Er der mon spørgsmål om menneskets tilblivelse, du godt kunne tænke dig at få svar på? Hvis der er, er du ikke alene – flere forskere fra København til Kina arbejder lige nu på at blive klogere på, hvordan vi mennesker blev til de tobenede, redskabsbyggende og intelligente væsner, vi kender i dag. Og lige om lidt står de måske over for en række gennembrud, der kan afsløre flere hemmeligheder bag udviklingen af vores art. Det skriver The Guardrian Science, efter at flere forskere for nylig er begyndt at bruge analyseteknikken proteomik til at analyse menneskelige fossiler.
Proteomik er en teknik, som bruges til at analysere protein. Selve teknikken har været kendt i flere år, men det er først for nylig, at forskere er begyndt at anvende den på de små spor af protein, der dvæler i oldtidens menneskers knogler og tænder. Nu har to store forskningscentre i London lanceret et forskningsprojekt, der skal vurdere proteomikkens potentiale.
”Vi vil bruge de næste tre år på nøje at vurdere, hvor meget protein vi kan få ud af fossiler, og hvad vi kan lære af de prøver, vi får,” siger professor Chris Stringer, fra Natural History Museum til The Guardian Science. ”Forhåbentlig vil det indikere, at vi kan lære meget om vores fortid ved at studere gamle proteiner.”
Forhåbningerne til den nye anvendelse bygger på flere års forskningssucces med at analysere DNA udvundet fra gamle menneskelige fossiler. Ved at studere stumper af genetisk materiale fra fossiler har forskere f.eks. opdaget, at mænd og kvinder af ikke-afrikansk oprindelse bærer på neandertaler-gener, og afsløret eksistensen af en helt ny art af tidlige mennesker, kendt som Denisovans.
Men analysen af gammelt DNA har begrænsninger. ”DNA er skrøbeligt og henfalder ret hurtigt, især under varme forhold,” fortæller forsker Pontus Skoglund fra Francis Crick Institute. ”Så det er primært nyttigt til at studere fossiler, der er mindre end 100.000 år gamle og findes på moderat kølige eller kolde steder.”
Særligt behovet for kølighed er et problem, når vi gerne vil studere vores egen menneskeart, homo sapiens, fordi dens tidlige udviklingstrin foregik i Afrika. Og DNA findes sjældent i kranier og knogler fra udgravninger i Afrika på grund af de varme forhold. Derfor er forskere er begyndt at se sig om efter andre metoder til at studere oldtidens mænd og kvinders biologi. Og det er her promeotikken kommer ind i billedet.
Menneskelige kroppe er lavet af proteiner, hvis fremstilling er styret af vores DNA. Ved at optrevle proteinernes struktur kan man derfor opnå indsigt i sammensætningen af gamle menneskelige individer. Og proteiner håndterer varmen meget bedre end selve DNA’et.
En bagside ved proteinerne er dog, at de indeholder markant mindre information end DNA – så forskerne vil skulle indsamle meget mere materiale at teste på for at få det samme resultat. Ikke desto mindre har proteomikken allerede produceret lovende resultater.
Undersøgelser foretaget af Frido Welker fra Københavns Universitet har således vist, at kollagen-proteiner fundet i et stykke hominin-kæbeben i Baishiya Karst-hulen højt på det tibetanske plateau i Kina, matcher proteinsammensætningen hos den nye art Denisovans.
”Det giver os det første fingerpeg om, hvordan en Denisovan kunne have set ud, og det antyder, at proteomik har meget at bidrage med til vores forståelse af menneskelig evolution,” sagde Welker i sidste uge til The Observer. ”Det er bestemt opmuntrende.”