Nyt fra forskningen

Fremtidens insulinindsprøjtning kan blive en sugetablet

Diabetes er for længst blevet en folkesygdom i de fleste vestlige lande. Omkring 280.000 danskere har diabetes, og det vurderes, at hele 360.000 har forstadier til diabetes. Men der er måske gode nyheder på vej til de mange, der i dag skal huske at få deres insulinsprøjter med, hver gang de går ud ad døren. Forskere er nemlig kommet et skridt nærmere en mere behagelig måde at modtage insulinen på.

Et forskerhold fra University of British Colombia har haft et gennembrud i deres arbejde med at udvikle en sugetablet, der kan erstatte insulinsprøjten. Tabletten, der skal tages oralt, har i laboratorieforsøg med rotter givet positive resultater og vidner om, at forskerholdet er på rette kurs i deres udvikling af tabletten, skriver de på universitetets hjemmeside.

Resultaterne af forsøget viste, at insulinen fra tabletten endte i rotternes lever og ikke i deres maver, som det beskrives i studiet. Det var dett resultat, forskerne ønskede, fordi insulin hjælper med at lagre overskydende sukker i leveren, så kroppen på den måde holder blodsukkeret lavt. I tidligere forsøg med insulin, der skulle indtages som en form for drik, endte det hele i maven, så de nye resultater af forsøget med tabletten giver håb for at videreudvikle medikamentet.

Netop sugetabletten som indtagelsesform er hensigtsmæssig, fordi den hud og de slimhinder, der er på indersiden af vores kinder og mund, er så tynd, at sugetabletten hurtigt kan optages her og videreføre insulinen til leveren, uden at store dele af den går til spilde i mavesækken. Så forhåbentlig kan diabetikere se frem til en billigere, behageligere og mere praktisk metode til at indtage insulin på i fremtiden.

Hvad siger grisen?

”Er der noget galt, Lassie? Er der faldet en dreng i brønden nede i landsbyen?”

Evnen til at kommunikere med dyr er et elsket tema i bøger og film, fra Doktor Dyregod til Hestehviskeren. Og de fleste kæledyrsejere vil formentlige sværge på, at de ved nøjagtig, hvornår deres kat er fornærmet eller deres hund er trist.

Men i hvilket omfang er vi egentlig i stand til at forstå dyrs kommunikation og afkode deres følelser?

Det har et hold af danske forskere undersøgt, og de er gået systematisk til værks: I deres studie, der er offentliggjort i Royal Society Open Science, er mere end 1.000 respondenter fra 48 lande blevet præsenteret for lydoptagelser fra seks forskellige arter af hovdyr: fire tamme (heste, grise, køer og geder) og to vildtlevende (vildsvin og vildheste).

Respondenterne blev bedt om at bedømme dyrenes følelser på to dimensioner: Arousal (følelsesmæssig affekt, i studiet defineret ved bevægelse og/eller høj puls) og valens (positive eller negative følelser).

De blev også præsenteret for lydlige (men meningsløse) menneskelige udbrud af glæde, frygt og raseri, så det samlede antal arter når faktisk op på syv.

Et flertal af svarpersonerne var i stand til at bedømme arousal korrekt for tamsvin, heste og geder, men ikke for køer, vildheste og vildsvin, hvor træfsikkerheden lå på omkring 50 pct. – i praksis det samme som helt tilfældige svar. Bemærkelsesværdigt nok kom homo sapiens blot ind på en fjerdeplads med 55 pct., men udsvingene var relativt små.

Der var langt større spredning i bedømmelsen af valensen. Her var flest (68 pct.) trods alt i stand til at vurdere de menneskelige ytringer korrekt, mens et signifikant flertal fortolkede vildhestenes vrinsk lodret forkert (kun 37 pct. korrekte).

Forskerne konkluderer, at fællestræk ved den måde, forskellige arter udtrykker arousal på, har overlevet på tværs af evolutionære forgreninger, mens valensen øjensynlig er mere artsspecifik.

