Ny indsigt i kroniske rygsmerter ændrer behandlingen radikalt

Ondt i ryggen er en af de hyppigste årsager til sygefravær. Nu viser forskning, at smerterne hos langt de fleste kommer fra et over-sensitivt nervesystem og ikke i så høj grad fra selve ryggen. Dermed skal behandlingen ændres: I centrum står nu god patientinformation og let og billig adgang til fysioterapeut og kiropraktor. Det kan sundhedssystemet ikke leve op til endnu.

Det danske kaffebord har en særlig historie

Kaffebordet har stået i centrum for vores selskabelighed siden midten af 1700-tallet. Dets udvikling er tæt knyttet til støbejernskomfurets, for det havde en ovn til kagebagning, fortæller madhistoriker Bettina Buhl. Her ridser hun historien op bag vores kaffe- og tedrikkeri og giver forklaringen på det bugnende sønderjyske kaffebord.

Havneudvidelser er hærværk mod havmiljøet

Lynetteholmen og Aarhus Yderhavn er to vidt forskellige anlægsprojekter, men begge havneudvidelser påvirker havmiljøet i voldsom grad. Hovedproblemet er henholdsvis en blokering af frisk, iltrigt vand til Østersøen og en markant påvirkning af habitaterne syd for Djursland.

Dario blev båret frem af en ny fankultur

Smørtenoren Dario Campeotto, der døde for nylig, brød igennem i 1961 med et hit, der gjorde ham til et kæmpeidol. Fankulturen blomstrede op i de år – den kræver fælles referencerammer i befolkningen, og det leverede tv, grammofonplader og ugeblade. Verden var klar til Dario – og til hans fans, skriver historiker Bertel Nygaard.

Da påskebordet blev forvandlet

Påskemaden er et eksempel på en af de største ændringer i danskernes madtraditioner. Spartanske grød- og kålretter, der passede til påskens alvor, blev med tiden afløst af påskepynt, påskelege og festmiddage med lækre påskeretter til hele familien.

Bach og de magiske tal og toner

Selv om Bachs store påskepassioner er knap 300 år gamle, trækker de stadig fulde huse i kirker og koncertsale. Men hvad er det, der gør Bach og hans musik så evigt aktuel? Tag med musikforsker Thomas Holme på en rejse ind i Bachs verden af finurlige tonerækker og magiske tal – de hørbare og de skjulte.

Tørrede ærter holdt danskerne i live

Bælgfrugter er på vej tilbage på vores tallerkner, ikke mindst som et klimavenligt alternativ til kød. Gennem tiden har især de tørrede ærter udgjort en central del af danskernes basiskost, – som suppe, søbe og som en del af landsoldaternes feltration.

Ungarn og Polen kunne ikke blive EU-medlemmer i dag

I Ungarn og Polen underminerer styret systematisk de demokratiske institutioner. Massiv korruption er dokumenteret i Ungarn, hvor EU-midler forsvinder ned i præsident Orbáns netværk af oligarker med forbindelser til Rusland. Alligevel er Polen og Ungarn blandt de lande, der får flest penge fra EU. Men Europa-Kommissionen er passiv, og landene kan ikke smides ud.

Pårørende har også brug for hjælp

Stadig flere behandlinger i sundhedsvæsenet foregår ambulant eller i patientens eget hjem. Det gør de pårørendes indsats endnu vigtigere. Patienter, der har aktive pårørende, klarer sig bedre end andre. Men det tærer på de pårørendes egen sundhed, og der er brug for en systematisk indsats for at hjælpe dem.

Derfor er døden så svær at leve med

Januar en af de måneder, hvor der dør flest herhjemme. Vores forhold til døden er præget af både forskrækkelse og fascination, skriver professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen, der her giver nogle bud på, hvorfor vi har fået så svært ved at forholde os til døden.

Din kaffe kan gøre dig afhængig

Afhængighed af koffein kan føre til angst og abstinenser og er nu en anerkendt WHO-diagnose. Men en mild kaffeafhængighed kan også give os en forståelse for, hvordan afhængighed af andre stoffer fungerer, skriver afhængighedsforsker Jakob Linnet.

Tro, håb og mening fører til et sundere liv

Hvis man lever med tro, håb og en åbenhed for det åndelige, bliver man mindre syg, kommer sig hurtigere og lever længere. Men i sundhedsvæsenet har samtaler om eksistentielle forhold kun en lille plads, selv om de kan øge trivslen og sundheden for både patienter og sundhedsprofessionelle.

Danskernes sygdomme: Hvad er dyrt, og hvad er dødeligt?

Det er ikke nødvendigvis de alvorligste sygdomme, der er dyrest for samfundet. F.eks. er det de færreste, der dør af ondt i ryggen, men lænderygsmerter koster samfundet millioner hvert år. Se, hvilke sygdomme der er dyrest for samfundet, dyrest for sundhedsvæsenet, og hvad vi egentlig dør af.

Danskernes sundhed er skævt fordelt

En mindre del af danskerne er langt mere syge end resten og dør tidligere. Både socialt og geografisk er vores sundhed ulige fordelt. Vid&Sans stiller skarpt på de store udfordringer i fremtidens sundhed med en ny temaserie, og vi lægger ud med et portræt af uligheden i sundhed – som er Vesteuropas største.

Vi kan komme ulighed i sundhed til livs – hvis vi vil

Det er ikke enkelt at rette op på uligheden i sundhed. Ressourcerne skal fordeles anderledes, så vi undgår børnefattigdom, skaber et bedre socialt sikkerhedsnet, får en bedre psykiatri og prioriterer lægernes tid og kræfter derhen, hvor behovet er størst. I Grenå har tre læger taget sagen i egen hånd.

