Hvad lærte vi af Vid&Sans? Redaktionen gør status over halvandet år med forskningsbaserede nyheder.
Dyk ned i sektionerne
Unges uddannelsesvalg handler mere om rejsen end destinationen
Politikerne har misforstået, hvad der driver unges valg af uddannelse. For de unge er det alfa og omega at holde mulighederne åbne, og derfor er forsøgene på at styre dem ind på bestemte uddannelsesspor dømt til at mislykkes. Et mere fleksibelt uddannelsessystem er nøglen til at påvirke deres uddannelsesvalg– og det er faktisk også mere meningsfuldt i forhold arbejdsmarkedets foranderlige behov.
Den irske identitetskonflikt lever i bedste velgående
Den 10. april fejrer briter og irere 25-års-dagen for The Good Friday Agreement. Fredsaftalen satte officielt punktum for den langstrakte voldelige konflikt i Nordirland. Men den har ikke formået at bygge bro over de grundlæggende skillelinjer – og spørgsmålet er, hvor meget der overhovedet er at fejre.
Hvordan blev ”woke” et skældsord?
Woke er efterhånden blevet et entydigt nedsættende ord – en stereotyp karikatur af bestemte identitetspolitiske holdninger. Men det lille ord har en lang forhistorie, med dybe historiske rødder i USA’s farvede underklasse. Det blev brugt selvbevidst, men også selvironisk, længe inden det blev et skældsord på den mestendels hvide højrefløj.
Det danske folkestyres fødsel var ikke bare hyggelig
Vi er vænnet til at forstå dansk historie som små hyggelige fremskridt – i kontrast til udlandets voldsomme og blodige samfundsomvæltninger. Men det danske demokratis fødsel i 1848 hænger tæt sammen med datidens bølge af europæiske revolutioner. I dag er det 175 år siden, at det hele begyndte – med en stor demonstration i København, der udløste en lang række skelsættende begivenheder.
Land og by har altid været på kant
Kløften mellem land og by bliver trukket skarpt op i den politiske debat, i diskussionerne om københavnske saloner og om udflytning af offentlige arbejdspladser og uddannelser. Der er noget konkret aktuelt ved disse diskussioner, men de trækker også på længere og dybere fortællinger om byen og landet som to helt distinkt forskellige steder, livsformer, idealer og mennesketyper.
PFAS-fund kan være toppen af isbjerget
Det kan tage mange år, før vi har overblik over forureningen med fluorstoffer (PFAS). Mange af stofferne kan vi slet ikke teste for endnu, og vi har kun begrænset viden om, hvor farlige de er. Et nyt forslag vil forbyde PFAS i EU, og det er en god begyndelse, mener miljøforsker.
Er Europa klar til den næste pandemi?
Da Corona skyllede ind over Europa i 2020, afslørede den store huller i EU’s sundhedssamarbejde. Grænserne mellem medlemslandene blev lukket i, og den gensidige solidaritet blev sat på prøve. En ny europæisk enhed skal sørge for, at EU vil være bedre forberedt og bedre til at samarbejde fremover. Vi får snart at se, om den er opgaven voksen, for den næste potentielle pandemi venter lige om hjørnet.
Putins næste hovedpine: Præsidentvalget i 2024
Ruslands kommende præsidentvalg kan dårligt kaldes demokratisk, men det betyder ikke, at det er ligegyldigt. Putin er presset af militære tilbageslag, dårlig økonomi og et skrantende helbred. Men paradoksalt nok øger det sandsynligheden for, at han vil gå efter seks år mere ved magten.
Hvilke lande får flest penge fra EU?
EU har et årligt budget på mere end 1.000 milliarder kr.. Alle lande indbetaler ca. 1 pct. af BNP – men det er meget forskelligt, hvor meget de får tilbage i støtte og tilskud fra EU-kassen. Klik på kortet og se, hvilke EU-lande der er de største ydere og nydere.
Fire små tidslommer i Europa
Nationer er en flygtig størrelse i det store historiske perspektiv: Grænser flytter sig, imperier synker i grus, og nye opstår. Men en håndfuld europæiske mikrostater har overlevet på langs ad århundrederne, fra reformation og religionskrige til de moderne nationalstaters fødsel i 1800-tallet.
Kan man blive afhængig af computerspil?
WHO anerkender nu gaming disorder som en diagnose på linje med ludomani. Der er store forskelle på de to typer af spilafhængighed. Men grænserne mellem computerspil og pengespil bliver stadig mere utydelige, og særligt for børn kan de være svære at gennemskue.
Dronningens nytårstale handler sjældent om Danmark alene
Monarkens årlige tale til danskerne er et vigtigt nationalt samlingspunkt. Men lytter man nærmere efter, handler dronningens nytårstale faktisk sjældent om Danmark isoleret set. Gennem 50 år har hun insisteret på at sætte danskernes dagligdag ind i en større international og historisk kontekst.
Historien gentager sig på Ukraines slagmarker
Med den militære fiasko i Ukraine skriver Putins Rusland sig ind i en lang historie af fejlslagne militæroperationer. Talmæssigt overlegne, veludrustede hære har ofte måttet se sig slået af underlegne modstandere med hjemmebanefordel. Det fortæller lektor emeritus Gorm Harste, der trækker en rød tråd gennem de sidste 100 års krige frem til den fastlåste konflikt i Ukraine.
Fodbold: Nye økonomiske spilleregler sætter fankulturen under pres
Fans har reageret stærkt på kommercialisering og korruption i moderne topfodbold. Og sidste år lykkedes det faktisk topklubbernes egne fans at stikke en kæp i hjulet for planerne om en lukket turnering for de rigeste. Men fodbold er blevet en lukrativ milliardindustri, og i sidste ende er udviklingen svær at bremse, vurderer forsker.
Kinas styre har lagt låg på folkets protester – for nu
Ved at slække på corona-restriktionerne har det kinesiske styre lagt en dæmper på den folkelige protestbølge. Demonstrationerne i de store byer var aldrig en alvorlig trussel mod regimet. Men de dækker over en dybere utilfredshed og en ny politisk bevidsthed, der kan gøre livet svært for Xi Jinping i de kommende år.
FIFA’s problemer forsvinder ikke, når VM er slut
Det internationale fodboldforbund, FIFA, har i årtier haft problemer med korruption, vennetjenester og politiske studehandler. VM i Qatar er måske det mest synlige resultat, men problemerne stikker dybere og er ikke overstået med slutrunden.