En af forfatterne til studiet, Elodie F. Briefer, der er lektor i biologi ved Københavns Universitet, vurderer, at menneskers evne til at afkode dyrs følelser er noget, der kan optrænes. Det kan være en stor hjælp for dem, der omgås dyr til daglig – fra helt almindelige kæledyrsejere til landmænd, dyrepassere og dyrlæger.

“Traditionelt har forskere fokuseret på fysisk sundhed i vurderingen af dyrevelfærd. Men i dag anerkender de fleste af os den store rolle, som følelser spiller,” siger hun til den britiske avis The Guardian.

Svær COVID-19 gør hjernen gammel

Svær COVID-19 skaber forandringer i hjernens genaktivitet, så den ligner gamle menneskers hjerner. Det viser en analyse foretaget på døde hjerner, udgivet i videnskabstidsskriftet Nature.  Det er særligt de alders-relaterede gener, som kognitive funktioner og forbindelsen mellem hjerneceller, der bliver påvirket.

Analysen afslørede, at hjerneforandringerne i genaktiviteten var mere omfattende i personer, der har haft svær COVID-19, end de kontrol-personer der ikke har haft COVID-19, men som har været sat i respirator og på intensiv.

Forskerne bag undersøgelsen fandt, at gener, der er associeret med inflammation og stress er mere aktive i hjerner med svær COVID-19, end i hjerner fra kontrol-gruppen. De mistænker derfor, at COVID-19’s effekt på generne skyldes indirekte inflammationen fremfor, at virussen har infiltreret hjernen. For at understøtte denne teori har forskerne udsat laboratorie-fremstillede neuroner for inflammation, og det påvirkerede nervecellerne.

Men samtidig vil forskerne bag undersøgelsen ikke udelukke, at fedme, andre infektioner, der kan øge chancen for at få svær COVID-19, også har øget den inflammatoriske tilstand i kroppen, og derfor skabt de store hjerneforandringer.

En væsentlig del som forskerne ikke ved, det er, om et mildere forløb også vil skabe de samme forandringer i genaktiviteten. Indtil videre ved man dog, at selv et mildt forløb også kan give forandringer i hjernen, herunder skade til de regioner, der kontroller lugt og smag.

Forskerne peger på, at det næste bliver at undersøge, hvorvidt disse hjerneforandringer er permanente, eller midlertidige. For senfølger har vi måske opdaget nu, men reelt ved vi ikke, hvordan det er om endnu længere tid, udtaler de til Nature.

Tinfund kaster nyt lys over oldtidens våbenkapløb

Det er dyrt og besværligt at være supermagt. Forsyningskæderne skal holdes stærke og våbenteknologien være up to-date.

I dag er kodeordene bl.a. olie og gas, silicium og andre sjældne mineraler. I bronzealderen (ca. 3.300 – 500 f.v.t.) var det tin. Sammensmeltet med kobber giver det nemlig vidundermetallet bronze – og uden bronze, intet militær og derfor ingen magt.

Både tin og kobber er naturligt forekommende i undergrunden. Kobber findes i rigt mål i store dele af Eurasien, tæt på bronze-afhængige stormagter som det assyriske kongerige i det nuværende Irak og den mykenske civilisation i Grækenland. Tin er og var langt sjældnere, og de naturlige forekomster findes primært i undergrunden langt væk fra antikkens store urbane centre.

Så hvordan fik de antikke eurasiske civilisationer fingre i så meget tin – og hvor kom det fra? Nu er forskerne kommet svaret nærmere.

I en artikel i Science Advances præsenterer et tværvidenskabeligt forskerhold af geologer, antropologer, historikere mv. en interessant konklusion.

Forskerteamet har studeret Uluburun-vraget, et bronzealderskib, der blev udgravet ud for den tyrkiske kyst i perioden 1984-1994. Det er det ældste udgravede vrag i verden, og det var ladet med en last af uhyre rigdom. Smykker, glas og elfenben – samt ikke mindre end 10 ton kobberbarrer og ét ton tinbarrer.

