Det stærkt polariserede amerikanske mediebillede får rutinemæssigt en stor del af skylden for de stadigt dybere ideologiske grøfter i det amerikanske samfund. Det er også bekræftet i flere survey-undersøgelser.
Men så simpelt er det ikke, skriver NiemanLab.
Spørgeskemaundersøgelser har nemlig flere metodiske svagheder. Først og fremmest bygger de på self-reporting, altså respondentens selvoplevede holdninger og adfærd på et givent tidspunkt.
Et forskerhold har derfor valgt at gå anderledes grundigt til værks. Deres studie, der er publiceret i The International Journal of Press/Politics, bygger på to separate panelundersøgelser, der tilsammen omfatter 1.200 repræsentativt udvalgte amerikanere. I hver undersøgelse er deltagerne blevet interviewet to gange med tre måneders mellemrum, og de har på forhånd givet forskerne adgang til deres browser-historik, så det var muligt at kortlægge deres faktiske medieadfærd på nettet i den mellemliggende periode.
I alt fik forskerne adgang til mere end 38 millioner unikke hjemmesidebesøg. Ved hjælp af machine learning blev den kolossale datamængde filtreret, så forskerne kunne zoome ind på nyhedsforbruget, og nyhedskilderne blev klassificeret som henholdsvis venstreorienterede (liberale), højreorienterede (konservative) og midtersøgende.
Resultatet var overraskende – og overraskende klart. Hverken medier med samme politiske observans som folk selv eller medier på den modsatte fløj gjorde deltagernes holdninger mere ekstreme eller fik dem til at se mere negativt på mennesker med de modsatte holdninger. Det var faktisk ikke til at se en effekt overhovedet.
”Samlet set modsiger dette nul-resultat den udbredte narrativ om, at ideologiske nyhedsmedier har skylden for amerikansk politiks dårligdomme,” skriver forskerne. ”Selv om de ikke er i overensstemmelse med tidligere evidens, vil vi hævde, at vores resultater mere præcist afspejler de reelle (meget begrænsede) effekter af ideologiske nyhedsmedier.”
Studiet viste i øvrigt, at nyheder udgør en forsvindende lille del af folks online-adfærd (1,69 pct.), at ideologiske nyhedsmedier tegner sig for under halvdelen (26 pct. venstreorienterede og 18 pct. højreorienterede), og at fleste besøg på disse mediers hjemmesider drejer sig i øvrigt om sportsresultater, madopskrifter og andet ikke-politisk stof.
”Politik er en lille dråbe i havet, når det gælder borgernes samlede online-adfærd,” konkluderer forskerne.