Svær COVID-19 skaber forandringer i hjernens genaktivitet, så den ligner gamle menneskers hjerner. Det viser en analyse foretaget på døde hjerner, udgivet i videnskabstidsskriftet Nature. Det er særligt de alders-relaterede gener, som kognitive funktioner og forbindelsen mellem hjerneceller, der bliver påvirket.
Analysen afslørede, at hjerneforandringerne i genaktiviteten var mere omfattende i personer, der har haft svær COVID-19, end de kontrol-personer der ikke har haft COVID-19, men som har været sat i respirator og på intensiv.
Forskerne bag undersøgelsen fandt, at gener, der er associeret med inflammation og stress er mere aktive i hjerner med svær COVID-19, end i hjerner fra kontrol-gruppen. De mistænker derfor, at COVID-19’s effekt på generne skyldes indirekte inflammationen fremfor, at virussen har infiltreret hjernen. For at understøtte denne teori har forskerne udsat laboratorie-fremstillede neuroner for inflammation, og det påvirkerede nervecellerne.
Men samtidig vil forskerne bag undersøgelsen ikke udelukke, at fedme, andre infektioner, der kan øge risikoen for at få svær COVID-19, også har øget den inflammatoriske tilstand i kroppen, og derfor skabt de store hjerneforandringer.
En væsentlig del som forskerne ikke ved, det er, om et mildere forløb også vil skabe de samme forandringer i genaktiviteten. Indtil videre ved man dog, at selv et mildt forløb også kan give forandringer i hjernen, herunder skade til de regioner, der kontroller lugt og smag.
Forskerne peger på, at det næste bliver at undersøge, hvorvidt disse hjerneforandringer er permanente, eller midlertidige. For senfølger har vi måske opdaget nu, men reelt ved vi ikke, hvordan det er om endnu længere tid, udtaler de til Nature.