KORT & NYT

’Smil til verden, og den smiler til dig’. Et noget fortærsket mundheld, men der er måske alligevel noget om snakken – i hvert fald hvad angår fordelene ved et lyst sind. Et nyt studie har netop associeret en høj grad af optimisme med forlænget levetid – og det på tværs af etnicitet. Det skriver ScienceDaily.

En gruppe forskere fra Harvard T.H. Chan School of Public Health analyserede data og spørgeskemaundersøgelser fra næsten 160.000 kvinder fra Women’s Health Initiative. De pågældende kvinder var alle blevet indskrevet i databasen i perioden 1993-1998 da de var mellem 50-79 år, og de blev fulgt i op til 26 år efter indregistreringen.

Ifølge studiet – der blev publiceret i Journal of the American Geriatrics Society – levede de 25%, der var de mest optimistiske, i gennemsnit lige over 5% længere og havde 10% større sandsynlighed for at blive over 90 år sammenlignet med de 25% af kvinderne, der var de mindst optimistiske. En repræsentativ del af de involverede var desuden kvinder fra etniske mindretal, som forskerne var særligt interesserede i at undersøge, da de ofte har en højere dødelighedsrate end ’hvide’ grupper.

Der var dog ingen sammenhæng mellem etnicitet og graden af optimisme – heller ikke efter der var korrigeret for faktorer som demografi, kroniske lidelser og depression.

Livsstilsfaktorer, f.eks. hyppig motion og sund kost, var formentlig en del af forklaringen på den længere levetid, men den udgjorde ikke en stor nok andel til at bære hele forklaringen alene.

“Vores undersøgelse antyder derfor, at det kan være en fordel at fokusere på positive psykologiske faktorer, f.eks. optimisme, når vi ønsker at promovere et længere liv og en sundere aldring på tværs af samfundets grupper,” udtaler Hayami Koga, ph.d.-studerende ved Harvard Chan School og hovedforfatter på studiet.

Hvordan man bliver mere optimistisk og livsglad, nævner studiet dog intet om.

Vi kender nok alle nogle, der var friske i deres 60’ere men pludselig blev mere svækkede og syge da de ramte ind i 70’erne. En ny teori har måske forklaringen – ’egoistiske’ stamceller dominerer simpelthen blodproduktionen i livets efterår og reducerer blodcellernes diversitet og dermed modstandsdygtighed over for infektioner og sygdomme. Det skriver The Guardian.

Den nye teori, der beskrives som banebrydende, er blevet udviklet af forskere fra Sanger Institute ved Cambridge University og Wellcome-MRC Cambridge Stem Cell Institute.

Forskergruppen undersøgte blodceller fra en række patienter i aldersspændet fra nyfødte til folk godt oppe i 80’erne. De opdagede, at personer under 65 år havde en stor variation af røde og hvide blodlegemer, og at disse blev produceret af mellem 20.000 – 200.000 forskellige typer af stamceller fra knoglemarven.

Det overraskende var dog, at blodsammensætningen for folk over 65 år var radikal anderledes. Omkring halvdelen af deres blodlegemer stammede fra sølle 10 til 20 forskellige stamceller – og det kan have store konsekvenser for deres sundhed.

I studiet – der er blevet publiceret i Nature – forklarer forskerne, at de stamceller, der er involveret i at producere blod, opsamler mutationer – primært harmløse – livet igennem.

Der opstår dog et problem, når sjældne ’driver’-mutationer får stamcellerne til at vokse hurtigere og dermed producere blod af en dårligere kvalitet. For en  person i 70’erne kan det ’dårlige’ blod nemlig hurtigt blive dominerende – og det er skidt, da det er forbundet med bl.a. leukæmi og blodmangel, samt ringere modstandsdygtighed over for infektioner og kemoterapi.

Forskergruppen mener, at en lignende proces gør sig gældende i alle kroppens organer, og at disse hurtigvoksende mutationer kan skyldes kronisk inflammation, rygning, infektioner eller kemoterapi.

”Vi står nu foran den interessante udfordring at kortlægge og forstå, hvordan disse nyopdagede mutationer påvirker blodets funktioner hos de ældre – for med den viden kan vi lære at minimere risikoen for sygdomme og fremme en sund aldring,” udtaler Elisa Laurenti, en af studiets hovedforfattere og seniorforsker ved Cambridge Stem Cell Institute.

