Ved det svenske folkemøde Almedalsugen, der foregår 3.-7. juli, bliver valgkampen skudt i gang i Sverige. Partiledernes taler kan blive afgørende for, hvilke emner der får fokus i valgkampen – og dermed for valget.
Natalie Zahle
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Natalie Zahle om optagelsessystemet.
Sproget kan være med til at afsløre forbrydere
Politiet gør i stigende grad brug af retslingvistik til at pejle sig ind på mulige skribenter af eksempelvis trusselsbreve. Sprog- og ordbrug kan nemlig afsløre en masse om afsenderen.
Autoritet er nødvendig i børneopdragelsen
Engang, hvor opdragelsen var autoritær, havde børn brug for, at deres forældre lyttede og forstod. I dag har de brug for, at forældre forener det at lytte og forstå med også at være autoriteter. Her kan en model med tre videnspositioner være en hjælp.
Exoskeletterne er her: Iron Man-dragter til arbejdsmiljø
Et mekanisk skelet spændt uden på kroppen kan gøre dig stærkere og sundere – eller give endnu flere arbejdsskader. Exoskeletter i science fiction-stil er nu virkelighed – viden og teknologi afgør, om de bliver drøm eller mareridt.
Sydamerika ser rødt
Den røde bølge skyller over Latinamerika, og nu har også Colombia valgt en socialistisk præsident. Se hvordan det politiske landskab er ændret på få år.
Populismens død kan puste liv i det endnu mere ekstreme
Populismen går tilbage i flere lande, men hvad kommer efter? Ser man mod Italien, giver højrepopulismens død nyt liv til den yderste højrefløj, der er nært beslægtet med fascismen.
Opgør med krigsforbrydelser er værd at vente på
De første russiske soldater er blevet dømt for overtrædelse af krigens love i Ukraine. Men selvom dommen er faldet over de første individer, kan der gå lang tid, inden vi kender omfanget af forbrydelserne – også efter krigen er forbi.
Tre ting vi lærte af det franske valg
Fransk politik har bevæget sig ind i ukendt territorium. Det gamle system med to genkendelige og relativt stabile blokke er forsvundet. Parlamentsvalget søndag har tegnet et langt mere uklart og omskifteligt politisk landskab.
Holger Drachmann
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Holger Drachmann om sankthansaften.
Vandmanden er verdenshavets nye hersker
Vandmænd, brandmænd og andre gopler er ikke bare et irritationsmoment for badende i sommerlandet. De er også en trussel mod verdenshavenes skrøbelige økosystem. Stigende havtemperaturer har givet dem bedre livsbetingelser, og deres antal og udbredelse risikerer at stige markant i fremtiden.
Bakteriedræbende virus kan afværge global sundhedskatastrofe
Et glemt medicinsk supervåben kan blive menneskehedens redning i kampen mod antibiotika-resistente bakterier, der koster millioner af menneskeliv hvert år, og WHO har kaldt det en alvorlig trussel mod menneskeheden. Uden effektive antibiotika vil lægevidenskaben blive slået hundrede år tilbage – men nu har forskere og læger genopdaget et alternativ: Virus.
Derfor er sønderjysk stadig et levende sprog
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 100 med en undersøgelse af det levende jyske sprog. De store sproglige kontraster mellem egnene i Danmark er ved at forsvinde. Men med sit ’kaffeboe’ med ’brøtå·rt’ og ’knæpka·che’ stikker Sønderjylland stadig et nøk mere ud end de andre jyske egne. Det fortæller Inger Schoonderbeek Hansen. lektor i dansk sprog ved Aarhus Universitet og forfatter til Tænkepausebog nr. 100 fra Aarhus Universitetsforlag. Vid&Sans bringer et uddrag.
Colombias valg varsler politisk nybrud i Latinamerika
Colombias præsidentvalg markerer ikke bare et historisk nybrud i landets egen politiske udvikling. Det er også en afgørende strømpil for de forandringer, der skyller ind over en lang række lande og ændrer de politiske spilleregler og magtbalancer i hele Latinamerika.
Er befolkningseksplosionen aflyst?
Den globale befolkningsvækst er fladet ud, og der er forbløffende få lande, hvor den stiger. Se på kortet, hvilke lande der får ’for få’ og ’for mange’ børn, og hvordan det har ændret sig voldsomt over tid. Tallene vil formentlig overraske dig.
Følelsesmæssig polarisering er ødelæggende for demokratiet
Stereotyper og fordomme fylder mere i vores verdensbillede, end vi bryder os om. Vi er tilbøjelige til at opsøge den viden, der bekræfter vores forestillinger – og reagerer med mistro og ubehag, når de udfordres. Fænomenet kaldes bias, og er en af de alvorligste udfordringer for demokratiet.
Er demokratiet på globalt tilbagetog?
Demokratiske tilbageslag har skabt bekymring for en global ”autokratiseringsbølge”. Men har det hold i virkeligheden? Ser man på de historiske data, har verden som helhed oplevet kolossale demokratiske fremskridt siden 1974. Men de sidste 5-10 år afhænger konklusionerne af, hvad man lægger vægt på.
Rumskibe kan ’sejle’ til nabostjerner i dette århundrede
Fremtidens udforskning af rummet kommer til at foregå med bittesmå rumskibe. Teknologien er langt fra færdigudviklet, men den har store perspektiver, mener en dansk rumforsker.
Wilhelm von Humboldt
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Wilhelm von Humboldt om universiteternes frie forskning.
Uden modstanden mod atomvåben stod vi et farligere sted i dag
Aldrig har vi haft så langtrækkende raketter og mere træfsikre atomvåben. Men selv om vi ikke har udsigt til en verden fri for kernevåben, har den stærke folkelige og videnskabelige modstand ikke været forgæves, skriver forfatterne bag en ny bog om kernevåbnenes globale historie.
Skal du ha’ soja i rullen? Smagen af Kina i Danmark
I 1949 åbnede den første kinesiske restaurant i Danmark, og snart blev forårsrullen folkeeje. Siden har den dog mistet terræn til bl.a. shawarma og sushi, og måske er den snart fortid på det danske menukort. Men rullen er mere end fastfood. Den rummer også en fortælling om kulinariske kulturmøder, om fordomme og fællesskab, og om Kina i Danmark.
Hvordan får vi mere godt arbejdsmiljø for pengene?
Hvad kan samfundet spare i kroner og ører på at forbedre arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser – til gavn for medarbejdernes sundhed og trivsel og for produktiviteten på arbejdsmarkedet? Det skal undersøges på det nye forskningsområde ’arbejdsmiljøøkonomi’.
Er oligarker et problem for demokratiet?
Sanktionerne mod de russiske oligarker har givet nyt liv til spørgsmålet om, om en ultrarig elite med stor magt er et problem for et lands demokrati og sammenhængskraft. I antikkens Grækenland tog filosofferne hul på debatten.
Danskernes alkoholproblem handler om kultur
Danskerne drikker ikke mere end folk i andre lande – men vi dør oftere af det. Hvordan kan det være? Måske handler det mere om alkoholkulturen end om mængderne, siger Janne Tolstrup, der forsker i alkoholvaner.
