Så er der pause!

Pausen har hårde vilkår i vores moderne tilværelse. Den forbindes med ineffektivitet i en verden, hvor præstationskravene stiger og stiger – men faktisk forholder det sig lige omvendt: Pausen er afgørende for, at vores hjerne er i stand til arbejde effektivt.

Putins invasion får Baltikum til at se mod vest

De baltiske lande følger Ukraine-krigen med bekymring. Både Estland og Letland har ligesom Ukraine store russiske mindretal, men ved det nylige valg i Letland røg det største russisk-sindede parti helt ud af parlamentet. Putins invasion af Ukraine har allerede sat mærkbare spor i folkestemningen og den politiske kurs.

Tre ting, du skal vide om det italienske valg

40 pct. af italienerne ved stadig ikke, hvem de vil stemme på ved parlamentsvalget på søndag. Det seneste år har været præget af sjælden politisk og økonomisk stabilitet. Men efter Mario Draghis afgang er italiensk politik tilbage i det gamle spor, med alt hvad det indebærer af kaos og skandaler, intriger og uforsonlighed.

Den forudsigelige energikrise

De eksploderende energipriser og afhængigheden af russisk olie og gas kunne have været undgået, hvis vi havde taget klimaudfordringen alvorligt noget før. Nu betaler vi prisen for vores manglende vilje til at handle hurtigt nok, siger energiforsker. Han frygter, at krigen i Ukraine ender med at sætte den grønne omstilling tilbage, og efterlyser handling frem for hockeystave.

Kan klimaet tåle flere grønne husdyr?

Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Sådan lyder det typiske forsvar for den danske husdyrproduktion i klimadebatten. Hvis mælk og ost og bøffer skulle produceres andre steder, ville det belaste klimaet mere, lyder argumentet. Men denne relative forståelse af bæredygtighed risikerer at blokere for de nødvendige forandringer af landbruget.

Derfor er italiensk politik så kaotisk

Italienerne er igen på vej til valgurnerne og kan nu se frem til regering nr. 70. siden Anden Verdenskrig. Men hvordan kan det være, at Italien igen og igen kastes ud i politiske og økonomiske kriser? En del af forklaringen skal findes i omstændighederne omkring nationens opståen.

Kvinderne er stadig ikke kommet ud af køkkenet

Komfur, kummefryser og køleskab. I mere end 100 år har teknologiske landvindinger gradvist forsøgt at gøre det nemmere og hurtigere at forberede dagens måltider. Men de mange smarte påfund har hverken givet kvinderne mere fritid eller rykket ved forventningerne til hjemmets køkkentjanser.

Mellemkrigstiden tur-retur

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Den første artikel handler om Arthur Koestler og hans politiske sortsyn.

Zen: Den japanske forbindelse

Det japanske køkken er et af de få asiatiske, der for alvor har fået fodfæste og anerkendelse på Frankrigs kulinariske scene. Der er masser af asiatiske spisesteder i Paris, men de har typisk lavere status. Mange ikke-japanere ser en bedre forretning i at drive en sushirestaurant end en traiteur chinois.

Yves Camdeborde: Bistronomie i boboland

Med de enklest tænkelige midler revolutionerede Yves Camdeborde i 90’erne den parisiske restaurantscene. Hans opgør med bistrokøkkenets dogmer banede vej for den såkaldte bistronomie, og den var som skabt til ”le bobo”: Den borgerlige boheme, der måske nok er en del af hamsterhjulet men ønsker at signalere bæredygtige værdier og alternativ livsstil.

Xenofobi: Gastronomisk nationalisme og fremmedfrygt

Franskmændene har altid betragtet fremmede madvaner med skepsis, og i nyere tid er især halal-fødevarer blevet en varm kartoffel. Nogle mener, at særhensyn kolliderer med republikkens idealer om at holde religion ude af det offentlige rum. Andre ser det som en forudsætning for, at alle rent faktisk føler sig inkluderet i samfundets fællesskab.

