Natalie Zahle

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Natalie Zahle om optagelsessystemet.

Autoritet er nødvendig i børneopdragelsen

Engang, hvor opdragelsen var autoritær, havde børn brug for, at deres forældre lyttede og forstod. I dag har de brug for, at forældre forener det at lytte og forstå med også at være autoriteter. Her kan en model med tre videnspositioner være en hjælp.

Holger Drachmann

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Holger Drachmann om sankthansaften.

Vandmanden er verdenshavets nye hersker

Vandmænd, brandmænd og andre gopler er ikke bare et irritationsmoment for badende i sommerlandet. De er også en trussel mod verdenshavenes skrøbelige økosystem. Stigende havtemperaturer har givet dem bedre livsbetingelser, og deres antal og udbredelse risikerer at stige markant i fremtiden.

Bakteriedræbende virus kan afværge global sundhedskatastrofe

Et glemt medicinsk supervåben kan blive menneskehedens redning i kampen mod antibiotika-resistente bakterier, der koster millioner af menneskeliv hvert år, og WHO har kaldt det en alvorlig trussel mod menneskeheden. Uden effektive antibiotika vil lægevidenskaben blive slået hundrede år tilbage – men nu har forskere og læger genopdaget et alternativ: Virus.

Derfor er sønderjysk stadig et levende sprog

Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 100 med en undersøgelse af det levende jyske sprog. De store sproglige kontraster mellem egnene i Danmark er ved at forsvinde. Men med sit ’kaffeboe’ med ’brøtå·rt’ og ’knæpka·che’ stikker Sønderjylland stadig et nøk mere ud end de andre jyske egne. Det fortæller Inger Schoonderbeek Hansen. lektor i dansk sprog ved Aarhus Universitet og forfatter til Tænkepausebog nr. 100 fra Aarhus Universitetsforlag. Vid&Sans bringer et uddrag.

Er befolkningseksplosionen aflyst?

Den globale befolkningsvækst er fladet ud, og der er forbløffende få lande, hvor den stiger. Se på kortet, hvilke lande der får ’for få’ og ’for mange’ børn, og hvordan det har ændret sig voldsomt over tid. Tallene vil formentlig overraske dig.

Er demokratiet på globalt tilbagetog?

Demokratiske tilbageslag har skabt bekymring for en global ”autokratiseringsbølge”. Men har det hold i virkeligheden? Ser man på de historiske data, har verden som helhed oplevet kolossale demokratiske fremskridt siden 1974. Men de sidste 5-10 år afhænger konklusionerne af, hvad man lægger vægt på.

Wilhelm von Humboldt

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Wilhelm von Humboldt om universiteternes frie forskning.

Skal du ha’ soja i rullen? Smagen af Kina i Danmark

I 1949 åbnede den første kinesiske restaurant i Danmark, og snart blev forårsrullen folkeeje. Siden har den dog mistet terræn til bl.a. shawarma og sushi, og måske er den snart fortid på det danske menukort. Men rullen er mere end fastfood. Den rummer også en fortælling om kulinariske kulturmøder, om fordomme og fællesskab, og om Kina i Danmark.

Er oligarker et problem for demokratiet?

Sanktionerne mod de russiske oligarker har givet nyt liv til spørgsmålet om, om en ultrarig elite med stor magt er et problem for et lands demokrati og sammenhængskraft. I antikkens Grækenland tog filosofferne hul på debatten.

J.R.R. Tolkien

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Tolkien om racisme i fantasylitteraturen.

Polen står ved en politisk korsvej

Polen har i årevis været et af EU’s problembørn. Det højrepopulistiske og nationalkonservative regeringsparti, PiS, har fået kritik for sine indskrænkninger af borger- og minoritetsrettigheder. Men med Ukraine-krigen er Polen pludselig blevet et europæisk nøgleland.

Corona ramte vores motionsliv hårdt og skævt

De fleste skruede ned for motion og idræt under nedlukningerne. Men dem, der i forvejen var aktive, holdt sig i gang, og dem, der ikke rørte sig særlig meget, blev endnu mindre aktive – med øget risiko for sygdom og dårlig trivsel til følge. Hvordan bliver flere aktive igen?

Mary Shelley

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Mary Shelley om kloning.

Demografisk angst

Flere og flere masseskyderier og terrorhandlinger er motiveret af forestillingen om ”den store udskiftning”: Den hvide mand er trængt i defensiven, og drastiske voldshandlinger retfærdiggøres som nødvendigt selvforsvar, skriver professor Mikkel Thorup fra Aarhus Universitet.

Hvor blev EU-modstanderne af?

1. juni skal danskerne for niende gang i stemmeboksen og tage stilling til EU-samarbejdet – denne gang det forsvarspolitiske. Vid&Sans har tegnet EU-modstandens Danmarkskort, og det ligner et ekko af et af vores tidligere kort.

Augustus

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge kejser Augustus om forsvarsforbeholdet.

Vil vi kæmpe for vores land?

Krig er blevet tragisk aktuelt i Europa, og mange hylder ukrainernes vilje til at kæmpe for deres land. Men ville vi selv gøre det samme? Se på kortet, hvilke lande der er klar til kamp, og hvordan kampviljen har ændret sig gennem tiden.

Asta Nielsen

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Asta Nielsen om identitetspolitik i skuespillerfaget.