En gammel talemåde lyder, at øjet er sjælens spejl. Om det er korrekt, må stå hen i det uvisse, men ifølge et nyt studie kan mønstret i øjets nethinde måske afsløre risikoen for en række sygdomme, bl.a. blodpropper i hjertet. Det skriver The Guardian.

Forskergruppen, der bl.a. kommer fra Usher & Roslin Institute ved University of Edinburgh, benyttede grunddata fra UK Biobank, der indeholder informationer om ca. 500.000 patienters sundhed og livsstil.

På baggrund af data fra biobanken udviklede de en model med faktorer som alder, køn, systolisk blodtryk, BMI og rygestatus og inkluderede en række patienter, der alle havde haft en blodprop i hjertet – også kaldet myokardieinfarkt (MI). Alle patienterne havde desuden fået kortlagt nethindens mønster. Og ifølge forskergruppen var resultatet slående.

”Vi opdagede, meget overraskende, at vores model var bedre til at identificere patienter med lav eller høj risiko for MI i UK Biobank sammenlignet med de nuværende modeller, der kun bruger demografiske data,” siger Ana Villaplana-Velasco, ph.d.-studerende og en af studiets forskere.

Ifølge forskergruppen kan modellen bl.a. anvendes til at forudse, hvilke patienter, der er i risikogruppen for at få en blodprop i hjertet – og dét flere år før de normale demografiske oplysninger ville afsløre en lignende tendens.

Ana Villaplana-Velasco og gruppen håber på, efter flere analyser, at læger i fremtiden kan identificere særligt udsatte patienter alene ud fra en simpel undersøgelse af nethinden – og på den baggrund rådgive om en sundere livsstil.

Forskerne påpeger desuden – dog forsigtigt – at alle sygdomme muligvis har deres helt unikke mønster på nethinden. Studiet kan derfor være med til at bane vejen for lignende undersøgelser i fremtiden.

Studiet er endnu ikke udgivet og derfor heller ikke peer reviewed, men metoden og resultaterne blev præsenteret i mandags på European Society of Human Genetics’ årlige konference i Wien.

Vi har alle oplevet, hvor svært det kan være at koncentrere sig om en samtale gennem byen midt i myldretiden – det larmer simpelthen for meget. Et nyt studie viser, at samme trafikstøj desværre også påvirker skolebørns kognitive udvikling i meget negativ grad. Det skriver Sciencedaily.

I perioden 2012-2013 undersøgte et hold forskere fra Barcelona Institute for Global Health (ISGlobal) støjniveauet udenfor og indenfor på 38 forskellige skoler i Barcelona, mens de fik knap 2.700 skolebørn i alderen 7-10 år fra samme skoler til at udføre i alt fire kognitive tests i årets løb.

I disse tests fokuserede forskerne specifikt på to evner, der udvikler sig hastigt i netop disse barndomsår, og som er essentielle for indlæring og udbytte af skolegangen; opmærksomheds- og arbejdshukommelsen.

Hvor den første tillader os at fokusere på én opgave over længere tid, er den sidste den del af vores kognitive system, som gør det muligt at fastholde information og betjene os af den på den lange bane. Forskerne analyserede også børnenes komplekse arbejdshukommelse, hvilket er evnen til kontinuerligt og effektivt at bearbejde informationerne i arbejdshukommelsen. Og resultatet, der først forelå for nylig, var slående.

Studiet – der blev publiceret i PLoS Medicine – viste, at progressionen i arbejds-, opmærksomheds- og den komplekse hukommelse var mindre hos de elever, der gik i skole et sted med meget trafikstøj. Bl.a. viste undersøgelsen, at en 5 dB-forøgelse af udendørsstøjen reducerede arbejdshukommelsen med 11,4 pct. og den komplekse arbejdshukommelse med hele 23,5 pct. i forhold til gennemsnittet. En yderligere forøgelse på 5 dB reducerede opmærksomhedshukommelsen med næsten 5 pct.

Forskerne understreger, at der mangler flere studier af, hvordan trafikstøj påvirker børn i andre byer og omgivelser, før studiets konklusioner kan generaliseres.