Den røde bølge udeblev ved USA’s midtvejsvalg
Valget til den amerikanske Kongres gik ikke, som Republikanerne havde håbet. Især de kandidater, som Trump havde promoveret, blev fravalgt af vælgerne. Nu forestår et internt opgør om den politiske kurs frem mod præsidenvalget i 2024.
Så er der pause!
Pausen har hårde vilkår i vores moderne tilværelse. Den forbindes med ineffektivitet i en verden, hvor præstationskravene stiger og stiger – men faktisk forholder det sig lige omvendt: Pausen er afgørende for, at vores hjerne er i stand til arbejde effektivt.
Bidens midtvejsvalg er mere historisk, end du tror
Siden midten af 1800-tallet har kun fem præsidenter formået at vinde et midtvejsvalg. Selv om Demokraterne står til at miste 8 pladser i Kongressen, er Bidens valgresultat et af de bedste i nyere tid. Dyk ned i tallene og forstå, hvordan ”midtvejsforbandelsen” påvirker amerikansk politik.
VM i demokrati og menneskerettigheder
Hvor slemt er det egentlig med menneskerettigheder i Qatar? Og hvordan står det til i andre lande, vi spiller bold med – økonomisk, politisk og sportsligt? Se kortet over demokratiets dukse og djævle.
Rusland er ved at miste grebet om sine post-sovjetiske naboer
Ruslands enorme problemer med at undertvinge Ukraine får Putins stormagtsdrømme til at smuldre. Flere gamle Sovjetrepublikker vejrer morgenluft og drømmer om frihed. Rusland kan ikke på samme måde kue og dominere nabolandene sikkerhedspolitisk og vil i stedet fokusere på at føre propaganda- og hybridkrige i det globale Syd, siger ekspert.
Mandatet der kom ind fra højre – og andre valgoverraskelser
2022-valget vil gå over i valghistorien. Stemmefordelingen mellem partierne var markant anderledes end ved tidligere valg, og det har genoplivet en paragraf i valgloven, der ikke har været i brug i 75 år. Og det det er blot ét af flere opsigtsvækkende nybrud.
Putins invasion får Baltikum til at se mod vest
De baltiske lande følger Ukraine-krigen med bekymring. Både Estland og Letland har ligesom Ukraine store russiske mindretal, men ved det nylige valg i Letland røg det største russisk-sindede parti helt ud af parlamentet. Putins invasion af Ukraine har allerede sat mærkbare spor i folkestemningen og den politiske kurs.
Populisme: Mellem pøbelvælde og folkestyre
I 2016 advarede formanden for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker om, “at han aldrig før havde set…
Hybridkrig kræver nyt samarbejde om beskyttelse af kritisk infrastruktur
Med sprængningerne af Nordstreamkablerne og attentater på det nordtyske jernbanenet, er sikringen af kritisk infrastruktur blevet et højaktuelt emne. Invasionen i Ukraine har ændret trusselsbilledet radikalt. Det stiller nye krav til både statslige og private aktører, der skal arbejde tættere sammen, mener forsker i global sikkerhed.
Fem italienske valgtemaer, der går igen i Danmark
Kan det italienske valg i forrige weekend gøre dig klogere på det danske? Der er store forskelle på de to politiske kulturer, men også en hel del fællesnævnere. En række af de politiske temaer og strategier, der afgjorde valget i Italien, kan genfindes herhjemme.
Tre ting, du skal vide om det italienske valg
40 pct. af italienerne ved stadig ikke, hvem de vil stemme på ved parlamentsvalget på søndag. Det seneste år har været præget af sjælden politisk og økonomisk stabilitet. Men efter Mario Draghis afgang er italiensk politik tilbage i det gamle spor, med alt hvad det indebærer af kaos og skandaler, intriger og uforsonlighed.
Den forudsigelige energikrise
De eksploderende energipriser og afhængigheden af russisk olie og gas kunne have været undgået, hvis vi havde taget klimaudfordringen alvorligt noget før. Nu betaler vi prisen for vores manglende vilje til at handle hurtigt nok, siger energiforsker. Han frygter, at krigen i Ukraine ender med at sætte den grønne omstilling tilbage, og efterlyser handling frem for hockeystave.
Forsyningschokket kan gøre vores fødevarer mindre grønne
Forsyningskrisen og krigen i Ukraine har startet en bevægelse i retning af mere lokal fødevareproduktion. Men kampen for at blive mindre afhængige af de globale forsyningskæder kan ende med at øge CO2-aftrykket fra vores fødevarer. Global samhandel, nye markeder og ny teknologi er afgørende, hvis vi skal nå klimamålene for fødevareproduktion.
Kan klimaet tåle flere grønne husdyr?
Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Sådan lyder det typiske forsvar for den danske husdyrproduktion i klimadebatten. Hvis mælk og ost og bøffer skulle produceres andre steder, ville det belaste klimaet mere, lyder argumentet. Men denne relative forståelse af bæredygtighed risikerer at blokere for de nødvendige forandringer af landbruget.
Drengen der ikke kunne slås ihjel – og forfatteren der ikke kunne tie stille
Denne sommer er det 25 år siden, at Harry Potter og J.K. Rowling i fællesskab trådte ind på den verdenslitterære scene. Det blev startskuddet på et fænomen, der har forandret børnelitteraturen, bogmarkedet og populærkulturen.
”Vi bør lytte til kvinderne!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Thit Jensen om abortspørgsmålet.
Arv skaber store fortællinger om os selv
Arv er en central del af den menneskelige oplevelse og kan fortælle os noget om både fortid, nutid og ikke mindst os selv. Derfor vrimler litteraturen også med arvehistorier, vi kan spejle os i.
”Endelig er Norden samlet!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Saxo om NATO’s udvidelse.
Derfor er italiensk politik så kaotisk
Italienerne er igen på vej til valgurnerne og kan nu se frem til regering nr. 70. siden Anden Verdenskrig. Men hvordan kan det være, at Italien igen og igen kastes ud i politiske og økonomiske kriser? En del af forklaringen skal findes i omstændighederne omkring nationens opståen.
Danmarks kamp mod det ubehagelige tiggeri
Gennem århundreder har den danske statsmagt kæmpet mod tiggeri. Tidligere fordi det blev anset for at være ukristeligt, og i dag fordi man mener, at det skaber utryghed.
Kvinderne er stadig ikke kommet ud af køkkenet
Komfur, kummefryser og køleskab. I mere end 100 år har teknologiske landvindinger gradvist forsøgt at gøre det nemmere og hurtigere at forberede dagens måltider. Men de mange smarte påfund har hverken givet kvinderne mere fritid eller rykket ved forventningerne til hjemmets køkkentjanser.