Forsker slår fast: Der bliver færre og færre insekter

Selvom det er svært at sige noget præcist om antallet af insekter i fortiden, er der ingen tvivl om, at det summede og kriblekrablede langt mere i gamle dage. Nedgangen i arter af bier er en global tendens, og den kalder på øjeblikkelig handling, mener Yoko Luise Dupont, seniorforsker i biodiversitet og forfatter til Tænkepause-bogen ”Bier”. Vid&Sans bringer et uddrag.

Skræklitteraturen viser os, hvem vi er

Gys og gru handler ikke bare om at få hårene til at rejse sig. Horrorgenren er et spejl for vores individuelle angst og en æstetisk ventil for vores kollektive bekymringer. Skræklitteraturens historie er historien om os selv og vores inderste frygt – fra Dracula til dommedag.

Hvem betaler dyrt for sikkerhed?

Militær styrke er pludselig blevet uhyggelig relevant. Efter mange års fred og sikkerhed i Europa har Ukraine-krigen fået os til igen at investere i sikkerhed. Men hvilke lande har allerede velnærede militærstyrker, og hvem er håbløst bagefter?

Korruption og mistillid spænder ben for Putins krig

Ruslands problemer med at vinde en krig ikke er nye. Propaganda, korruption, bureaukrati og selvtilstrækkelighed har ført til krigsnederlag for både tzarriget, Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er nu i stigende grad det russiske regimes overlevelse, der er på spil i Ukraine, skriver institutchef Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet.

Fra sangkonkurrence til symbolpolitisk slagmark

Det krigshærgede Ukraine er blandt favoritterne til at vinde Det Europæiske Melodi Grand Prix på lørdag. Og det er ikke tilfældigt. Den erklæret upolitiske sangkonkurrence har altid været syltet ind i politiske interesser på kryds og tværs af Europa.

Emma Gad

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Emma Gad om vores skærmvaner.

Svensk og finsk NATO-medlemskab vil være historisk

Putins krig mod Ukraine har fremprovokeret et sikkerhedspolitisk kursskifte i Finland og Sverige. Efter henholdsvis 100 og 200 års alliancefrihed står de nu måske på tærsklen til NATO-medlemskab. I Sverige, der har været neutralt siden 1814, vil beslutningen blive stærkt påvirket af, hvad Finland vælger.

Hvad gik galt med Putins krig?

Invasionen af Ukraine blev ikke den hurtige triumf, Putin havde håbet på. I stedet har Rusland indkasseret en række ydmygende militære nederlag, og krigen ligner mere og mere en fejlsatsning. Og han er ikke den første diktator, der fejler militært. Historien gemmer på flere eksempler. Hvordan kan det være, at autoritære regimer så ofte fejlvurderer deres egen styrke og omverdenens reaktioner?

Mindfulness er en effektiv hjælp mod depression

Kognitiv terapi baseret på mindfulness ændrer neurale netværk i hjernen og afhjælper depression. Et år efter mindfulness-forløbet var de depressive symptomer stadig reducerede hos deltagerne. Terapien virker lige så godt mod tilbagevendende depression som medicin.

Burde vi betragte incels som terrorister?

De sidste ti år har verden set en lang række massedrab og andre voldshandlinger med rod i den såkaldte incel-tænkning. Alligevel er der modvilje mod at se incel-bevægelsens vrede, hvide mænd som terrorister. Det begrænser vores muligheder for at dæmme op for truslen.

Hvad vil Putin opnå med Ukraine-krigen?

Putins angreb på Ukraine har dybe rødder i Ruslands sikkerhedspolitiske tænkning og kultur. I det russiske verdensbillede er krigen en meningsfuld måde at dæmme op for Vestens indflydelse på og styrke Ruslands magtposition i nærområdet. Putins retorik viser også, at drømmen om at genetablere et storrussisk rige ikke er død.

Farvel til træmarkerne

Skoven er afgørende, hvis vi vil gøre os håb om at redde truede dyr og planter. Men skov er ikke bare skov. Tænketanken har inviteret biolog Jesper Erenskjold Moeslund med i skoven til en snak om biodiversitet og truede arter.

Karl Marx

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Karl Marx om bitcoins.

Ressourceforbandelsen

Europas energi-afhængighed af diktaturstater er ikke et tilfælde. Forskningen viser, at rige forekomster af olie, gas og andre værdifulde naturressourcer bremser nationers politiske og økonomiske udvikling. ”Resssource-forbandelsen” er ikke hekseri, men et komplekst samspil af faktorer, der fremmer diktatur, ulighed og ustabilitet.

Hvor blev arbejderklassen af?

1. maj er det arbejdernes årlige kamp- og festdag. Men der bliver færre til at kæmpe og feste år for år, og de flytter længere og længere væk fra de gamle arbejderhøjborge i de store byer. I København, hvor Fælledparken lægger græs til landets største 1.-maj-fejring, er arbejderandelen nede på en femtedel.

Sådan får du skarpere tanker

Bliv klogere på, hvordan du kan udvikle dine kognitive evner ved at give hjernen gode arbejdsvilkår og ved at tage hensyn til, hvordan netop din hjerne fungerer. Med små ændringer i hverdagen kan du udvikle din tænkning. Specialpsykolog Louise Meldgaard Bruun giver gode råd.