”Men vores studie støtter den hypotese, at barndommen er en sårbar periode, hvor eksterne stimuli som f.eks. støj kan påvirke den del af den kognitive udvikling, der sker før teenageårene,” siger Jordi Sunyer, direktør i ISGlobal og medforfatter på studiet.

De seneste 10 år er den såkaldte nordiske kost, der bl.a. består af fuldkorn, fisk, grøntsager og bær, blev fremhævet som ultrasund, da den ofte mindsker overvægt og dermed reducerer risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme, højt kolesteroltal og type 2-diabetes.

Og kosten er sund, men ikke kun på grund af vægttabet, som tidligere antaget. Det konkluderer et større studie foretaget af bl.a. forskere fra Københavns Universitet. Den nordiske kost har simpelthen en positiv indvirkning på kroppen, uanset om du bliver en slankere version af dig selv eller ej. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

I 2012 vedtog en række kosteksperter de nordiske kostråd, der er tilpasset de nordiske lande og består af lokalproducerede, bæredygtige råvarer som ærter, bønner og kål, nødder, fisk, solsikkeolie, fedtfattige mælkeprodukter og lidt kød.

En gruppe forskere fra Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island ønskede nu at se nærmere på kostens sundhedsfremmende virkninger og undersøgte derfor blod- og urinprøver fra 200 personer, der alle var over 50 år og havde forhøjet BMI – og dermed risiko for diabetes og hjertekarsygdomme.

Deltagerne blev opdelt i én gruppe, der skulle spise som normalt, og én, der udelukkende skulle leve af nordisk kost. De, der levede af nordisk kost, blev desuden bedt om at holde vægten stabil.

Og efter et halvt år var resultatet af studiet – der blev publiceret i Clinical Nutrition – ganske tydeligt; Den gruppe, der levede på en nordisk diæt, var blevet markant sundere. De havde et lavere kolesteroltal, lavere samlet indhold af både mættet og umættet fedt i blodet og bedre blodsukkerregulering – og det uden at de havde tabt sig.

Forskergruppen understreger, at det vægttab, der ofte følger af den nordiske diæt, fortsat er meget fremmende for sundheden.

De peger dog samtidig på, at det muligvis er den unikke fedtsammensætning i den nordiske diæt, der består af omega-3 og omega-6 umættet fedt, der en væsentlig del af forklaringen på de positive sundhedsvirkninger – og altså ikke vægttabet alene.

Når vi tænker på Amazonas, forestiller de fleste sig nok et enormt, smukt og frodigt vildnis, og ikke et sted med tæt beboelse, terrasser og kæmpe bygninger. Men nu har en gruppe arkæologer opdaget en række antikke bosættelser af netop den kaliber i Amazonbassinet – og det kan faktisk være godt nyt for regnskovens beskyttelse. Det skriver Nature.

Der har levet mennesker i Amazonbassinet i omkring 10.000 år. Men i forskerkredse har man ofte antaget, at de overlevede i junglen i små nomadestammer og uden at præge omgivelserne nævneværdigt. Men mere og mere forskning tyder på, at den antagelse er helt i skoven.

Tidligere forskning havde tydet på, at der i det sydvestlige hjørne af Amazonbassinet i Bolivia måske kunne gemme sig resterne af noget stort. Derfor fløj en forskergruppe fra bl.a. Deutsches Archäologisches Institut og University of Bonn hen over området, og ved hjælp af Lidar – en laserteknologi, der kan bruges til at genere 3D-kort over en sværttilgængelig jordoverflade – lykkedes det dem at optegne konturerne af 26 forskellige bosættelser med over 1500 år på bagen. Og kompleksiteten i de hedengangne byer var enorm.

Studiet – der blev publiceret i Nature – afslører tætbefolkede bykerner, solidt murværk, brede terrasser, der hævede sig seks meter over overfladen, en 22-meter høj konisk jordpyramide og et omkransende vejsystem, der var flere kilometer langt. Byerne formodes at have været hjemsted for den mystiske Casabre-civilisation, der af endnu ukendte årsager forsvandt omkring år 1400.

Ifølge Eduardo Neves, arkæolog ved University of Sâo Paulo, som ikke deltog i studiet, kan denne slags opdagelser nuancere vores forståelse af områdets civilisationer før europæernes ankomst – de var ikke blot nomader, men imponerende bygherrer.