”Sport har da altid været politisk!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge den græske historiker Herodot om sportswashing.
Mellemkrigstiden tur-retur
Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Den første artikel handler om Arthur Koestler og hans politiske sortsyn.
Zen: Den japanske forbindelse
Det japanske køkken er et af de få asiatiske, der for alvor har fået fodfæste og anerkendelse på Frankrigs kulinariske scene. Der er masser af asiatiske spisesteder i Paris, men de har typisk lavere status. Mange ikke-japanere ser en bedre forretning i at drive en sushirestaurant end en traiteur chinois.
Yves Camdeborde: Bistronomie i boboland
Med de enklest tænkelige midler revolutionerede Yves Camdeborde i 90’erne den parisiske restaurantscene. Hans opgør med bistrokøkkenets dogmer banede vej for den såkaldte bistronomie, og den var som skabt til ”le bobo”: Den borgerlige boheme, der måske nok er en del af hamsterhjulet men ønsker at signalere bæredygtige værdier og alternativ livsstil.
Xenofobi: Gastronomisk nationalisme og fremmedfrygt
Franskmændene har altid betragtet fremmede madvaner med skepsis, og i nyere tid er især halal-fødevarer blevet en varm kartoffel. Nogle mener, at særhensyn kolliderer med republikkens idealer om at holde religion ude af det offentlige rum. Andre ser det som en forudsætning for, at alle rent faktisk føler sig inkluderet i samfundets fællesskab.
W50: Den franske gastronomis fald
Frankrig har i århundreder haft et uantasteligt monopol på god gastronomi. Men siden årtusindskiftet er der vendt op og ned på den kulinariske verdens internationale hakkeorden. Det franske køkken er stadig en del af det gode selskab, men det er ikke længere herfra, fornyelsen kommer.
Végane: Kan man nyde det franske køkken som veganer?
Franskmændene spiser mindre kød end danskerne, men der er meget få retter helt uden animalske produkter. Så hvad stiller franske veganere op? Der tegner sig to strategier: Enten vender man traditionerne ryggen, eller også omfortolker man dem radikalt.
UNESCO: Er fransk madkultur bevaringsværdig?
Det franske køkken kan ikke længere tage sin globale førerposition for givet. Men hvorfor er den kommet under pres? To bøger giver hver deres svar – men overser begge noget helt centralt.
Couscous: Franskmændenes livret er nordafrikansk
Nationale køkkener er i altid i bevægelse og under påvirkning udefra. Det gælder også i Frankrig, hvor især det nordafrikanske islæt er tydeligt. Integration og indvandring er en varm politisk kartoffel, men de nye franskmænds mad er velintegreret.
Bocuse: Kokken med tre stjerner, tre koner og tre statuetter
Som bannerfører for det nye køkken var stjernekokken Paul Bocuse med til at give kokkefaget status og anerkendelse. Men han var også med til at videreføre en traditionel mandsdomineret køkkenkultur.
Absint: Intelligensdræber eller grøn fe?
Få spirituosa er omgærdet af samme mystik og mytologi som absint. 1800-tallets digtere besang den grønne fe, hvis virkning kunne måle sig med morfin. Afholdsbevægelsen var mindre begejstret, og med hjælp fra vinindustriens lobbyister lykkedes det at indføre et forbud, der kom til at holde ind i dette årtusinde.
”Vi skal ikke give de unge en karakter – de skal selv danne den!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Natalie Zahle om optagelsessystemet.
Tre ting vi lærte af det franske valg
Fransk politik har bevæget sig ind i ukendt territorium. Det gamle system med to genkendelige og relativt stabile blokke er forsvundet. Parlamentsvalget søndag har tegnet et langt mere uklart og omskifteligt politisk landskab.
”Bålet er sommerens længsler – og et håb om fred!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Holger Drachmann om sankthansaften.
Vandmanden er verdenshavets nye hersker
Vandmænd, brandmænd og andre gopler er ikke bare et irritationsmoment for badende i sommerlandet. De er også en trussel mod verdenshavenes skrøbelige økosystem. Stigende havtemperaturer har givet dem bedre livsbetingelser, og deres antal og udbredelse risikerer at stige markant i fremtiden.
Colombias valg varsler politisk nybrud i Latinamerika
Colombias præsidentvalg markerer ikke bare et historisk nybrud i landets egen politiske udvikling. Det er også en afgørende strømpil for de forandringer, der skyller ind over en lang række lande og ændrer de politiske spilleregler og magtbalancer i hele Latinamerika.
Er demokratiet på globalt tilbagetog?
Demokratiske tilbageslag har skabt bekymring for en global ”autokratiseringsbølge”. Men har det hold i virkeligheden? Ser man på de historiske data, har verden som helhed oplevet kolossale demokratiske fremskridt siden 1974. Men de sidste 5-10 år afhænger konklusionerne af, hvad man lægger vægt på.
Rumskibe kan ’sejle’ til nabostjerner i dette århundrede
Fremtidens udforskning af rummet kommer til at foregå med bittesmå rumskibe. Teknologien er langt fra færdigudviklet, men den har store perspektiver, mener en dansk rumforsker.
”Videnskab trives kun i frihed!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Wilhelm von Humboldt om universiteternes frie forskning.
Hvilke lande er hårdest ramt af alkohol?
Danskernes alkoholforbrug afviger ikke meget fra resten af den vestlige verden. Men vi hører til de lande, hvor det koster flest menneskeliv.
”Mine orker er ikke racistiske!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Tolkien om racisme i fantasylitteraturen.
Polen står ved en politisk korsvej
Polen har i årevis været et af EU’s problembørn. Det højrepopulistiske og nationalkonservative regeringsparti, PiS, har fået kritik for sine indskrænkninger af borger- og minoritetsrettigheder. Men med Ukraine-krigen er Polen pludselig blevet et europæisk nøgleland.
”Det kunstigt skabte liv deler vandene – og derfor er det vigtigt at skrive om!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Mary Shelley om kloning.
Demografisk angst
Flere og flere masseskyderier og terrorhandlinger er motiveret af forestillingen om ”den store udskiftning”: Den hvide mand er trængt i defensiven, og drastiske voldshandlinger retfærdiggøres som nødvendigt selvforsvar, skriver professor Mikkel Thorup fra Aarhus Universitet.
Hvor blev EU-modstanderne af?
