Julens traditioner skaber et fælles ’vi’

Det er ofte lidt nervepirrende at fejre jul et nyt sted. Får de nu and eller flæskesteg? Alt skal helst være, som det plejer – og så alligevel. For traditioner ændrer sig hele tiden, og netop derfor kan de binde os sammen og gøre plads til alle.

Alle mennesker starter uden penis

Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 104 med en undersøgelse af det mandlige kønsorgan. Alle børn starter som hunkøn i fostertilværelsen, men cirka halvdelen udvikler en penis og ender som biologisk hankøn. Forsker i urinvejskirurgi og penisnørd Jakob Kristian Jakobsen guider gennem penis’ foranderlige liv. Vid&Sans bringer et uddrag.

Fra Tagmus til Tinka. Julekalenderens evige aktualitet

Lige siden 1960’erne har børn og barnlige sjæle siddet opslugt foran stuens tv-apparat i hele december for at følge årets julekalender og kampen for at sikre den gode jul. De obligatoriske 24 afsnit holder styr på tiden, lyser op i vintermørket og spejler tidens tanker – uanset om julefreden trues af onde nåsåere, finanskrise eller frygten for en usikker fremtid.

Danskernes sundhed er skævt fordelt

En mindre del af danskerne er langt mere syge end resten og dør tidligere. Både socialt og geografisk er vores sundhed ulige fordelt. Vid&Sans stiller skarpt på de store udfordringer i fremtidens sundhed med en ny temaserie, og vi lægger ud med et portræt af uligheden i sundhed – som er Vesteuropas største.

De sygeste borgere har færrest læger

I de områder af landet, hvor befolkningen vurderer deres eget helbred dårligst, er der også færrest praktiserende læger. Se på kortet, hvor folk er sygest, hvordan lægerne er fordelt, og hvor flest går til lægen.

Vi kan komme ulighed i sundhed til livs – hvis vi vil

Det er ikke enkelt at rette op på uligheden i sundhed. Ressourcerne skal fordeles anderledes, så vi undgår børnefattigdom, skaber et bedre socialt sikkerhedsnet, får en bedre psykiatri og prioriterer lægernes tid og kræfter derhen, hvor behovet er størst. I Grenå har tre læger taget sagen i egen hånd.

Historien kan guide dig til billigere og bedre julemad

Intet sted er danskerne så meget traditionalister, som når vi dækker julebord. Men med inflation og klimakrise in mente, er der god grund til at gå traditionerne efter i sømmene – og opdage, at de ældste juletraditioner faktisk kan hjælpe os med at gøre nutidens jul både sundere, grønnere og billigere.

Smalle film presses af streaming

De er elsket af kulturnørder, men har sjældent gode salgstal, og nu presses smalle film af et buldrende streamingmarked. Så hvilke muligheder og udfordringer fører streamingen med sig?

COP27: En succes, en skuffelse og et paradigmeskift

Der var overraskende fremskridt ved klimatopmødet, hvor udviklingslandene satte dagsordenen og endelig fik afsat penge til at afbøde klimakatastrofer. CO2-reduktionen går stadig alt for langsomt, men det lykkedes overraskende at bringe en ny spiller på banen i klimakampen: De globale finansielle institutioner, der i fremtiden skal sætte økonomiske muskler bag den grønne omstilling.

Danmark er tabt bag en skraldebil

Værdifulde ressourcer går hver dag tabt på lossepladser og forbrændingsanlæg. Det er Europa godt på vej til at gøre noget ved, men Danmark holder slet ikke trit. Se selv, hvem der genbruger mest og mindst, og hvor hurtigt det har ændret sig.

Du skal kravle, før du kan huske

I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hukommelsen. I første afsnit gør lektor i udviklingspsykologi, Osman Skjold Kingo, os klogere på, hvordan hukommelsen udvikles hos børn – og på hvorfor selv helt små børn kan lide af hukommelsestab.

Så er der pause!

Pausen har hårde vilkår i vores moderne tilværelse. Den forbindes med ineffektivitet i en verden, hvor præstationskravene stiger og stiger – men faktisk forholder det sig lige omvendt: Pausen er afgørende for, at vores hjerne er i stand til arbejde effektivt.

Vikingegener kan forklare overhyppighed af sclerose

I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hjernen og nervesystemet. I tredje afsnit fortæller neurolog og overlæge, Melinda Magyari, hvad forskningen ved om, hvorfor så mange i Danmark får sclerose – og hvorfor det primært rammer kvinder.

8 milliarder ansigter

Der lever nu over 8 milliarder mennesker på jorden – dobbelt så mange som i 1974. Men vækstkurven står til at flade ud i de kommende årtier, og verdens befolkningstal vil formentlig begynde at falde inden år 2100.

Suverænitet: fem bud på herskere, der kæmper om magten i dag

Da Rusland invaderede Ukraine, fordømte verdenssamfundet dem for at krænke Ukraines suverænitet. I Rusland selv taler Putin om at genskabe familiefaderens, troens og nationens suverænitet overfor de undergravende progressive værdier fra Vesten. Og herhjemme står vi netop overfor at vælge, hvem vi skal adlyde de næste fire år. Men hvor kommer retten til at herske egentlig fra – og hvad der sker, når der er mere end én suveræn, der vil være magtfuldkommen?

Meditation og øget bevidsthed ændrer hjernen

I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hjernen og nervesystemet. I andet afsnit fortæller psykolog og ph.d. Jacob Piet, hvorfor man kan reducere stress gennem meditation og mindfulness – og hvordan det ændrer vores hjerne.

Tolke spiller en hidtil overset rolle i retten

Det er ikke let at være tolk. Det kræver ekspertviden. Tolken skal mestre både dansk og et fremmedsprog og have en stor viden om det danske retssystem. Men vi mangler en nationalt anerkendt tolkeuddannelse, der kan garantere netop den høje kvalitet – og dét kan udfordre borgernes retssikkerhed.

Glade bogdage

Det kan virke paradoksalt, at bogfolket i weekenden strømmede til Bogforum i Bella Center, samtidig med at bekymringerne på bogens vegne fortsætter. Men hypen vidner mest af alt om, at litteraturen er gået fra at være kulturbærende til at være kult.

Putins invasion får Baltikum til at se mod vest

De baltiske lande følger Ukraine-krigen med bekymring. Både Estland og Letland har ligesom Ukraine store russiske mindretal, men ved det nylige valg i Letland røg det største russisk-sindede parti helt ud af parlamentet. Putins invasion af Ukraine har allerede sat mærkbare spor i folkestemningen og den politiske kurs.

De tyske krigsgrave minder os om fredens skrøbelighed

25.150. Så mange tyske krigergrave fra årene omkring Anden Verdenskrig er der i Danmark. Bag hvert gravkors findes en soldater- eller flygtningeskæbne, og de minder os om, at fred er en skrøbelig størrelse og samarbejde et valg. En aftale mellem Danmark og Tyskland sikrer nu, at gravene er fredet til år 2082.

Når sorgen rammer, rykker vi tættere sammen

Vi sørger, når vi oplever et tab eller et fravær af mening i vores tilværelse. Sorg er et menneskeligt grundvilkår, og uanset om årsagen er næres pludselig død, krig eller terror, har vi brug for at finde trøst i fællesskabet – hvad end det foregår i en offentlig park, på sociale medier eller som i dag, Allehelgensdag, i kirkens oplyste rum.

Det andet politiske danmarkskort

Under den socialdemokrat-røde overflade gemmer sig et flerfarvet Danmark fuld af overraskelser. Vores beregning afslører vilde skred i partiernes lokale styrkeforhold. Se selv, hvor Frie Grønne dominerede og gamle magtpartier forduftede på det alternative danmarkskort.

Gennembrud i neuromedicin: Behandling af Alzheimer og Parkinson på vej

Helt ny metode gør det muligt at behandle sygdomme i hjernen. Ved hjælp af nanomolekyler kan forskere for første gang ’snyde’ hjernens forsvarsmekanismer og åbne en dør ind til hjernens blodkar. Det er kulminationen på årtiers forskning, og dansk hjerneforsker forventer, at det betyder effektiv behandling af sygdomme som Alzheimer og Parkinson inden for de næste tre til fem år.

