Ondt i ryggen er en af de hyppigste årsager til sygefravær. Nu viser forskning, at smerterne hos langt de fleste kommer fra et over-sensitivt nervesystem og ikke i så høj grad fra selve ryggen. Dermed skal behandlingen ændres: I centrum står nu god patientinformation og let og billig adgang til fysioterapeut og kiropraktor. Det kan sundhedssystemet ikke leve op til endnu.
Kaffebordet har stået i centrum for vores selskabelighed siden midten af 1700-tallet. Dets udvikling er tæt knyttet til støbejernskomfurets, for det havde en ovn til kagebagning, fortæller madhistoriker Bettina Buhl. Her ridser hun historien op bag vores kaffe- og tedrikkeri og giver forklaringen på det bugnende sønderjyske kaffebord.
Lynetteholmen og Aarhus Yderhavn er to vidt forskellige anlægsprojekter, men begge havneudvidelser påvirker havmiljøet i voldsom grad. Hovedproblemet er henholdsvis en blokering af frisk, iltrigt vand til Østersøen og en markant påvirkning af habitaterne syd for Djursland.
En negativ kropsopfattelse kan ligge bag en spiseforstyrrelse og en usund livsstil uden motion. Men kropsbilleder kan ændres, så man giver sig selv mere omsorg og bærer over med, at man ikke altid er perfekt. Og dét styrker sundheden, både mentalt og fysisk.
Smørtenoren Dario Campeotto, der døde for nylig, brød igennem i 1961 med et hit, der gjorde ham til et kæmpeidol. Fankulturen blomstrede op i de år – den kræver fælles referencerammer i befolkningen, og det leverede tv, grammofonplader og ugeblade. Verden var klar til Dario – og til hans fans, skriver historiker Bertel Nygaard.
Påskemaden er et eksempel på en af de største ændringer i danskernes madtraditioner. Spartanske grød- og kålretter, der passede til påskens alvor, blev med tiden afløst af påskepynt, påskelege og festmiddage med lækre påskeretter til hele familien.
Selv om Bachs store påskepassioner er knap 300 år gamle, trækker de stadig fulde huse i kirker og koncertsale. Men hvad er det, der gør Bach og hans musik så evigt aktuel? Tag med musikforsker Thomas Holme på en rejse ind i Bachs verden af finurlige tonerækker og magiske tal – de hørbare og de skjulte.
Som samfund prioriterer vi uddannelse højt, bl.a. fordi uddannelse fører til mere social lighed. Men faktisk har den sociale arv større indflydelse på, om unge får en uddannelse, end den havde for 20 år siden. Der er altså en øget ulighed – og der skal andet end uddannelse til for at ændre på det.
Mere end fire ud af fem danskere oplever stærke åndelige eller eksistentielle behov for at finde en indre ro, gøre noget godt for andre og tale om de store emner i livet. Det viser verdens hidtil største undersøgelse på feltet, der netop er udgivet. Men vores berøringsangst spænder ben for den gode samtale.
Bælgfrugter er på vej tilbage på vores tallerkner, ikke mindst som et klimavenligt alternativ til kød. Gennem tiden har især de tørrede ærter udgjort en central del af danskernes basiskost, – som suppe, søbe og som en del af landsoldaternes feltration.
Den ultimative ensomhed ved at være dødssyg kan afhjælpes. Nye retningslinjer for åndelig omsorg skal nu hjælpe sundhedsprofessionelle og pårørende med at tale om de svære emner med alvorligt syge patienter.
Blot 3-4 små fysiske udbrud hver dag, hvor du får pulsen op, halverer din risiko for at dø af hjertekarsygdom og nedsætter risikoen for at dø af kræft og alle andre årsager med 40 pct.
Helt tilbage i 1700-tallet var der fokus på overvægt og slankekure i den danske overklasse, og i 1793 kom der ligefrem en forordning mod ødselhed. Her giver madhistoriker Bettina Buhl en indføring i kogebøgernes afmagringsråd.