1. juni skal danskerne for niende gang i stemmeboksen og tage stilling til EU-samarbejdet – denne gang det forsvarspolitiske. Vid&Sans har tegnet EU-modstandens Danmarkskort, og det ligner et ekko af et af vores tidligere kort.
”Frygten for krig er et værdifuldt værktøj!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge kejser Augustus om forsvarsforbeholdet.
”Vi behøver skuespillet – og alle dets illusioner!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Asta Nielsen om identitetspolitik i skuespillerfaget.
Macrons strategi har styrket det yderste højre
Emmanuel Macrons valgstrategi sikrede ham fem år mere som præsident. Men hans satsning på at blive valgt som ”det mindste onde” har samtidig styrket den yderste højrefløj. Marine Le Pen fremstår nu som det eneste seriøse alternativ til Macrons linje.
Skræklitteraturen viser os, hvem vi er
Gys og gru handler ikke bare om at få hårene til at rejse sig. Horrorgenren er et spejl for vores individuelle angst og en æstetisk ventil for vores kollektive bekymringer. Skræklitteraturens historie er historien om os selv og vores inderste frygt – fra Dracula til dommedag.
”Mobilhøflighed kræver selvrespekt!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Emma Gad om vores skærmvaner.
Svensk og finsk NATO-medlemskab vil være historisk
Putins krig mod Ukraine har fremprovokeret et sikkerhedspolitisk kursskifte i Finland og Sverige. Efter henholdsvis 100 og 200 års alliancefrihed står de nu måske på tærsklen til NATO-medlemskab. I Sverige, der har været neutralt siden 1814, vil beslutningen blive stærkt påvirket af, hvad Finland vælger.
Hvad gik galt med Putins krig?
Invasionen af Ukraine blev ikke den hurtige triumf, Putin havde håbet på. I stedet har Rusland indkasseret en række ydmygende militære nederlag, og krigen ligner mere og mere en fejlsatsning. Og han er ikke den første diktator, der fejler militært. Historien gemmer på flere eksempler. Hvordan kan det være, at autoritære regimer så ofte fejlvurderer deres egen styrke og omverdenens reaktioner?
Burde vi betragte incels som terrorister?
De sidste ti år har verden set en lang række massedrab og andre voldshandlinger med rod i den såkaldte incel-tænkning. Alligevel er der modvilje mod at se incel-bevægelsens vrede, hvide mænd som terrorister. Det begrænser vores muligheder for at dæmme op for truslen.
Hvad vil Putin opnå med Ukraine-krigen?
Putins angreb på Ukraine har dybe rødder i Ruslands sikkerhedspolitiske tænkning og kultur. I det russiske verdensbillede er krigen en meningsfuld måde at dæmme op for Vestens indflydelse på og styrke Ruslands magtposition i nærområdet. Putins retorik viser også, at drømmen om at genetablere et storrussisk rige ikke er død.
”Nej til bitcoins og krypto-kommunisme!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Karl Marx om bitcoins.
Hvordan kommer vi ældres ensomhed til livs?
Ensomhed er usundt for både sind og krop. Og den rammer hårdest blandt dem, der i forvejen er mest udsatte: De ældre over 80. Men gode intentioner og dårlig samvittighed er ikke tilstrækkeligt, hvis vi vil gøre noget ved problemet.
Fest, frelse eller fællesskab? Derfor bliver de unge konfirmeret
Gennemsnitsdanskerens gudstro er til at overse – men alligevel står konfirmationen stadig som en bomstærk kirkelig tradition. Hvordan kan det være? ”De gør det for gavernes skyld,” lyder en udbredt fordom. Men den egentlige forklaring er langt mere kompleks.
Ukraine-krig bremser forskning i trækfugle
Forskningssamarbejdet Icarus har fået installeret en antenne på den internationale rumstation for at følge dyrs vandringer. Men antennen er placeret på den russiske del af rumstationen, og det er et stort problem.
”Alle bør have ret til at ytre sig politisk – selv russere!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Johann Friedrich Struensee om EU’s censur af russiske medier.
Hvilke kommuner skal skrue ned for gassen?
Regeringen vil udfase naturgas frem mod 2030 og sætte turbo på udrulningen af fjernvarmenettet. Kommunerne skal allerede i år lave planer for, hvordan husholdningerne kan omstille sig fra gas til fjernvarme eller varmepumper. Men nogle kommuner får mere travlt end andre.
Vi taler for meget om klimaet og for lidt om vejret
Klimadebatten domineres af tørre teknikaliteter, politiske diskussioner og moralske pegefingre. Men klimaforandringerne er også en sanselig hverdagserfaring – små daglige betydningstab, der afkobler os fra årstidernes skiften og naturen omkring os. Vi mangler et intimt sprog for klimaforandringerne, men hvor skal det komme fra?
”Din sundhed er også statens ansvar!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Thorvald Stauning om regeringens sundhedsudspil.
Sagen genåbnet: Påskemysteriet
Kriminalgåden om Jesu død på korset hører til de mest skelsættende i verdenshistorien. Men hvilke historiske begivenheder ligger bag? Kasper Bro Larsen, professor i teologi, forsøger at kaste lys over mysteriet.
Danmark skal vise vejen væk fra russisk gas
Efter Ruslands invasion af Ukraine er EU enige om at gøre sig uafhængig af russisk gas, men omstillingen er sort før den bliver grøn. Danmark kunne i princippet skrue op for gasproduktionen fra Nordsøen, men det er ikke nogen god ide, siger energiprofessor Brian Vad Mathiesen. I stedet mener han, at Danmark bør gå foran og gøre sig helt uafhængigt af fossile gasser.
Frankrigs moderne ”kongerække”
I april står slaget om en af Europas mest magtfulde poster: Frankrigs præsident. Forfatningen fra 1958 giver præsidenten meget vidtgående beføjelser i forhold til andre europæiske statsoverhoveder. Den 8. præsident i rækken, Emmanuel Macron, er favorit til at blive genvalgt. Men hvem var hans 7 forgængere? Og hvordan har de påvirket Frankrig og Europa?
”Astrologi er svaret på vores søgen efter mening!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Carl Gustav Jung om astrologitrenden.
Sådan påvirker Ukraine-krigen nabolandene
Ruslands invasion af Ukraine har sendt politiske og økonomiske chokbølger ind i nabolandene. I Centralasien og Kaukasus gør de økonomiske sanktioner stor skade i flere gamle sovjetrepublikker, der stadig er helt afhængige af Rusland. I EU-landene Ungarn og Polen har krigen vendt op og ned på magtspillet mellem regering og opposition. Østeuropa-eksperten Søren Riishøj analyserer, hvordan krigen påvirker Ruslands og Ukraines naboer i øst og vest.