Krig er blevet tragisk relevant for os alle

De sidste to måneder er krigen rykket tættere på Danmark, end den har været længe. Det kalder på eftertanke – og en forståelse af den uforståelige situation, krig ofte er. Derfor giver Vid&Sans specialist i krigsteori Gorm Harstes Tænkepause-bog ‘Krig’ gratis til alle medlemmer.

Hvordan kommer vi ældres ensomhed til livs?

Ensomhed er usundt for både sind og krop. Og den rammer hårdest blandt dem, der i forvejen er mest udsatte: De ældre over 80. Men gode intentioner og dårlig samvittighed er ikke tilstrækkeligt, hvis vi vil gøre noget ved problemet.

Johann Friedrich Struensee

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Johann Friedrich Struensee om EU’s censur af russiske medier.

Hvilke kommuner skal skrue ned for gassen?

Regeringen vil udfase naturgas frem mod 2030 og sætte turbo på udrulningen af fjernvarmenettet. Kommunerne skal allerede i år lave planer for, hvordan husholdningerne kan omstille sig fra gas til fjernvarme eller varmepumper. Men nogle kommuner får mere travlt end andre.

Derfor er Zelenskyj en helt og Putin en skurk

For kort tid siden havde kun få hørt om Ukraines præsident Zelenskyj. Det ændrede sig med Ruslands invasion. Zelenskyj blev et symbol på ukrainsk modstand og udråbt til helt. Men hvad er en helt, og hvorfor har vi brug for helte og skurke?

Kan DNA-teknologi bringe dinosaurer og mammutter tilbage?

Hvor tæt er vi på at kunne genskabe uddøde arter som mammutter, sabeltigre og dinosaurer? DNA-forskningen har gjort kolossale fremskridt i de 30 år, der er gået siden scifi-filmen Jurassic Park toppede biograflisterne. Men er vi kommet tættere på at kunne vække kæmpeøglerne til live? Og hvad med de arter, som mennesket har fortrængt i nyere tid?

Vi taler for meget om klimaet og for lidt om vejret

Klimadebatten domineres af tørre teknikaliteter, politiske diskussioner og moralske pegefingre. Men klimaforandringerne er også en sanselig hverdagserfaring – små daglige betydningstab, der afkobler os fra årstidernes skiften og naturen omkring os. Vi mangler et intimt sprog for klimaforandringerne, men hvor skal det komme fra?

Tallet 0 har en farverig og tumultarisk historie

Ingenting er enten ligegyldigt eller farligt. Det viser tallet 0’s historie. O havde ingen værdi på en romersk markedsplads, men for den kristne kirke var symbolet både satanisk og farlig arabisk magi. I dag kan vi stadig se spor af nullets omskiftelige tilværelse.

Thorvald Stauning

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Thorvald Stauning om regeringens sundhedsudspil.

Viggo Hørup

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Viggo Hørup om regeringens medieudspil.

Sagen genåbnet: Påskemysteriet

Kriminalgåden om Jesu død på korset hører til de mest skelsættende i verdenshistorien. Men hvilke historiske begivenheder ligger bag? Kasper Bro Larsen, professor i teologi, forsøger at kaste lys over mysteriet.

Krigen lægger gift for international forskning

Når kampvognene kører ind i Ukraine, og Vesten strammer sanktionsskruen om Rusland, så bliver livet også klemt ud af forskningen. Historien viser, at konflikter er ødelæggende for videnskabelige fremskridt og den videnskabelige samtale. Og Ukraine-krigen har allerede ramt forskningen hårdt – ikke bare i Rusland og Ukraine, men også i Danmark og resten af verden.

Danmark skal vise vejen væk fra russisk gas

Efter Ruslands invasion af Ukraine er EU enige om at gøre sig uafhængig af russisk gas, men omstillingen er sort før den bliver grøn. Danmark kunne i princippet skrue op for gasproduktionen fra Nordsøen, men det er ikke nogen god ide, siger energiprofessor Brian Vad Mathiesen. I stedet mener han, at Danmark bør gå foran og gøre sig helt uafhængigt af fossile gasser.

Der er et yndigt landbrugsland

Skovfældning til fordel for plantager og kvægdrift er for tiden mest et fænomen i de varme lande. Men Danmark var tidligt med på bølgen og bærer stadig førertrøjen, når det gælder landbrugets andel af det samlede areal. Ugens kort viser, hvor langt resten af verden er efter bondelandet Danmark.

Frankrigs moderne ”kongerække”

I april står slaget om en af Europas mest magtfulde poster: Frankrigs præsident. Forfatningen fra 1958 giver præsidenten meget vidtgående beføjelser i forhold til andre europæiske statsoverhoveder. Den 8. præsident i rækken, Emmanuel Macron, er favorit til at blive genvalgt. Men hvem var hans 7 forgængere? Og hvordan har de påvirket Frankrig og Europa?

Carl Gustav Jung

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Carl Gustav Jung om astrologitrenden.

Mursten er mere indbringende end møgunger

I 2020 tjente en typisk boligsælger i hovedstaden 10 gange så meget på salg af sin bolig som den typiske sælger i provinsen. Hver tredje indkasserede mere pr. måneds husejerskab, end en nyuddannet pædagog får i månedsløn. Politikerne – der som regel selv er boligejere – har fået talrige advarsler de sidste årtier, men der mangler fortsat vilje til et opgør med alle tiders største ulighedsmaskine.

