Millioner af mennesker verden over har ikke adgang til rent drikkevand på daglig basis. Men forhåbentlig kan en del af dem fremover nyde godt af den filterfrie, bærbare og brugervenlige afsaltningsmaskine, som en gruppe forskere netop har opfundet på Massachusetts Institute of Technology.
Ifølge ScienceDaily har det taget forskergruppen omkring 10 år at udvikle den lille maskine, der vejer lige under 10 kg, er på størrelse med en kuffert og ikke kræver mere strøm, end hvad der kan udvindes fra et tilhørende mobilt solcelleanlæg. Dét er smart.
Der er tidligere udviklet mange forskellige typer af bærbare afsaltningsmaskiner. Men både størrelsen og teknikken gør denne version ret unik. Dens brugerflade er utrolig simpel – den har kun én knap, der både starter og slukker maskinen – og den har en exceptionel afsaltningsteknik, der helt overflødiggør brugen af filtre.
Normalt renser afsaltningsmaskiner saltvand ved at lade det passere gennem en række filtreringskanaler under højt tryk – og den proces er energitung og kræver en hyppig udskiftning af filtre. Forskergruppen fra MIT har derfor udviklet en ny teknik, hvor de i stedet for filtre anvender en såkaldt koncentrationspolarisation (ICP) – en metode, som forskergruppen selv var med til at forfine for ti år siden.
Idéen er grundlæggende, at ICP-processen skaber et elektrisk felt i nogle membraner placeret over og under den kanal, som vandet løber gennem. Membranerne frastøder de negative eller positive ladede partikler – inklusive saltmolekyler, bakterier og vira – og leder disse ladede partikler over i en anden kanal, hvorfra de udskilles. For at være på den sikre side gentages processen, hvorefter vandet gennemløber en såkaldt elektrodialyse-proces for at fjerne de sidste salt-ioner. Og når vandet er drikkeligt, giver maskinen et signal.
Prototypen – der er beskrevet nærmere i Environmental Science & Technology – er afprøvet i og på havvand, og på en time formåede den at generere 3 deciliter rent drikkevand til et energiforbrug af 20 watt per. liter. Og vandet blev renere end WHO’s anbefalede standarder. Nu håber forskerne på at kunne forbedre både dens effektivitet, kapacitet og produktion – og det kan måske komme alt fra søens folk, indbyggere på fjerne øer og flygtninge til gode.