W50: Den franske gastronomis fald

Frankrig har i århundreder haft et uantasteligt monopol på god gastronomi. Men siden årtusindskiftet er der vendt op og ned på den kulinariske verdens internationale hakkeorden. Det franske køkken er stadig en del af det gode selskab, men det er ikke længere herfra, fornyelsen kommer.

Végane: Kan man nyde det franske køkken som veganer?

Franskmændene spiser mindre kød end danskerne, men der er meget få retter helt uden animalske produkter. Så hvad stiller franske veganere op? Der tegner sig to strategier: Enten vender man traditionerne ryggen, eller også omfortolker man dem radikalt.

Couscous: Franskmændenes livret er nordafrikansk

Nationale køkkener er i altid i bevægelse og under påvirkning udefra. Det gælder også i Frankrig, hvor især det nordafrikanske islæt er tydeligt. Integration og indvandring er en varm politisk kartoffel, men de nye franskmænds mad er velintegreret.

Absint: Intelligensdræber eller grøn fe?

Få spirituosa er omgærdet af samme mystik og mytologi som absint. 1800-tallets digtere besang den grønne fe, hvis virkning kunne måle sig med morfin. Afholdsbevægelsen var mindre begejstret, og med hjælp fra vinindustriens lobbyister lykkedes det at indføre et forbud, der kom til at holde ind i dette årtusinde.

Vandmanden er verdenshavets nye hersker

Vandmænd, brandmænd og andre gopler er ikke bare et irritationsmoment for badende i sommerlandet. De er også en trussel mod verdenshavenes skrøbelige økosystem. Stigende havtemperaturer har givet dem bedre livsbetingelser, og deres antal og udbredelse risikerer at stige markant i fremtiden.

Er demokratiet på globalt tilbagetog?

Demokratiske tilbageslag har skabt bekymring for en global ”autokratiseringsbølge”. Men har det hold i virkeligheden? Ser man på de historiske data, har verden som helhed oplevet kolossale demokratiske fremskridt siden 1974. Men de sidste 5-10 år afhænger konklusionerne af, hvad man lægger vægt på.

Polen står ved en politisk korsvej

Polen har i årevis været et af EU’s problembørn. Det højrepopulistiske og nationalkonservative regeringsparti, PiS, har fået kritik for sine indskrænkninger af borger- og minoritetsrettigheder. Men med Ukraine-krigen er Polen pludselig blevet et europæisk nøgleland.

Demografisk angst

Flere og flere masseskyderier og terrorhandlinger er motiveret af forestillingen om ”den store udskiftning”: Den hvide mand er trængt i defensiven, og drastiske voldshandlinger retfærdiggøres som nødvendigt selvforsvar, skriver professor Mikkel Thorup fra Aarhus Universitet.

Hvor blev EU-modstanderne af?

1. juni skal danskerne for niende gang i stemmeboksen og tage stilling til EU-samarbejdet – denne gang det forsvarspolitiske. Vid&Sans har tegnet EU-modstandens Danmarkskort, og det ligner et ekko af et af vores tidligere kort.

Skræklitteraturen viser os, hvem vi er

Gys og gru handler ikke bare om at få hårene til at rejse sig. Horrorgenren er et spejl for vores individuelle angst og en æstetisk ventil for vores kollektive bekymringer. Skræklitteraturens historie er historien om os selv og vores inderste frygt – fra Dracula til dommedag.

Hvad gik galt med Putins krig?

Invasionen af Ukraine blev ikke den hurtige triumf, Putin havde håbet på. I stedet har Rusland indkasseret en række ydmygende militære nederlag, og krigen ligner mere og mere en fejlsatsning. Og han er ikke den første diktator, der fejler militært. Historien gemmer på flere eksempler. Hvordan kan det være, at autoritære regimer så ofte fejlvurderer deres egen styrke og omverdenens reaktioner?