Derfor skal du ikke boykotte palmeolie

Palmeolie er udråbt til den store synder bag regnskovsfældning, men burde den egentlig ses som naturens og klimaets frelser? To forskere skiller skidt fra kanel og forklarer, hvorfor sandheden ligger et sted midt imellem, og om du skal boykotte palmerne eller ej.

Sådan påvirker Ukraine-krigen nabolandene

Ruslands invasion af Ukraine har sendt politiske og økonomiske chokbølger ind i nabolandene. I Centralasien og Kaukasus gør de økonomiske sanktioner stor skade i flere gamle sovjetrepublikker, der stadig er helt afhængige af Rusland. I EU-landene Ungarn og Polen har krigen vendt op og ned på magtspillet mellem regering og opposition. Østeuropa-eksperten Søren Riishøj analyserer, hvordan krigen påvirker Ruslands og Ukraines naboer i øst og vest.

St. Steensen Blicher

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge St. Steensen Blicher om regeringens naturparkplaner.

Skandinavien har historisk verdensrekord i sikre fødsler

Danmark, Norge og Sverige har i mere end 100 år haft den laveste mødredødelighed i verden, takket være højt kvalificerede jordemødre og medicinske fremskridt. Grundstenen blev lagt allerede i 1700-tallet, med de første jordemoderautorisationer, som vi har nydt godt af lige siden. Men fødslen er stadig en dramatisk og voldsom livsbegivenhed, hvor mange kvinder gribes af en grundlæggende urangst.

Her falder mødredødeligheden mest

Der er stor forskel på, hvor sikkert det er at føde på tværs af lande, men overalt – næsten – går det fremad. Dyk ned i kortene og se, hvor fødselsdødeligheden falder mest, og i hvilket land den stiger.

Skiftet til sommertid skaber rod i dit indre hjerne-ur

Så skal vi til det igen. I denne weekend skal havemøblerne og urene stilles frem, og vi mister en times søvn. Det er dejligt med en markering af, at sommeren er på vej. Men faktisk påvirkes kroppens egen døgnrytme væsentligt af den nye sommertid – og giver dig jetlag, helt uden du rejser.

Den ortodokse kirkekamp om slavernes sjæl

Den russisk-ortodokse kirke i Ukraine må forsvares. Det var et af Putins argumenter for at angribe Ukraine den 24. februar. Men havde han håbet, at den retorik ville garantere ham støtte fra kirkelige kredse, er han nok blevet slemt skuffet. Med invasionen har han kradset i et gammelt sår og pustet til en intern splittelse i den ortodokse kirke.

Skal vi frygte angreb på ukrainske atomkraftværker?

Også Ukraines atomkraftværker er fanget i krigens krydsild. Zaporizhzhia-værket, Europas største, blev for nylig ramt af russisk artilleri. Men hvad er risikoen for, at krigen udløser en atomkatastrofe? Vid&Sans har bedt atomforskeren Bent Lauritzen analysere risikoscenarierne – fra de tilfældige og utilsigtede hændelser til det målrettede totalangreb.

Kameraet er aldrig objektivt

De to meget forskellige dokumentarer ‘Flugt’ og ‘Kandis for livet’ har fornyet diskussionen om dokumentargenren. Men hvad er det, der er så fascinerende ved netop disse to dokumentarer? Det har Tænketanken set nærmere på.

Russiske protester ændrer næppe Putins krigskurs

Trods øget undertrykkelse går russere på gaden i protest mod krigen i Ukraine. Men kan gadeprotesterne skabe reel politisk forandring? Fraværet af en systemisk opposition gør det usandsynligt – men sanktionerne mod Rusland kan øge folkets utilfredshed, skriver Katrine Stevnhøj, der forsker i russiske protestbevægelser.

Dyrk håndværket – det er sundt for dig

Når verden er ved at falde fra hinanden, er det godt for os at bruge vores hænder. Det er nemlig sundt for psyken og mindsker stress, når vi strikker, bager eller upcycler et gammelt møbel. Og det er allerbedst, hvis vi har flere projekter i gang samtidig. Læs her, hvad der sker med vores sind, når vi dyrker håndværket.

Michel de Montaigne

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Michel de Montaigne om det papirløse bibliotek.

Til vælgernes overraskelse holder politikerne dét, de lover

Af de 112 valgløfter, Socialdemokratiet afgav ved folketingsvalget i 2019, har de allerede opfyldt omtrent halvdelen helt – og yderligere en sjettedel delvist. Og så har de endda stadig tid at løbe på inden næste valg. Alligevel mener de fleste vælgere ikke, at politikerne er til at stole på. Carsten Jensen, professor i statskundskab, skriver om løfternes og løftebruddenes betydning i demokratiet.

Halvlegspausen – fra regelbytte til reklameindustri

Den vigtigste del af en fodboldkamp er de midterste 15 minutter, hvor spillerne slet ikke er på banen. I hvert fald i international topfodbold, hvor reklameindtægterne tegner sig for en stor del af finansieringen. Men halvlegspausen er meget ældre end tv-reklamerne – ja faktisk ældre end selve fodboldreglerne.