På baggrund af bl.a. metallurgiske prøver, arkæologiske undersøgelser og kulturhistoriske analyser har forskerne påvist, at to tredjedele af tinnet stammer fra de tyrkiske Taurusbjerge, mens resten kommer fra miner i Centralasien, nærmere bestemt Usbekistan og Tadsjikistan, mere end 3.000 km østpå.

Det betyder, at den eurasiske tin-børs i den sene bronzealder tilsyneladende var langt mere vidtrækkende, kulturelt divers og fleksibel end hidtil antaget.

De centraliserede staters forsyningskæder og våbenkapløb var altså afhængige af et komplekst handelsnetværk, der forbandt store og små stater.

Og et eller andet sted må der have siddet en konge eller en købmand og grædt som pisket over Uluburun-forliset. Med det klassiske blandingshold mellem kobber og tin, 9:1 for den gode vare, kunne skibslasten have udrustet næsten 5.000 soldater med tidens mest sofistikerede våbenteknologi: bronzesværd.

Selvtillid plus dumhed fører til konspirationsteorier

Det kræver et vist niveau af kritisk tænkning at erkende, at man måske ikke er den bedste i verden til kritisk tænkning. Det bekræfter et nyt studie af, hvad der får folk til at vende ryggen til fakta og forskning og i stedet tro på konspirationsteorier og pseudovidenskab.

Forskerholdet fra Zagreb Universitet i Kroatien fandt frem til, at folk med meget høj tiltro til deres egne logiske evner generelt havde meget ringe logiske evner i en test. De samme mennesker troede også markant mere på urigtige teorier om eksempelvis Covid19 og havde lavere tillid til videnskab.

Studiet, der er udgivet i Frontiers in Psychology, analyserede en lang række faktorer som alder, politisk ståsted og forskellige socio-økonomiske indikatorer, hvoraf de fleste ikke viste nogen sammenhæng med tro på konspirationsteorier. F.eks. var forskerne selv overraskede over, at uddannelsesniveau tilsyneladende ikke gjorde en forskel.

Kun to faktorer havde klar statistisk signifikans: Mistillid til videnskab og overdreven tillid til egne logiske evner. Hvorimod mange af de andre faktorer er faste – såsom alder og køn – eller relativt stabile – såsom uddannelse og bopæl – så er tillid til forskning relativt fleksibel og ændrer sig let på kort tid.

Studiet konkluderer derfor, at potentielt farlige konspirationsteorier bedst bekæmpes med kampagner, der skal øge kendskab og tillid til forskning og videnskab. De påpeger, at det ikke nytter at modbevise falske påstande, fordi det ikke overbeviser de mennesker, som tror på dem. Konspirationstænkning kan kun bekæmpes effektivt ved at bekæmpe roden til den – mistillid til videnskab.

Universalvaccine mod influenza på vej

Med decembers komme går vi ikke kun ind i den søde juletid – vi byder også for alvor den årlige influenzasæson velkommen. Men den sæson ser nu ud til at blive mindre truende i fremtiden.

I mere end ti år har forskere over hele verden arbejdet på at udvikle en universel influenzavaccine, der kan beskytte imod alle varianter af virussen. Nu ser et nyt studie fra University of Pennsylvania ud til at have tilvejebragt det gennembrud, der gør det muligt – og som vil kunne give os en universel vaccine indenfor bare 2 år. Det skriver The Guardian.

”Jeg kan ikke understrege nok, hvor stort det her gennembrud er,” siger professor John Oxford, der er virolog Queen Mary University in London til The Guardian. Han har ikke selv har været involveret i studiet, men glæder sig over resultatet, som kan give et kvantespring til pandemiforskningen på verdensplan: ”Det har et kæmpe potentiale og jeg tror, vi ellers har en tendens til at undervurdere de her luftvejsvira.”