Burde vi betragte incels som terrorister?

De sidste ti år har verden set en lang række massedrab og andre voldshandlinger med rod i den såkaldte incel-tænkning. Alligevel er der modvilje mod at se incel-bevægelsens vrede, hvide mænd som terrorister. Det begrænser vores muligheder for at dæmme op for truslen.

Hvad vil Putin opnå med Ukraine-krigen?

Putins angreb på Ukraine har dybe rødder i Ruslands sikkerhedspolitiske tænkning og kultur. I det russiske verdensbillede er krigen en meningsfuld måde at dæmme op for Vestens indflydelse på og styrke Ruslands magtposition i nærområdet. Putins retorik viser også, at drømmen om at genetablere et storrussisk rige ikke er død.

Vi taler for meget om klimaet og for lidt om vejret

Klimadebatten domineres af tørre teknikaliteter, politiske diskussioner og moralske pegefingre. Men klimaforandringerne er også en sanselig hverdagserfaring – små daglige betydningstab, der afkobler os fra årstidernes skiften og naturen omkring os. Vi mangler et intimt sprog for klimaforandringerne, men hvor skal det komme fra?

Sagen genåbnet: Påskemysteriet

Kriminalgåden om Jesu død på korset hører til de mest skelsættende i verdenshistorien. Men hvilke historiske begivenheder ligger bag? Kasper Bro Larsen, professor i teologi, forsøger at kaste lys over mysteriet.

Danmark skal vise vejen væk fra russisk gas

Efter Ruslands invasion af Ukraine er EU enige om at gøre sig uafhængig af russisk gas, men omstillingen er sort før den bliver grøn. Danmark kunne i princippet skrue op for gasproduktionen fra Nordsøen, men det er ikke nogen god ide, siger energiprofessor Brian Vad Mathiesen. I stedet mener han, at Danmark bør gå foran og gøre sig helt uafhængigt af fossile gasser.

Frankrigs moderne ”kongerække”

I april står slaget om en af Europas mest magtfulde poster: Frankrigs præsident. Forfatningen fra 1958 giver præsidenten meget vidtgående beføjelser i forhold til andre europæiske statsoverhoveder. Den 8. præsident i rækken, Emmanuel Macron, er favorit til at blive genvalgt. Men hvem var hans 7 forgængere? Og hvordan har de påvirket Frankrig og Europa?

Sådan påvirker Ukraine-krigen nabolandene

Ruslands invasion af Ukraine har sendt politiske og økonomiske chokbølger ind i nabolandene. I Centralasien og Kaukasus gør de økonomiske sanktioner stor skade i flere gamle sovjetrepublikker, der stadig er helt afhængige af Rusland. I EU-landene Ungarn og Polen har krigen vendt op og ned på magtspillet mellem regering og opposition. Østeuropa-eksperten Søren Riishøj analyserer, hvordan krigen påvirker Ruslands og Ukraines naboer i øst og vest.

Skandinavien har historisk verdensrekord i sikre fødsler

Danmark, Norge og Sverige har i mere end 100 år haft den laveste mødredødelighed i verden, takket være højt kvalificerede jordemødre og medicinske fremskridt. Grundstenen blev lagt allerede i 1700-tallet, med de første jordemoderautorisationer, som vi har nydt godt af lige siden. Men fødslen er stadig en dramatisk og voldsom livsbegivenhed, hvor mange kvinder gribes af en grundlæggende urangst.

Skiftet til sommertid skaber rod i dit indre hjerne-ur

Så skal vi til det igen. I denne weekend skal havemøblerne og urene stilles frem, og vi mister en times søvn. Det er dejligt med en markering af, at sommeren er på vej. Men faktisk påvirkes kroppens egen døgnrytme væsentligt af den nye sommertid – og giver dig jetlag, helt uden du rejser.

