Når et område ikke længere bliver opdyrket og i stedet overlades til den naturlige proces, hvor plante- og dyreliv igen kan indtage området – hvad sker der så egentlig? Det har et hold forskere fra det tyske center for integrativ biodiversitetsforskning, Leipzig Universitet, Martin-Luther-Universitetet Halle-Wittenberg og Helmholtz Center for Miljøforskning studeret nærmere.
Undersøgelsen, der er offentliggjort i Journal of Ecology, viser, at selv i gamle marker, der er forladt for 80 år siden, er biodiversiteten ikke den samme som i områder, der aldrig har været pløjet op.
Forskerne målte genopretningen af biodiversitet og artssammensætning i 17 tempererede græsarealer i Minnesota i USA. Områderne var blevet pløjet og brugt til landbrug, men forskellige marker var blevet forladt mellem 1927 og 2015, så der var en naturlig proces i gang, hvor vegetationen var genoprettet på forskellige stadier. Til sammenligning brugte forskerne et antal arealer, der aldrig er blevet pløjet.
Selv efter 80 år var de forladte marker ikke kommet sig helt efter at være blevet dyrket, sammenlignet med aldrig-pløjede steder. Antallet af forskellige arter i de tidligere marker var i gennemsnit 65 pct. af antallet i de aldrig-pløjede lokaliteter.
De planter, der naturligt lever i området, bredte sig heller ikke fuldt ud. Der opstod en del ukrudtsagtige planter, der er unikke for netop tidligere opdyrkede arealer, og som er tolerante overfor forstyrrelser.
Men selv om flere og flere planter, der er karakteristiske for ikke-dyrkede områder, efterhånden kom ind på de tidligere marker, så var der på tværs af hele undersøgelsen alligevel 63 hjemmehørende arter, der kun voksede på de områder, der ikke har været pløjet op. De tidligere marker havde mere græs og ukrudt.
Undersøgelsen kan give en viden om, hvordan genopretningsprocessen foregår, og hvordan vi kan fremskynde processen. Ifølge FN’s konvention om biodiversitet bør mindst 30 pct. af områderne med forringede økosystemer være under en effektiv genopretning inden 2030.