Det nye studie er nyligt udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science og trækker på samme MRNA-teknologi, som blev brugt til at udvikle flere af de succesfulde COVID19 vacciner.

I dag vaccineres dele af den danske befolkning hvert år med en influenzavaccine, der beskytter mod én udvalgt streng af influenzavirussen, som man regner med, bliver den dominerende dette år. Men med en universalvaccine, vil man ikke længere være nødt til at satse på én type influenzabeskyttelse.

Hvis den nye vaccine virker lige så godt på mennesker som på de dyr, forskerne indtil nu har testet den på, vil den kunne beskytte os imod alle de nuværende 20 undertyper af både influenza A og B. Og gøre kroppen i stand til at bekæmpe alle nye influenzatyper, der måtte opstå i fremtiden.

Det er ikke blot godt nyt for alle de, der hvert år rammes af almindelig influenza. Det er også rigtig godt nyt for chancerne for at modstå en ødelæggende influenzapandemi i fremtiden, der ellers kunne slå flere millioner mennesker ihjel på verdensplan.

De nuværende influenzavacciner er nemlig ikke stærke nok til at modstå influenzavarianter med pandemipotentiale, hvor virus opstår i en dyreart, men overgår til at smitte mellem mennesker – som f.eks. fugleinfluenza og svineinfluenza. Men det vil en potentiel universalvaccine kunne, fordi den giver kroppen en basis-beskyttelse imod alle influenzatyper.

Den nye influenzavaccine er indtil videre kun testet på dyr og den skal igennem en længere række kliniske forsøg, inden den vil kunne blive vurderet effektfuld og sikker for mennesker. Men studierne er meget lovende og kan ifølge flere uafhængige forskere føre til en færdig vaccine indenfor blot et par år.

Neandertalerne var de første foodies

I en hule i Zagros-bjergene i det nordlige Irak har et forskerhold gjort et opsigtsvækkende fund: Resterne af verdenshistoriens ældste kendte måltid, sat til livs af homo neanderthaliensis for 70.000 år siden.

Fundet, der er præsenteret i det arkæologiske tidsskrift Antiquity, kaster nyt lys over fortidsmenneskenes madvaner og kogekunst: Ikke alene var deres kost mere sammensat og mere plantebaseret end tidligere antaget. Den involverede også tilberedning i flere trin, med kombinationer af forskellige fødevarer og smagssammensætninger.

”Vores fund er det første egentlige tegn på udviklet kogekunst og dermed madkultur blandt neandertalerne,” siger lederen af udgravningen, Chris Hunt fra Liverpool John Moores University, til The Guardian.

Forskerne har analyseret levningerne med et elektronmikroskop og sammenlignet resultaterne med et tilsvarende, men meget yngre fund fra Franchti-hulerne i det sydlige Grækenland, hvor der boede ”rigtige” mennesker (homo sapiens) for 12.000 år siden.

Begge steder viser analyserne, at urtidskokkene har kombineret flere forskellige ingredienser, herunder nødder, diverse græsarter, bælgfrugter og vild sennep. Og de har øjensynlig gjort sig den umage at iblødsætte og knuse linser og andre bælgfrugter inden den egentlige tilberedning.

I videnskabens tjeneste har forskerne ovenikøbet forsøgt at genskabe en af neandertalernes opskrifter, og resultatet var slet ikke så tosset.

“Det blev en slags mellemting mellem pandekager og fladbrød, som egentlig var rigtig velsmagende – med en lidt nøddeagtig smag,” siger Chris Hunt til The Guardian.

Honningbiers levetid er halveret på 50 år

En halvering i levetid. Forestil dig, at danske mænd halverede deres levetid på 50 år, så i stedet for at blive 79 år, (som de gør nu) blev de i gennemsnit 39,5 år. Det ville være utænkeligt, og det ville have katastrofale følger.

Men et hold forskere fra University of Maryland har fundet ud af, at deres laboratorie-honningbier har halveret deres levetid siden 1970’erne, skriver ScienceDaily.

