KORT & NYT

Ekstremt regnvejr bremser den globale økonomi

Klimaforandringerne ændrer verdens vejrmønstre, og ekstrem nedbør bliver mere og mere almindelig – og det er en dyr udvikling. Skybrud reducerer nemlig den økonomiske vækst, og det gælder særligt i de rige, industrialiserede lande, viser et nyt studie fra Potsdam Institute for Climate Research, der er publiceret i Nature.

Vand er en begrænset økonomisk ressource, og under normale omstændigheder bliver det betragtet som en fordel, hvis der er rigeligt af det. Men falder regnen i korte, intense intervaller resulterer det ofte i oversvømmelser, kollapset infrastruktur og dyre afbrydelser i både forsynings- og produktionskæden, forklarer en af en af forskerne bag studiet, Maximilian Kotz, til det amerikanske nyhedsmedie National Public Radio (NPR).

Sammen med to kollegaer har han analyseret 40 års data fra 1.554 regioner i 77 forskellige lande, og til forskel fra tidligere klimastudier af nedbør, der har undersøgt den samlede mængde på årsbasis, har forskergruppen fokuseret på det daglige niveau.

Studiet konkluderede, at selv ganske lidt årlig regn fra skybrud – 50 mm eller mindre – kan beskære et lands samlede vækst med ca. et halvt procentpoint. Det er et voldsomt indhug i betragtning af, at de fleste industrialiserede lande har en årlig vækstrate på 2-3 procentpoint.

Forskerne tog også højde for andre faktorer, f.eks. lokalpolitiske begivenheder og økonomiske trends, men ifølge Kotz kunne de med ”meget stor sikkerhed” konkludere, at der er en kausalitet mellem ændringer i nedbør og i økonomisk vækst.

”Dette er blot endnu en demonstration af, hvordan økonomien er meget tæt forbundet med klimaet,” siger Kotz til NPR.

Politisk polarisering skyldes ikke medierne

Det stærkt polariserede amerikanske mediebillede får rutinemæssigt en stor del af skylden for de stadigt dybere ideologiske grøfter i det amerikanske samfund. Det er også bekræftet i flere survey-undersøgelser.

Men så simpelt er det ikke, skriver NiemanLab.

Spørgeskemaundersøgelser har nemlig flere metodiske svagheder. Først og fremmest bygger de på self-reporting, altså respondentens selvoplevede holdninger og adfærd på et givent tidspunkt.

Et forskerhold har derfor valgt at gå anderledes grundigt til værks. Deres studie, der er publiceret i The International Journal of Press/Politics, bygger på to separate panelundersøgelser, der tilsammen omfatter 1.200 repræsentativt udvalgte amerikanere. I hver undersøgelse er deltagerne blevet interviewet to gange med tre måneders mellemrum, og de har på forhånd givet forskerne adgang til deres browser-historik, så det var muligt at kortlægge deres faktiske medieadfærd på nettet i den mellemliggende periode.

I alt fik forskerne adgang til mere end 38 millioner unikke hjemmesidebesøg. Ved hjælp af machine learning blev den kolossale datamængde filtreret, så forskerne kunne zoome ind på nyhedsforbruget, og nyhedskilderne blev klassificeret som henholdsvis venstreorienterede (liberale), højreorienterede (konservative) og midtersøgende.

Resultatet var overraskende – og overraskende klart. Hverken medier med samme politiske observans som folk selv eller medier på den modsatte fløj gjorde deltagernes holdninger mere ekstreme eller fik dem til at se mere negativt på mennesker med de modsatte holdninger. Det var faktisk ikke til at se en effekt overhovedet.

”Samlet set modsiger dette nul-resultat den udbredte narrativ om, at ideologiske nyhedsmedier har skylden for amerikansk politiks dårligdomme,” skriver forskerne. ”Selv om de ikke er i overensstemmelse med tidligere evidens, vil vi hævde, at vores resultater mere præcist afspejler de reelle (meget begrænsede) effekter af ideologiske nyhedsmedier.”

Studiet viste i øvrigt, at nyheder udgør en forsvindende lille del af folks online-adfærd (1,69 pct.), at ideologiske nyhedsmedier tegner sig for under halvdelen (26 pct. venstreorienterede og 18 pct. højreorienterede), og at fleste besøg på disse mediers hjemmesider drejer sig i øvrigt om sportsresultater, madopskrifter og andet ikke-politisk stof.

”Politik er en lille dråbe i havet, når det gælder borgernes samlede online-adfærd,” konkluderer forskerne.