Ca. 130 små og større initiativer og organisationer mod krigen er startet af russiske emigranter efter 24. februar 2022. Det er et udtryk for emigranternes behov for at opbygge et civilsamfund og skabe en opposition i eksil, påpeger ruslandsforsker. Med tiden kan eksilrusserne få vigtig betydning for civilsamfundet inde i Rusland.
Spiseforstyrrelser, angst og depression er udbredt i kvindefodbold. Mistrivslen hænger sammen med et stærkt fokus på krop, vægt og præstation – men den skyldes formentlig også, at kvinder, der indgår i rammer skabt af og for mænd, konstant er på psykisk overarbejde.
I Ungarn og Polen underminerer styret systematisk de demokratiske institutioner. Massiv korruption er dokumenteret i Ungarn, hvor EU-midler forsvinder ned i præsident Orbáns netværk af oligarker med forbindelser til Rusland. Alligevel er Polen og Ungarn blandt de lande, der får flest penge fra EU. Men Europa-Kommissionen er passiv, og landene kan ikke smides ud.
Om et år træder nye EU-krav til techgiganter som Meta, Google og Amazon i kraft. De skal fremover bl.a. dokumentere, at de ikke bruger skadelige algoritmer, og de skal gøre det nemmere for brugerne at klage. Der er dog stadig usikkerhed om, hvordan reglerne reelt kommer til at fungere.
En fremtid med mange syge ældre betyder, at hele velfærdssystemet bliver presset. Vi kommer til at ændre forventningerne til den sidste del af livet: Det bliver en mere aktiv periode med fleksibelt arbejde, træning og frivillige opgaver. Der er brug for en national strategi for fremtidens sundhed, påpeger professor.
For hvert år bliver der flere og flere ældre i befolkningen. Her kan du se en visualisering af en af de største udfordringer for vores velfærdssamfund: Den demografiske udvikling.
Stadig flere behandlinger i sundhedsvæsenet foregår ambulant eller i patientens eget hjem. Det gør de pårørendes indsats endnu vigtigere. Patienter, der har aktive pårørende, klarer sig bedre end andre. Men det tærer på de pårørendes egen sundhed, og der er brug for en systematisk indsats for at hjælpe dem.
Januar en af de måneder, hvor der dør flest herhjemme. Vores forhold til døden er præget af både forskrækkelse og fascination, skriver professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen, der her giver nogle bud på, hvorfor vi har fået så svært ved at forholde os til døden.
Afhængighed af koffein kan føre til angst og abstinenser og er nu en anerkendt WHO-diagnose. Men en mild kaffeafhængighed kan også give os en forståelse for, hvordan afhængighed af andre stoffer fungerer, skriver afhængighedsforsker Jakob Linnet.
Vores tro og overbevisninger former vores handlinger, og nyere forskning tyder på, at det også former vores krop og sundhed. Tro har nemlig indflydelse på hjernen og på vores oplevelse af eget helbred.
Skal du spise mere grønt i år? Så er du ikke alene. Stadig flere dropper kødet og bliver plantespisere. Men grønsager har ikke altid været en fast bestanddel i kosten. Det blev hollænderne, der for alvor indførte grønsager på de danske marker og tallerkner.
Hvis man lever med tro, håb og en åbenhed for det åndelige, bliver man mindre syg, kommer sig hurtigere og lever længere. Men i sundhedsvæsenet har samtaler om eksistentielle forhold kun en lille plads, selv om de kan øge trivslen og sundheden for både patienter og sundhedsprofessionelle.
Forebyggelse handler ikke kun om, at den enkelte skal leve sundere. Det handler også om at ændre levevilkårene for de fattigste, så de undgår økonomisk stress og får mere støtte til en sundere livsstil. Ændringerne er nødvendige, for ellers drukner vi i sundhedsudgifter, påpeger tre forskere.
Det er ikke nødvendigvis de alvorligste sygdomme, der er dyrest for samfundet. F.eks. er det de færreste, der dør af ondt i ryggen, men lænderygsmerter koster samfundet millioner hvert år. Se, hvilke sygdomme der er dyrest for samfundet, dyrest for sundhedsvæsenet, og hvad vi egentlig dør af.