Hvilke lande er hårdest ramt af alkohol?
Danskernes alkoholforbrug afviger ikke meget fra resten af den vestlige verden. Men vi hører til de lande, hvor det koster flest menneskeliv.
J.R.R. Tolkien
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Tolkien om racisme i fantasylitteraturen.
Polen står ved en politisk korsvej
Polen har i årevis været et af EU’s problembørn. Det højrepopulistiske og nationalkonservative regeringsparti, PiS, har fået kritik for sine indskrænkninger af borger- og minoritetsrettigheder. Men med Ukraine-krigen er Polen pludselig blevet et europæisk nøgleland.
Vanens magt vil afgøre klimakampen
Teknologi, lovgivning eller individuelle forbrugsvalg kan ikke løse klimakrisen hver især. Den grønne omstilling kræver et nyt og mere helhedsorienteret syn på samspillet mellem teknologi, forbrug, normer og adfærd.
Corona ramte vores motionsliv hårdt og skævt
De fleste skruede ned for motion og idræt under nedlukningerne. Men dem, der i forvejen var aktive, holdt sig i gang, og dem, der ikke rørte sig særlig meget, blev endnu mindre aktive – med øget risiko for sygdom og dårlig trivsel til følge. Hvordan bliver flere aktive igen?
Opsigelsesbølgen kalder på en ny ledelsesstil
Det giver mere mening for medarbejderne, når lederne slipper tøjlerne. Og det er der brug for på de danske arbejdspladser, mener organisationspsykolog og forsker, Liv Starheim.
Mary Shelley
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Mary Shelley om kloning.
Vi iscenesætter vores selvforståelse med rejsefotos på SoMe
Efter nogle år uden rejser har vi brug for at bekræfte os selv som internationale mennesker. Derfor kommer sociale medier snart til at bugne med rejsefotos og -selfies. Det giver os en følelse af kontrol over, hvad andre tænker om os.
Tynde kan hjælpe tykke i kampen mod overvægt
Hvorfor kan nogle mennesker ikke tage på, uanset hvad de spiser? Det forsøger forskere fra Metabolismecentret at finde ud af. Forklaringen kan måske være et våben mod fedmeepidemien.
Demografisk angst
Flere og flere masseskyderier og terrorhandlinger er motiveret af forestillingen om ”den store udskiftning”: Den hvide mand er trængt i defensiven, og drastiske voldshandlinger retfærdiggøres som nødvendigt selvforsvar, skriver professor Mikkel Thorup fra Aarhus Universitet.
Danske musikfestivaler – hippiedrømme og big business
Hvert år besøger hver femte dansker en af sommerens mange musikfestivaler. Men hvad skyldes den danske festivalkulturs succes? Fabian Holt, der forsker i festivaler, er denne uges gæst i Tænketanken.
Hvor blev EU-modstanderne af?
1. juni skal danskerne for niende gang i stemmeboksen og tage stilling til EU-samarbejdet – denne gang det forsvarspolitiske. Vid&Sans har tegnet EU-modstandens Danmarkskort, og det ligner et ekko af et af vores tidligere kort.
Mikroorganismer kan gøre landbruget sprøjtefrit
Danske forskere bruger avanceret DNA-teknologi til at udvikle naturlige, biologiske metoder til at fremme planters vækst uden sprøjtegift. Om 5-10 år kan skadelige pesticider formentlig udfases – til gavn for grundvandet og biodiversiteten.
Augustus
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge kejser Augustus om forsvarsforbeholdet.
Alkoholkulturen er fuld af dilemmaer for unge muslimske kvinder
Alkohol er en vigtig komponent i danske unges festkultur, og vejen til fællesskabet går ofte gennem fester og beruselse. Unge muslimske kvinder har en række strategier for at navigere i alkoholkulturen uden at gå for meget på kompromis med egne og familiens værdier.
Kampgejst og korruption kan afgøre krige
Når en underlegen hær er oppe imod en militær overmagt, er kampmoral og korruption væsentlige faktorer for udfaldet. I antikkens store slag kan der hentes aktuelle perspektiver på, hvorfor de russiske soldater har svært ved at opfylde Putins ambitioner i Ukraine.
Viden om smagssansen driver den grønne omstilling
Vi er genetisk kodede til at eftertragte umami og afsky bitterhed, og derfor er det en udfordring for de fleste at spise mindre kød og mere grønt. Smagssansen har en hovedrolle i den grønne kostændring.
Vil vi kæmpe for vores land?
Krig er blevet tragisk aktuelt i Europa, og mange hylder ukrainernes vilje til at kæmpe for deres land. Men ville vi selv gøre det samme? Se på kortet, hvilke lande der er klar til kamp, og hvordan kampviljen har ændret sig gennem tiden.
Vandalisme kan gøre kunst mere aktuel – det skete bare ikke
Når kunst vandaliseres, kan der opstå nye betydninger, der spiller ind i samfundsdebatten. Men hærværket på Jorns Den foruroligende ælling er en uoriginal, tom gestus, skriver professor i æstetik og kultur Henrik Kaare Nielsen i dette essay om kunst og vandalisme.
På sporet af den karismatiske leder
Politik er en publikumssport – også for Vladimir Putin og Volodomyr Zelenskyj. På hver deres måde bruger de iscenesættelse og selvpromovering i kampen for international opbakning og folkelig legitimitet.
Asta Nielsen
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Asta Nielsen om identitetspolitik i skuespillerfaget.
Forsker slår fast: Der bliver færre og færre insekter
Selvom det er svært at sige noget præcist om antallet af insekter i fortiden, er der ingen tvivl om, at det summede og kriblekrablede langt mere i gamle dage. Nedgangen i arter af bier er en global tendens, og den kalder på øjeblikkelig handling, mener Yoko Luise Dupont, seniorforsker i biodiversitet og forfatter til Tænkepause-bogen ”Bier”. Vid&Sans bringer et uddrag.
Macrons strategi har styrket det yderste højre
Emmanuel Macrons valgstrategi sikrede ham fem år mere som præsident. Men hans satsning på at blive valgt som ”det mindste onde” har samtidig styrket den yderste højrefløj. Marine Le Pen fremstår nu som det eneste seriøse alternativ til Macrons linje.
Skræklitteraturen viser os, hvem vi er
Gys og gru handler ikke bare om at få hårene til at rejse sig. Horrorgenren er et spejl for vores individuelle angst og en æstetisk ventil for vores kollektive bekymringer. Skræklitteraturens historie er historien om os selv og vores inderste frygt – fra Dracula til dommedag.
Hvem betaler dyrt for sikkerhed?
Militær styrke er pludselig blevet uhyggelig relevant. Efter mange års fred og sikkerhed i Europa har Ukraine-krigen fået os til igen at investere i sikkerhed. Men hvilke lande har allerede velnærede militærstyrker, og hvem er håbløst bagefter?