Den ortodokse kirkekamp om slavernes sjæl

Den russisk-ortodokse kirke i Ukraine må forsvares. Det var et af Putins argumenter for at angribe Ukraine den 24. februar. Men havde han håbet, at den retorik ville garantere ham støtte fra kirkelige kredse, er han nok blevet slemt skuffet. Med invasionen har han kradset i et gammelt sår og pustet til en intern splittelse i den ortodokse kirke.

Russiske protester ændrer næppe Putins krigskurs

Trods øget undertrykkelse går russere på gaden i protest mod krigen i Ukraine. Men kan gadeprotesterne skabe reel politisk forandring? Fraværet af en systemisk opposition gør det usandsynligt – men sanktionerne mod Rusland kan øge folkets utilfredshed, skriver Katrine Stevnhøj, der forsker i russiske protestbevægelser.

Dyrk håndværket – det er sundt for dig

Når verden er ved at falde fra hinanden, er det godt for os at bruge vores hænder. Det er nemlig sundt for psyken og mindsker stress, når vi strikker, bager eller upcycler et gammelt møbel. Og det er allerbedst, hvis vi har flere projekter i gang samtidig. Læs her, hvad der sker med vores sind, når vi dyrker håndværket.

Halvlegspausen – fra regelbytte til reklameindustri

Den vigtigste del af en fodboldkamp er de midterste 15 minutter, hvor spillerne slet ikke er på banen. I hvert fald i international topfodbold, hvor reklameindtægterne tegner sig for en stor del af finansieringen. Men halvlegspausen er meget ældre end tv-reklamerne – ja faktisk ældre end selve fodboldreglerne.

Til vælgernes overraskelse holder politikerne dét, de lover

Af de 112 valgløfter, Socialdemokratiet afgav ved folketingsvalget i 2019, har de allerede opfyldt omtrent halvdelen helt – og yderligere en sjettedel delvist. Og så har de endda stadig tid at løbe på inden næste valg. Alligevel mener de fleste vælgere ikke, at politikerne er til at stole på. Carsten Jensen, professor i statskundskab, skriver om løfternes og løftebruddenes betydning i demokratiet.

Demokratiet begyndte ikke i Athen

Vi bilder normalt hinanden ind, at det moderne demokrati har rødder tilbage til antikkens Athen. Den påstand er måske ikke fuldstændig løgn og latin, men dog meget misvisende, skriver Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning i deres nye bog: “Syv myter om demokrati”. Vid&Sans bringer et uddrag.

Hvorfor er Danmark blevet kult i Frankrig?

De førende kandidater i det kommende franske præsidentvalg kappes om at prise Danmark. Franskmændene har faktisk længe set beundrende og lidt jaloux på Danmark. Jørn Boisen, der bl.a. forsker i fransk historie, idéhistorie og litteratur, analyserer hvorfor.

En dygtig diktator er en paranoid diktator

Idus Martiae, 15. marts, er en dag med en særlig historisk og symbolsk betydning. Det var den dag, hvor Cæsar blev myrdet af sine egne senatorer. Hvilke nutidige diktatorer bør frygte en lignende skæbne? Jacob Nyrup, der forsker i diktaturer giver et bud.

Bliver Tyskland en ny militær stormagt?  

Ruslands invasion af Ukraine har fået Tyskland til at gøre op med årtiers afspændingspolitik og øge forsvarsinvesteringerne massivt. Men hvordan kommer Tysklands nye sikkerhedspolitik egentligt til at se ud? Står vi overfor en genkomst af en tysk militærmagt i midten af Europa? Moritz Schramm, der forsker i tysk politik og historie, analyserer opbruddet.

Dit mobilspil er klogere end du tror 

Spil til mobiltelefonen befinder sig på det allerlaveste trin i kulturhierarkiet. Men faktisk har de en lang række positive effekter for vores mentale velbefindende. Modsat f.eks. tv og andre former for passivt medieforbrug stimulerer spillene vores motivation, interesse og engagement.