Børns motorik er en nød, vi ikke har knækket

Knap hvert tredje barn har besvær med motorikken ved skolestart, og 5-7 pct. har decideret motoriske vanskeligheder. Sådan har det været i årevis, men hvorfor? Bevæger børn sig for lidt – eller forkert? Eller spiller en ukendt udviklingsforstyrrelse ind?

Hvorfor er Danmark blevet kult i Frankrig?

De førende kandidater i det kommende franske præsidentvalg kappes om at prise Danmark. Franskmændene har faktisk længe set beundrende og lidt jaloux på Danmark. Jørn Boisen, der bl.a. forsker i fransk historie, idéhistorie og litteratur, analyserer hvorfor.

Demokratiet begyndte ikke i Athen

Vi bilder normalt hinanden ind, at det moderne demokrati har rødder tilbage til antikkens Athen. Den påstand er måske ikke fuldstændig løgn og latin, men dog meget misvisende, skriver Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning i deres nye bog: “Syv myter om demokrati”. Vid&Sans bringer et uddrag.

En dygtig diktator er en paranoid diktator

Idus Martiae, 15. marts, er en dag med en særlig historisk og symbolsk betydning. Det var den dag, hvor Cæsar blev myrdet af sine egne senatorer. Hvilke nutidige diktatorer bør frygte en lignende skæbne? Jacob Nyrup, der forsker i diktaturer giver et bud.

Dit mobilspil er klogere end du tror 

Spil til mobiltelefonen befinder sig på det allerlaveste trin i kulturhierarkiet. Men faktisk har de en lang række positive effekter for vores mentale velbefindende. Modsat f.eks. tv og andre former for passivt medieforbrug stimulerer spillene vores motivation, interesse og engagement.

Bliver Tyskland en ny militær stormagt?  

Ruslands invasion af Ukraine har fået Tyskland til at gøre op med årtiers afspændingspolitik og øge forsvarsinvesteringerne massivt. Men hvordan kommer Tysklands nye sikkerhedspolitik egentligt til at se ud? Står vi overfor en genkomst af en tysk militærmagt i midten af Europa? Moritz Schramm, der forsker i tysk politik og historie, analyserer opbruddet.

Uligheden stiger – og det vil den blive ved med

Vi danskere hylder velfærdsstaten og bilder os ind, at vi går op i økonomisk og social lighed. I virkeligheden er vi ret ligeglade med alle andre end dem, der ligner os selv. Og danske politikere hverken kan eller vil kæmpe imod de kommende års stigende ulighed, skriver Carsten Jensen, professor i statskundskab.

Albert Camus

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Albert Camus om livsforlængende behandling.

Sådan fungerer de økonomiske sanktioner mod Rusland

Mens Vesten har svært ved at finde militære modtræk til Putins aggression i Ukraine, har de økonomiske modtræk allerede haft kolossal effekt. På rekordtid er det lykkedes at lamme russisk økonomi, der nu er i dyb krise. Hvordan kan det være? Tænketanken har spurgt økonomiprofessor Philipp Schröder.

Hvornår fik kvinder valgret?

Afhængigt af hvor du kigger hen i verden, er svaret på det spørgsmål meget forskelligt. Danske kvinder har kunnet stemme siden 1915, men flere steder er kvindelig stemmeret en meget nylig vundet sejr. I anledning af kvindernes internationale kampdag giver Vid&Sans dig et overblik over, hvilke lande der kom først – og sidst – med de demokratiske rettigheder.

Knud Rasmussen

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Knud Rasmussen om tilbagelevering af kulturarv.

Russisk afhængighed

Hvor afhængig er Europa af russisk gas? Indtil sidste uge tøvede store dele af Europa med at sanktionere Rusland. Og selv efter invasionen af Ukraine er flere stater tilbageholdende med helt at lukke for energihandlen. Dette kort viser den nok største grund til, at f.eks. Tyskland er forsigtig.

Hvad er mest usundt: Hash eller alkohol? 

Regeringen vil gøre op med danske unges alkoholkultur. Men hvad skal vi være mest bekymrede for: At de ryger hash eller drikker alkohol? De to rusmidler er vidt forskellige – men der er flere overlap blandt brugerne end tidligere antaget.

Når vi lukker lyden ude, lukker vi verden ude

Lagde du mærke til, hvor stille verden blev under corona-nedlukningen? Pludselig var der mindre mylder i myldretiden, og færre biler på vejene. Men samtidig dukkede nye lyde op – fra ungdommens boombox-fester på gaden til larm i hjemmet, hvor alle pludselig var meget tætte hele tiden. Tænketanken undersøger Danmarks lydbillede under og efter corona.

Rejsevejledning efter pandemien

Hvad er det for et Europa, vi rejser ud i, nu hvor restriktionerne er ophævet i Danmark, og pandemien er begyndt at slippe sit tag i kontinentet? Og har pandemien ændret vores fornemmelse for steder? Litteraturprofessor Dan Ringgaard har skrevet en rejseguide til en forandret verden.

Er Etiopien ved at bryde sammen?

15 måneder har Etiopiens borgerkrig varet. Men hvordan er det lykkedes landets leder, Abiy Ahmed, at gå fra Nobels fredspris til et land i totalt kaos på så kort tid? Svaret skal findes i Etiopiens historiske paradoks, skriver Afrika-forsker Holger Bernt Hansen.