En mindre del af danskerne er langt mere syge end resten og dør tidligere. Både socialt og geografisk er vores sundhed ulige fordelt. Vid&Sans stiller skarpt på de store udfordringer i fremtidens sundhed med en ny temaserie, og vi lægger ud med et portræt af uligheden i sundhed – som er Vesteuropas største.
I de områder af landet, hvor befolkningen vurderer deres eget helbred dårligst, er der også færrest praktiserende læger. Se på kortet, hvor folk er sygest, hvordan lægerne er fordelt, og hvor flest går til lægen.
Det er ikke enkelt at rette op på uligheden i sundhed. Ressourcerne skal fordeles anderledes, så vi undgår børnefattigdom, skaber et bedre socialt sikkerhedsnet, får en bedre psykiatri og prioriterer lægernes tid og kræfter derhen, hvor behovet er størst. I Grenå har tre læger taget sagen i egen hånd.
De er elsket af kulturnørder, men har sjældent gode salgstal, og nu presses smalle film af et buldrende streamingmarked. Så hvilke muligheder og udfordringer fører streamingen med sig?
Tvangsoverspisning (BED) er mere almindelig end anoreksi og bulimi tilsammen. Men lidelsen er så misforstået og tabuiseret, at mange ikke får den behandling, de har brug for.
I Storbritannien står den nye premierminister Rishi Sunak over for en kolossal opgave med at få økonomien på fode igen og samle fløjene i det kaotiske konservative parti. Lykkes det ikke, kan partiet have udspillet sin rolle inden næste valg.
Supermarkederne og legetøjsbutikkerne er fyldt med mumier op til halloween. Men hvordan lavede egypterne mumier i oldtiden? En ung, dansk forsker har som en af de første i verden oversat opskriften.
En regering på tværs af rød og blå blok har vi ikke så store erfaringer med i Danmark, men det har de i Finland. Her har det vist sig, at resultatet kan blive en politisk svag regering, fordi partierne vil noget vidt forskelligt.
Hvad ligger bag vores lyst til at bevæge os? Blandt andet selvtillid og motivation, påpeger forskere, der indkredser det i begrebet ’kropslig dannelse’. Nu har danske forskere fået et nyt instrument til at styrke bevægelsesglæden.
Selv om næsten alle mindre børn går til idræt i fritiden, og alle har bevægelse i skolen, ligger danske børn lavt i en ny, international måling af børns fysiske aktivitet. Vi bør have en ny diskussion af bevægelse i skolen, mener forsker, for al bevægelse er ikke lige godt, hvis sundheden skal op.
Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.
Liz Truss, ny premierminister i Storbritannien, har arvet tre udfordringer: EU-grænsestriden i Nordirland, stærkt stigende leveomkostninger og en bitter Boris Johnson. Men det største problem har hun selv skabt: Faldende tillid på de finansielle markeder. Selv om hun nu har trukket planen om topskattelettelser i land, har hun klaret mødet med virkeligheden katastrofalt dårligt.
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er langt mindre aktive i idrætsforeninger end etniske danskere. Dermed går indvandrere glip af at deltage i lokale klubfællesskaber. I fitnesscentre, derimod, er de næsten lige så godt repræsenteret som danskerne. Det handler om kultur.
Ensomhed, diskrimination, vold og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet rammer transpersoner og biseksuelle kvinder hårdt. Især transkønnede har væsentligt lavere trivsel end andre, viser en ny kortlægning.
Afhængighed af alkohol, mad, stoffer eller computerspil ødelægger hverdagen for mange. Bag afhængighed ligger skammen og en automatiseret adfærd, som man let selv bliver blind for. Vejen frem er opmærksomhed og små adfærdseksperimenter.
Genmodificerede afgrøder kan spare tonsvis af CO2 i landbruget, afskaffe behovet for sprøjtegifte og øge udbyttet på udsatte afgrøder, men europæisk lovgivning holder udviklingen tilbage. Hvis vi skal nå klimamålene, er vi nødt til at revurdere vores syn på GMO, mener professor i biovidenskab.
Vi inddrager børn stadigt mere i små og store beslutninger, der angår dem selv. Vi opfordrer dem til at ytre sig og gøre deres indflydelse gældende, så de kan være en del af demokratiet i familien, daginstitutionen og skolen. Men børn tager ikke altid imod opfordringerne. Hvad gør vi så?