Samtidig håber Neves, at en større interesse for Amazonas’ arkæologi kan medføre en bedre beskyttelsespolitik over for de områder af junglen, der dagligt ødelægges af skovhugst og landbrugsopdyrkning. For når maskinerne buldrer, truer de ikke kun skovens fremtid, men hele vores fælles fortid.

Siden 1940’erne er den økonomiske ulighed i USA kun gået én vej: opad. Og det kan ifølge et nyt studie være en af årsagerne til, at den generelle sundhed blandt den amerikanske befolkning er faldet mærkbart de seneste årtier.

Noget tyder nemlig på, at den økonomiske ulighed, som man oplever og vokser op under som barn, har en mærkbar påvirkning på risikoen for at udvikle bl.a. lungesygdomme, diabetes og kræft i voksenlivet. Det skriver ScienceDaily.

En forskningsgruppe fra Ohio State University undersøgte sundhedsudviklingen hos næsten 50.000 amerikanere født i perioden 1925-1999. De anvendte to nationalt repræsentative datasæt, der bl.a. havde undersøgt de pågældende patienters lunge- og nyrefunktion, inflammation, hjertesygdomme i perioden 1968-2018.

I studiet – der blev publiceret i Social Science & Medicine – kategoriserede forskerne hver enkelt patient i et indeks over barndommens økonomiske ulighed baseret på Gini-koefficienten, der netop måler ulighed i samfundet, og den periode, hvor patienterne var 0-18 år.

Og selv efter at have taget højde for faktorer som arbejdsløshed og nuværende socioøkonomiske tilstand, viste resultatet, at stigningen i økonomisk ulighed afspejlede den faldende sundhed hos patienterne i voksenlivet, bl.a. i forhold til risikoen for at udvikle en række kroniske lidelser.

Forskningsgruppen håber nu på, at der kan komme yderligere forskning på området og at resultaterne kan få politikerne op af stolene.

”De negative sundhedseffekter af den økonomiske ulighed vi oplever i dag, vil først blive synlig på vores børn langt senere i livet. Uden en politisk handleplan, der tager den økonomiske ulighed alvorlig, vil børn og unge fortsætte med at blive udsat for netop de sundhedsrisici, vi har skitseret i vores studie,” udtaler Hui Zheng, studiets hovedforfatter og sociolog ved Ohio State University.

Jordskælv ryster ikke bare jordens overflade, de påvirker også øjeblikkeligt jordens tyngdefelt. Nu har forskere trænet algoritmer til at identificere disse uhyre små signaler og på den baggrund udpege skælvets udspring og størrelse. Og den viden kan være altafgørende i udviklingen af et advarselssystem, der kan redde menneskeliv. Det skriver ScienceNews.

Forskergruppen, der bestod af eksperter fra bl.a. Université Côte d’Azur og Kyoto University, tog livtag med et af seismologiens største udfordringer; at udpege størrelsen på et jordskælv lige efter det er hændt. Uden den viden er det yderst besværligt at udsende øjeblikkelige advarsler til de rigtige områder.

Når et jordskælv rammer, udsender det ikke kun de såkaldte seismiske bølger, som seismologer måler på. Al den jord, der flyttes omkring, ændrer også på dele af jordens densitet, og disse ændringer skaber såkaldte elasto-tyngdekraftsbølger, der farer gennem jorden med lysets hast. Tidligere har de været umulige at adskille fra den seismiske baggrundsstøj – men det er de ikke længere.

I studiet – der blev publiceret i Nature – trænede forskergruppen en algoritme til at identificere disse små elasto-bølger, bl.a. baseret på rigtige seismiske målinger og over 500.000 simulerede signaler. Derefter blev algoritmen afprøvet på en simuleret model af det store jordskælv, der ramte Japan i 2011 – og resultatet var meget lovende. Algoritmen kunne identificere både størrelsen og den præcise lokalitet af skælvet op til 10 sekunder hurtigere end hidtil kendte metoder. Og det er bare begyndelsen.

Forskergruppen håber nu, at mere sensitive instrumenter i fremtiden kan gøre det muligt at identificere endnu mindre påvirkninger af jordens tyngdefelt, og at algoritmen, der lige nu er skræddersyet til forholdene i Japan, kan udvikles til at gælde som et globalt advarselssystem.