Myternes tid er ikke forbi

Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 103 med et skarpt blik på de myter, vi fortæller om verden. Der er ingen ende på, hvor mange gange en myte kan få en ny forklædning. Myter kan nemlig flytte sig fra en kultur til en anden og indgå i en ny kontekst, men stadig bevare deres grundmønster. Aktuelt ser vi, hvordan nogle af vores ældst bevarede fortællinger får en ny betydning i nutidens globale samfund. Vid&Sans bringer et uddrag.

Broken Britain?

I Storbritannien står den nye premierminister Rishi Sunak over for en kolossal opgave med at få økonomien på fode igen og samle fløjene i det kaotiske konservative parti. Lykkes det ikke, kan partiet have udspillet sin rolle inden næste valg.

Lav din egen egyptiske mumie

Supermarkederne og legetøjsbutikkerne er fyldt med mumier op til halloween. Men hvordan lavede egypterne mumier i oldtiden? En ung, dansk forsker har som en af de første i verden oversat opskriften.

Udlændingepolitik tryktester socialdemokratismens kerneværdi

Et samfund hvor alle har lige muligheder uanset baggrund. Det var oprindeligt tanken med den socialdemokratiske velfærdsstat. Siden 1980’erne er den dog blevet udfordret af en stigende globalisering, og udlændingepolitikken har i årtier splittet både folk og folkevalgte. For skal et statsborgerskab bestemme, hvem der kan få del i den socialdemokratiske kernevelfærd?

Vi er for uambitiøse med børns bevægelse

Selv om næsten alle mindre børn går til idræt i fritiden, og alle har bevægelse i skolen, ligger danske børn lavt i en ny, international måling af børns fysiske aktivitet. Vi bør have en ny diskussion af bevægelse i skolen, mener forsker, for al bevægelse er ikke lige godt, hvis sundheden skal op.

Liberale splittelser

Dansk liberalisme har undergået en lang række forandringer og splittelser de sidste 100 år. Venstre har ikke længere patent på ideologien, og det liberale landskab er i dag splittet i tre fraktioner. Meget tyder på, at balancen mellem de tre bliver afgørende for det borgerlige Danmarks evne til at vinde og fastholde regeringsmagten.

Sommerhuset er familiens paradis

Titusindvis af danskere nyder i denne uge et frirum fra hverdagens trummerum i et sommerhus tæt ved skov, kyst og krat. Mange er i selskab med den nære familie, og siden det første sommerhusområde blev opført for 130 år siden, har ’det andet hjem’ da også ofte været familiers foretrukne møde- og mindested.

Nationalisme: Stegt flæsk og folkeånd

Nationalismen kan være både morderisk og fredelig, fordømme ’dem’ og omfavne ’os’. Den er gammel og tit begravet, men genopstår ofte og går igen. Kampen om, hvad nationen er, og hvem der bedst repræsenterer den, er nemlig en afgørende politisk faktor. Ikke mindst ved et folketingsvalg.

Socialliberalismen vil opleve en renæssance

Socialliberalismen opstod i et spændingsfelt mellem liberale og økonomiske principper og et ønske om en stat, der kan skabe tryghed og stabilitet. Siden fik markedet meget magt, men i dag er der igen en tiltro til, at staten kan hjælpe sine borgere gennem chok, krig og krise.

Spærregrænsen er mere kompliceret end du tror

De mange partier på stemmesedlen har pustet liv i mediedebatten om spærregrænse og stemmespild. Hvilke partier får slet ikke stemmer nok til at komme i Folketinget? Og er stemmerne på disse partier så ikke spildt? Problemstillingen er yderst relevant ved det kommende folketingsvalg, men mindre enkel, end medierne ofte gør den til.

Valg gennem tiderne

Ethvert folketingsvalg står som det vigtigste i sin samtid. Nogle huskes længe, mens andre går hurtigere i glemmebogen. Det kommende valg er det 25. i rækken siden grundlovsændringen i 1953. Vid&Sans giver dig et overblik over de første 24.

Er vi alle blevet socialister?

Socialismen var oprindeligt et forsøg på at forene frihed, lighed og broderskab, og i over 200 år har højrefløjen og venstrefløjen nu kæmpet om retten til at definere ’lighed’. Dén kamp lever i bedste velgående, og næres desuden af, at venstrefløjen nok er enige om de store værdier, men ikke den konkrete politik.

Er vi alle konservative?

Konservatisme kan antage mange former, og de seneste årtier har bl.a. socialkonservatisme og nationalkonservatisme kæmpet om rampelyset. Folketingsvalget vil vise, hvilken form for konservatisme, danskerne egentlig finder mest tillidsvækkende – og svaret vil formentlig afgøre valget.

Elvis for evigt

Millioner af mennesker verden over har de sidste måneder set Baz Luhrmanns storfilm Elvis. Det har givet kongen af rock’n’roll en livgivende vitaminindsprøjtning – 45 år efter hans død. Men hvorfor er fænomenet Elvis Presley egentlig så fantastisk sejlivet?

Hvad Søren sagde Mette?

Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.

Sådan opstilles kandidater til Folketinget

Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.

En lille pille med en stor betydning

I denne måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Andet afsnit handler om, hvilken betydning p-pillen fik for kvinder, da den kom på markedet i 1960’erne. Tænketanken har mødt historiker Anne Sørensen.

Øjet kan snyde smagssansen

Når vores sanser spiller sammen, kan det føre vores hjerner på vildspor. I et eksperiment fik deltagerne serveret en hvidvin camoufleret som rosé, og det havde især vineksperterne svært ved at gennemskue.

Engang var stemmen offentlig og valget for de få

Nu er det klart: Tirsdag den 1. november valfarter vi til landets valgsteder og sætter kryds ved et af de 14 partier. Og det i al hemmelighed bag et forhæng. Men at valget foregår på dén måde, er ingen selvfølge. I folkestyrets første halve århundrede var valget både offentligt, udemokratisk og forbeholdt mænd over 30.

De afgørende stemmer

Danmark står over for et historisk valg. Med en kold og mørk vinter på vej, en eskalerende krig i baghaven og en klimakrise lige rundt om hjørnet er der god grund til at ønske sig et godt, demokratisk og velovervejet et af slagsen. Som en god start på valgkampen giver Vid&Sans valgforsker Jørgen Elklits Tænkepause-bog ‘Valg’ gratis til alle medlemmer.

Storbritannien er vågnet til en ny neoliberal virkelighed

Liz Truss, ny premierminister i Storbritannien, har arvet tre udfordringer: EU-grænsestriden i Nordirland, stærkt stigende leveomkostninger og en bitter Boris Johnson. Men det største problem har hun selv skabt: Faldende tillid på de finansielle markeder. Selv om hun nu har trukket planen om topskattelettelser i land, har hun klaret mødet med virkeligheden katastrofalt dårligt.

Bagom krigen i Ukraine

Vid&Sans følger konflikten og krigen i Ukraine og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.

Velsignet være de fleste folkevalgte

I dag åbner landets folkevalgte det politiske efterår med en særlig gudstjeneste, og det har de gjort i snart 175 år. Ritualet hylder folket, folkekirken og Folketinget, men flere politikere kritiserer traditionen – og vokser dén kritik, kan ritualet miste sin betydning.

Kunsten at falde

Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 102 med en undersøgelse af tyngdekraften. Det er den naturkraft, fysikere forstår allerdårligst. Men selvom tyngdekraften stadig er en af videnskabens helt store gåder, er der alligevel lidt, vi ved. Og det hele starter med et æble, der falder. Vid&Sans bringer et uddrag.

”Abortmodstanderne ser Trump som Guds instrument”

NY PODCASTSERIE: Den næste måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Første afsnit handler om abort, prævention og splittelse i det konservative USA, hvor en kontroversiel højesteretsafgørelse har fået abortdebatten til at blusse op igen. Og det er ikke nødvendigvis godt nyt for det konservative højre. Tænketanken har mødt Niels Bjerre Poulsen, der forsker i amerikansk politik.

