I kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud indledte Rusland og Vesten et tæt samarbejde om udforskningen af rummet – og siden år 2000, hvor de første astronauter og kosmonauter flyttede ind i Den Internationale Rumstation (ISS), har ISS formået at holde sig på god afstand af jordiske politiske konflikter. Men den russiske invasion af Ukraine kan måske ændre den tradition. Det skriver Nature.
ISS, der er i kredsløb om jorden i en højde af ca. 386 km, afhænger i sin konstruktion af et samarbejde mellem russiske kosmonauter og astronauter fra 14 andre nationer, bl.a. USA, EU, Canada og Japan. Stationens første del, Zarja, blev nemlig opsendt af Rusland i 1998, og den betjenes stadig af russiske kosmonauter. Og mens rumstationens NASA-sektion leverer strøm til den russiske sektion, sikrer sidstnævnte, at ISS holder sin kurs og højde og ikke brænder op i jordens atmosfære.
På nuværende tidspunkt huser ISS to russiske kosmonauter, fire amerikanske astronauter og en europæisk – og ifølge NASA er den stadig i helt normal drift.
Lederen af det russiske rumagentur, Dmitrij Rogozin, skaber dog tvivl om det fortsatte samarbejde i rummet. Rogozin har bl.a. delt videoklip på de sociale medier af russiske teknikere, der med tape skjuler andre nationers flag på den russisk-konstruerede Soyuz-raket – og den 26. februar udtalte han, at Rusland alligevel ikke vil samarbejde med NASA om den forestående Venera-D-mission til Venus.
Samarbejdet om Venus-voyagen havde aldrig været formelt bindende, og selv om mange af årets fællesprojekter endnu ikke er blevet berørt af konflikten, har udmeldingen alligevel skabt en del bekymring om fremtidens samarbejde mellem ESA, NASA og det russiske rumagentur.