”Udrydder vi naturen, udrydder vi os selv!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge St. Steensen Blicher om regeringens naturparkplaner.
Skandinavien har historisk verdensrekord i sikre fødsler
Danmark, Norge og Sverige har i mere end 100 år haft den laveste mødredødelighed i verden, takket være højt kvalificerede jordemødre og medicinske fremskridt. Grundstenen blev lagt allerede i 1700-tallet, med de første jordemoderautorisationer, som vi har nydt godt af lige siden. Men fødslen er stadig en dramatisk og voldsom livsbegivenhed, hvor mange kvinder gribes af en grundlæggende urangst.
Migræne er koblet til særlige gener – det kan forny behandlingen
Verdens største genetiske studie af migræne har fundet 123 områder af arvemassen, der kan kobles til migræne. Fundene kan revolutionere den fremtidige behandling, skriver en af forskerne bag studiet, Mona Ameri Chalmer fra Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet.
Skiftet til sommertid skaber rod i dit indre hjerne-ur
Så skal vi til det igen. I denne weekend skal havemøblerne og urene stilles frem, og vi mister en times søvn. Det er dejligt med en markering af, at sommeren er på vej. Men faktisk påvirkes kroppens egen døgnrytme væsentligt af den nye sommertid – og giver dig jetlag, helt uden du rejser.
Venstrefløjen har kurs mod historisk sejr i Colombia
Venstrefløjens præsidentkandidat, Gustavo Petro, kom stærkest ud af primærvalget i Colombia forrige weekend. Men vejen til præsidentposten er lang og stenet, og den gamle guerillasoldat har brug for alliancer, hvis han skal erobre magten i et af Latinamerikas mest konservative lande.
Den ortodokse kirkekamp om slavernes sjæl
Den russisk-ortodokse kirke i Ukraine må forsvares. Det var et af Putins argumenter for at angribe Ukraine den 24. februar. Men havde han håbet, at den retorik ville garantere ham støtte fra kirkelige kredse, er han nok blevet slemt skuffet. Med invasionen har han kradset i et gammelt sår og pustet til en intern splittelse i den ortodokse kirke.
Russiske protester ændrer næppe Putins krigskurs
Trods øget undertrykkelse går russere på gaden i protest mod krigen i Ukraine. Men kan gadeprotesterne skabe reel politisk forandring? Fraværet af en systemisk opposition gør det usandsynligt – men sanktionerne mod Rusland kan øge folkets utilfredshed, skriver Katrine Stevnhøj, der forsker i russiske protestbevægelser.
Dyrk håndværket – det er sundt for dig
Når verden er ved at falde fra hinanden, er det godt for os at bruge vores hænder. Det er nemlig sundt for psyken og mindsker stress, når vi strikker, bager eller upcycler et gammelt møbel. Og det er allerbedst, hvis vi har flere projekter i gang samtidig. Læs her, hvad der sker med vores sind, når vi dyrker håndværket.
Til vælgernes overraskelse holder politikerne dét, de lover
Af de 112 valgløfter, Socialdemokratiet afgav ved folketingsvalget i 2019, har de allerede opfyldt omtrent halvdelen helt – og yderligere en sjettedel delvist. Og så har de endda stadig tid at løbe på inden næste valg. Alligevel mener de fleste vælgere ikke, at politikerne er til at stole på. Carsten Jensen, professor i statskundskab, skriver om løfternes og løftebruddenes betydning i demokratiet.
Halvlegspausen – fra regelbytte til reklameindustri
Den vigtigste del af en fodboldkamp er de midterste 15 minutter, hvor spillerne slet ikke er på banen. I hvert fald i international topfodbold, hvor reklameindtægterne tegner sig for en stor del af finansieringen. Men halvlegspausen er meget ældre end tv-reklamerne – ja faktisk ældre end selve fodboldreglerne.
Hvorfor er Danmark blevet kult i Frankrig?
De førende kandidater i det kommende franske præsidentvalg kappes om at prise Danmark. Franskmændene har faktisk længe set beundrende og lidt jaloux på Danmark. Jørn Boisen, der bl.a. forsker i fransk historie, idéhistorie og litteratur, analyserer hvorfor.
Demokratiet begyndte ikke i Athen
Vi bilder normalt hinanden ind, at det moderne demokrati har rødder tilbage til antikkens Athen. Den påstand er måske ikke fuldstændig løgn og latin, men dog meget misvisende, skriver Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning i deres nye bog: “Syv myter om demokrati”. Vid&Sans bringer et uddrag.
En dygtig diktator er en paranoid diktator
Idus Martiae, 15. marts, er en dag med en særlig historisk og symbolsk betydning. Det var den dag, hvor Cæsar blev myrdet af sine egne senatorer. Hvilke nutidige diktatorer bør frygte en lignende skæbne? Jacob Nyrup, der forsker i diktaturer giver et bud.
Dit mobilspil er klogere end du tror
Spil til mobiltelefonen befinder sig på det allerlaveste trin i kulturhierarkiet. Men faktisk har de en lang række positive effekter for vores mentale velbefindende. Modsat f.eks. tv og andre former for passivt medieforbrug stimulerer spillene vores motivation, interesse og engagement.
Bliver Tyskland en ny militær stormagt?
Ruslands invasion af Ukraine har fået Tyskland til at gøre op med årtiers afspændingspolitik og øge forsvarsinvesteringerne massivt. Men hvordan kommer Tysklands nye sikkerhedspolitik egentligt til at se ud? Står vi overfor en genkomst af en tysk militærmagt i midten af Europa? Moritz Schramm, der forsker i tysk politik og historie, analyserer opbruddet.
Uligheden stiger – og det vil den blive ved med
Vi danskere hylder velfærdsstaten og bilder os ind, at vi går op i økonomisk og social lighed. I virkeligheden er vi ret ligeglade med alle andre end dem, der ligner os selv. Og danske politikere hverken kan eller vil kæmpe imod de kommende års stigende ulighed, skriver Carsten Jensen, professor i statskundskab.
Dommedagsuret står stadig på 100 sekunder i midnat
Siden 1947 har en gruppe fremtrædende videnskabsfolk brugt det såkaldte Dommedagsur til at advare om den alvorlige trussel fra kernevåben, som menneskeheden står over for. Viseren har aldrig stået tættere på klokken 12 midnat – dommedag – end den gør i disse år.