Gastronomisk Tour de France

Kan man lære at forstå det moderne Frankrig, med alt hvad det indebærer af gule veste, indvandring og stormagtsdrømme ved at undersøge, deres madkultur fra A-Z?
Dyk ned i vores temaside om fransk madkultur.

Syv kongehuse i en krisetid 

Med kong Charles 3.’s tronbestigelse har det britiske monarki fået en mere moderne monark, og lignende vinde blæser over de resterende seks europæiske kongehuse. Men er et regentskifte nok til at sikre husenes fremtid? Svaret er i høj grad betinget af historien.

Derfor er afhængighed svær at forstå

Afhængighed af alkohol, mad, stoffer eller computerspil ødelægger hverdagen for mange. Bag afhængighed ligger skammen og en automatiseret adfærd, som man let selv bliver blind for. Vejen frem er opmærksomhed og små adfærdseksperimenter.

Genmodificerede planter kan redde klimaet

Genmodificerede afgrøder kan spare tonsvis af CO2 i landbruget, afskaffe behovet for sprøjtegifte og øge udbyttet på udsatte afgrøder, men europæisk lovgivning holder udviklingen tilbage. Hvis vi skal nå klimamålene, er vi nødt til at revurdere vores syn på GMO, mener professor i biovidenskab.

Børn bruger ikke altid deres ytringsfrihed

Vi inddrager børn stadigt mere i små og store beslutninger, der angår dem selv. Vi opfordrer dem til at ytre sig og gøre deres indflydelse gældende, så de kan være en del af demokratiet i familien, daginstitutionen og skolen. Men børn tager ikke altid imod opfordringerne. Hvad gør vi så?

Aktivisme på de skrå brædder gennem 300 år

Den 25. september 2022 er det præcis 300 år siden, at det almindelige publikum for første gang kunne se politisk samtidsteater på en dansk scene. Siden da har teatret gang på gang udfordret herskende tendenser, traumer og tabuer – og dét gør det stadigvæk.

Tre ting, du skal vide om det italienske valg

40 pct. af italienerne ved stadig ikke, hvem de vil stemme på ved parlamentsvalget på søndag. Det seneste år har været præget af sjælden politisk og økonomisk stabilitet. Men efter Mario Draghis afgang er italiensk politik tilbage i det gamle spor, med alt hvad det indebærer af kaos og skandaler, intriger og uforsonlighed.

Vi opbygger modstandskraft, når vi er i naturen

Vores mentale sundhed er uløseligt knyttet til naturen. Her restituerer vi gennem en række processer i hjernen, og vi oplever sammenhængskraft og helheder. Derfor skal vi tage os tid til at være i naturen, mærke vinden og lade tankerne flyve – og blot fem minutter har en effekt.

Hvem vil tage sig af vores børn og syge?

Færre og færre unge ønsker at blive pædagog, lærer eller sygeplejerske. Et presset arbejdsmiljø og stadig mere nidkære dokumentationskrav efterlader mindre tid til kerneopgaven og er med til at tømme velfærdsfagene for mening. Hvis de igen skal blive attraktive for de unge, er der brug for at erstatte detailstyring med tillid.

42 km, der ændrede verden

På søndag mødes tusindvis af veltrænede løbere for at slide sig igennem Copenhagen Half Marathon. Ifølge myten udødeliggjorde den græske kriger Fidippides netop maratondistancen for nøjagtigt 2.512 år siden, da han med udbruddet ”Vi vandt!” kickstartede en kamp om historien og de magiske 42.195 meter.

Den forudsigelige energikrise

De eksploderende energipriser og afhængigheden af russisk olie og gas kunne have været undgået, hvis vi havde taget klimaudfordringen alvorligt noget før. Nu betaler vi prisen for vores manglende vilje til at handle hurtigt nok, siger energiforsker. Han frygter, at krigen i Ukraine ender med at sætte den grønne omstilling tilbage, og efterlyser handling frem for hockeystave.

Vores fællessangskultur har ændret sig

Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 101 med en undersøgelse af hvad der sker med mennesker, når vi synger. Vi oplever i disse år en stigende interesse for at synge sammen. En ny type fællessangsbegivenheder er begyndt er dukke op, hvor det at synge i sig selv er årsag til at mødes. Det vigtige er nemlig ikke længere sangenes budskaber, men det fællesskab, vi bliver del af, når vi synger sammen. Det fortæller Lea Wierød Borčak, seniorforsker og forfatter til Tænkepausebog nr. 101 fra Aarhus Universitetsforlag. Vid&Sans bringer et uddrag.

Grundtvig var 1800-tallets rockstjerne

Den 2. september 1872 sov salmedigter, præst og meningsdanner Nicolai Frederik Severin Grundtvig ind efter 88 år på Guds grønne jord. I sin samtid var han hadet og frygtet, elsket og beundret. Og i dag, 150 år efter, er han måske mere levende end nogensinde.

Hvornår er et VM egentlig vellykket?

Til november ruller VM-bolden hen over Qatars veltrimmede grønsvær efter en lang og lunefuld kamp om værtskabet. Men hvorfor ønsker lande som Qatar, Rusland og Danmark egentlig at være vært for den slags enorme sportsbegivenheder? Svaret er ofte en blanding af penge, prestige og popularitet. Men om værtslandets når i mål med sine ambitioner, afhænger i sidste ende af meget mere end kun resultatet på banen.

Kan klimaet tåle flere grønne husdyr?

Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Sådan lyder det typiske forsvar for den danske husdyrproduktion i klimadebatten. Hvis mælk og ost og bøffer skulle produceres andre steder, ville det belaste klimaet mere, lyder argumentet. Men denne relative forståelse af bæredygtighed risikerer at blokere for de nødvendige forandringer af landbruget.

Vandkrisens verdenskort

Vandmanglen er akut og bliver værre år for år, selv om problemet faktisk burde være til at løse. Se her, hvem der har et vandforbrug på katastrofekurs, og hvem der har deres på det tørre.

Hvorfor rammes så mange af fødselsdepression?

Mere end hver 10. danske fødende rammes af fødselsdepression. Men hvordan kan det være, at vi er særligt psykisk sårbare i efterfødselstiden? En del af forklaringen skal findes i vores hjernebiologi, hvor knas i kommunikationen mellem hormoner og signalstoffer kan være en udløsende faktor.

Kan man blive syg af at gruble?

Tanker, der kører i ring nat og dag, gør ikke noget godt. Inden for metakognitiv terapi øver man sig på at lade tankerne være i fred, så sindet kan regulere sig selv, og det hjælper bl.a. mange med angst og depression. Men kan metoden kurere psykisk sygdom? Forskningen ser lovende ud, men kan endnu ikke give et klart svar.

Frygten for det trykte ord er ikke ny

Weekendens attentat mod den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie hører heldigvis til sjældenhederne. Men religiøs censur og intolerance mod bestemte forfattere og former for uønsket litteratur er på ingen måde uden fortilfælde i historien – heller ikke i Danmark, hvor censur har været et vilkår langt længere, end ytringsfrihed har været en ret.

Et fjernt ekko af 1930’ernes handlingslammelse

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Denne artikel handler om Sebastian Haffner og den handlingslammelse, som omverdenen udviste i forhold til 1930’ernes Nazityskland. I dag står de vestlige demokratier langt mere sammen om at kæmpe mod undertrykkelse.

Kød på hjernen

Det moderne menneske spiser for meget kød – i hvert fald, hvis vores planet skal kunne holde til det. Men i et evolutionært perspektiv har vores kødspiseri faktisk været afgørende for at skabe de mennesker, vi er i dag. For 200.000 år siden var hjernemad nemlig lig med kød.

Smertefulde erindringer om en helt anden tid

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med internationale forviklinger og pressede demokratier? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Den anden artikel i serien handler om Günther Grass og den voldsomme tid, han levede og kæmpede i.