Korruption og mistillid spænder ben for Putins krig
Ruslands problemer med at vinde en krig ikke er nye. Propaganda, korruption, bureaukrati og selvtilstrækkelighed har ført til krigsnederlag for både tzarriget, Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er nu i stigende grad det russiske regimes overlevelse, der er på spil i Ukraine, skriver institutchef Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet.
Fra sangkonkurrence til symbolpolitisk slagmark
Det krigshærgede Ukraine er blandt favoritterne til at vinde Det Europæiske Melodi Grand Prix på lørdag. Og det er ikke tilfældigt. Den erklæret upolitiske sangkonkurrence har altid været syltet ind i politiske interesser på kryds og tværs af Europa.
Emma Gad
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Emma Gad om vores skærmvaner.
Svensk og finsk NATO-medlemskab vil være historisk
Putins krig mod Ukraine har fremprovokeret et sikkerhedspolitisk kursskifte i Finland og Sverige. Efter henholdsvis 100 og 200 års alliancefrihed står de nu måske på tærsklen til NATO-medlemskab. I Sverige, der har været neutralt siden 1814, vil beslutningen blive stærkt påvirket af, hvad Finland vælger.
Hvad gik galt med Putins krig?
Invasionen af Ukraine blev ikke den hurtige triumf, Putin havde håbet på. I stedet har Rusland indkasseret en række ydmygende militære nederlag, og krigen ligner mere og mere en fejlsatsning. Og han er ikke den første diktator, der fejler militært. Historien gemmer på flere eksempler. Hvordan kan det være, at autoritære regimer så ofte fejlvurderer deres egen styrke og omverdenens reaktioner?
Mindfulness er en effektiv hjælp mod depression
Kognitiv terapi baseret på mindfulness ændrer neurale netværk i hjernen og afhjælper depression. Et år efter mindfulness-forløbet var de depressive symptomer stadig reducerede hos deltagerne. Terapien virker lige så godt mod tilbagevendende depression som medicin.
Burde vi betragte incels som terrorister?
De sidste ti år har verden set en lang række massedrab og andre voldshandlinger med rod i den såkaldte incel-tænkning. Alligevel er der modvilje mod at se incel-bevægelsens vrede, hvide mænd som terrorister. Det begrænser vores muligheder for at dæmme op for truslen.
Hvad vil Putin opnå med Ukraine-krigen?
Putins angreb på Ukraine har dybe rødder i Ruslands sikkerhedspolitiske tænkning og kultur. I det russiske verdensbillede er krigen en meningsfuld måde at dæmme op for Vestens indflydelse på og styrke Ruslands magtposition i nærområdet. Putins retorik viser også, at drømmen om at genetablere et storrussisk rige ikke er død.
Hvem betaler dyrt for sundhed?
Er der sammenhæng mellem udgifter og sundhed? Der er kæmpe forskel på, hvor mange ressourcer der bruges på hospitaler og læger verden over, og ét land skiller sig voldsomt ud.
Børn kan skrive sig til at læse bedre
Danske forskere har lokaliseret tre typiske udviklingstrin i børns skrivning. Det viser sig, at skrivelysten hos børn kan danne grundlag for, at de bliver dygtigere til både at stave, skrive og læse.
Farvel til træmarkerne
Skoven er afgørende, hvis vi vil gøre os håb om at redde truede dyr og planter. Men skov er ikke bare skov. Tænketanken har inviteret biolog Jesper Erenskjold Moeslund med i skoven til en snak om biodiversitet og truede arter.
Skæbnen er en udfordring – for ukrainere og for vikinger
Ukrainerne viser i denne tid, hvilket stof, de er gjort af. Vi kan få en forståelse af ukrainernes indædte kamp mod russerne ved at se på, hvordan vikingerne opfattede skæbne: Det gjaldt om at vise, hvad man stod for, og skabe sig et godt eftermæle.
Karl Marx
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Karl Marx om bitcoins.
Ressourceforbandelsen
Europas energi-afhængighed af diktaturstater er ikke et tilfælde. Forskningen viser, at rige forekomster af olie, gas og andre værdifulde naturressourcer bremser nationers politiske og økonomiske udvikling. ”Resssource-forbandelsen” er ikke hekseri, men et komplekst samspil af faktorer, der fremmer diktatur, ulighed og ustabilitet.
Hvor blev arbejderklassen af?
1. maj er det arbejdernes årlige kamp- og festdag. Men der bliver færre til at kæmpe og feste år for år, og de flytter længere og længere væk fra de gamle arbejderhøjborge i de store byer. I København, hvor Fælledparken lægger græs til landets største 1.-maj-fejring, er arbejderandelen nede på en femtedel.
Karriereforsker: Det giver ikke mening, at unge skal vælge rigtigt i første forsøg
For politikere er det afgørende, at unge vælger ’den rigtige’ uddannelse første gang, gennemfører den og får et job, som stemmer overens med de kompetencer, uddannelsen har givet. Men politikernes normer har ikke hold i virkeligheden, siger professor i karrierevejledning, Rie Thomsen, forfatter til Tænkepause-bogen ”Karriere”.
Sådan får du skarpere tanker
Bliv klogere på, hvordan du kan udvikle dine kognitive evner ved at give hjernen gode arbejdsvilkår og ved at tage hensyn til, hvordan netop din hjerne fungerer. Med små ændringer i hverdagen kan du udvikle din tænkning. Specialpsykolog Louise Meldgaard Bruun giver gode råd.
Krig er blevet tragisk relevant for os alle
De sidste to måneder er krigen rykket tættere på Danmark, end den har været længe. Det kalder på eftertanke – og en forståelse af den uforståelige situation, krig ofte er. Derfor giver Vid&Sans specialist i krigsteori Gorm Harstes Tænkepause-bog ‘Krig’ gratis til alle medlemmer.
Hvordan kommer vi ældres ensomhed til livs?
Ensomhed er usundt for både sind og krop. Og den rammer hårdest blandt dem, der i forvejen er mest udsatte: De ældre over 80. Men gode intentioner og dårlig samvittighed er ikke tilstrækkeligt, hvis vi vil gøre noget ved problemet.
Fest, frelse eller fællesskab? Derfor bliver de unge konfirmeret
Gennemsnitsdanskerens gudstro er til at overse – men alligevel står konfirmationen stadig som en bomstærk kirkelig tradition. Hvordan kan det være? ”De gør det for gavernes skyld,” lyder en udbredt fordom. Men den egentlige forklaring er langt mere kompleks.
Ukraine-krig bremser forskning i trækfugle
Forskningssamarbejdet Icarus har fået installeret en antenne på den internationale rumstation for at følge dyrs vandringer. Men antennen er placeret på den russiske del af rumstationen, og det er et stort problem.
Johann Friedrich Struensee
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Johann Friedrich Struensee om EU’s censur af russiske medier.
Hvilke kommuner skal skrue ned for gassen?
Regeringen vil udfase naturgas frem mod 2030 og sætte turbo på udrulningen af fjernvarmenettet. Kommunerne skal allerede i år lave planer for, hvordan husholdningerne kan omstille sig fra gas til fjernvarme eller varmepumper. Men nogle kommuner får mere travlt end andre.
