9 pct. årligt.
Derfor vil to af verdens førende forskere, Carola Vinuesa og James Lee fra London’s Francis Crick Institute, nu undersøge, hvad der præcist skaber autoimmune sygdomme.
De fleste forskere mener, at det er miljømæssige faktorer, der spiller en rolle. Og af de væsentligste miljøfaktorer kan være vores kost.
“Fastfood-diæter mangler vigtige ingredienser, herunder fibre, og resultater viser, at fastfood ændrer på en persons mikrobiom – den samling af mikroorganismer, vi har i vores tarme, og som spiller en stor rolle i forhold til forskellige kropsfunktioner. Det er ændringer i mikrobiomet, som skaber autoimmune sygdomme,” udtaler Carola Vinuesa til The Guardian.
Verden over har flere og flere mennesker overtaget vestlige kostvaner og spiser bl.a. mere fastfood. Det kan være en forklaring på stigningen.
Men du skal ikke nødvendigvis være bekymret over at gå på McDonald’s. Udvikling af autoimmune sygdomme afhænger nemlig også af, om man er genetisk modtagelig.