Hvem har mest fri?

Frihed i form af fridage fra arbejdet er en vigtig del af arbejdsvilkårene, og de varierer voldsomt verden over. Nogle lande har over en måned alene i helligdage, mens andre knokler året rundt. Vi har tegnet fridagenes verdenskort.

Risiko for ukrainsk atomkatastrofe er stadig lav

Frontlinjen i Ukraine-krigen ruller nu igen hen over Europas største atomkraftværk, som bliver bombet og beskudt fra begge sider, og nu truer russisk militær ifølge nogle kilder også med at sprænge værket i luften. Alligevel er risikoen for atomkatastrofe begrænset, siger atomforsker Bent Lauritzen.

Modebranchen er i grøn forandring

Mode er den fjerdestørste klimasynder i EU. Selv om EU har vedtaget en grøn tekstilstrategi, halter branchen bagefter, men store ændringer er på vej. Tag med ind bag forhængene ved modeugen og bliv klogere på branchens historie og største udfordringer.

Derfor er italiensk politik så kaotisk

Italienerne er igen på vej til valgurnerne og kan nu se frem til regering nr. 70. siden Anden Verdenskrig. Men hvordan kan det være, at Italien igen og igen kastes ud i politiske og økonomiske kriser? En del af forklaringen skal findes i omstændighederne omkring nationens opståen.

Kvinderne er stadig ikke kommet ud af køkkenet

Komfur, kummefryser og køleskab. I mere end 100 år har teknologiske landvindinger gradvist forsøgt at gøre det nemmere og hurtigere at forberede dagens måltider. Men de mange smarte påfund har hverken givet kvinderne mere fritid eller rykket ved forventningerne til hjemmets køkkentjanser.

Mellemkrigstiden tur-retur

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Den første artikel handler om Arthur Koestler og hans politiske sortsyn.

Zen: Den japanske forbindelse

Det japanske køkken er et af de få asiatiske, der for alvor har fået fodfæste og anerkendelse på Frankrigs kulinariske scene. Der er masser af asiatiske spisesteder i Paris, men de har typisk lavere status. Mange ikke-japanere ser en bedre forretning i at drive en sushirestaurant end en traiteur chinois.

Yves Camdeborde: Bistronomie i boboland

Med de enklest tænkelige midler revolutionerede Yves Camdeborde i 90’erne den parisiske restaurantscene. Hans opgør med bistrokøkkenets dogmer banede vej for den såkaldte bistronomie, og den var som skabt til ”le bobo”: Den borgerlige boheme, der måske nok er en del af hamsterhjulet men ønsker at signalere bæredygtige værdier og alternativ livsstil.

Xenofobi: Gastronomisk nationalisme og fremmedfrygt

Franskmændene har altid betragtet fremmede madvaner med skepsis, og i nyere tid er især halal-fødevarer blevet en varm kartoffel. Nogle mener, at særhensyn kolliderer med republikkens idealer om at holde religion ude af det offentlige rum. Andre ser det som en forudsætning for, at alle rent faktisk føler sig inkluderet i samfundets fællesskab.

W50: Den franske gastronomis fald

Frankrig har i århundreder haft et uantasteligt monopol på god gastronomi. Men siden årtusindskiftet er der vendt op og ned på den kulinariske verdens internationale hakkeorden. Det franske køkken er stadig en del af det gode selskab, men det er ikke længere herfra, fornyelsen kommer.

Végane: Kan man nyde det franske køkken som veganer?

Franskmændene spiser mindre kød end danskerne, men der er meget få retter helt uden animalske produkter. Så hvad stiller franske veganere op? Der tegner sig to strategier: Enten vender man traditionerne ryggen, eller også omfortolker man dem radikalt.

Solkongen: Måltidet som magtdemonstration

Ludvig d. 14. havde en legendarisk appetit, og hans daglige aftensmåltid i Versailles blev altid overværet af et stort adeligt publikum. Det var med til at bekræfte enevældens strengt hierarkiske samfundsorden og opretholde forestillingen om monarken som nationens centrum.

Roquefort: Fra fårehyrder til forretningsmænd

Den sydfranske blåskimmelost roquefort undergik i løbet af 1800-tallet en omfattende forvandling fra lokal specialitet til global eksportvare. Osten var et af de tidligste industrieventyr for det franske fødevareerhverv og blev som det første produkt nogensinde omfattet af den officielle franske oprindelsesgaranti, AOC.

Que la bête meure: Middagsbordet som kampplads

Danskernes daglige familiemåltid er styret af et ideal om hygge og konsensus. Men i Frankrig er middagsbordet i langt højere grad præget af konfrontation, konflikt og højlydte meningsudvekslinger. Den franske mesterinstruktør Claude Chabrol har skabt uforglemmelige filmscener, hvor måltidet er arena for magtudøvelse og social kontrol.

Proust: Smagen som erindring og social identitet

Duften af jordbær, gløgg eller myseost kan være en tidsmaskine, der på et øjeblik bringer os i kontakt med tabte barndoms- og ungdomsminder. Erindring er hovedtemaet i den franske forfatter Marcel Prousts mammutværk, På sporet af den tabte tid, og maden spiller en nøglerolle.

Oenologie: At sætte ord på vin

At smage på vin er en videnskab – ikke bare i overført betydning. Det er et højt specialiseret fag med egne akademier, diplomer og mangfoldige underdiscipliner. Ønologien har også sit eget indforståede sprog, der kan virke bizart på udenforstående. Nogle tænkere mener, at videnskabeliggørelsen spænder ben for en dybere, mere sanselig vinoplevelse.

Nouvelle Cuisine: Råvarerne frem i rampelyset

”Det nye køkken” gjorde op med tunge saucer, pompøse serveringer og daglange tilberedninger. Enkelhed, lethed, renhed og friskhed var grundpillerne i en ny køkkenstil, der satte råvaren i centrum. Herhjemme blev den lanceret af kokke som Gericke og Lauterbach, og senere en af inspirationskilderne til Nyt Nordisk Køkken.

McDonald’s: Frankrigs førende restaurant

I Frankrigs gastronomiske debat er fastfood symbolet på alt, hvad der er galt med den moderne kultur. Men den brede franske befolkning elsker ”McDo”, og Frankrig er kædens største europæiske marked. Det er et eksempel på, at Frankrig ikke har en kulinarisk enhedskultur. Inden for forskellige sociale klasser og kulturelle værdifællesskaber er der vidt forskellige opfattelser af mad og måltider.

Lyon: Det første gastronomiske matriarkat

For over 100 år siden lagde kvindelige kokke og restauratører grundstenen for det kulinariske boom i Lyon. Byen har bevaret sin status som gastronomisk knudepunkt, men den dag i dag er det lige så svært for kvinder at finde fodfæste i restaurationsbranchens mandsdominerede kultur. Det gælder ikke bare i Frankrig, men også i Danmark.

Kouign Amann: Centralisme og regionalisme i madkulturen

Frankrig er kendt for sit utal af vine, oste, fødevarer og specialiteter med hver deres stærkt lokale særpræg. Men i dyrkelsen af mangfoldigheden gemmer sig også en centralistisk fortælling om nationens storhed og enhed. Magtrelationen mellem centrum og periferi er ikke symmetrisk eller konfliktfri.

Julia Child: Gastronomisk frankofili i USA og Danmark

Kogebogsforfatteren og tv-kokken Julia Child gav i 1960’erne fransk kogekunst et folkeligt gennembrud i USA. Den frankofile bølge, som Danmark oplevede i samme periode, havde en helt anden karakter: Den var anført af mandlige fritidskokke, der så den livsnydende franske tilgang til køkkenkunsten som et modbillede til amerikansk åndløshed og teknologibegejstring.

Indmad: Ikke for sarte maver

Man bør lave mad med både hjerte og hjerne, f.eks. i flødesauce eller pandestegt. Men selv om indmad både er ressourcebevidst og delikat, finder den sjældent vej til danskernes køkkener og kølediske. Franskmændene holder bedre fast på deres indre organer, men indmad er ikke længere et fast indslag på hverdagsmenuen.