Derfor er Zelenskyj en helt og Putin en skurk
For kort tid siden havde kun få hørt om Ukraines præsident Zelenskyj. Det ændrede sig med Ruslands invasion. Zelenskyj blev et symbol på ukrainsk modstand og udråbt til helt. Men hvad er en helt, og hvorfor har vi brug for helte og skurke?
Kan DNA-teknologi bringe dinosaurer og mammutter tilbage?
Hvor tæt er vi på at kunne genskabe uddøde arter som mammutter, sabeltigre og dinosaurer? DNA-forskningen har gjort kolossale fremskridt i de 30 år, der er gået siden scifi-filmen Jurassic Park toppede biograflisterne. Men er vi kommet tættere på at kunne vække kæmpeøglerne til live? Og hvad med de arter, som mennesket har fortrængt i nyere tid?
Vi taler for meget om klimaet og for lidt om vejret
Klimadebatten domineres af tørre teknikaliteter, politiske diskussioner og moralske pegefingre. Men klimaforandringerne er også en sanselig hverdagserfaring – små daglige betydningstab, der afkobler os fra årstidernes skiften og naturen omkring os. Vi mangler et intimt sprog for klimaforandringerne, men hvor skal det komme fra?
Tallet 0 har en farverig og tumultarisk historie
Ingenting er enten ligegyldigt eller farligt. Det viser tallet 0’s historie. O havde ingen værdi på en romersk markedsplads, men for den kristne kirke var symbolet både satanisk og farlig arabisk magi. I dag kan vi stadig se spor af nullets omskiftelige tilværelse.
Mistet lugtesans giver ringere livskvalitet
Forvrænget eller mistet lugtesans får maden til at smage af pap og er et undervurderet handikap hos mange, der har haft corona. Tag med til næsens fascinerende indre og bliv klogere på, hvorfor netop lugtesansen kan genoptrænes.
I computerspil er mænd modige og kvinder kønne
Horizon Zero Dawn udfordrer computerspillets klassiske kønsroller. Her er det ikke en stærk mand, der redder en jomfru i nød. Og sådanne spil vil vi måske se flere af i fremtiden.
Thorvald Stauning
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Thorvald Stauning om regeringens sundhedsudspil.
Macron og Le Pen står ansigt til ansigt – igen
Om halvanden uge er der præsidentvalg i Frankrig, og kampen om stemmerne er i fuld gang. Macron er kommet i stærk modvind, og Le Pens popularitet er stigende. Det tyder på, at der bliver kamp til stregen.
Viggo Hørup
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Viggo Hørup om regeringens medieudspil.
Sådan får du en lidt mere bæredygtig påskefrokost
Når vi forbereder påskefrokost, står vi i et spændingsfelt mellem at lave klimavenlig forandring og fastholde meningen i måltidet. Vi er dog langt mere frie til at vælge menu, end vi er ved julemåltidet. Her får du et par opskrifter.
Sagen genåbnet: Påskemysteriet
Kriminalgåden om Jesu død på korset hører til de mest skelsættende i verdenshistorien. Men hvilke historiske begivenheder ligger bag? Kasper Bro Larsen, professor i teologi, forsøger at kaste lys over mysteriet.
Mistrivsel kan smitte mellem arbejdspladser
Usunde organisationer, hvor medarbejderne døjer med stress, angst og depressioner, kan sende psykiske problemer videre til sunde organisationer. Spredningen skyldes ansatte, der skifter job, påpeger forskerne bag en ny undersøgelse.
Krigen lægger gift for international forskning
Når kampvognene kører ind i Ukraine, og Vesten strammer sanktionsskruen om Rusland, så bliver livet også klemt ud af forskningen. Historien viser, at konflikter er ødelæggende for videnskabelige fremskridt og den videnskabelige samtale. Og Ukraine-krigen har allerede ramt forskningen hårdt – ikke bare i Rusland og Ukraine, men også i Danmark og resten af verden.
Danmark skal vise vejen væk fra russisk gas
Efter Ruslands invasion af Ukraine er EU enige om at gøre sig uafhængig af russisk gas, men omstillingen er sort før den bliver grøn. Danmark kunne i princippet skrue op for gasproduktionen fra Nordsøen, men det er ikke nogen god ide, siger energiprofessor Brian Vad Mathiesen. I stedet mener han, at Danmark bør gå foran og gøre sig helt uafhængigt af fossile gasser.
Der er et yndigt landbrugsland
Skovfældning til fordel for plantager og kvægdrift er for tiden mest et fænomen i de varme lande. Men Danmark var tidligt med på bølgen og bærer stadig førertrøjen, når det gælder landbrugets andel af det samlede areal. Ugens kort viser, hvor langt resten af verden er efter bondelandet Danmark.
DR-serie tegner det forkerte billede af dansk black metal
‘Satans Sorte Vinyler’, DR’s dokumentarserie om black metal, har fået kritik for at fokusere for meget på satanisme og nynazisme. Tænketanken har talt med Tore Tvarnø Lind, der forsker i black metal, og han kan ikke genkende billedet, som serien tegner.
Frankrigs moderne ”kongerække”
I april står slaget om en af Europas mest magtfulde poster: Frankrigs præsident. Forfatningen fra 1958 giver præsidenten meget vidtgående beføjelser i forhold til andre europæiske statsoverhoveder. Den 8. præsident i rækken, Emmanuel Macron, er favorit til at blive genvalgt. Men hvem var hans 7 forgængere? Og hvordan har de påvirket Frankrig og Europa?
Carl Gustav Jung
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Carl Gustav Jung om astrologitrenden.
Mursten er mere indbringende end møgunger
I 2020 tjente en typisk boligsælger i hovedstaden 10 gange så meget på salg af sin bolig som den typiske sælger i provinsen. Hver tredje indkasserede mere pr. måneds husejerskab, end en nyuddannet pædagog får i månedsløn. Politikerne – der som regel selv er boligejere – har fået talrige advarsler de sidste årtier, men der mangler fortsat vilje til et opgør med alle tiders største ulighedsmaskine.
Derfor skal du ikke boykotte palmeolie
Palmeolie er udråbt til den store synder bag regnskovsfældning, men burde den egentlig ses som naturens og klimaets frelser? To forskere skiller skidt fra kanel og forklarer, hvorfor sandheden ligger et sted midt imellem, og om du skal boykotte palmerne eller ej.
Sådan påvirker Ukraine-krigen nabolandene
Ruslands invasion af Ukraine har sendt politiske og økonomiske chokbølger ind i nabolandene. I Centralasien og Kaukasus gør de økonomiske sanktioner stor skade i flere gamle sovjetrepublikker, der stadig er helt afhængige af Rusland. I EU-landene Ungarn og Polen har krigen vendt op og ned på magtspillet mellem regering og opposition. Østeuropa-eksperten Søren Riishøj analyserer, hvordan krigen påvirker Ruslands og Ukraines naboer i øst og vest.
St. Steensen Blicher
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge St. Steensen Blicher om regeringens naturparkplaner.