Uligheden stiger – og det vil den blive ved med

Vi danskere hylder velfærdsstaten og bilder os ind, at vi går op i økonomisk og social lighed. I virkeligheden er vi ret ligeglade med alle andre end dem, der ligner os selv. Og danske politikere hverken kan eller vil kæmpe imod de kommende års stigende ulighed, skriver Carsten Jensen, professor i statskundskab.

Hvad er mest usundt: Hash eller alkohol? 

Regeringen vil gøre op med danske unges alkoholkultur. Men hvad skal vi være mest bekymrede for: At de ryger hash eller drikker alkohol? De to rusmidler er vidt forskellige – men der er flere overlap blandt brugerne end tidligere antaget.

Rejsevejledning efter pandemien

Hvad er det for et Europa, vi rejser ud i, nu hvor restriktionerne er ophævet i Danmark, og pandemien er begyndt at slippe sit tag i kontinentet? Og har pandemien ændret vores fornemmelse for steder? Litteraturprofessor Dan Ringgaard har skrevet en rejseguide til en forandret verden.

Er Etiopien ved at bryde sammen?

15 måneder har Etiopiens borgerkrig varet. Men hvordan er det lykkedes landets leder, Abiy Ahmed, at gå fra Nobels fredspris til et land i totalt kaos på så kort tid? Svaret skal findes i Etiopiens historiske paradoks, skriver Afrika-forsker Holger Bernt Hansen.

Den sociale arv er ikke sådan at smide væk

Rygterne om det danske samfunds evne til at bryde social arv er overdrevne. Men æblet falder heller ikke langt fra stammen i udlandet. Opsigtsvækkende internationale studier viser, at de sociale hierarkier i samfundet har meget dybere rødder, end vi troede, skriver Jakob Ladegaard i bogen ”Arv”. Vid&Sans bringer et uddrag.

Stressfremkaldende ro

En række apps tilbyder at hjælpe os med at slappe af og finde ro i hverdagens travle liv. Ikke kun af et godt hjerte. Der er nemlig penge i roen, og jagten på den så eftertragtede ro kan have en ret så stressende effekt, skriver Iben Have.

Afrikas store fodbolddrømme

Til trods for dødsulykke, coronakrise og trusler om terrorangreb lykkedes det Cameroun at afvikle et succesfuldt Africa Cup of Nations. Den slags store fodboldturneringer kan kaste lys over lande, vi sjældent hører om i Danmark, og gøre os klogere på kontinentets politiske spændinger og udfordringer, skriver Stig Jensen fra Center for Afrikastudier.

Synd & skam i Uge Sex

I denne uge sætter Sex og Samfund fokus på grænser og samtykke i forhold til sex. Men hvad karakteriserer egentlig menneskets seksualitet i forhold til andre dyrs? Det vigtigste svar er: forestillingsevnen, skriver professor Henrik Zetterberg-Nielsen, der bl.a. forsker i forholdet mellem seksualitet og fantasi.

Hvor blev mammutterne af?

Biodiversitetskrisen er i den grad over os i nutiden. Og der hersker ikke tvivl om, at det er vores, menneskenes, skyld. Men det er ikke første gang, vi må sige farvel til en masse arter. Allerede for 4.000 år siden forsvandt mammutten. Men var det mon også vores skyld – eller skal vi lede efter en anden gerningsmand?

Vilde mink måske i problemer på grund af corona

Et år efter beslutningen om at slå alle mink på de danske minkfarme ihjel, begynder det at få konsekvenser for den vilde mink i DK. Vild mink har ellers været en aggressiv, invasiv art, der truede andre smådyr i den danske natur. Men nu sætter coronaaflivningen af mink i fangenskab måske en stopper for den invasion.

Forstår vi Putin og Rusland?