N.F.S. Grundtvig

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge N.F.S. Grundtvig om folkekirkens rummelighed.

Ukrainsk uafhængighed

Selvstændig stat eller russisk region? Ukraines suverænitet og uafhængighed er truet, efter Rusland har anerkendt dele af landet som selvstændige stater. I ugens Kort & Godt kan du se, hvilke dele af Ukraine der stemte for løsrivelse fra Sovjet i 1991, og hvilke der foretrak at forblive forenet med Rusland.

Vildt naturligt?

I foråret 2022 får Danmark 15 nye vilde naturområder. Men det er det langtfra alle, der er glade for. Debatten om de såkaldte naturnationalparker er blevet yderst hed blandt politikere, naturelskere og turister. Men hvad er en naturnationalpark egentlig – og hvad mener den almene dansker?

Den sociale arv er ikke sådan at smide væk

Rygterne om det danske samfunds evne til at bryde social arv er overdrevne. Men æblet falder heller ikke langt fra stammen i udlandet. Opsigtsvækkende internationale studier viser, at de sociale hierarkier i samfundet har meget dybere rødder, end vi troede, skriver Jakob Ladegaard i bogen ”Arv”. Vid&Sans bringer et uddrag.

Platon

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Platon om udflytning af studiepladser.

Stressfremkaldende ro

En række apps tilbyder at hjælpe os med at slappe af og finde ro i hverdagens travle liv. Ikke kun af et godt hjerte. Der er nemlig penge i roen, og jagten på den så eftertragtede ro kan have en ret så stressende effekt, skriver Iben Have.

Gyserfans klarede sig bedre gennem corona-pandemien

Ser du mange gyserfilm? Så er du måske kommet bedre igennem de sidste to års nedlukninger, sociale distancering og sygdomsangst end dine mindre horror-glade venner. Ny forskning viser, at folk, der elsker gys, udviste færre psykologiske problemer under covid-19-nedlukningerne.

Værd at vide om mænds rejsning til valentinsdag

Valentinsdag står for døren. Det er en af årets mest romantiske dage. Derfor kan det være godt at vide, hvad der faktisk sker i ikke mindst mandens ædlere dele, når søde ord, gaver og hede blikke får blodet til at koge – og rykke sydpå.

Den nye seksuelle revolution

Danmark er det mest seksuelt frigjorte land i Europa, men det har vi ikke altid været. På kortet her kan du klikke dig frem og tilbage i tiden og se, hvordan holdningerne har forandret sig på tværs af Europa.

Synd & skam i Uge Sex

I denne uge sætter Sex og Samfund fokus på grænser og samtykke i forhold til sex. Men hvad karakteriserer egentlig menneskets seksualitet i forhold til andre dyrs? Det vigtigste svar er: forestillingsevnen, skriver professor Henrik Zetterberg-Nielsen, der bl.a. forsker i forholdet mellem seksualitet og fantasi.

Afrikas store fodbolddrømme

Til trods for dødsulykke, coronakrise og trusler om terrorangreb lykkedes det Cameroun at afvikle et succesfuldt Africa Cup of Nations. Den slags store fodboldturneringer kan kaste lys over lande, vi sjældent hører om i Danmark, og gøre os klogere på kontinentets politiske spændinger og udfordringer, skriver Stig Jensen fra Center for Afrikastudier.

Tre danske myter om Tyskland

Vi danskere forstår ikke vores store nabo mod syd. Så klar er meldingen fra Moritz Schramm, lektor på Syddansk Universitet, Og det er en skam, for faktisk kan vi lære mere af hinanden, end vi tror. I ugens afsnit af Tænketanken afliver vi tre danske myter om tyskere.

Akademisk ulighed

Kønsbalancen i det danske forskerkorps er helt skæv i forhold til store dele af Europa. Klik dig ind på kortet og se, hvilke lande der er foran, og hvilke der halter bagefter.

Hvor blev mammutterne af?

Biodiversitetskrisen er i den grad over os i nutiden. Og der hersker ikke tvivl om, at det er vores, menneskenes, skyld. Men det er ikke første gang, vi må sige farvel til en masse arter. Allerede for 4.000 år siden forsvandt mammutten. Men var det mon også vores skyld – eller skal vi lede efter en anden gerningsmand?

Jules Verne

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Jules Verne om SpaceX.

Vilde mink måske i problemer på grund af corona

Et år efter beslutningen om at slå alle mink på de danske minkfarme ihjel, begynder det at få konsekvenser for den vilde mink i DK. Vild mink har ellers været en aggressiv, invasiv art, der truede andre smådyr i den danske natur. Men nu sætter coronaaflivningen af mink i fangenskab måske en stopper for den invasion.

Christian IV

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge kong Christian IV om Lynetteholm.

Seks sportsbegivenheder, der ændrede verden

Vinter-OL i Kina og fodbold-VM Qatar handler om langt mere end ædel kappestrid og sportslig hæder. Der er også geopolitisk imagepleje og benhårde økonomiske interesser på spil. Sport er altid blevet brugt til politiske formål, med vidt forskellige midler og varierende held. Vid&Sans stiller skarpt på seks megabegivenheder med politiske overtoner – fra fodbold-VM i Mussolinis fascistiske Italien til OL i Reagans nyliberale Amerika.