Skandinavien har historisk verdensrekord i sikre fødsler
Danmark, Norge og Sverige har i mere end 100 år haft den laveste mødredødelighed i verden, takket være højt kvalificerede jordemødre og medicinske fremskridt. Grundstenen blev lagt allerede i 1700-tallet, med de første jordemoderautorisationer, som vi har nydt godt af lige siden. Men fødslen er stadig en dramatisk og voldsom livsbegivenhed, hvor mange kvinder gribes af en grundlæggende urangst.
Her falder mødredødeligheden mest
Der er stor forskel på, hvor sikkert det er at føde på tværs af lande, men overalt – næsten – går det fremad. Dyk ned i kortene og se, hvor fødselsdødeligheden falder mest, og i hvilket land den stiger.
Hvordan hjælper vi traumatiserede flygtninge?
Regeringen regner med, at der kommer 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark. Mange af dem har traumer, og mellem 10 og 30 pct. vil udvikle PTSD. Når det skal behandles, spiller bl.a. medicin, terapi, søvn og relationer en rolle.
Migræne er koblet til særlige gener – det kan forny behandlingen
Verdens største genetiske studie af migræne har fundet 123 områder af arvemassen, der kan kobles til migræne. Fundene kan revolutionere den fremtidige behandling, skriver en af forskerne bag studiet, Mona Ameri Chalmer fra Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet.
Skiftet til sommertid skaber rod i dit indre hjerne-ur
Så skal vi til det igen. I denne weekend skal havemøblerne og urene stilles frem, og vi mister en times søvn. Det er dejligt med en markering af, at sommeren er på vej. Men faktisk påvirkes kroppens egen døgnrytme væsentligt af den nye sommertid – og giver dig jetlag, helt uden du rejser.
Her lever kvinder meget længere end mænd
Mænd dør gennemsnitligt tidligere end kvinder. Sådan er det i alle lande, men der er stor forskel på, hvor dyb kønskløften er. Se selv på kortet, hvor i verden mænd dør alt for tidligt.
Sådan kan vi ændre på uligheden i sundhed
Kortuddannede er mere syge og dør tidligere end højtuddannede, viser Den Nationale Sundhedsprofil. Men meget kan gøres for at ændre uligheden i sundhed, hvis politikerne vil, påpeger to forskere, der her giver nogle bud på løsninger.
Venstrefløjen har kurs mod historisk sejr i Colombia
Venstrefløjens præsidentkandidat, Gustavo Petro, kom stærkest ud af primærvalget i Colombia forrige weekend. Men vejen til præsidentposten er lang og stenet, og den gamle guerillasoldat har brug for alliancer, hvis han skal erobre magten i et af Latinamerikas mest konservative lande.
Den ortodokse kirkekamp om slavernes sjæl
Den russisk-ortodokse kirke i Ukraine må forsvares. Det var et af Putins argumenter for at angribe Ukraine den 24. februar. Men havde han håbet, at den retorik ville garantere ham støtte fra kirkelige kredse, er han nok blevet slemt skuffet. Med invasionen har han kradset i et gammelt sår og pustet til en intern splittelse i den ortodokse kirke.
Skal vi frygte angreb på ukrainske atomkraftværker?
Også Ukraines atomkraftværker er fanget i krigens krydsild. Zaporizhzhia-værket, Europas største, blev for nylig ramt af russisk artilleri. Men hvad er risikoen for, at krigen udløser en atomkatastrofe? Vid&Sans har bedt atomforskeren Bent Lauritzen analysere risikoscenarierne – fra de tilfældige og utilsigtede hændelser til det målrettede totalangreb.
Kameraet er aldrig objektivt
De to meget forskellige dokumentarer ‘Flugt’ og ‘Kandis for livet’ har fornyet diskussionen om dokumentargenren. Men hvad er det, der er så fascinerende ved netop disse to dokumentarer? Det har Tænketanken set nærmere på.
Russiske protester ændrer næppe Putins krigskurs
Trods øget undertrykkelse går russere på gaden i protest mod krigen i Ukraine. Men kan gadeprotesterne skabe reel politisk forandring? Fraværet af en systemisk opposition gør det usandsynligt – men sanktionerne mod Rusland kan øge folkets utilfredshed, skriver Katrine Stevnhøj, der forsker i russiske protestbevægelser.
Dyrk håndværket – det er sundt for dig
Når verden er ved at falde fra hinanden, er det godt for os at bruge vores hænder. Det er nemlig sundt for psyken og mindsker stress, når vi strikker, bager eller upcycler et gammelt møbel. Og det er allerbedst, hvis vi har flere projekter i gang samtidig. Læs her, hvad der sker med vores sind, når vi dyrker håndværket.
Michel de Montaigne
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Michel de Montaigne om det papirløse bibliotek.
Til vælgernes overraskelse holder politikerne dét, de lover
Af de 112 valgløfter, Socialdemokratiet afgav ved folketingsvalget i 2019, har de allerede opfyldt omtrent halvdelen helt – og yderligere en sjettedel delvist. Og så har de endda stadig tid at løbe på inden næste valg. Alligevel mener de fleste vælgere ikke, at politikerne er til at stole på. Carsten Jensen, professor i statskundskab, skriver om løfternes og løftebruddenes betydning i demokratiet.
Halvlegspausen – fra regelbytte til reklameindustri
Den vigtigste del af en fodboldkamp er de midterste 15 minutter, hvor spillerne slet ikke er på banen. I hvert fald i international topfodbold, hvor reklameindtægterne tegner sig for en stor del af finansieringen. Men halvlegspausen er meget ældre end tv-reklamerne – ja faktisk ældre end selve fodboldreglerne.
Børns motorik er en nød, vi ikke har knækket
Knap hvert tredje barn har besvær med motorikken ved skolestart, og 5-7 pct. har decideret motoriske vanskeligheder. Sådan har det været i årevis, men hvorfor? Bevæger børn sig for lidt – eller forkert? Eller spiller en ukendt udviklingsforstyrrelse ind?
Valget om forsvarsforbeholdet vil få store konsekvenser
Folkeafstemningen 1. juni bliver afgørende for vores forhold til og samarbejde med de andre EU-medlemslande.
Hvorfor er Danmark blevet kult i Frankrig?
De førende kandidater i det kommende franske præsidentvalg kappes om at prise Danmark. Franskmændene har faktisk længe set beundrende og lidt jaloux på Danmark. Jørn Boisen, der bl.a. forsker i fransk historie, idéhistorie og litteratur, analyserer hvorfor.
Demokratiet begyndte ikke i Athen
Vi bilder normalt hinanden ind, at det moderne demokrati har rødder tilbage til antikkens Athen. Den påstand er måske ikke fuldstændig løgn og latin, men dog meget misvisende, skriver Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning i deres nye bog: “Syv myter om demokrati”. Vid&Sans bringer et uddrag.
En dygtig diktator er en paranoid diktator
Idus Martiae, 15. marts, er en dag med en særlig historisk og symbolsk betydning. Det var den dag, hvor Cæsar blev myrdet af sine egne senatorer. Hvilke nutidige diktatorer bør frygte en lignende skæbne? Jacob Nyrup, der forsker i diktaturer giver et bud.
