Hyppig træning og fysisk aktivitet er associeret med en lang række sundhedsfordele, bl.a. vægttab, appetitregulering og en bedre hjerte- og lungefunktion. Det er dog ikke alle, der har mulighed for at snøre løbeskoene eller besøge gymnastiksalen som anbefalet – men måske kan de i fremtiden nøjes med at sluge en lille pille.
En gruppe forskere fra bl.a. Stanford School of Medicine har nemlig haft succes med at identificere og isolere et bestemt molekyle i blodet, der bliver produceret under fysisk aktivitet – et molekyle, der effektivt kan reducere både madindtag og overvægt hos mus. Det skriver ScienceDaily.
Forskergruppen undersøgte, hvordan fysisk aktivitet fungerer på et molekylært niveau og hvilke mekanismer, der gør sig gældende, både før, under og efter træning. De analyserede derfor bl.a. den kemiske sammensætning i blodplasma fra en række mus, der netop havde løbet løs i en trædemølle.
Og i studiet – der blev publiceret i Nature – stod særligt molekylet Lac-Phe, en modificeret aminosyre, frem med en række interessante sundhedsegenskaber, bl.a. i forhold til appetitregulering.
Forskerne gav efterfølgende Lac-Phe til en række overvægtige mus og observerede, hvordan molekylet reducerede musenes appetit og dermed vægt betragteligt på kun 10 dage – og det altså uden, at musene bevægede sig mere eller havde en højere energiforbrænding end normalt.
Forskerne opdagede desuden, at niveauet af Lac-Phe var tilsvarende højt efter fysisk aktivitet blandt væddeløbsheste og mennesker – særligt efter sprinttræning.
Nu forestår en række videre undersøgelser af det særlige træningsmolekyle, særligt i forhold til, hvordan det i bredere forstand påvirker kroppen og ikke mindst hjernen.
Det er desuden forskernes håb, at den nye viden om Lac-Phe kan bruges i medicinsk behandling af patienter, der ikke har mulighed for at træne så meget som anbefalet.
”Gamle, svaglige eller skrøbelige patienter kan måske i fremtiden nyde de samme sundhedsfordele ved at nøjes med en simpel medicinering,” siger Jonathan Long, patolog ved Stanford School of Medicine og medforfatter på studiet.