Hvem er verdens atommagter?
Rusland og USA er verdens suverænt største atommagter – men syv andre lande råder også over kernevåben. På kortet kan du sammenligne de enkelte landes atomarsenaler.
Mænd der hader kvinder, hader også resten af samfundet
Unge seksuelt frustrerede mænd mødes på nettet og skælder ud på de kvinder, der ikke vil have dem. Men ofte bunder deres frustrationer i meget mere, viser dansk forskning.
Havneudvidelser og megabyggerier kan skade havmiljøet
Anlægsprojekter som Lynetteholm og den planlagte udvidelse af Aarhus Havn betyder, at millioner kubikmeter havneslam skal dumpes andre steder i havet. Hvad det reelt betyder for havmiljøet, ved vi ikke nok om, påpeger forsker, der efterlyser grundigere analyser af konsekvenserne.
”Et hul i kulturarven er et hul i hukommelsen!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Knud Rasmussen om tilbagelevering af kulturarv.
Hvad er mest usundt: Hash eller alkohol?
Regeringen vil gøre op med danske unges alkoholkultur. Men hvad skal vi være mest bekymrede for: At de ryger hash eller drikker alkohol? De to rusmidler er vidt forskellige – men der er flere overlap blandt brugerne end tidligere antaget.
Uigennemskuelige dataregler forhindrer effektiv sundhedsforskning
GDPR-reglerne skal forhindre, at vores personlige data falder i hænderne på de forkerte. Men usikkerhed om reglerne betyder, at sundhedsforskere ikke kan udveksle data, der kunne gøre os klogere på sjældne sygdomme. Forsker efterlyser mere gennemskuelige regler.
Rejsevejledning efter pandemien
Hvad er det for et Europa, vi rejser ud i, nu hvor restriktionerne er ophævet i Danmark, og pandemien er begyndt at slippe sit tag i kontinentet? Og har pandemien ændret vores fornemmelse for steder? Litteraturprofessor Dan Ringgaard har skrevet en rejseguide til en forandret verden.
Overtro og ritualer hjælper os med at håndtere det tilfældige
Fastelavn var tidligere fyldt med overtro. Også i dag har vi brug for ritualer og overtro, der bekræfter os i, at vi har (lidt) indflydelse på livets ulidelige tilfældighed.
Er Etiopien ved at bryde sammen?
15 måneder har Etiopiens borgerkrig varet. Men hvordan er det lykkedes landets leder, Abiy Ahmed, at gå fra Nobels fredspris til et land i totalt kaos på så kort tid? Svaret skal findes i Etiopiens historiske paradoks, skriver Afrika-forsker Holger Bernt Hansen.
Den danske efterretningstjeneste spionerede mod tysk mindretal
Frygten for nazistiske strømninger var stor herhjemme efter 2. Verdenskrig, og da det tyske mindretal i Danmark besluttede sig for at lave en ny organisation, var den danske efterretningstjeneste straks i alarmberedskab.
Den sociale arv er ikke sådan at smide væk
Rygterne om det danske samfunds evne til at bryde social arv er overdrevne. Men æblet falder heller ikke langt fra stammen i udlandet. Opsigtsvækkende internationale studier viser, at de sociale hierarkier i samfundet har meget dybere rødder, end vi troede, skriver Jakob Ladegaard i bogen ”Arv”. Vid&Sans bringer et uddrag.
”Sokrates forlod aldrig stenbroen!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Platon om udflytning af studiepladser.
Stressfremkaldende ro
En række apps tilbyder at hjælpe os med at slappe af og finde ro i hverdagens travle liv. Ikke kun af et godt hjerte. Der er nemlig penge i roen, og jagten på den så eftertragtede ro kan have en ret så stressende effekt, skriver Iben Have.
Wannsee-konferencen og den tyske kamp om historien
80 år efter den berygtede Wannsee-konference i 1942 vender mange i Tyskland blikket bagud: mod selve konferencen og dens betydning for historien, men også mod tyskernes mangeårige tavshed om nazitiden, skriver Moritz Schramm.
Værd at vide om mænds rejsning til valentinsdag
Valentinsdag står for døren. Det er en af årets mest romantiske dage. Derfor kan det være godt at vide, hvad der faktisk sker i ikke mindst mandens ædlere dele, når søde ord, gaver og hede blikke får blodet til at koge – og rykke sydpå.
Hurtig skilsmissehjælp giver bedre trivsel og færre sygedage
Når nyskilte kan få hjælp og gode råd hurtigt, mindsker det fjendtlighed, depression og stress. Desuden reduceres sygefraværet, viser en undersøgelse af onlineforløbet ’Samarbejde efter skilsmisse’.
Synd & skam i Uge Sex
I denne uge sætter Sex og Samfund fokus på grænser og samtykke i forhold til sex. Men hvad karakteriserer egentlig menneskets seksualitet i forhold til andre dyrs? Det vigtigste svar er: forestillingsevnen, skriver professor Henrik Zetterberg-Nielsen, der bl.a. forsker i forholdet mellem seksualitet og fantasi.
Afrikas store fodbolddrømme
Til trods for dødsulykke, coronakrise og trusler om terrorangreb lykkedes det Cameroun at afvikle et succesfuldt Africa Cup of Nations. Den slags store fodboldturneringer kan kaste lys over lande, vi sjældent hører om i Danmark, og gøre os klogere på kontinentets politiske spændinger og udfordringer, skriver Stig Jensen fra Center for Afrikastudier.
Hvor blev mammutterne af?
Biodiversitetskrisen er i den grad over os i nutiden. Og der hersker ikke tvivl om, at det er vores, menneskenes, skyld. Men det er ikke første gang, vi må sige farvel til en masse arter. Allerede for 4.000 år siden forsvandt mammutten. Men var det mon også vores skyld – eller skal vi lede efter en anden gerningsmand?
”Vores nysgerrighed er lige så grænseløs som universet!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Jules Verne om SpaceX.
Vilde mink måske i problemer på grund af corona
Et år efter beslutningen om at slå alle mink på de danske minkfarme ihjel, begynder det at få konsekvenser for den vilde mink i DK. Vild mink har ellers været en aggressiv, invasiv art, der truede andre smådyr i den danske natur. Men nu sætter coronaaflivningen af mink i fangenskab måske en stopper for den invasion.
”Lynetteholm, det er lige mig!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge kong Christian IV om Lynetteholm.
Forstår vi Putin og Rusland?