Dit mobilspil er klogere end du tror
Spil til mobiltelefonen befinder sig på det allerlaveste trin i kulturhierarkiet. Men faktisk har de en lang række positive effekter for vores mentale velbefindende. Modsat f.eks. tv og andre former for passivt medieforbrug stimulerer spillene vores motivation, interesse og engagement.
Bliver Tyskland en ny militær stormagt?
Ruslands invasion af Ukraine har fået Tyskland til at gøre op med årtiers afspændingspolitik og øge forsvarsinvesteringerne massivt. Men hvordan kommer Tysklands nye sikkerhedspolitik egentligt til at se ud? Står vi overfor en genkomst af en tysk militærmagt i midten af Europa? Moritz Schramm, der forsker i tysk politik og historie, analyserer opbruddet.
Uligheden stiger – og det vil den blive ved med
Vi danskere hylder velfærdsstaten og bilder os ind, at vi går op i økonomisk og social lighed. I virkeligheden er vi ret ligeglade med alle andre end dem, der ligner os selv. Og danske politikere hverken kan eller vil kæmpe imod de kommende års stigende ulighed, skriver Carsten Jensen, professor i statskundskab.
Albert Camus
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Albert Camus om livsforlængende behandling.
Dommedagsuret står stadig på 100 sekunder i midnat
Siden 1947 har en gruppe fremtrædende videnskabsfolk brugt det såkaldte Dommedagsur til at advare om den alvorlige trussel fra kernevåben, som menneskeheden står over for. Viseren har aldrig stået tættere på klokken 12 midnat – dommedag – end den gør i disse år.
Sådan fungerer de økonomiske sanktioner mod Rusland
Mens Vesten har svært ved at finde militære modtræk til Putins aggression i Ukraine, har de økonomiske modtræk allerede haft kolossal effekt. På rekordtid er det lykkedes at lamme russisk økonomi, der nu er i dyb krise. Hvordan kan det være? Tænketanken har spurgt økonomiprofessor Philipp Schröder.
Hvem er verdens atommagter?
Rusland og USA er verdens suverænt største atommagter – men syv andre lande råder også over kernevåben. På kortet kan du sammenligne de enkelte landes atomarsenaler.
Hvornår fik kvinder valgret?
Afhængigt af hvor du kigger hen i verden, er svaret på det spørgsmål meget forskelligt. Danske kvinder har kunnet stemme siden 1915, men flere steder er kvindelig stemmeret en meget nylig vundet sejr. I anledning af kvindernes internationale kampdag giver Vid&Sans dig et overblik over, hvilke lande der kom først – og sidst – med de demokratiske rettigheder.
Mænd der hader kvinder, hader også resten af samfundet
Unge seksuelt frustrerede mænd mødes på nettet og skælder ud på de kvinder, der ikke vil have dem. Men ofte bunder deres frustrationer i meget mere, viser dansk forskning.
Havneudvidelser og megabyggerier kan skade havmiljøet
Anlægsprojekter som Lynetteholm og den planlagte udvidelse af Aarhus Havn betyder, at millioner kubikmeter havneslam skal dumpes andre steder i havet. Hvad det reelt betyder for havmiljøet, ved vi ikke nok om, påpeger forsker, der efterlyser grundigere analyser af konsekvenserne.
Knud Rasmussen
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Knud Rasmussen om tilbagelevering af kulturarv.
Russisk afhængighed
Hvor afhængig er Europa af russisk gas? Indtil sidste uge tøvede store dele af Europa med at sanktionere Rusland. Og selv efter invasionen af Ukraine er flere stater tilbageholdende med helt at lukke for energihandlen. Dette kort viser den nok største grund til, at f.eks. Tyskland er forsigtig.
Hvad er mest usundt: Hash eller alkohol?
Regeringen vil gøre op med danske unges alkoholkultur. Men hvad skal vi være mest bekymrede for: At de ryger hash eller drikker alkohol? De to rusmidler er vidt forskellige – men der er flere overlap blandt brugerne end tidligere antaget.
Ukrainerne har lært, at det nytter at gøre modstand
Over hele Europa sætter ukrainere kurs mod hjemlandet for at forsvare deres land. Men hvor kommer den stærke nationalfølelse fra? Vid&Sans har spurgt Jakob Tolstrup, der forsker i politisk udvikling i de post-sovjetiske stater.
Når vi lukker lyden ude, lukker vi verden ude
Lagde du mærke til, hvor stille verden blev under corona-nedlukningen? Pludselig var der mindre mylder i myldretiden, og færre biler på vejene. Men samtidig dukkede nye lyde op – fra ungdommens boombox-fester på gaden til larm i hjemmet, hvor alle pludselig var meget tætte hele tiden. Tænketanken undersøger Danmarks lydbillede under og efter corona.
Uigennemskuelige dataregler forhindrer effektiv sundhedsforskning
GDPR-reglerne skal forhindre, at vores personlige data falder i hænderne på de forkerte. Men usikkerhed om reglerne betyder, at sundhedsforskere ikke kan udveksle data, der kunne gøre os klogere på sjældne sygdomme. Forsker efterlyser mere gennemskuelige regler.
Cyberkrig er også en del af konflikten i Ukraine
Mellem artilleriangreb, panservogne og gadekampe fører Rusland også cyberkrig mod Ukraine. Og det angreb har været i gang siden annekteringen af Krim-halvøen i 2014. Ukraines minister for digital omstilling har bedt alle verdens hackere om hjælp i den digitale forsvarskamp.
Rejsevejledning efter pandemien
Hvad er det for et Europa, vi rejser ud i, nu hvor restriktionerne er ophævet i Danmark, og pandemien er begyndt at slippe sit tag i kontinentet? Og har pandemien ændret vores fornemmelse for steder? Litteraturprofessor Dan Ringgaard har skrevet en rejseguide til en forandret verden.
Overtro og ritualer hjælper os med at håndtere det tilfældige
Fastelavn var tidligere fyldt med overtro. Også i dag har vi brug for ritualer og overtro, der bekræfter os i, at vi har (lidt) indflydelse på livets ulidelige tilfældighed.
Er Etiopien ved at bryde sammen?
15 måneder har Etiopiens borgerkrig varet. Men hvordan er det lykkedes landets leder, Abiy Ahmed, at gå fra Nobels fredspris til et land i totalt kaos på så kort tid? Svaret skal findes i Etiopiens historiske paradoks, skriver Afrika-forsker Holger Bernt Hansen.
N.F.S. Grundtvig
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge N.F.S. Grundtvig om folkekirkens rummelighed.
”Det er ikke et styrket Rusland, vi ser”
Torsdag vågnede verden op til en russisk invasion af Ukraine. Men hvad vil Putin opnå? Vil det lykkes? Hvordan vil Vesten reagere? Vid&Sans har spurgt Jonas Gejl Kaas, der forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Den danske efterretningstjeneste spionerede mod tysk mindretal
Frygten for nazistiske strømninger var stor herhjemme efter 2. Verdenskrig, og da det tyske mindretal i Danmark besluttede sig for at lave en ny organisation, var den danske efterretningstjeneste straks i alarmberedskab.