Sagnbyen Atlantis forsvandt i havets blå – og verdens virkelige kystbyer har i årevis været på vej i samme retning. Ny forskning tyder dog på, at byerne synker hurtigere end vi hidtil har troet. Det skriver ScienceNews.

Det er bestemt ikke første gang, at forskere kaster sig over undersøgelser af storbyers sammensynkning. Men hvor den tidligere forskning ofte har fokuseret på én by eller én region, har det nye studie brugt data fra hele kloden. Ved hjælp af satellitdata fra perioden 2015-2020 har en gruppe forskere fra bl.a. University of Rhode Island nemlig undersøgt sammensynkningen i hele 99 kystbyer fra seks kontinenter.

De satellitter, som forskerne anvendte, var udstyret med instrumenter, der udsendte mikrobølger mod jordens overflade. Når disse bølger ramte jorden og returnerede til satellitterne, kunne forskerne på baggrund af bølgernes intensitet og hastighed udregne jordens højde med millimeter præcision. Og fordi satellitterne passerede den samme plet på jorden hver 12. dag, kunne forskerne følge udviklingen over tid.

Ifølge deres studie – der blev publiceret i Geophysical Research Letters – er der områder i 33 af de 99 byer, som synker med én centimeter om året, mens områder i byer som Tianjin i Kina, Karachi i Pakistan og Manila i Filippinerne synker endnu mere, helt op til fire centimeter pr. år. Og det er særlig uheldigt i en tid, hvor verdenshavene stiger støt.

Forskergruppen antager, at sammensynkning skyldes menneskelig aktivitet – primært beboelse, handel og industri. Og det er en kraftig advarsel om, at en uhæmmet udvinding af undergrundens vandreservoir, har det med at få områder til at synke.

Den uheldige udvikling kan dog bremses. For få årtier siden sank områder  i Jakarta i Indonesien med op til 28 cm pr. år, men i dag er sammensynkning aftaget signifikant, formentlig på grund af statslig regulering af vandforbrug fra undergrunden.

Farer du ofte vild? Så vil et forsigtigt gæt være, at du er født i storbyen. Et nyt amerikansk studie af folks evne til at navigere tyder nemlig på, at folk, der har trådt deres barnesko i store byer, er dårligere til at finde vej end dem, der er opvokset på landet. Det skriver ScienceNews.

400.000 mennesker fra 38 forskellige lande spillede spillet Sea Hero Quest, et mobilspil, der er designet af neurologer og spiludviklere som en underholdende måde at indsamle data om menneskets hjerne på. Idéen er, at man skal styre en båd rundt i en stor fiktiv verden i forsøget på at fange forskellige mål. Og via denne harmløse sejlads har forskerne haft mulighed for at undersøge deltagernes evne – eller mangel på samme – til at udføre 3D-navigation.

Evnen til at foretage rummelig navigation er en af de første der forsvinder, hvis en person rammes af fx Alzheimers, og spillets formål var da også at indsamle informationer, der kan gøre os klogere på, hvordan disse symptomer viser sig på et tidligt stadie.

I studiet – der blev publiceret i Nature – opdagede forskerne, der kom fra bl.a. Alzheimer’s Research UK, University College London og University of East Anglia, dog også noget andet interessant. De deltagere, der havde angivet at være opvokset på landet, var bedre til at finde vej i spillet end dem, der var opvokset i byerne – og det gjaldt i særlig grad for de byboere, der var vokset op i byer med meget simple gadenet, som fx Chicago.

Alene baseret på disse data kan forskerne dog ikke definitivt afgøre, om barndommens gader og stræder er årsagen til vores forskellige navigationsegenskaber senere i livet. Tidligere forskning har bl.a. vist, at fx alder, køn, uddannelse og endda lugtesans også kan være vigtige faktorer.

Men ifølge forskerne er det dog plausibelt, at netop barndomsmiljøet spiller en afgørende rolle.

”Hvis du er udsat for et kompliceret miljø som barn, lærer du at finde vej, at navigere, og du udvikler de rette kognitive processer til at gøre det,” siger Antoine Coutrot, studiets hovedforfatter og neurolog ved CNRS i Lyon.