De forfærdelige billeder fra de kæmpemæssige naturbrande, der spredte sig i Australien i 2020, er måske stadig på nethinden hos mange af os. Og det er ikke uden grund. Brandene berørte næsten 3 milliarder dyr, var katastrofale for store dele af befolkningen, og et område større end Danmark blev brændt ned.
I et nyt studie har man brugt data fra satellitter til at observere forandringer i den måde, som røgpartiklerne fra brandene fordelte sig i stratosfæren 10-50 kilometer over jordens overflade. Det skriver Nature.
I studiet når et hold af forskere frem til, at brandene ser ud til at have påvirket det antarktiske ozonhul – det sted over Antarktis, hvor ozonlaget er utroligt tyndt som følge af udledning af ozonnedbrydende gasser og opvarmning af stratosfæren. Når ozonhullet forstørres og beskadiges yderligere, kan mere uv-stråling slippe igennem, fordi ozonlaget er tyndere.
Stratosfæren er ellers ikke et sted, hvor man normalt ser røgpartikler, men røgen fra de ekstreme naturbrande i Australien er en af undtagelserne. Den var så voldsom, at røgskyerne nåede til alarmerende 35 kilometers højde, fortæller Jim Haywood, der er medforfatter til studiet. Han er forsker ved University of Exeter og bruger atmosfæriske målinger og modeller til at udregne skaden. Han forklarer, at når først så stor en røgsky befinder sig i stratosfæren, fortsætter det sorte kulstof med at absorbere sollys og opvarme luften, efter at branden er slukket. Det resulterede i en temperatutstigning på op til 3 grader i nogle områder af stratosfæren over Australien i tiden efter brandene.
Lignende opvarmning af stratosfæren er ikke set siden vulkanudbruddet af Pinatubo i Filippinerne i 1991, som studiet fastslår. Og det kan altså desværre forlænge livet for ozonhullet over Antarktis.