HKH Prins Henrik: Det danske hofs franske fornyer

Det kongelige køkken fik et tiltrængt løft, da Henri de Montpezat gjorde sit indtog i Danmark. Mødet med flæskesteg og smørrebrød var et kulturchok for den kosmopolitiske adelsmand. Men hans egne kogebøger afslører et ydmygt køkkenideal præget af fællesskab, nøjsomhed og respekt for råvarerne.

SommerQuizzen

Vid&Sans har fået forskere til at lave 30 spørgsmål til dig om alt mellem himmel og jord. Kan du svare rigtigt på alle 30, er vi dybt imponerede.

Foie gras: Leverpostej som politisk slagmark

Intet skiller vandene som foie gras. Den fedtholdige lever fra tvangsfodrede gæs er et yndet angrebsmål for dyreværnsaktivister. Men for franskmændene er det en vigtig del af den nationale identitet.

Escoffier: Restaurantkøkkenets general

Med sin grundighed og systematik lagde Auguste Escoffier grundstenen til det moderne restaurantkøkken, baseret på hierarkier og stringens. På godt og ondt er hans indflydelse stadig tydelig, både på tallerkenen og i køkkenet.

Dessert: Franskmændenes søde tand

Trods en moderne fortravlet hverdag holder franskmændene fast i den traditionelle måltidsstruktur. Det betyder ofte to desserter om dagen, men de er sjældent hjemmelavet. Det søde køkken er en alvorlig sag, som helst overlades til fagfolk.

Couscous: Franskmændenes livret er nordafrikansk

Nationale køkkener er i altid i bevægelse og under påvirkning udefra. Det gælder også i Frankrig, hvor især det nordafrikanske islæt er tydeligt. Integration og indvandring er en varm politisk kartoffel, men de nye franskmænds mad er velintegreret.

Absint: Intelligensdræber eller grøn fe?

Få spirituosa er omgærdet af samme mystik og mytologi som absint. 1800-tallets digtere besang den grønne fe, hvis virkning kunne måle sig med morfin. Afholdsbevægelsen var mindre begejstret, og med hjælp fra vinindustriens lobbyister lykkedes det at indføre et forbud, der kom til at holde ind i dette årtusinde.

Autoritet er nødvendig i børneopdragelsen

Engang, hvor opdragelsen var autoritær, havde børn brug for, at deres forældre lyttede og forstod. I dag har de brug for, at forældre forener det at lytte og forstå med også at være autoriteter. Her kan en model med tre videnspositioner være en hjælp.

Vandmanden er verdenshavets nye hersker

Vandmænd, brandmænd og andre gopler er ikke bare et irritationsmoment for badende i sommerlandet. De er også en trussel mod verdenshavenes skrøbelige økosystem. Stigende havtemperaturer har givet dem bedre livsbetingelser, og deres antal og udbredelse risikerer at stige markant i fremtiden.

Bakteriedræbende virus kan afværge global sundhedskatastrofe

Et glemt medicinsk supervåben kan blive menneskehedens redning i kampen mod antibiotika-resistente bakterier, der koster millioner af menneskeliv hvert år, og WHO har kaldt det en alvorlig trussel mod menneskeheden. Uden effektive antibiotika vil lægevidenskaben blive slået hundrede år tilbage – men nu har forskere og læger genopdaget et alternativ: Virus.

Derfor er sønderjysk stadig et levende sprog

Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 100 med en undersøgelse af det levende jyske sprog. De store sproglige kontraster mellem egnene i Danmark er ved at forsvinde. Men med sit ’kaffeboe’ med ’brøtå·rt’ og ’knæpka·che’ stikker Sønderjylland stadig et nøk mere ud end de andre jyske egne. Det fortæller Inger Schoonderbeek Hansen. lektor i dansk sprog ved Aarhus Universitet og forfatter til Tænkepausebog nr. 100 fra Aarhus Universitetsforlag. Vid&Sans bringer et uddrag.

Er befolkningseksplosionen aflyst?

Den globale befolkningsvækst er fladet ud, og der er forbløffende få lande, hvor den stiger. Se på kortet, hvilke lande der får ’for få’ og ’for mange’ børn, og hvordan det har ændret sig voldsomt over tid. Tallene vil formentlig overraske dig.

Er demokratiet på globalt tilbagetog?

Demokratiske tilbageslag har skabt bekymring for en global ”autokratiseringsbølge”. Men har det hold i virkeligheden? Ser man på de historiske data, har verden som helhed oplevet kolossale demokratiske fremskridt siden 1974. Men de sidste 5-10 år afhænger konklusionerne af, hvad man lægger vægt på.

Skal du ha’ soja i rullen? Smagen af Kina i Danmark

I 1949 åbnede den første kinesiske restaurant i Danmark, og snart blev forårsrullen folkeeje. Siden har den dog mistet terræn til bl.a. shawarma og sushi, og måske er den snart fortid på det danske menukort. Men rullen er mere end fastfood. Den rummer også en fortælling om kulinariske kulturmøder, om fordomme og fællesskab, og om Kina i Danmark.

Er oligarker et problem for demokratiet?

Sanktionerne mod de russiske oligarker har givet nyt liv til spørgsmålet om, om en ultrarig elite med stor magt er et problem for et lands demokrati og sammenhængskraft. I antikkens Grækenland tog filosofferne hul på debatten.

Polen står ved en politisk korsvej

Polen har i årevis været et af EU’s problembørn. Det højrepopulistiske og nationalkonservative regeringsparti, PiS, har fået kritik for sine indskrænkninger af borger- og minoritetsrettigheder. Men med Ukraine-krigen er Polen pludselig blevet et europæisk nøgleland.

Corona ramte vores motionsliv hårdt og skævt

De fleste skruede ned for motion og idræt under nedlukningerne. Men dem, der i forvejen var aktive, holdt sig i gang, og dem, der ikke rørte sig særlig meget, blev endnu mindre aktive – med øget risiko for sygdom og dårlig trivsel til følge. Hvordan bliver flere aktive igen?

Demografisk angst

Flere og flere masseskyderier og terrorhandlinger er motiveret af forestillingen om ”den store udskiftning”: Den hvide mand er trængt i defensiven, og drastiske voldshandlinger retfærdiggøres som nødvendigt selvforsvar, skriver professor Mikkel Thorup fra Aarhus Universitet.

Hvor blev EU-modstanderne af?

1. juni skal danskerne for niende gang i stemmeboksen og tage stilling til EU-samarbejdet – denne gang det forsvarspolitiske. Vid&Sans har tegnet EU-modstandens Danmarkskort, og det ligner et ekko af et af vores tidligere kort.

Vil vi kæmpe for vores land?

Krig er blevet tragisk aktuelt i Europa, og mange hylder ukrainernes vilje til at kæmpe for deres land. Men ville vi selv gøre det samme? Se på kortet, hvilke lande der er klar til kamp, og hvordan kampviljen har ændret sig gennem tiden.

Forsker slår fast: Der bliver færre og færre insekter

Selvom det er svært at sige noget præcist om antallet af insekter i fortiden, er der ingen tvivl om, at det summede og kriblekrablede langt mere i gamle dage. Nedgangen i arter af bier er en global tendens, og den kalder på øjeblikkelig handling, mener Yoko Luise Dupont, seniorforsker i biodiversitet og forfatter til Tænkepause-bogen ”Bier”. Vid&Sans bringer et uddrag.

Skræklitteraturen viser os, hvem vi er

Gys og gru handler ikke bare om at få hårene til at rejse sig. Horrorgenren er et spejl for vores individuelle angst og en æstetisk ventil for vores kollektive bekymringer. Skræklitteraturens historie er historien om os selv og vores inderste frygt – fra Dracula til dommedag.

Hvem betaler dyrt for sikkerhed?