Det er er på tide at gøre op med det ensidige fjendebillede af Rusland og Putin, da dæmoniseringen er en ringe erstatning for en velovervejet ruslandspolitik. Vi skal prøve at sætte os mere ind i russernes tankegang. Det er mere aktuelt end nogensinde før, skriver Ruslandskenderen Erik Kulavig, lektor i historie ved SDU.
Er du klar til den næste teknologiske revolution?
Blockchain-markedet vil vokse eksplosivt de kommende år. Ligesom det skete med internettet, forudses teknologien at blive en del af vores alles hverdag. Men hvad kommer det til at betyde i praksis? Vid&Sans har spurgt en af Danmarks førende eksperter.
Diktatorernes kamp i Kasakhstan
Efter nytår blev Kasakhstan ramt af omfattende folkelige demonstrationer. Det kasakhiske regime stod splittet mellem den nuværende og den tidligere præsident, men endte med at svare brutalt igen, bl.a. med hjælp fra Putins Rusland. Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab, skriver om den centralasiatiske magtkamp.
Grøn omstilling presser fremtidens elforsyning
Danmarks behov for strøm står til at blive mere end fordoblet over de næste tyve år. Flere elbiler på vejene og elektriske varmepumper i villaerne vil presse det eksisterende elforsyningsnet til det yderste. Hvis ikke vi skal risikere overbelastning og udfald, er der både brug for en udbygning af nettet, intelligente styringsløsninger og nye forbrugsvaner.
Til kamp mod klima-kolonialisme
I sin nytårstale sagde dronning Margrethe, at videnskab og teknik var løsningen på klimaforandringerne. Det tekniske fix er dog langtfra tilstrækkeligt, for klimaforandringerne har rod i klodens koloniale fortid. Og et ensidigt fokus på videnskab og teknik kan være med til at øge den globale klima-uretfærdighed, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.
Danmark kan lære af Sveriges fejl i bandekrigen
Den seneste tids skudepisoder i Storkøbenhavn har skabt bekymring for, om den danske bandekonflikt er på vej mod svenske tilstande. Sverige har europæisk rekord i skuddrab, og Danmark kan lære meget af det svenske skræmmeeksempel, mener en svensk bandeforsker.
”Nedlukning af kulturlivet gør os følelsesmæssigt immune!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge William Shakespeare om nedlukningen af kulturlivet.
”Vindmøllen fejer snavset bort og vasker tavlen ren!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Johannes V. Jensen om vindmølleparker.
Atomkraft kan gøre energiforsyningen mere bæredygtig
Et nyt EU-udspil vil betyde, at atomkraft fremover betragtes som grøn energi. Og ifølge en af Danmarks førende atomforskere kan det vise sig at være et godt supplement til sol og vind i Danmarks energimix. Han tvivler på, at vi kan nå målet om at blive emissionsfrie uden kernekraft.
Forventningsfattigdom bremser unges uddannelsesdrømme
Børn og unge i udsatte familier mangler ikke kun penge. Lavere forventninger til dem og deres uddannelsesmuligheder er måske en afgørende forklaring på, at vi ikke har brudt den sociale arv.
Landbruget står i en historisk brydningstid
De sidste 10-15 år er der sket en stille revolution i den danske landbrugssektor. Nye ejerformer samler jorden på stadig færre hænder, med dramatiske konsekvenser for livet i landdistrikterne. Udviklingen vil ændre vores selvforståelse og identitet i lige så høj grad som andelsbevægelsen og stavnsbåndets ophævelse, siger forsker.
Danmarks drikkevand er sikkert – men en ubetalt regning venter forude
Igen i 2021 er der fundet kemikalierester i aktive drikkevandsboringer. Men forbrugerne skal ikke være bekymrede for kvaliteten af drikkevandet, der kommer ud af hanen, mener Danmarks førende forsker i drikkevand og vandkvalitet.
Al mulig grund til panik
Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er blevet beskyldt for at sprede klimapanik. Men klimaforandringerne er en så akut og alvorlig trussel mod hele vores livsgrundlag, at der er al mulig grund til at lade panikken brede sig, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.
Hvad gør vi, når vi finder liv i rummet?
Hvad er mest uhyggeligt: At vi er alene i universet – eller at vi ikke er? Et nyt rumteleskop kan betyde, at vi snart finder liv i rummet, men forskere diskuterer, om det kan være farligt at søge kontakt.
Danskerne vil nødig undvære deres kød
Danskerne ligger i den europæiske bund, når det gælder viljen til at skære ned på kødet, viser et nyt studie. Samtidig er vores kødforbrug i gennemsnit tre gange større end de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen.
”Gentrificering handler om indkomst, identitet og image!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Pierre Bourdieu om gentrificering.
Julen er tarmenes test
Julemåneden er en kulinarisk krigstilstand, hvor tarmen må finde sig i meget. Vid&Sans har bedt tarmspecialisten Christian Lodberg Hvas, overlæge på Aarhus Universitetshospital, om at gennemgå den klassiske julefrokostmenu set fra fordøjelsessystemets perspektiv og gøre regnebrættet op. Hans konklusioner er ikke for sarte sjæle – eller maver.
Sms-sagen giver et indblik i magtens sprog
De bramfri sms’er fra Statsministeriets departementschef har affødt kritik af omgangstonen på Slotsholmen. Men de viser bare, at sms’er er en kommunikationsform, der har erstattet fortrolige mundtlige samtaler, mener retorikprofessor Christian Kock. Sagen kan give et mere realistisk billede af den politiske proces og embedsmændenes rolle.
Immunterapi vender op og ned på kræftbehandling
Immunterapi er en ny behandlingsform, som aktiverer kroppens eget immunforsvar og lærer det at genkende kræftceller. Immunterapien har gjort sit indtog i kræftbehandlingen og kan på sigt betyde, at kræftpatienter udsættes for mindre kirurgi og kemoterapi.
”Digital kunst er lige så reaktionær som portrætmaleriet!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Walter Benjamin om kryptokunst.
Nye barselregler kan blive til gavn for børnene
En mere ligelig fordeling af barselsorloven kan bringe fædrene tidligere ind i børnenes liv. Det vil styrke børnenes mulighed for en tættere tilknytning til begge forældre. Fædre og mødre er lige gode omsorgspersoner – så længe den grundlæggende relation er tryg.
Lydbøger udvider vores litteraturoplevelse
Lydbøgerne kæmper stadig med et image som discount-versioner af trykte papirbøger. Men i virkeligheden repræsenterer de en helt ny litteraturoplevelse, som allerede er ved at skubbe til vores forståelse af, hvad bøger er og kan.