Olympisk ulighed

De Olympiske Lege er lige så ulige fordelt som så meget andet i verden. Klik dig ind på kortet over de lande, der har været værter flest gange – og slet ikke.

Forstår vi Putin og Rusland?

Det er er på tide at gøre op med det ensidige fjendebillede af Rusland og Putin, da dæmoniseringen er en ringe erstatning for en velovervejet ruslandspolitik. Vi skal prøve at sætte os mere ind i russernes tankegang. Det er mere aktuelt end nogensinde før, skriver Ruslandskenderen Erik Kulavig, lektor i historie ved SDU.

Diktatorernes kamp i Kasakhstan

Efter nytår blev Kasakhstan ramt af omfattende folkelige demonstrationer. Det kasakhiske regime stod splittet mellem den nuværende og den tidligere præsident, men endte med at svare brutalt igen, bl.a. med hjælp fra Putins Rusland. Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab, skriver om den centralasiatiske magtkamp.

Grøn omstilling presser fremtidens elforsyning

Danmarks behov for strøm står til at blive mere end fordoblet over de næste tyve år. Flere elbiler på vejene og elektriske varmepumper i villaerne vil presse det eksisterende elforsyningsnet til det yderste. Hvis ikke vi skal risikere overbelastning og udfald, er der både brug for en udbygning af nettet, intelligente styringsløsninger og nye forbrugsvaner.

Til kamp mod klima-kolonialisme

I sin nytårstale sagde dronning Margrethe, at videnskab og teknik var løsningen på klimaforandringerne. Det tekniske fix er dog langtfra tilstrækkeligt, for klimaforandringerne har rod i klodens koloniale fortid. Og et ensidigt fokus på videnskab og teknik kan være med til at øge den globale klima-uretfærdighed, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.

Slaget om skovene kæmpes lige nu

Lige nu sker den største forandring af de danske skove i 200 år. Fokus flyttes nu fra tømmerproduktion til naturværdier i statens skove med de nye naturnationalparker, og det giver debat i både befolkning og fagkredse. Vi taler med tre forskere for at komme hele skoven rundt.

Hvem skal afløse Putin?

Nutidens Rusland har mere til fælles med forne tiders europæiske konger, end Putin givetvis bryder sig om. Et nyt studie af 27 europæiske monarkier i perioden 1000-1800 viser, at autokratiske regimer ofte bliver destabiliseret, når magthaveren dør eller bliver affældig, skriver professor Jørgen Møller i dette essay.

William Shakespeare

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge William Shakespeare om nedlukningen af kulturlivet.

Tove Ditlevsen: Fra Barndommens Gade til New York

Tove Ditlevsen er blevet en litterær verdensstjerne med 80 års forsinkelse. Hendes hudløse skildringer af fattigdom, psykisk sygdom og stofmisbrug taler direkte til et moderne publikum, og engelsksprogede genudgivelser af hendes værker topper de internationale kritikerlister.

Johannes V. Jensen

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Johannes V. Jensen om vindmølleparker.

Denne tekst er skrevet af et menneske …

… men sådan behøver det ikke at være fremover. Automatiseret tekstfremstilling sniger sig mere og mere ind i alt fra dagligdagens små tekster til unik poesi. På godt og ondt. Det giver nye muligheder, men skaber samtidig tvivl om, hvem der egentlig taler, skriver professor Mads Rosendahl Thomsen.

Landbruget står i en historisk brydningstid

De sidste 10-15 år er der sket en stille revolution i den danske landbrugssektor. Nye ejerformer samler jorden på stadig færre hænder, med dramatiske konsekvenser for livet i landdistrikterne. Udviklingen vil ændre vores selvforståelse og identitet i lige så høj grad som andelsbevægelsen og stavnsbåndets ophævelse, siger forsker.

Al mulig grund til panik

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er blevet beskyldt for at sprede klimapanik. Men klimaforandringerne er en så akut og alvorlig trussel mod hele vores livsgrundlag, at der er al mulig grund til at lade panikken brede sig, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.

Juleevangeliets uendelige historie

Alle kender historien om Jesus’ fødsel. Tror vi. I virkeligheden er historien en kollage af vidt forskellige fortællinger fra Bibelen blandet med senere kristen fanfiktion. Det er på tide at åbne lågen til “the greatest story (n)ever told”, skriver professor Kasper Bro Larsen i dette essay om juleevangeliets udvikling gennem tiden.

Nisserne findes

Nisser symboliserer den hyggelige, traditionelle danske jul, hvor der er plads til leg, gaver og god mad. Men sådan har det ikke altid været. Vid & Sans har talt med historikeren Lene Vinther Andersen om nissens oprindelse og betydning.

Er Sex and The City ved at ændre verden – igen?

Den ikoniske vennegruppe fra hitserien ’Sex and the City’ vender tilbage. 23 år er der gået, siden den skelsættende serie om kvindevenskaber fik premiere i 1998. Nu er den længe ventede reboot ”And Just Like That…” landet. Men er der plads til både stiletter og gråt hår i nutidens New York?

Pierre Bourdieu

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Pierre Bourdieu om gentrificering.