Forskere bag ny covid-19-vaccine vil gøre den gratis for alle

Et forskerhold i Texas har udviklet en ny lovende vaccine mod covid-19, som de ikke agter at patentere. Det skriver The Observer.

Modsat mRNA-vaccinerne fra Pfizer og Moderna er den nye vaccine, Corbevax, udviklet med gammelkendte metoder, der gør den nemmere og billigere at producere og distribuere.

Texas-forskerne har udviklet vacciner mod Sars and Mers siden 2011, og det er nogle af de erfaringer, der ligger til grund for den nye covid-19-vaccine.

”Stort set enhver, der kan fremstille hepatitis B-vaccine eller har faciliteterne til at producere mikrobielle proteiner som bakterier eller gær, kan kopiere det, vi gør,” siger en af forskerne, dr. Maria Bottazi fra The Texas Children’s Hospital Center for Vaccine Development, til The Observer.

Resultaterne fra de kliniske forsøg er ikke offentliggjort endnu. Men ifølge forskerne er vaccinen 90 pct. effektiv mod den oprindelige covid-19-virus og 80 pct. effektiv mod Delta-varianten. Den er ved at blive testet mod Omikron, men forsøgene er ikke afsluttet endnu.

Biological E, en indisk lægemiddelproducent, som Bottazzi og hendes forskerhold har et langvarigt samarbejde med, har allerede produceret 150 millioner doser af den nye vaccine og vil snart være i stand til at producere 100 millioner om måneden.

Modsat f.eks. Pfizer-vaccinen, der skal opbevares ekstremt koldt, kræver Corbevax kun nedkøling til almindelig køleskabstemperatur. Sammen med de langt lavere omkostninger betyder det, at den vil være lettere at udbrede i den tredje verden. I de fleste vestlige lande er størstedelen af befolkningen nu vaccineret, men i lavindkomstlande er det stadig blot én ud af ni, vurderer WHO.

The Texas Children’s Hospital Center for Vaccine Development er et lille uafhængigt non-profit-foretagende og har ikke fået del i de offentlige støttemidler til udvikling af covid-19-vacciner. Men takket være donationer fra filantropiske fonde mv. har det været muligt at nå i mål.

Bottazzi siger, at beslutningen om ikke at patentere vaccinen bygger på centerets værdier om humanisme og bredt samarbejde med andre videnskabelige miljøer.

“Vi ønsker at gøre godt i verden. Dette var det rigtige at gøre, og det, vi moralsk var nødt til. Vi overvejede det ikke et sekund,” siger hun.

Kønsskæv kirurgi skaber bekymring

Kvinder, der bliver opereret af en mandlig læge, har meget større risiko for at opleve negative følgevirkninger end dem, der bliver opereret af en kvinde.

Et studie blandt mere end 1,3 millioner patienter og næsten 3.000 kirurger, viser, at kvinder har 15 pct. større risiko for at opleve negative effekter og 32 pct. større risiko for at dø, hvis en mandlig kirurg fører kniven.

En af medforfatterne, dr. Angela Jerath, der er klinisk epidemiolog ved University of Toronto i Canada, er stærkt bekymret over resultaterne.

“Dette har meget håndgribelige sundhedsmæssige konsekvenser for kvindelige patienter,” siger hun til The Guardian. “Når en kvindelig kirurg opererer, er resultaterne af et givent indgreb generelt bedre for kvinder, selv når man justerer for patientens sundhedstilstand, alder og andre faktorer.”

Studiet, der blev publiceret i det medicinske tidsskrift JAMA Surgery i december, omfatter 21 forskellige kirurgiske indgreb  – fra knæ- og hofteoperationer til mere komplicerede operationer som bypass og hjernekirurgi – gennemført i den canadiske provins Ontario i perioden 2007-2019.

For mandlige patienter gjorde kirurgens køn ingen forskel. Men for de kvindelige patienter var den gernerelle risiko for ”et negativt udfald” (død, genindlæggelse eller komplikationer inden for 30 dage) 15 pct. højere, hvis de blev opereret af en mand.

Tallene er både bekymrende og overraskende. “Begge køn får jo den samme tekniske og medicinske uddannelse,” siger dr. Jerath. En forklaring kan ifølge hende være ”ubevidste kønsskævheder”, hvor forudfattede holdninger, forventninger og fordomme påvirker læge-patient-relationen, når det gælder kommunikation, lægefaglige beslutninger og vurderinger.