Problemet med en kortere levetid er, at det fører til, at flere bi-kolonier dør. Og det medfører tab i honningproduktion. Sstudiet har regnet ud, at en halvering af levetiden vil skabe et tab på omkring 33 pct. af bi-kolonierne.

Samtidig har amerikanske biavlere indrapporteret årlige tab på 30-40 pct. af bi-kolonier de seneste årtier. Det indikerer, at det måske ikke kun er laboratorie-bier, der har forkortet deres levetid.

Årsagen til den forkortede levetid skyldtes hverken miljø, sygdomme, parasitter, pesticider eller ernæring. I stedet peger forskerne på genetiske mutationer, der gør, at de dør tidligt.

Honningbierne bliver  indfanget til laboratoriet, lige inden, de bliver voksne, og derfor er det formentlig ikke selve laboratoriet, der forringer deres levetid. Desuden viser historiske data, at laboratoriebier har samme levetid som bier i kolonier.

Resultaterne fra studiet blev for nylig publiceret i tidsskriftet Nature. Forskerholdet er gået i gang med at undersøge, om de forkortede levetider også sker i naturen og i andre lande.

Derfor elsker myg nogle mennesker mere end andre

Det kan godt være, det er vådt og koldt udenfor. Men vinterhalvåret har også sine klare fordele. Særligt hvis du er en af dem, der altid kæmper med myggestik om sommeren.

Det er et faktum, at nogle mennesker får flere myggestik end andre. Men indtil nu har forskerne ikke kunnet finde ud af hvorfor. Teorierne er gået på alt fra blodtype og køn til blodsukker og hvidløgsspisning, men hidtil er det ikke lykkedes at bevise nogen direkte sammenhæng.

Nu har et nyt studie fra Rockefeller’s Laboratory of Neurogenetics and Behavior et bedre bud end nogensinde før. Det skriver Science Daily.

I løbet af deres tre år lange studie har forskerne Leslie Vosshall og Maria Elena De Obaldia bedt en række testpersoner trække nylonstrømper på armene og gå med dem i flere dage i træk. Herefter har de markeret strømperne anonymt og taget dem med ind i laboratoriet, som de har fyldt med myg af arten Aedes Aegypti – den primære myggeart bag spredningen af sygdomme som f.eks. Zikavirus, Dengue-feber, gul feber og Chikungunya-feber.

Resultaterne var overvældende: myggene flokkedes om strømperne fra testperson nr. 33, som viste sig at virke hele fire gange mere tiltrækkende på myggene end nogen andre testpersoner. Og mere end hundrede gange mere tiltrækkende end testperson nr. 19.

“Det var tydeligt, blot et par sekunder efter at vi startede forsøget,” udtaler De Obalda, ”Det er den slags ting, der gør mig virkelig spændt som forsker. Det er et virkeligt resultat. Det er ikke bare hårkløveri. Det er en kæmpe effekt.”

Det, der kendetegnede testperson nr. 33, var at personen producerede et meget højere niveau af carboxylsyre i huden end gennemsnitligt. Carboxylsyre er en fedtsyreart, som bakterierne i vores hud bl.a. bruger til at udvikle vores kropslugt. Og som myggene åbenbart er vilde med.

Resultaterne fra Leslie Vosshalls og Maria Elena De Obaldias studie blev for nylig publiceret i tidsskriftet Cell. De håber nu at kunne bruge dem til at udvikle bedre myggebalsam i fremtiden.

Bjørne i vinterhi kan gøre os klogere på diabetes

Hvert år går bjørnen i vinterhi. Den spiser enorme mængder føde og tager så meget på i vægt, at den kan overleve en vinter, hvor den nærmest ikke bevæger sig. En adfærd, der i mennesker ofte ville resultere i udviklingen af diabetes.

