Siden produktionen og forbruget af plastik for alvor tog fart i 1950’erne, har menneskeheden produceret omkring 9 milliarder ton af det svært nedbrydelige materiale – og i dag er plastikforurening et af klodens største miljøproblemer.
Men på et FN-møde i Nairobi besluttede 175 lande i sidste uge, at det fremover skal være slut med plastikforurening til lands og til vands. Det skriver NewScientist.
”Det er den største multilaterale miljøaftale siden Parisaftalen i 2015,” udtaler Inger Andersen, administrerende direktør i FN’s Miljøprogram (UNEP). Aftalen er blevet sammenlignet med Montreal-protokollen fra 1987, der reducerede produktionen og forbruget af en række ozonlagsnedbrydende stoffer, og Minamata-konventionen fra 2013, der mindskede udslippet af kviksølv. Begge aftaler har i vidt omfang fungeret efter hensigten og været med til at bremse specifikke miljøproblemer.
I den nye globale aftale forpligter de deltagende nationer sig på at følge plastikmaterialet i hele dets livscyklus; fra produktion til forbrug og bortskaffelse. Og dele af aftalen bliver juridisk bindende.
Generelt har lavindkomstlande sværere ved at håndtere plastikforurening end højindkomstlande, og aftalen vil derfor også munde ud i en form for økonomisk udligningsmodel.
Aftalens nærmere indhold skal nu udarbejdes, og det er derfor endnu uvist, hvilke tiltag der mere præcist vil blive indført, og hvilken gennemslagskraft de vil få. Andersen håber dog på, at aftalen kan træde i kraft allerede i 2024.
”Nu har vi en aftale. Og den nævner den fulde livscyklus, den juridiske binding, en finansieringsmekanisme og en forståelse for, at nogle lande kan omstille lettere end andre. Det har været en lang vej, en hård vej, men jeg er meget glad,” siger Inger Andersen.