Militær styrke er pludselig blevet uhyggelig relevant. Efter mange års fred og sikkerhed i Europa har Ukraine-krigen fået os til igen at investere i sikkerhed. Men hvilke lande har allerede velnærede militærstyrker, og hvem er håbløst bagefter?

Korruption og mistillid spænder ben for Putins krig

Ruslands problemer med at vinde en krig ikke er nye. Propaganda, korruption, bureaukrati og selvtilstrækkelighed har ført til krigsnederlag for både tzarriget, Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er nu i stigende grad det russiske regimes overlevelse, der er på spil i Ukraine, skriver institutchef Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet.

Fra sangkonkurrence til symbolpolitisk slagmark

Det krigshærgede Ukraine er blandt favoritterne til at vinde Det Europæiske Melodi Grand Prix på lørdag. Og det er ikke tilfældigt. Den erklæret upolitiske sangkonkurrence har altid været syltet ind i politiske interesser på kryds og tværs af Europa.

Svensk og finsk NATO-medlemskab vil være historisk

Putins krig mod Ukraine har fremprovokeret et sikkerhedspolitisk kursskifte i Finland og Sverige. Efter henholdsvis 100 og 200 års alliancefrihed står de nu måske på tærsklen til NATO-medlemskab. I Sverige, der har været neutralt siden 1814, vil beslutningen blive stærkt påvirket af, hvad Finland vælger.

Hvad gik galt med Putins krig?

Invasionen af Ukraine blev ikke den hurtige triumf, Putin havde håbet på. I stedet har Rusland indkasseret en række ydmygende militære nederlag, og krigen ligner mere og mere en fejlsatsning. Og han er ikke den første diktator, der fejler militært. Historien gemmer på flere eksempler. Hvordan kan det være, at autoritære regimer så ofte fejlvurderer deres egen styrke og omverdenens reaktioner?

Mindfulness er en effektiv hjælp mod depression

Kognitiv terapi baseret på mindfulness ændrer neurale netværk i hjernen og afhjælper depression. Et år efter mindfulness-forløbet var de depressive symptomer stadig reducerede hos deltagerne. Terapien virker lige så godt mod tilbagevendende depression som medicin.

Burde vi betragte incels som terrorister?

De sidste ti år har verden set en lang række massedrab og andre voldshandlinger med rod i den såkaldte incel-tænkning. Alligevel er der modvilje mod at se incel-bevægelsens vrede, hvide mænd som terrorister. Det begrænser vores muligheder for at dæmme op for truslen.

Hvad vil Putin opnå med Ukraine-krigen?

Putins angreb på Ukraine har dybe rødder i Ruslands sikkerhedspolitiske tænkning og kultur. I det russiske verdensbillede er krigen en meningsfuld måde at dæmme op for Vestens indflydelse på og styrke Ruslands magtposition i nærområdet. Putins retorik viser også, at drømmen om at genetablere et storrussisk rige ikke er død.

Farvel til træmarkerne

Skoven er afgørende, hvis vi vil gøre os håb om at redde truede dyr og planter. Men skov er ikke bare skov. Tænketanken har inviteret biolog Jesper Erenskjold Moeslund med i skoven til en snak om biodiversitet og truede arter.

Ressourceforbandelsen

Europas energi-afhængighed af diktaturstater er ikke et tilfælde. Forskningen viser, at rige forekomster af olie, gas og andre værdifulde naturressourcer bremser nationers politiske og økonomiske udvikling. ”Resssource-forbandelsen” er ikke hekseri, men et komplekst samspil af faktorer, der fremmer diktatur, ulighed og ustabilitet.

Hvor blev arbejderklassen af?

1. maj er det arbejdernes årlige kamp- og festdag. Men der bliver færre til at kæmpe og feste år for år, og de flytter længere og længere væk fra de gamle arbejderhøjborge i de store byer. I København, hvor Fælledparken lægger græs til landets største 1.-maj-fejring, er arbejderandelen nede på en femtedel.

Sådan får du skarpere tanker

Bliv klogere på, hvordan du kan udvikle dine kognitive evner ved at give hjernen gode arbejdsvilkår og ved at tage hensyn til, hvordan netop din hjerne fungerer. Med små ændringer i hverdagen kan du udvikle din tænkning. Specialpsykolog Louise Meldgaard Bruun giver gode råd.

Krig er blevet tragisk relevant for os alle

De sidste to måneder er krigen rykket tættere på Danmark, end den har været længe. Det kalder på eftertanke – og en forståelse af den uforståelige situation, krig ofte er. Derfor giver Vid&Sans specialist i krigsteori Gorm Harstes Tænkepause-bog ‘Krig’ gratis til alle medlemmer.

Hvordan kommer vi ældres ensomhed til livs?

Ensomhed er usundt for både sind og krop. Og den rammer hårdest blandt dem, der i forvejen er mest udsatte: De ældre over 80. Men gode intentioner og dårlig samvittighed er ikke tilstrækkeligt, hvis vi vil gøre noget ved problemet.

Hvilke kommuner skal skrue ned for gassen?

Regeringen vil udfase naturgas frem mod 2030 og sætte turbo på udrulningen af fjernvarmenettet. Kommunerne skal allerede i år lave planer for, hvordan husholdningerne kan omstille sig fra gas til fjernvarme eller varmepumper. Men nogle kommuner får mere travlt end andre.

Derfor er Zelenskyj en helt og Putin en skurk

For kort tid siden havde kun få hørt om Ukraines præsident Zelenskyj. Det ændrede sig med Ruslands invasion. Zelenskyj blev et symbol på ukrainsk modstand og udråbt til helt. Men hvad er en helt, og hvorfor har vi brug for helte og skurke?

Kan DNA-teknologi bringe dinosaurer og mammutter tilbage?

Hvor tæt er vi på at kunne genskabe uddøde arter som mammutter, sabeltigre og dinosaurer? DNA-forskningen har gjort kolossale fremskridt i de 30 år, der er gået siden scifi-filmen Jurassic Park toppede biograflisterne. Men er vi kommet tættere på at kunne vække kæmpeøglerne til live? Og hvad med de arter, som mennesket har fortrængt i nyere tid?

Vi taler for meget om klimaet og for lidt om vejret

Klimadebatten domineres af tørre teknikaliteter, politiske diskussioner og moralske pegefingre. Men klimaforandringerne er også en sanselig hverdagserfaring – små daglige betydningstab, der afkobler os fra årstidernes skiften og naturen omkring os. Vi mangler et intimt sprog for klimaforandringerne, men hvor skal det komme fra?

Tallet 0 har en farverig og tumultarisk historie

Ingenting er enten ligegyldigt eller farligt. Det viser tallet 0’s historie. O havde ingen værdi på en romersk markedsplads, men for den kristne kirke var symbolet både satanisk og farlig arabisk magi. I dag kan vi stadig se spor af nullets omskiftelige tilværelse.

Sagen genåbnet: Påskemysteriet

Kriminalgåden om Jesu død på korset hører til de mest skelsættende i verdenshistorien. Men hvilke historiske begivenheder ligger bag? Kasper Bro Larsen, professor i teologi, forsøger at kaste lys over mysteriet.

Krigen lægger gift for international forskning

Når kampvognene kører ind i Ukraine, og Vesten strammer sanktionsskruen om Rusland, så bliver livet også klemt ud af forskningen. Historien viser, at konflikter er ødelæggende for videnskabelige fremskridt og den videnskabelige samtale. Og Ukraine-krigen har allerede ramt forskningen hårdt – ikke bare i Rusland og Ukraine, men også i Danmark og resten af verden.

Danmark skal vise vejen væk fra russisk gas

Efter Ruslands invasion af Ukraine er EU enige om at gøre sig uafhængig af russisk gas, men omstillingen er sort før den bliver grøn. Danmark kunne i princippet skrue op for gasproduktionen fra Nordsøen, men det er ikke nogen god ide, siger energiprofessor Brian Vad Mathiesen. I stedet mener han, at Danmark bør gå foran og gøre sig helt uafhængigt af fossile gasser.