Et hold af forskere fra Washington State University har nu fundet en nøgle til bedre at forstå, hvorfor bjørne kan holde til de store udsving i vægt, fødegrundlag og bevægelsesmønster. Bjørnene kan nemlig ’slukke’ og ’tænde’ for deres insulinresistens, som var det en kontakt. Under bjørnenes vinterhi observerede forskerne tusindvis af forandringer i det genetiske udtryk, skriver ScienceDaily.

Ifølge forskeren og forfatteren til studiet har man endelig fået indsnævret forklaringen til otte proteiner, der arbejder både sammen og hver for sig – og som kan være med at forme bjørnenes insulinfølsomhed og insulinrestistens. Samtlige otte proteiner har et menneskeligt modsvar og er altså ikke unikke for bjørne. Fordi der er de samme gener til stede som hos mennesker, ser forfatteren af studiet en mulighed for, at man også vil kunne bruge studiets fund til at blive klogere på insulinfølsomhed- og resistens i mennesker.

Forsøget har man foretaget ved at dyrke og analysere bjørnes cellekulturer, som man har eksponeret for en slags blodserum. Både celler og blod har man taget fra bjørnene i tre forskellige tilstande. I den ene er bjørnen aktiv, i den anden er bjørnen i hi, og i den tredje har man fodret bjørnen med vand tilsat honning, mens den var i hi. Herefter har man analyseret de genetiske forskelle, der har vist sig i de forskellige cellekulturer.

Forskerne fandt, at hvis de tilførte blodserum fra de bjørne, de fodrede med honningvand, til en cellekultur fra en bjørn, der ikke oplevede forstyrrelse i sit hi, begyndte cellerne fra den uforstyrrede bjørn at udvise forandringer i genaktiviteten, som mindede om dem, der er til stede i cellerne fra en bjørn i den aktive fase.

Det giver forskerne en bedre forståelse for, hvad der sker på gen-niveau og bedre muligheder for at identificere specifikke molekyler, der kontrollerer bjørnenes insulinresistens. Og det kan hjælpe os et skridt nærmere en bedre forståelse for og forebyggelse af det stigende antal diabetestilfælde blandt mennesker.

Renere luft accelererer global opvarmning

Det er efterår, træerne rødmer og vi kan næsten smage den friske luft, som vinden bærer med sig. Og dén fornemmelse er måske mere end ren sæsonglæde, for ifølge et nyt studie er luften faktisk blevet renere de seneste årtier. Det har dog en slagside. Forurenende partikler virker nemlig kølende på den globale opvarmning, og jo mere vi renser luften, desto mere accelerer vi opvarmningen. Det skriver ScienceDaily.

Et internationalt hold af meteorologer fra Kina, USA og flere europæiske lande har netop dokumenteret denne sammenhæng. Ved hjælp af data fra to af NASAs satellitter undersøgte de jordens aerosole forurening, altså koncentrationen af særligt kul- og sulfatpartikler, der stammer fra svovlet i de fossile brændsler.

Resultatet var klart. Siden år 2000, hvor de to satellitter begyndte deres observationer af jorden, er mængden af aerosol forurening reduceret signifikant i Nordamerika, Europa og Sydøstasien. Det er godt for vores sundhed og miljøet, men knap så godt for den globale opvarmning. Sod- og sulfatpartikler i luften reflekterer nemlig sollyset og øger skyernes evne til at gøre det samme – og dét køler klodens klima.

Ifølge studiet – der blev publiceret i Atmospheric Chemistry and Physics – er de forurenede partiklers positive effekt på den globale opvarmning endda faldet med op til 50 pct. siden år 2000, fordi den samlede udledning af CO2 i samme tidsrum er blevet forøget voldsomt. Den menneskeskabte kuldioxid forstærker drivhuseffekten og får dermed jordens temperatur til at stige yderligere.

Siden 1970’erne har gradvist flere lande indført lovgivning med henblik på at forbedre luftkvaliteten, og tilsyneladende har det virket efter hensigten. Forskerholdet understreger, at vi bør fortsætte denne udvikling, men med et endnu større fokus på at reducere den samlede udledning af drivhusgasser.

Menu