Vores mentale sundhed er uløseligt knyttet til naturen. Her restituerer vi gennem en række processer i hjernen, og vi oplever sammenhængskraft og helheder. Derfor skal vi tage os tid til at være i naturen, mærke vinden og lade tankerne flyve – og blot fem minutter har en effekt.
I august ændrede Sundhedsstyrelsen strategi og begyndte at vaccinere en bredere gruppe mod abekopper. Men hvilke vurderinger ligger bag, når man vælger at vaccinere mod en sygdom?
Siden 2010 er udledningen af næringsstoffer i havet ikke reduceret, og et lavt iltindhold er nu et tilbagevendende fænomen i mere end en tredjedel af de indre danske farvande. Klimaforandringerne forværrer udviklingen, og økosystemerne kan ikke nå at regenerere. Det er nu, vi skal sætte ind, hvis vi ønsker et levende hav, advarer havforskere.
For 25 år siden døde alle fisk og bunddyr i Mariager Fjord. Økosystemet kollapsede fuldstændigt. Det kommer til at ske igen, spår professor. Hvis der skal være liv i fjorden, er der ikke basis for intensivt landbrug i oplandet.
Mælk indtager en særlig plads i danskernes køleskabe. Men mælkesalget falder, og når Mejeriforeningen i en ny kampagne kalder mælk for ’en del af en bæredygtig kost’, er de på afveje. Det daglige glas mælk er ved at blive afløst af vand.
For få år siden var der kun fire ynglepar tilbage af Danmarks mindste ugle, men der arbejdes hårdt på at redde den kritisk truede fugl. Og det kan gavne andre dyrearter.
Tanker, der kører i ring nat og dag, gør ikke noget godt. Inden for metakognitiv terapi øver man sig på at lade tankerne være i fred, så sindet kan regulere sig selv, og det hjælper bl.a. mange med angst og depression. Men kan metoden kurere psykisk sygdom? Forskningen ser lovende ud, men kan endnu ikke give et klart svar.
Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Denne artikel handler om Sebastian Haffner og den handlingslammelse, som omverdenen udviste i forhold til 1930’ernes Nazityskland. I dag står de vestlige demokratier langt mere sammen om at kæmpe mod undertrykkelse.
Siden valget i 2019 har 18 pct. af folketingspolitikerne skiftet parti, er blevet løsgængere eller har forladt Folketinget. Dermed er det et andet Folketing, vi ser i dag, end det, vælgerne sammensatte i 2019. Konsekvensen kan være voksende mistillid hos vælgerne, påpeger professor.
Et stigende antal unge dropper at gå i bad efter idræt i skolen eller fritidsaktiviteterne. Men vi har kroppen hele livet, og det er vigtigt, at vi tør vise den frem. For lader vi blufærdigheden bremse os, kan det påvirke vores livskvalitet.
Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med internationale forviklinger og pressede demokratier? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Den anden artikel i serien handler om Günther Grass og den voldsomme tid, han levede og kæmpede i.
Mode er den fjerdestørste klimasynder i EU. Selv om EU har vedtaget en grøn tekstilstrategi, halter branchen bagefter, men store ændringer er på vej. Tag med ind bag forhængene ved modeugen og bliv klogere på branchens historie og største udfordringer.
En tendens breder sig på museerne: At tage sig tid til langsom kunstoplevelse, f.eks. med teknikker fra mindfulness, og mærke efter, hvad kunsten åbner for i sindet. Flere museer har taget ideen op.
I Storbritannien stikker skellene i befolkningen så dybt, at de kan aflæses i, hvilke ord der bruges i forskellige befolkningsgrupper. Skellene rækker mere end 2000 år tilbage, men har fortsat betydning i nutidens politik og kultur.
Vi bearbejder voldsomme oplevelser ved at fortælle om dem. Men når akutberedskabet lukker ned, vil mange, der har brug for kriseterapi efter angrebet i Field’s, komme til at mangle hjælp. Danmark har nemlig kritisk mangel på opfølgende hjælp i krisepsykiatrien.