Der er et yndigt landbrugsland

Skovfældning til fordel for plantager og kvægdrift er for tiden mest et fænomen i de varme lande. Men Danmark var tidligt med på bølgen og bærer stadig førertrøjen, når det gælder landbrugets andel af det samlede areal. Ugens kort viser, hvor langt resten af verden er efter bondelandet Danmark.

Frankrigs moderne ”kongerække”

I april står slaget om en af Europas mest magtfulde poster: Frankrigs præsident. Forfatningen fra 1958 giver præsidenten meget vidtgående beføjelser i forhold til andre europæiske statsoverhoveder. Den 8. præsident i rækken, Emmanuel Macron, er favorit til at blive genvalgt. Men hvem var hans 7 forgængere? Og hvordan har de påvirket Frankrig og Europa?

Mursten er mere indbringende end møgunger

I 2020 tjente en typisk boligsælger i hovedstaden 10 gange så meget på salg af sin bolig som den typiske sælger i provinsen. Hver tredje indkasserede mere pr. måneds husejerskab, end en nyuddannet pædagog får i månedsløn. Politikerne – der som regel selv er boligejere – har fået talrige advarsler de sidste årtier, men der mangler fortsat vilje til et opgør med alle tiders største ulighedsmaskine.

Derfor skal du ikke boykotte palmeolie

Palmeolie er udråbt til den store synder bag regnskovsfældning, men burde den egentlig ses som naturens og klimaets frelser? To forskere skiller skidt fra kanel og forklarer, hvorfor sandheden ligger et sted midt imellem, og om du skal boykotte palmerne eller ej.

Sådan påvirker Ukraine-krigen nabolandene

Ruslands invasion af Ukraine har sendt politiske og økonomiske chokbølger ind i nabolandene. I Centralasien og Kaukasus gør de økonomiske sanktioner stor skade i flere gamle sovjetrepublikker, der stadig er helt afhængige af Rusland. I EU-landene Ungarn og Polen har krigen vendt op og ned på magtspillet mellem regering og opposition. Østeuropa-eksperten Søren Riishøj analyserer, hvordan krigen påvirker Ruslands og Ukraines naboer i øst og vest.

Skandinavien har historisk verdensrekord i sikre fødsler

Danmark, Norge og Sverige har i mere end 100 år haft den laveste mødredødelighed i verden, takket være højt kvalificerede jordemødre og medicinske fremskridt. Grundstenen blev lagt allerede i 1700-tallet, med de første jordemoderautorisationer, som vi har nydt godt af lige siden. Men fødslen er stadig en dramatisk og voldsom livsbegivenhed, hvor mange kvinder gribes af en grundlæggende urangst.

Her falder mødredødeligheden mest

Der er stor forskel på, hvor sikkert det er at føde på tværs af lande, men overalt – næsten – går det fremad. Dyk ned i kortene og se, hvor fødselsdødeligheden falder mest, og i hvilket land den stiger.

Skiftet til sommertid skaber rod i dit indre hjerne-ur

Så skal vi til det igen. I denne weekend skal havemøblerne og urene stilles frem, og vi mister en times søvn. Det er dejligt med en markering af, at sommeren er på vej. Men faktisk påvirkes kroppens egen døgnrytme væsentligt af den nye sommertid – og giver dig jetlag, helt uden du rejser.

Den ortodokse kirkekamp om slavernes sjæl

Den russisk-ortodokse kirke i Ukraine må forsvares. Det var et af Putins argumenter for at angribe Ukraine den 24. februar. Men havde han håbet, at den retorik ville garantere ham støtte fra kirkelige kredse, er han nok blevet slemt skuffet. Med invasionen har han kradset i et gammelt sår og pustet til en intern splittelse i den ortodokse kirke.

Skal vi frygte angreb på ukrainske atomkraftværker?

Også Ukraines atomkraftværker er fanget i krigens krydsild. Zaporizhzhia-værket, Europas største, blev for nylig ramt af russisk artilleri. Men hvad er risikoen for, at krigen udløser en atomkatastrofe? Vid&Sans har bedt atomforskeren Bent Lauritzen analysere risikoscenarierne – fra de tilfældige og utilsigtede hændelser til det målrettede totalangreb.

Kameraet er aldrig objektivt

De to meget forskellige dokumentarer ‘Flugt’ og ‘Kandis for livet’ har fornyet diskussionen om dokumentargenren. Men hvad er det, der er så fascinerende ved netop disse to dokumentarer? Det har Tænketanken set nærmere på.

Russiske protester ændrer næppe Putins krigskurs

Trods øget undertrykkelse går russere på gaden i protest mod krigen i Ukraine. Men kan gadeprotesterne skabe reel politisk forandring? Fraværet af en systemisk opposition gør det usandsynligt – men sanktionerne mod Rusland kan øge folkets utilfredshed, skriver Katrine Stevnhøj, der forsker i russiske protestbevægelser.

Dyrk håndværket – det er sundt for dig

Når verden er ved at falde fra hinanden, er det godt for os at bruge vores hænder. Det er nemlig sundt for psyken og mindsker stress, når vi strikker, bager eller upcycler et gammelt møbel. Og det er allerbedst, hvis vi har flere projekter i gang samtidig. Læs her, hvad der sker med vores sind, når vi dyrker håndværket.

Til vælgernes overraskelse holder politikerne dét, de lover

Af de 112 valgløfter, Socialdemokratiet afgav ved folketingsvalget i 2019, har de allerede opfyldt omtrent halvdelen helt – og yderligere en sjettedel delvist. Og så har de endda stadig tid at løbe på inden næste valg. Alligevel mener de fleste vælgere ikke, at politikerne er til at stole på. Carsten Jensen, professor i statskundskab, skriver om løfternes og løftebruddenes betydning i demokratiet.

Halvlegspausen – fra regelbytte til reklameindustri

Den vigtigste del af en fodboldkamp er de midterste 15 minutter, hvor spillerne slet ikke er på banen. I hvert fald i international topfodbold, hvor reklameindtægterne tegner sig for en stor del af finansieringen. Men halvlegspausen er meget ældre end tv-reklamerne – ja faktisk ældre end selve fodboldreglerne.

Børns motorik er en nød, vi ikke har knækket

Knap hvert tredje barn har besvær med motorikken ved skolestart, og 5-7 pct. har decideret motoriske vanskeligheder. Sådan har det været i årevis, men hvorfor? Bevæger børn sig for lidt – eller forkert? Eller spiller en ukendt udviklingsforstyrrelse ind?

Hvorfor er Danmark blevet kult i Frankrig?

De førende kandidater i det kommende franske præsidentvalg kappes om at prise Danmark. Franskmændene har faktisk længe set beundrende og lidt jaloux på Danmark. Jørn Boisen, der bl.a. forsker i fransk historie, idéhistorie og litteratur, analyserer hvorfor.

Demokratiet begyndte ikke i Athen

Vi bilder normalt hinanden ind, at det moderne demokrati har rødder tilbage til antikkens Athen. Den påstand er måske ikke fuldstændig løgn og latin, men dog meget misvisende, skriver Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning i deres nye bog: “Syv myter om demokrati”. Vid&Sans bringer et uddrag.

En dygtig diktator er en paranoid diktator

Idus Martiae, 15. marts, er en dag med en særlig historisk og symbolsk betydning. Det var den dag, hvor Cæsar blev myrdet af sine egne senatorer. Hvilke nutidige diktatorer bør frygte en lignende skæbne? Jacob Nyrup, der forsker i diktaturer giver et bud.

Dit mobilspil er klogere end du tror 

Spil til mobiltelefonen befinder sig på det allerlaveste trin i kulturhierarkiet. Men faktisk har de en lang række positive effekter for vores mentale velbefindende. Modsat f.eks. tv og andre former for passivt medieforbrug stimulerer spillene vores motivation, interesse og engagement.

Bliver Tyskland en ny militær stormagt?  