Når Danmark siger undskyld
Morten Østergaard, Paven og DR har gjort det. Din kæreste gjorde det i går – og TV2 gør det lige nu: Siger undskyld. En undskyldning kan være høflig eller provokerende, personlig eller officiel. Men den er langtfra uskyldig.
”Julen sætter os fri af hverdagen!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Mikhail Bakhtin om juletraditioner.
Svækket USA varsler globalt magtskifte
Et splittet USA og et fremstormende Kina skaber en ny verdensorden, der er mere kompleks og uforudsigelig. En historisk epoke med USA som altdominerende supermagt lakker mod enden. Verden vil komme til at opleve et mere fragmenteret og skiftende lederskab.
”Borgerforslag indleder den nødvendige samtale”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Hal Koch om borgerforslag.
Klimavenlig transport kræver nye hverdagsfortællinger
Cyklen, bussen og toget skal fylde mere, hvis vi skal omstille samfundet til mere klimavenlig transport. Ikke bare i de offentlige budgetter, men også i vores fælles hverdagsfortællinger.
”Sport er et frirum for det moderne menneske!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Norbert Elias om sportsfascination.
Barske børnelege
Den sydkoreanske tv-serie Squid Game er overraskende blevet den mest sete nogensinde på Netflix. Skyldes det dens skarpe kapitalismekritik eller dens drevne leflen for vores mest nedrige instinkter?
Eleverne klarede sig bedre under corona. Hvad er hemmeligheden?
Danske elever og studerende har forbedret deres test- og eksamensresultater mærkbart under corona-nedlukningen. Hvad er forklaringen? Og hvad kan det lære os om god undervisning?
“Konspirationsteorier er pseudovidenskab!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Karl Popper om konspirationsteorier.
”En kæmpe fejl” at opgive kravet om bevægelse i skolen
KL vil fjerne folkeskolereformens krav om bevægelse i undervisningen. Men det vil både gå ud over børnenes sundhed og deres indlæring, siger forskere.
Den helt nære geografi bliver afgørende for kommunalvalget
Valget på tirsdag er også en geografisk kamp. Mere end hver tredje vælger skeler til kandidatens geografiske tilhørsforhold, når de sætter deres kryds.
”Forargelse er satirens faste følgesvend!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Ludvig Holberg om krænkende humor.
”Det gode liv” blokerer for bæredygtig adfærd
De fleste danskere vil gerne handle mere klimarigtigt i hverdagen, men vaner og rutiner stiller sig i vejen. Mere bæredygtig adfærd skal hjælpes på vej med politiske tiltag, viser adfærdsforskning.
Influenzavacciner svækker ikke immunforsvaret – tværtimod
Det er en skrøne, at vacciner giver et svagt immunforsvar. Og netop i år er der god grund til at lade sig vaccinere. Vores immunforsvar er ude af træning efter corona, og det kan ramme risikogrupperne særlig hårdt.
“CRISPR ændrer spillereglerne i kampen om overlevelse!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Charles Darwin om CRISPR-teknologi.
Større lastbiler er bedre for miljøet
Godstransport på vejene er en af de store forhindringer for at indfri Danmarks klimamål. Større vogntog på motorvejene kan skære 15 pct. af CO2-udledningen, men lovgivningen spænder ben.
Menneskets bedste ven er angst og overvægtig
Moderne hunde kæmper med en række af de samme livsstilsrelaterede problemer som deres ejere. Det afspejler, at vi har indrettet hundenes liv på vores egne præmisser frem for deres.
Stimulering af sanserne begrænser tvang og medicin
Beroligende sanseindtryk får børn med ADHD til at sove bedre og giver psykiatriske patienter mere ro. Det kan nedbringe behovet for medicinering og tvang.
”Dyrs velfærd skal indtænkes i velfærdsstaten!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Jeremy Bentham om dyrevelfærd.
Umusikalsk litteraturundervisning ødelægger læselysten
Der er meget lidt musikalitet, når børn og unge har skønlitteratur på skoleskemaet. Det kan have konsekvenser for lysten til at læse bøger og litteratur.
“Taiwan er blevet frontlinjestat i stormagternes rivalisering”
Xi Jinpings nylige udtalelser er ikke tegn på, at Kina vil overtage Taiwan med magt. Men en fredelig genforening er også usandsynlig, vurderer DIIS-forsker Andreas Bøje Forsby.
“Økonomisk tvang pyntet op med arbejdsmoral”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Max Weber om dimittendsatsen.
Svampetrip kan blive fremtidens antidepressiver
Om få år er det muligt at blive behandlet for depression med ét psykedelisk trip frem for daglige doser af lykkepiller. Studier viser, at psykedeliske stoffer kan revolutionere behandlingen af flere psykiske lidelser.
Danske svampebatterier kan løse fremtidens energikriser
Batterier baseret på skimmelsvampe kan om fem år være med til at sikre at der altid er grøn strøm i det danske energinet. Det kan gøre os uafhængige af olie, kul og gas. Næste år bliver det første solcelleanlæg koblet til et svampebatteri.
”Lad barnet selv finde svarene!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Jean-Jacques Rousseau om curlingforældre.
Metanudslip fra gødning kan nedbringes til en femtedel
Husdyrenes gødning tegner sig for mere end en tredjedel af landbrugets metanudslip. Nye teknologier kan reducere det med 80 pct. eller mere.
Danskerne er vilde med vand
Danskerne har indtaget vandkanten med kajakker, surfbrætter og fiskestænger. Men der er ingen visioner for friluftslivet i den nye havplan, der skal regulere brugen af havarealet.
Hver femte elev blev hægtet af under coronakrisen
Corona-nedlukningerne har skabt et markant fagligt efterslæb blandt skoleeleverne. Men lavere trivsel, tillid og selvværd er et langt større problem, siger danske forskere.
Grønne fællesskaber er blevet en folkebevægelse
En ny grøn bølge skyller ind over landet. Byhaver, økologiske fællesskaber og andre grønne initiativer er ikke længere et hovedstadsfænomen. Borgerne har behov for at handle på de store klimaproblemer i hverdagen, siger forsker.
”Moderinstinktet er en myte!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Simone de Beauvoir om øremærket barsel.
Hvorfor oplever vi musik som støj?
Igen i år har soundbokse og spontane gadefester fyldt godt op i sommerens lydbillede. Men hvordan kan det være, at vi oplever musik og fester som støjende? Og er det muligt at komme støjforureningen til livs?
Vil du også have din viden direkte fra forskere?