Ukrainsk uafhængighed
Selvstændig stat eller russisk region? Ukraines suverænitet og uafhængighed er truet, efter Rusland har anerkendt dele af landet som selvstændige stater. I ugens Kort & Godt kan du se, hvilke dele af Ukraine der stemte for løsrivelse fra Sovjet i 1991, og hvilke der foretrak at forblive forenet med Rusland.
Vildt naturligt?
I foråret 2022 får Danmark 15 nye vilde naturområder. Men det er det langtfra alle, der er glade for. Debatten om de såkaldte naturnationalparker er blevet yderst hed blandt politikere, naturelskere og turister. Men hvad er en naturnationalpark egentlig – og hvad mener den almene dansker?
Den sociale arv er ikke sådan at smide væk
Rygterne om det danske samfunds evne til at bryde social arv er overdrevne. Men æblet falder heller ikke langt fra stammen i udlandet. Opsigtsvækkende internationale studier viser, at de sociale hierarkier i samfundet har meget dybere rødder, end vi troede, skriver Jakob Ladegaard i bogen ”Arv”. Vid&Sans bringer et uddrag.
Mange solceller skader klimaet mere end de gavner
Solceller er ikke altid godt for klimaet. Selv i et optimistisk scenarie havde hvert tredje solcellepanel en negativ klimapåvirkning i en undersøgelse fra AAU og Arkitema. Forbrugerne har reelt ingen chance for at skelne, hvilke solceller der gavner og hvilke der skader klimaet.
Sollys i stikkontakten
Solceller kan være rigtig gode for klimaet – eller rigtig dårlige. Her kan du selv se, hvor i verden solen leverer den største andel af energien.
Stressfremkaldende ro
En række apps tilbyder at hjælpe os med at slappe af og finde ro i hverdagens travle liv. Ikke kun af et godt hjerte. Der er nemlig penge i roen, og jagten på den så eftertragtede ro kan have en ret så stressende effekt, skriver Iben Have.
Wannsee-konferencen og den tyske kamp om historien
80 år efter den berygtede Wannsee-konference i 1942 vender mange i Tyskland blikket bagud: mod selve konferencen og dens betydning for historien, men også mod tyskernes mangeårige tavshed om nazitiden, skriver Moritz Schramm.
Gyserfans klarede sig bedre gennem corona-pandemien
Ser du mange gyserfilm? Så er du måske kommet bedre igennem de sidste to års nedlukninger, sociale distancering og sygdomsangst end dine mindre horror-glade venner. Ny forskning viser, at folk, der elsker gys, udviste færre psykologiske problemer under covid-19-nedlukningerne.
Værd at vide om mænds rejsning til valentinsdag
Valentinsdag står for døren. Det er en af årets mest romantiske dage. Derfor kan det være godt at vide, hvad der faktisk sker i ikke mindst mandens ædlere dele, når søde ord, gaver og hede blikke får blodet til at koge – og rykke sydpå.
Den nye seksuelle revolution
Danmark er det mest seksuelt frigjorte land i Europa, men det har vi ikke altid været. På kortet her kan du klikke dig frem og tilbage i tiden og se, hvordan holdningerne har forandret sig på tværs af Europa.
Ny kortlægning: Sådan får vi flere til at vælge cyklen
Cykling kan yde et afgørende bidrag til klima og folkesundhed. Men mange tager stadig bilen, også på korte ture. En omfattende, ny kortlægning kaster nyt lys over, hvad der får os til at vælge cyklen til eller fra.
Hurtig skilsmissehjælp giver bedre trivsel og færre sygedage
Når nyskilte kan få hjælp og gode råd hurtigt, mindsker det fjendtlighed, depression og stress. Desuden reduceres sygefraværet, viser en undersøgelse af onlineforløbet ’Samarbejde efter skilsmisse’.
Synd & skam i Uge Sex
I denne uge sætter Sex og Samfund fokus på grænser og samtykke i forhold til sex. Men hvad karakteriserer egentlig menneskets seksualitet i forhold til andre dyrs? Det vigtigste svar er: forestillingsevnen, skriver professor Henrik Zetterberg-Nielsen, der bl.a. forsker i forholdet mellem seksualitet og fantasi.
Afrikas store fodbolddrømme
Til trods for dødsulykke, coronakrise og trusler om terrorangreb lykkedes det Cameroun at afvikle et succesfuldt Africa Cup of Nations. Den slags store fodboldturneringer kan kaste lys over lande, vi sjældent hører om i Danmark, og gøre os klogere på kontinentets politiske spændinger og udfordringer, skriver Stig Jensen fra Center for Afrikastudier.
Tre danske myter om Tyskland
Vi danskere forstår ikke vores store nabo mod syd. Så klar er meldingen fra Moritz Schramm, lektor på Syddansk Universitet, Og det er en skam, for faktisk kan vi lære mere af hinanden, end vi tror. I ugens afsnit af Tænketanken afliver vi tre danske myter om tyskere.
Akademisk ulighed
Kønsbalancen i det danske forskerkorps er helt skæv i forhold til store dele af Europa. Klik dig ind på kortet og se, hvilke lande der er foran, og hvilke der halter bagefter.
Hvor blev mammutterne af?
Biodiversitetskrisen er i den grad over os i nutiden. Og der hersker ikke tvivl om, at det er vores, menneskenes, skyld. Men det er ikke første gang, vi må sige farvel til en masse arter. Allerede for 4.000 år siden forsvandt mammutten. Men var det mon også vores skyld – eller skal vi lede efter en anden gerningsmand?
Jules Verne
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Jules Verne om SpaceX.
Vilde mink måske i problemer på grund af corona
Et år efter beslutningen om at slå alle mink på de danske minkfarme ihjel, begynder det at få konsekvenser for den vilde mink i DK. Vild mink har ellers været en aggressiv, invasiv art, der truede andre smådyr i den danske natur. Men nu sætter coronaaflivningen af mink i fangenskab måske en stopper for den invasion.
Hvorfor er vi bange for atomkraft?
Atomkraft er på vej ind i varmen igen – til manges skræk. Men hvorfor er vi egentlig så bange for den? Vid&Sans har spurgt historikeren Casper Sylvest, der har kortlagt atomdebatten og atomfrygten siden 50’erne.
Christian IV
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge kong Christian IV om Lynetteholm.
Sådan kan man reducere tvang i psykiatrien
Trods mange års indsats er det ikke lykkedes at mindske brugen af tvang i psykiatrien. Men faktisk ved forskerne en del om, hvad der virker. F.eks. har boldmassage halveret tvangsanvendelsen over for maniske patienter.
