Migræne er den hovedpineform, der fylder allermest i vores samfund – den rammer oftest aldersgrupper i den erhvervsaktive alder, og på verdensplan vurderes det, at omkring en milliard mennesker lider af den pulserende hovedpine. Alligevel har årsagerne til sygdommen været et mysterium for eksperterne – lige indtil nu.
En nyt internationalt kæmpestudie, udført af forskere fra bl.a. University of Helsinki, Oslo University Hospital og Leiden University Medical Center, viser for første gang, at der er forskellige genetiske årsager til forskellige typer af sygdommen. Studiet, der er publiceret i Nature Genetics, gør os ikke bare klogere på selve sygdommen, men også på den mest optimale behandlingsform.
Migræne er en biologisk sygdom i hjernen, der er kendetegnet ved kraftig hovedpine, og ofte kvalme, opkastninger, flimren for øjnene og lyd- eller lysfølsomhed. Det er dog ikke alle med lidelsen, der oplever de forstyrrede sanseindtryk, kaldet aura. Med den nye undersøgelse er det nu muligt at skelne mellem dem, der har migræne med og uden aura – og det kan få enorm betydning for de mange patienter, der kæmper med at finde den rette medicin.
På baggrund af næsten 900.000 blodprøver har forskergruppen identificeret 123 risikogener for migræne, og hele 86 af disse var tidligere ukendte. Med denne nye viden i baghånden, kan det ifølge forskergruppen formentlig blive muligt i fremtiden at stille diagnosen blot med en blodprøve og at udvikle en mere målrettet medicin, der kan tilpasses de forskellige former for migræne.