Derudover kan nogle kvindelige patienter være mere trygge ved at tale med en kvindelig kirurg inden operationen, og efterfølgende om den individuelle adfærd, der kan være med til at øge chancerne for succes, f.eks. fysisk genoptræning eller rygestop.

Vækst i autoimmune sygdomme kan skyldes vores kost

Flere mennesker end nogensinde før lider af autoimmune sygdomme. De seneste 40 år er tallet steget i Vesten, og nu ser vi det udvikle sig i lande, som aldrig har kendt de sygdomme før, skriver The Guardian.

Autoimmune sygdomme er, hvor immunsystemerne ikke længere kan kende forskel på raske celler og invaderende mikroorganismer. Det, som skulle beskytte mod infektioner, angriber i stedet raskt væv og raske organer. Type 1-diabetes, leddegigt, inflammatorisk tarm-sygdom og multipel sklerose (MS) er nogle af de bedst kendte eksempler. 

Antallet af folk med disse sygdomme vurderes nu at stige med et sted mellem 3 og 9 pct. årligt. 

Derfor vil to af verdens førende forskere, Carola Vinuesa og James Lee fra London’s Francis Crick Institute, nu undersøge, hvad der præcist skaber autoimmune sygdomme. 

De fleste forskere mener, at det er miljømæssige faktorer, der spiller en rolle. Og af de væsentligste miljøfaktorer kan være vores kost. 

“Fastfood-diæter mangler vigtige ingredienser, herunder fibre, og resultater viser, at fastfood ændrer på en persons mikrobiom – den samling af mikroorganismer, vi har i vores tarme, og som spiller en stor rolle i forhold til forskellige kropsfunktioner. Det er ændringer i mikrobiomet, som skaber autoimmune sygdomme,” udtaler Carola Vinuesa til The Guardian.  

Verden over har flere og flere mennesker overtaget vestlige kostvaner og spiser bl.a. mere fastfood. Det kan være en forklaring på stigningen. 

Men du skal ikke nødvendigvis være bekymret over at gå på McDonald’s. Udvikling af autoimmune sygdomme afhænger nemlig også af, om man er genetisk modtagelig. 

Har sociale medier fået os til at lyve mere?

En enkelt hvid løgn kan som bekendt være nødvendig en gang imellem. Og i takt med at moderne teknologi har øget vores muligheder for at kommunikere med hinanden, har vi også fået flere muligheder for at lyve. Det skriver NiemanLab

Et studie af sammenhængen mellem teknologi og løgn viste allerede i 2004, at flest løj over telefonen, mens færrest gjorde det på email. Siden er kommunikationsmulighederne eksploderet, og nu har et nyt hold forskere taget sagen op igen. Med Facebook, Snapchat, eller for den sags skyld bare en Smartphone, har usandhederne bredt sig til flere platforme end nogensinde. 

Men konklusionerne på studiet er overraskende nok, at vi stadig lyver mest i telefonen – dog nu også videochats – og mindst i emails. 

Årsagen er ifølge forskerne, at det er på de tidspunkter, hvor kommunikationen er direkte og spontan, at folk har størst tendens til at lyve. Derfor lyver man mindre på sms’er, emails og de sociale medier, hvor samtalen er mindre direkte. Her er kommunikationen også skriftlig, så risikoen for at blive grebet i en løgn er større.

Forskerne hæfter sig også ved, at emails bruges mere til professionel kommunikation, hvorimod telefonopkald og videochats ofte er mere personlige. 

 

Diktatorernes kamp i Kasakhstan

Efter nytår blev Kasakhstan ramt af omfattende folkelige demonstrationer. Det kasakhiske regime stod splittet mellem den nuværende og den tidligere præsident, men endte med at svare brutalt igen, bl.a. med hjælp fra Putins Rusland. Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab, skriver om den centralasiatiske magtkamp.

Grøn omstilling presser fremtidens elforsyning

Danmarks behov for strøm står til at blive mere end fordoblet over de næste tyve år. Flere elbiler på vejene og elektriske varmepumper i villaerne vil presse det eksisterende elforsyningsnet til det yderste. Hvis ikke vi skal risikere overbelastning og udfald, er der både brug for en udbygning af nettet, intelligente styringsløsninger og nye forbrugsvaner.

Til kamp mod klima-kolonialisme

I sin nytårstale sagde dronning Margrethe, at videnskab og teknik var løsningen på klimaforandringerne. Det tekniske fix er dog langtfra tilstrækkeligt, for klimaforandringerne har rod i klodens koloniale fortid. Og et ensidigt fokus på videnskab og teknik kan være med til at øge den globale klima-uretfærdighed, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.

Menu