Det er er på tide at gøre op med det ensidige fjendebillede af Rusland og Putin, da dæmoniseringen er en ringe erstatning for en velovervejet ruslandspolitik. Vi skal prøve at sætte os mere ind i russernes tankegang. Det er mere aktuelt end nogensinde før, skriver Ruslandskenderen Erik Kulavig, lektor i historie ved SDU.

Diktatorernes kamp i Kasakhstan

Efter nytår blev Kasakhstan ramt af omfattende folkelige demonstrationer. Det kasakhiske regime stod splittet mellem den nuværende og den tidligere præsident, men endte med at svare brutalt igen, bl.a. med hjælp fra Putins Rusland. Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab, skriver om den centralasiatiske magtkamp.

Grøn omstilling presser fremtidens elforsyning

Danmarks behov for strøm står til at blive mere end fordoblet over de næste tyve år. Flere elbiler på vejene og elektriske varmepumper i villaerne vil presse det eksisterende elforsyningsnet til det yderste. Hvis ikke vi skal risikere overbelastning og udfald, er der både brug for en udbygning af nettet, intelligente styringsløsninger og nye forbrugsvaner.

Til kamp mod klima-kolonialisme

I sin nytårstale sagde dronning Margrethe, at videnskab og teknik var løsningen på klimaforandringerne. Det tekniske fix er dog langtfra tilstrækkeligt, for klimaforandringerne har rod i klodens koloniale fortid. Og et ensidigt fokus på videnskab og teknik kan være med til at øge den globale klima-uretfærdighed, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.

Landbruget står i en historisk brydningstid

De sidste 10-15 år er der sket en stille revolution i den danske landbrugssektor. Nye ejerformer samler jorden på stadig færre hænder, med dramatiske konsekvenser for livet i landdistrikterne. Udviklingen vil ændre vores selvforståelse og identitet i lige så høj grad som andelsbevægelsen og stavnsbåndets ophævelse, siger forsker.

Al mulig grund til panik

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er blevet beskyldt for at sprede klimapanik. Men klimaforandringerne er en så akut og alvorlig trussel mod hele vores livsgrundlag, at der er al mulig grund til at lade panikken brede sig, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.

Julen er tarmenes test

Julemåneden er en kulinarisk krigstilstand, hvor tarmen må finde sig i meget. Vid&Sans har bedt tarmspecialisten Christian Lodberg Hvas, overlæge på Aarhus Universitetshospital, om at gennemgå den klassiske julefrokostmenu set fra fordøjelsessystemets perspektiv og gøre regnebrættet op. Hans konklusioner er ikke for sarte sjæle – eller maver.

Sms-sagen giver et indblik i magtens sprog

De bramfri sms’er fra Statsministeriets departementschef har affødt kritik af omgangstonen på Slotsholmen. Men de viser bare, at sms’er er en kommunikationsform, der har erstattet fortrolige mundtlige samtaler, mener retorikprofessor Christian Kock. Sagen kan give et mere realistisk billede af den politiske proces og embedsmændenes rolle.

Når Danmark siger undskyld

Morten Østergaard, Paven og DR har gjort det. Din kæreste gjorde det i går – og TV2 gør det lige nu: Siger undskyld. En undskyldning kan være høflig eller provokerende, personlig eller officiel. Men den er langtfra uskyldig.

Barske børnelege

Den sydkoreanske tv-serie Squid Game er overraskende blevet den mest sete nogensinde på Netflix. Skyldes det dens skarpe kapitalismekritik eller dens drevne leflen for vores mest nedrige instinkter?

Hvorfor oplever vi musik som støj?

Igen i år har soundbokse og spontane gadefester fyldt godt op i sommerens lydbillede. Men hvordan kan det være, at vi oplever musik og fester som støjende? Og er det muligt at komme støjforureningen til livs?

Vil du også have din viden direkte fra forskere?

Dyk ned i sektionerne

Natur & Klima
Kunst & Kultur
Samfund & Individ
Teknologi & Univers
Krop & Sind
Ide & Tro
Menu