Ruslands invasion af Ukraine har fået Tyskland til at gøre op med årtiers afspændingspolitik og øge forsvarsinvesteringerne massivt. Men hvordan kommer Tysklands nye sikkerhedspolitik egentligt til at se ud? Står vi overfor en genkomst af en tysk militærmagt i midten af Europa? Moritz Schramm, der forsker i tysk politik og historie, analyserer opbruddet.

Uligheden stiger – og det vil den blive ved med

Vi danskere hylder velfærdsstaten og bilder os ind, at vi går op i økonomisk og social lighed. I virkeligheden er vi ret ligeglade med alle andre end dem, der ligner os selv. Og danske politikere hverken kan eller vil kæmpe imod de kommende års stigende ulighed, skriver Carsten Jensen, professor i statskundskab.

Sådan fungerer de økonomiske sanktioner mod Rusland

Mens Vesten har svært ved at finde militære modtræk til Putins aggression i Ukraine, har de økonomiske modtræk allerede haft kolossal effekt. På rekordtid er det lykkedes at lamme russisk økonomi, der nu er i dyb krise. Hvordan kan det være? Tænketanken har spurgt økonomiprofessor Philipp Schröder.

Hvornår fik kvinder valgret?

Afhængigt af hvor du kigger hen i verden, er svaret på det spørgsmål meget forskelligt. Danske kvinder har kunnet stemme siden 1915, men flere steder er kvindelig stemmeret en meget nylig vundet sejr. I anledning af kvindernes internationale kampdag giver Vid&Sans dig et overblik over, hvilke lande der kom først – og sidst – med de demokratiske rettigheder.

Russisk afhængighed

Hvor afhængig er Europa af russisk gas? Indtil sidste uge tøvede store dele af Europa med at sanktionere Rusland. Og selv efter invasionen af Ukraine er flere stater tilbageholdende med helt at lukke for energihandlen. Dette kort viser den nok største grund til, at f.eks. Tyskland er forsigtig.

Hvad er mest usundt: Hash eller alkohol? 

Regeringen vil gøre op med danske unges alkoholkultur. Men hvad skal vi være mest bekymrede for: At de ryger hash eller drikker alkohol? De to rusmidler er vidt forskellige – men der er flere overlap blandt brugerne end tidligere antaget.

Når vi lukker lyden ude, lukker vi verden ude

Lagde du mærke til, hvor stille verden blev under corona-nedlukningen? Pludselig var der mindre mylder i myldretiden, og færre biler på vejene. Men samtidig dukkede nye lyde op – fra ungdommens boombox-fester på gaden til larm i hjemmet, hvor alle pludselig var meget tætte hele tiden. Tænketanken undersøger Danmarks lydbillede under og efter corona.

Cyberkrig er også en del af konflikten i Ukraine

Mellem artilleriangreb, panservogne og gadekampe fører Rusland også cyberkrig mod Ukraine. Og det angreb har været i gang siden annekteringen af Krim-halvøen i 2014. Ukraines minister for digital omstilling har bedt alle verdens hackere om hjælp i den digitale forsvarskamp.

Rejsevejledning efter pandemien

Hvad er det for et Europa, vi rejser ud i, nu hvor restriktionerne er ophævet i Danmark, og pandemien er begyndt at slippe sit tag i kontinentet? Og har pandemien ændret vores fornemmelse for steder? Litteraturprofessor Dan Ringgaard har skrevet en rejseguide til en forandret verden.

Er Etiopien ved at bryde sammen?

15 måneder har Etiopiens borgerkrig varet. Men hvordan er det lykkedes landets leder, Abiy Ahmed, at gå fra Nobels fredspris til et land i totalt kaos på så kort tid? Svaret skal findes i Etiopiens historiske paradoks, skriver Afrika-forsker Holger Bernt Hansen.

Ukrainsk uafhængighed

Selvstændig stat eller russisk region? Ukraines suverænitet og uafhængighed er truet, efter Rusland har anerkendt dele af landet som selvstændige stater. I ugens Kort & Godt kan du se, hvilke dele af Ukraine der stemte for løsrivelse fra Sovjet i 1991, og hvilke der foretrak at forblive forenet med Rusland.

Vildt naturligt?

I foråret 2022 får Danmark 15 nye vilde naturområder. Men det er det langtfra alle, der er glade for. Debatten om de såkaldte naturnationalparker er blevet yderst hed blandt politikere, naturelskere og turister. Men hvad er en naturnationalpark egentlig – og hvad mener den almene dansker?

Den sociale arv er ikke sådan at smide væk

Rygterne om det danske samfunds evne til at bryde social arv er overdrevne. Men æblet falder heller ikke langt fra stammen i udlandet. Opsigtsvækkende internationale studier viser, at de sociale hierarkier i samfundet har meget dybere rødder, end vi troede, skriver Jakob Ladegaard i bogen ”Arv”. Vid&Sans bringer et uddrag.

Stressfremkaldende ro

En række apps tilbyder at hjælpe os med at slappe af og finde ro i hverdagens travle liv. Ikke kun af et godt hjerte. Der er nemlig penge i roen, og jagten på den så eftertragtede ro kan have en ret så stressende effekt, skriver Iben Have.

Gyserfans klarede sig bedre gennem corona-pandemien

Ser du mange gyserfilm? Så er du måske kommet bedre igennem de sidste to års nedlukninger, sociale distancering og sygdomsangst end dine mindre horror-glade venner. Ny forskning viser, at folk, der elsker gys, udviste færre psykologiske problemer under covid-19-nedlukningerne.

Værd at vide om mænds rejsning til valentinsdag

Valentinsdag står for døren. Det er en af årets mest romantiske dage. Derfor kan det være godt at vide, hvad der faktisk sker i ikke mindst mandens ædlere dele, når søde ord, gaver og hede blikke får blodet til at koge – og rykke sydpå.

Den nye seksuelle revolution

Danmark er det mest seksuelt frigjorte land i Europa, men det har vi ikke altid været. På kortet her kan du klikke dig frem og tilbage i tiden og se, hvordan holdningerne har forandret sig på tværs af Europa.

Synd & skam i Uge Sex

I denne uge sætter Sex og Samfund fokus på grænser og samtykke i forhold til sex. Men hvad karakteriserer egentlig menneskets seksualitet i forhold til andre dyrs? Det vigtigste svar er: forestillingsevnen, skriver professor Henrik Zetterberg-Nielsen, der bl.a. forsker i forholdet mellem seksualitet og fantasi.

Afrikas store fodbolddrømme

Til trods for dødsulykke, coronakrise og trusler om terrorangreb lykkedes det Cameroun at afvikle et succesfuldt Africa Cup of Nations. Den slags store fodboldturneringer kan kaste lys over lande, vi sjældent hører om i Danmark, og gøre os klogere på kontinentets politiske spændinger og udfordringer, skriver Stig Jensen fra Center for Afrikastudier.

Tre danske myter om Tyskland

Vi danskere forstår ikke vores store nabo mod syd. Så klar er meldingen fra Moritz Schramm, lektor på Syddansk Universitet, Og det er en skam, for faktisk kan vi lære mere af hinanden, end vi tror. I ugens afsnit af Tænketanken afliver vi tre danske myter om tyskere.

Akademisk ulighed

Kønsbalancen i det danske forskerkorps er helt skæv i forhold til store dele af Europa. Klik dig ind på kortet og se, hvilke lande der er foran, og hvilke der halter bagefter.

Hvor blev mammutterne af?

Biodiversitetskrisen er i den grad over os i nutiden. Og der hersker ikke tvivl om, at det er vores, menneskenes, skyld. Men det er ikke første gang, vi må sige farvel til en masse arter. Allerede for 4.000 år siden forsvandt mammutten. Men var det mon også vores skyld – eller skal vi lede efter en anden gerningsmand?

Vilde mink måske i problemer på grund af corona

Et år efter beslutningen om at slå alle mink på de danske minkfarme ihjel, begynder det at få konsekvenser for den vilde mink i DK. Vild mink har ellers været en aggressiv, invasiv art, der truede andre smådyr i den danske natur. Men nu sætter coronaaflivningen af mink i fangenskab måske en stopper for den invasion.