Julen er tarmenes test

Julemåneden er en kulinarisk krigstilstand, hvor tarmen må finde sig i meget. Vid&Sans har bedt tarmspecialisten Christian Lodberg Hvas, overlæge på Aarhus Universitetshospital, om at gennemgå den klassiske julefrokostmenu set fra fordøjelsessystemets perspektiv og gøre regnebrættet op. Hans konklusioner er ikke for sarte sjæle – eller maver.

Sms-sagen giver et indblik i magtens sprog

De bramfri sms’er fra Statsministeriets departementschef har affødt kritik af omgangstonen på Slotsholmen. Men de viser bare, at sms’er er en kommunikationsform, der har erstattet fortrolige mundtlige samtaler, mener retorikprofessor Christian Kock. Sagen kan give et mere realistisk billede af den politiske proces og embedsmændenes rolle.

Immunterapi vender op og ned på kræftbehandling

Immunterapi er en ny behandlingsform, som aktiverer kroppens eget immunforsvar og lærer det at genkende kræftceller. Immunterapien har gjort sit indtog i kræftbehandlingen og kan på sigt betyde, at kræftpatienter udsættes for mindre kirurgi og kemoterapi.

Vild vækst i satellitter kan ende katastrofalt

Antallet af satellitter i rummet stiger eksplosivt. Det skaber trængsel og risiko for, at det hele ramler sammen og lammer kommunikation, økonomi og andre kritiske samfundsfunktioner. Der er akut brug for regler, styring og internationalt samarbejde, hvis ikke det skal ende katastrofalt, siger rumforsker.

Nye barselregler kan blive til gavn for børnene

En mere ligelig fordeling af barselsorloven kan bringe fædrene tidligere ind i børnenes liv. Det vil styrke børnenes mulighed for en tættere tilknytning til begge forældre. Fædre og mødre er lige gode omsorgspersoner – så længe den grundlæggende relation er tryg.

Når Danmark siger undskyld

Morten Østergaard, Paven og DR har gjort det. Din kæreste gjorde det i går – og TV2 gør det lige nu: Siger undskyld. En undskyldning kan være høflig eller provokerende, personlig eller officiel. Men den er langtfra uskyldig.

Mikhail Bakhtin

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Mikhail Bakhtin om juletraditioner.

Hal Koch

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Hal Koch om borgerforslag.

Norbert Elias

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Norbert Elias om sportsfascination.

Barske børnelege

Den sydkoreanske tv-serie Squid Game er overraskende blevet den mest sete nogensinde på Netflix. Skyldes det dens skarpe kapitalismekritik eller dens drevne leflen for vores mest nedrige instinkter?

Dostojevskijs store aftryk

Den russiske forfatterkæmpe Fjodor Dostojevskij fylder 200 år den 11. november. Hans aftryk på litteraturen og vores forståelse af det moderne menneske er kolossalt, og vi træder hver dag rundt i hans fodspor – uden at vide det.

Karl Popper

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Karl Popper om konspirationsteorier.

Hvorfor pjækker Jeppe?

Elevfraværet i folkeskolen er et voksende samfundsproblem. Men den politiske indsats for at nedbringe det fokuserer for ensidigt på familierne og for lidt på skolen.

Ludvig Holberg

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Ludvig Holberg om krænkende humor.

Forstå forsyningskrisen

Du skal vente længe på en ny mobiltelefon, en ny bil eller nye skjorter. Fragten af varer foregår i sneglefart på hele kloden. Men hvorfor? Få forklaringen på, hvorfor de globale forsyningskæder pludselig er stoppet til.

Charles Darwin

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Charles Darwin om CRISPR-teknologi.

GMO-debatten bygger på misforståelser

Genmodificerede planter er stort set forbudt i Europa. Men bekymringen for helbred og natur går imod al viden på området, siger forsker i teknologi-etik. Han har svært ved at forsvare restriktionerne på genteknologi.

Jeremy Bentham

Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Jeremy Bentham om dyrevelfærd.

Max Weber

Vid&Sans interviewer hver uge en afdød tænker om et aktuelt emne. I denne uge Max Weber om dimittendsatsen.

Uden Nobelprisen ville vi drukne i romaner

Er Nobelprisen i litteratur overhovedet relevant længere – i en tid, hvor de store fortællinger flytter over på streamingtjenesterne? Ja, mener litteraturprofessor Mads Rosendahl Thomsen. Prisen er altid blevet beskyldt for at være elitær, men den skubber til vores forestilling om litteratur på en vigtig måde.

Velkommen til Vid&Sans

Vi er sat i verden for at styrke den fornuftige samtale. Fornuft forstået som viden. Samtale forstået som dialog mellem grupper, der lukker sig om sig selv. Vi kalder det folkeoplysning.

Coronakrisen er ikke en ’rigtig’ krise

Corona-krisen var ikke en historisk krise, men et lille tilbageslag i en historisk lang guldalder af sundhed, fred og velstand. Det mener historikeren Poul Duedahl, der har forsket i epidemier og andre historiske kriser og deres aftryk på eftertiden.

Hvorfor oplever vi musik som støj?

Igen i år har soundbokse og spontane gadefester fyldt godt op i sommerens lydbillede. Men hvordan kan det være, at vi oplever musik og fester som støjende? Og er det muligt at komme støjforureningen til livs?

Menu