Mange har brug for at bearbejde oplevelser knyttet til angrebet i Field’s. Men hvordan kan vi forvente at reagere? Og hvad kan man selv gøre for at bearbejde oplevelsen? Vi har spurgt professor i psykiatri Ask Elklit.
Der er ikke samme opbakning til Ukraine-krigen i Belarus som i Rusland, heller ikke i diktatoren Lukasjenkos vælgerbagland. Regimet er bragt i en kattepine af Putins invasion, og det kan på sigt true Lukasjenkos greb om magten, vurderer Rusland-ekspert Mette Skak.
Under corona-nedlukningen steg salget af sommerhuse med næsten 50 pct., og priserne fulgte trop. En del af efterspørgslen skyldtes måske, at forældre kan give gedigne arveforskud til deres børn via familiesalg af sommerhuse – ganske skattefrit.
Ved det svenske folkemøde Almedalsugen, der foregår 3.-7. juli, bliver valgkampen skudt i gang i Sverige. Partiledernes taler kan blive afgørende for, hvilke emner der får fokus i valgkampen – og dermed for valget.
Engang, hvor opdragelsen var autoritær, havde børn brug for, at deres forældre lyttede og forstod. I dag har de brug for, at forældre forener det at lytte og forstå med også at være autoriteter. Her kan en model med tre videnspositioner være en hjælp.
Populismen går tilbage i flere lande, men hvad kommer efter? Ser man mod Italien, giver højrepopulismens død nyt liv til den yderste højrefløj, der er nært beslægtet med fascismen.
Aldrig har vi haft så langtrækkende raketter og mere træfsikre atomvåben. Men selv om vi ikke har udsigt til en verden fri for kernevåben, har den stærke folkelige og videnskabelige modstand ikke været forgæves, skriver forfatterne bag en ny bog om kernevåbnenes globale historie.
Hvad kan samfundet spare i kroner og ører på at forbedre arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser – til gavn for medarbejdernes sundhed og trivsel og for produktiviteten på arbejdsmarkedet? Det skal undersøges på det nye forskningsområde ’arbejdsmiljøøkonomi’.
Sanktionerne mod de russiske oligarker har givet nyt liv til spørgsmålet om, om en ultrarig elite med stor magt er et problem for et lands demokrati og sammenhængskraft. I antikkens Grækenland tog filosofferne hul på debatten.
De fleste skruede ned for motion og idræt under nedlukningerne. Men dem, der i forvejen var aktive, holdt sig i gang, og dem, der ikke rørte sig særlig meget, blev endnu mindre aktive – med øget risiko for sygdom og dårlig trivsel til følge. Hvordan bliver flere aktive igen?
Efter nogle år uden rejser har vi brug for at bekræfte os selv som internationale mennesker. Derfor kommer sociale medier snart til at bugne med rejsefotos og -selfies. Det giver os en følelse af kontrol over, hvad andre tænker om os.
Hvorfor kan nogle mennesker ikke tage på, uanset hvad de spiser? Det forsøger forskere fra Metabolismecentret at finde ud af. Forklaringen kan måske være et våben mod fedmeepidemien.
Danske forskere bruger avanceret DNA-teknologi til at udvikle naturlige, biologiske metoder til at fremme planters vækst uden sprøjtegift. Om 5-10 år kan skadelige pesticider formentlig udfases – til gavn for grundvandet og biodiversiteten.
Når en underlegen hær er oppe imod en militær overmagt, er kampmoral og korruption væsentlige faktorer for udfaldet. I antikkens store slag kan der hentes aktuelle perspektiver på, hvorfor de russiske soldater har svært ved at opfylde Putins ambitioner i Ukraine.
Vi er genetisk kodede til at eftertragte umami og afsky bitterhed, og derfor er det en udfordring for de fleste at spise mindre kød og mere grønt. Smagssansen har en hovedrolle i den grønne kostændring.
Når kunst vandaliseres, kan der opstå nye betydninger, der spiller ind i samfundsdebatten. Men hærværket på Jorns Den foruroligende ælling er en uoriginal, tom gestus, skriver professor i æstetik og kultur Henrik Kaare Nielsen i dette essay om kunst og vandalisme.
