Homo erectus!
Der er mange skelsættende begivenheder i evolutionshistorien, men dét er og bliver en af de største og mest symbolladede: Da menneskets fjerne forfædre for første gang rejste sig og begyndte at gå på to ben. Det var dér, vi i vores egen selvforståelse begyndte at hæve os over andre arter og indledte flere millioner års civilisationsproces – på godt og ondt.
Når man skal klassificere de ældste knoglefund fra menneskelignende arter, er det faktisk den afgørende forskel på menneskeaber (hominider) og abemennesker (homininer): De der gik på to ben, er vores forfædre – de der gik på alle fire, hører til på stamtræets nabogren.
Men hvorfor rejste vi os op i første omgang? Forskere, der har studeret menneskets nærmeste nulevende slægtning, chimpansen, sætter nu spørgsmålstegn ved den gængse forklaring på homininernes skift fra to til fire ben. Det fremgår af et nyt studie publiceret i Science Advances.
Fra slutningen af miocæn-tiden, for ca. 10 millioner år siden, begyndte Jordens klima og landskabstyper at ændre sig drastisk. Tætte urskove blev fortrængt af åbne græssletter og mere spredt vegetation. Så vores forfædre skulle omstille sig til et nyt liv, der i højere grad foregik i jordhøjde. De var mere eksponeret for naturlige fjender, og der var længere mellem fødekilderne. Normalt ser man den tobenede strategi som en tilpasning til disse nye vilkår.
Men nu har forskere igennem 15 måneder studeret en gruppe chimpanser i et tilsvarende miljø i det vestlige Tanzania, og deres observationer peger i en anden retning: Dels opholder chimpanserne sig ikke mere på landjorden end de artsfæller, der lever i mere tæt bevokset skov. Og dels er det ”tobenede” bevægelsesmønster faktisk mere udbredt, når de færdes i trætoppene.
Det går forskerne til at sætte spørgsmålstegn ved, om livet i jordhøjde nu også er hele forklaringen på, at vi begyndte at bevæge os på to ben.
”Vi har længe dyrket denne meget logiske fortælling, som vores data ikke rigtig understøtter,” siger en af forfatterne til studiet, Alex Piel fra University College London, til The Guardian. “Det har måske været en katalysator, men det har eksisteret I forvejen. Og dette er faktisk fuldstændig i tråd med de fossile vidnesbyrd.”
Han henviser til knoglefund, der tyder på, at de tidlige homininer var tilpasset et liv i trætoppene såvel som på jorden.