Broken Britain?

I Storbritannien står den nye premierminister Rishi Sunak over for en kolossal opgave med at få økonomien på fode igen og samle fløjene i det kaotiske konservative parti. Lykkes det ikke, kan partiet have udspillet sin rolle inden næste valg.

Lav din egen egyptiske mumie

Supermarkederne og legetøjsbutikkerne er fyldt med mumier op til halloween. Men hvordan lavede egypterne mumier i oldtiden? En ung, dansk forsker har som en af de første i verden oversat opskriften.

Vi er for uambitiøse med børns bevægelse

Selv om næsten alle mindre børn går til idræt i fritiden, og alle har bevægelse i skolen, ligger danske børn lavt i en ny, international måling af børns fysiske aktivitet. Vi bør have en ny diskussion af bevægelse i skolen, mener forsker, for al bevægelse er ikke lige godt, hvis sundheden skal op.

Sådan opstilles kandidater til Folketinget

Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.

Storbritannien er vågnet til en ny neoliberal virkelighed

Liz Truss, ny premierminister i Storbritannien, har arvet tre udfordringer: EU-grænsestriden i Nordirland, stærkt stigende leveomkostninger og en bitter Boris Johnson. Men det største problem har hun selv skabt: Faldende tillid på de finansielle markeder. Selv om hun nu har trukket planen om topskattelettelser i land, har hun klaret mødet med virkeligheden katastrofalt dårligt.

Derfor er afhængighed svær at forstå

Afhængighed af alkohol, mad, stoffer eller computerspil ødelægger hverdagen for mange. Bag afhængighed ligger skammen og en automatiseret adfærd, som man let selv bliver blind for. Vejen frem er opmærksomhed og små adfærdseksperimenter.

Genmodificerede planter kan redde klimaet

Genmodificerede afgrøder kan spare tonsvis af CO2 i landbruget, afskaffe behovet for sprøjtegifte og øge udbyttet på udsatte afgrøder, men europæisk lovgivning holder udviklingen tilbage. Hvis vi skal nå klimamålene, er vi nødt til at revurdere vores syn på GMO, mener professor i biovidenskab.

Børn bruger ikke altid deres ytringsfrihed

Vi inddrager børn stadigt mere i små og store beslutninger, der angår dem selv. Vi opfordrer dem til at ytre sig og gøre deres indflydelse gældende, så de kan være en del af demokratiet i familien, daginstitutionen og skolen. Men børn tager ikke altid imod opfordringerne. Hvad gør vi så?

Vi opbygger modstandskraft, når vi er i naturen

Vores mentale sundhed er uløseligt knyttet til naturen. Her restituerer vi gennem en række processer i hjernen, og vi oplever sammenhængskraft og helheder. Derfor skal vi tage os tid til at være i naturen, mærke vinden og lade tankerne flyve – og blot fem minutter har en effekt.

Kan man blive syg af at gruble?

Tanker, der kører i ring nat og dag, gør ikke noget godt. Inden for metakognitiv terapi øver man sig på at lade tankerne være i fred, så sindet kan regulere sig selv, og det hjælper bl.a. mange med angst og depression. Men kan metoden kurere psykisk sygdom? Forskningen ser lovende ud, men kan endnu ikke give et klart svar.

Et fjernt ekko af 1930’ernes handlingslammelse

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Denne artikel handler om Sebastian Haffner og den handlingslammelse, som omverdenen udviste i forhold til 1930’ernes Nazityskland. I dag står de vestlige demokratier langt mere sammen om at kæmpe mod undertrykkelse.

Smertefulde erindringer om en helt anden tid

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med internationale forviklinger og pressede demokratier? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Den anden artikel i serien handler om Günther Grass og den voldsomme tid, han levede og kæmpede i.

Modebranchen er i grøn forandring

Mode er den fjerdestørste klimasynder i EU. Selv om EU har vedtaget en grøn tekstilstrategi, halter branchen bagefter, men store ændringer er på vej. Tag med ind bag forhængene ved modeugen og bliv klogere på branchens historie og største udfordringer.

Autoritet er nødvendig i børneopdragelsen

Engang, hvor opdragelsen var autoritær, havde børn brug for, at deres forældre lyttede og forstod. I dag har de brug for, at forældre forener det at lytte og forstå med også at være autoriteter. Her kan en model med tre videnspositioner være en hjælp.

Korruption og mistillid spænder ben for Putins krig

Ruslands problemer med at vinde en krig ikke er nye. Propaganda, korruption, bureaukrati og selvtilstrækkelighed har ført til krigsnederlag for både tzarriget, Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er nu i stigende grad det russiske regimes overlevelse, der er på spil i Ukraine, skriver institutchef Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet.

Mindfulness er en effektiv hjælp mod depression

Kognitiv terapi baseret på mindfulness ændrer neurale netværk i hjernen og afhjælper depression. Et år efter mindfulness-forløbet var de depressive symptomer stadig reducerede hos deltagerne. Terapien virker lige så godt mod tilbagevendende depression som medicin.

Sådan får du skarpere tanker

Bliv klogere på, hvordan du kan udvikle dine kognitive evner ved at give hjernen gode arbejdsvilkår og ved at tage hensyn til, hvordan netop din hjerne fungerer. Med små ændringer i hverdagen kan du udvikle din tænkning. Specialpsykolog Louise Meldgaard Bruun giver gode råd.

Vil du også have din viden direkte fra forskere?

Dyk ned i sektionerne

Natur & Klima
Kunst & Kultur
Samfund & Individ
Teknologi & Univers
Krop & Sind
Ide & Tro
Menu