Ruslands problemer med at vinde en krig ikke er nye. Propaganda, korruption, bureaukrati og selvtilstrækkelighed har ført til krigsnederlag for både tzarriget, Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er nu i stigende grad det russiske regimes overlevelse, der er på spil i Ukraine, skriver institutchef Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet.
Kognitiv terapi baseret på mindfulness ændrer neurale netværk i hjernen og afhjælper depression. Et år efter mindfulness-forløbet var de depressive symptomer stadig reducerede hos deltagerne. Terapien virker lige så godt mod tilbagevendende depression som medicin.
Danske forskere har lokaliseret tre typiske udviklingstrin i børns skrivning. Det viser sig, at skrivelysten hos børn kan danne grundlag for, at de bliver dygtigere til både at stave, skrive og læse.
Ukrainerne viser i denne tid, hvilket stof, de er gjort af. Vi kan få en forståelse af ukrainernes indædte kamp mod russerne ved at se på, hvordan vikingerne opfattede skæbne: Det gjaldt om at vise, hvad man stod for, og skabe sig et godt eftermæle.
Bliv klogere på, hvordan du kan udvikle dine kognitive evner ved at give hjernen gode arbejdsvilkår og ved at tage hensyn til, hvordan netop din hjerne fungerer. Med små ændringer i hverdagen kan du udvikle din tænkning. Specialpsykolog Louise Meldgaard Bruun giver gode råd.
For kort tid siden havde kun få hørt om Ukraines præsident Zelenskyj. Det ændrede sig med Ruslands invasion. Zelenskyj blev et symbol på ukrainsk modstand og udråbt til helt. Men hvad er en helt, og hvorfor har vi brug for helte og skurke?
Forvrænget eller mistet lugtesans får maden til at smage af pap og er et undervurderet handikap hos mange, der har haft corona. Tag med til næsens fascinerende indre og bliv klogere på, hvorfor netop lugtesansen kan genoptrænes.
Når vi forbereder påskefrokost, står vi i et spændingsfelt mellem at lave klimavenlig forandring og fastholde meningen i måltidet. Vi er dog langt mere frie til at vælge menu, end vi er ved julemåltidet. Her får du et par opskrifter.
Usunde organisationer, hvor medarbejderne døjer med stress, angst og depressioner, kan sende psykiske problemer videre til sunde organisationer. Spredningen skyldes ansatte, der skifter job, påpeger forskerne bag en ny undersøgelse.
Kortuddannede er mere syge og dør tidligere end højtuddannede, viser Den Nationale Sundhedsprofil. Men meget kan gøres for at ændre uligheden i sundhed, hvis politikerne vil, påpeger to forskere, der her giver nogle bud på løsninger.
Knap hvert tredje barn har besvær med motorikken ved skolestart, og 5-7 pct. har decideret motoriske vanskeligheder. Sådan har det været i årevis, men hvorfor? Bevæger børn sig for lidt – eller forkert? Eller spiller en ukendt udviklingsforstyrrelse ind?
Over hele Europa sætter ukrainere kurs mod hjemlandet for at forsvare deres land. Men hvor kommer den stærke nationalfølelse fra? Vid&Sans har spurgt Jakob Tolstrup, der forsker i politisk udvikling i de post-sovjetiske stater.
Cykling kan yde et afgørende bidrag til klima og folkesundhed. Men mange tager stadig bilen, også på korte ture. En omfattende, ny kortlægning kaster nyt lys over, hvad der får os til at vælge cyklen til eller fra.
Trods mange års indsats er det ikke lykkedes at mindske brugen af tvang i psykiatrien. Men faktisk ved forskerne en del om, hvad der virker. F.eks. har boldmassage halveret tvangsanvendelsen over for maniske patienter.
Hvis vi afkriminaliserer hash, kan vi give stofbrugere behandling i stedet for bøder og dermed bruge ressourcerne bedre, mener rusmiddelforsker. Erfaringen viser, at færre restriktioner ikke fører til lavere kriminalitet eller højere forbrug.
Dyk ned i sektionerne