Seks sportsbegivenheder, der ændrede verden
Vinter-OL i Kina og fodbold-VM Qatar handler om langt mere end ædel kappestrid og sportslig hæder. Der er også geopolitisk imagepleje og benhårde økonomiske interesser på spil. Sport er altid blevet brugt til politiske formål, med vidt forskellige midler og varierende held. Vid&Sans stiller skarpt på seks megabegivenheder med politiske overtoner – fra fodbold-VM i Mussolinis fascistiske Italien til OL i Reagans nyliberale Amerika.
Olympisk ulighed
De Olympiske Lege er lige så ulige fordelt som så meget andet i verden. Klik dig ind på kortet over de lande, der har været værter flest gange – og slet ikke.
Forstår vi Putin og Rusland?
Det er er på tide at gøre op med det ensidige fjendebillede af Rusland og Putin, da dæmoniseringen er en ringe erstatning for en velovervejet ruslandspolitik. Vi skal prøve at sætte os mere ind i russernes tankegang. Det er mere aktuelt end nogensinde før, skriver Ruslandskenderen Erik Kulavig, lektor i historie ved SDU.
Iværksættere er ikke kun dem, du ser i Løvens Hule
Det er ofte én type iværksætter, der bliver portrætteret i medierne. Og det er et problem, hvis det afskrækker dem, der ikke passer ind i iværksætterstereotypen. F.eks. kvinder.
Er du klar til den næste teknologiske revolution?
Blockchain-markedet vil vokse eksplosivt de kommende år. Ligesom det skete med internettet, forudses teknologien at blive en del af vores alles hverdag. Men hvad kommer det til at betyde i praksis? Vid&Sans har spurgt en af Danmarks førende eksperter.
Diktatorernes kamp i Kasakhstan
Efter nytår blev Kasakhstan ramt af omfattende folkelige demonstrationer. Det kasakhiske regime stod splittet mellem den nuværende og den tidligere præsident, men endte med at svare brutalt igen, bl.a. med hjælp fra Putins Rusland. Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab, skriver om den centralasiatiske magtkamp.
Grøn omstilling presser fremtidens elforsyning
Danmarks behov for strøm står til at blive mere end fordoblet over de næste tyve år. Flere elbiler på vejene og elektriske varmepumper i villaerne vil presse det eksisterende elforsyningsnet til det yderste. Hvis ikke vi skal risikere overbelastning og udfald, er der både brug for en udbygning af nettet, intelligente styringsløsninger og nye forbrugsvaner.
Legalisering af hash vil ikke føre til mindre kriminalitet
Hvis vi afkriminaliserer hash, kan vi give stofbrugere behandling i stedet for bøder og dermed bruge ressourcerne bedre, mener rusmiddelforsker. Erfaringen viser, at færre restriktioner ikke fører til lavere kriminalitet eller højere forbrug.
Til kamp mod klima-kolonialisme
I sin nytårstale sagde dronning Margrethe, at videnskab og teknik var løsningen på klimaforandringerne. Det tekniske fix er dog langtfra tilstrækkeligt, for klimaforandringerne har rod i klodens koloniale fortid. Og et ensidigt fokus på videnskab og teknik kan være med til at øge den globale klima-uretfærdighed, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.
Tyskland rykker endnu en gang mod venstre
Olaf Scholz har været kansler i halvanden måned og sætter en ny – og langt mindre konservativ – kurs for tyskerne. Og det er ikke første gang, det sker.
Danmark kan lære af Sveriges fejl i bandekrigen
Den seneste tids skudepisoder i Storkøbenhavn har skabt bekymring for, om den danske bandekonflikt er på vej mod svenske tilstande. Sverige har europæisk rekord i skuddrab, og Danmark kan lære meget af det svenske skræmmeeksempel, mener en svensk bandeforsker.
Nyhedsmediet Vid&Sans får ny chefredaktør
Nyhedsmediet Vid&Sans udskifter på chefredaktørposten. Ny chefredaktør er Anne Engedal, der også er direktør for radioproduktionsselskabet Videnslyd A/S
Slaget om skovene kæmpes lige nu
Lige nu sker den største forandring af de danske skove i 200 år. Fokus flyttes nu fra tømmerproduktion til naturværdier i statens skove med de nye naturnationalparker, og det giver debat i både befolkning og fagkredse. Vi taler med tre forskere for at komme hele skoven rundt.
Her er finans-forskernes entydige råd til dine aktieinvesteringer
Det er umuligt at spå om aktiemarkedet, viser al forskning. Derfor anbefaler finansforskere, at du ignorerer alle de smarte aktietips og følger denne forskningsbaserede investeringsguide.
Hvem skal afløse Putin?
Nutidens Rusland har mere til fælles med forne tiders europæiske konger, end Putin givetvis bryder sig om. Et nyt studie af 27 europæiske monarkier i perioden 1000-1800 viser, at autokratiske regimer ofte bliver destabiliseret, når magthaveren dør eller bliver affældig, skriver professor Jørgen Møller i dette essay.
William Shakespeare
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge William Shakespeare om nedlukningen af kulturlivet.
Tove Ditlevsen: Fra Barndommens Gade til New York
Tove Ditlevsen er blevet en litterær verdensstjerne med 80 års forsinkelse. Hendes hudløse skildringer af fattigdom, psykisk sygdom og stofmisbrug taler direkte til et moderne publikum, og engelsksprogede genudgivelser af hendes værker topper de internationale kritikerlister.
Johannes V. Jensen
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Johannes V. Jensen om vindmølleparker.
Atomkraft kan gøre energiforsyningen mere bæredygtig
Et nyt EU-udspil vil betyde, at atomkraft fremover betragtes som grøn energi. Og ifølge en af Danmarks førende atomforskere kan det vise sig at være et godt supplement til sol og vind i Danmarks energimix. Han tvivler på, at vi kan nå målet om at blive emissionsfrie uden kernekraft.
Livsstilssygdomme buldrer frem i Afrika, Asien og Sydamerika
Type 2-diabetes – før kaldet gammelmandssukkersyge – eksploderer i verdens nye vækstlande. Hvordan bekæmper vi den voldsomme livsstilssygdom?
Forventningsfattigdom bremser unges uddannelsesdrømme
Børn og unge i udsatte familier mangler ikke kun penge. Lavere forventninger til dem og deres uddannelsesmuligheder er måske en afgørende forklaring på, at vi ikke har brudt den sociale arv.
Denne tekst er skrevet af et menneske …
… men sådan behøver det ikke at være fremover. Automatiseret tekstfremstilling sniger sig mere og mere ind i alt fra dagligdagens små tekster til unik poesi. På godt og ondt. Det giver nye muligheder, men skaber samtidig tvivl om, hvem der egentlig taler, skriver professor Mads Rosendahl Thomsen.
Landbruget står i en historisk brydningstid
De sidste 10-15 år er der sket en stille revolution i den danske landbrugssektor. Nye ejerformer samler jorden på stadig færre hænder, med dramatiske konsekvenser for livet i landdistrikterne. Udviklingen vil ændre vores selvforståelse og identitet i lige så høj grad som andelsbevægelsen og stavnsbåndets ophævelse, siger forsker.
Danmarks drikkevand er sikkert – men en ubetalt regning venter forude
Igen i 2021 er der fundet kemikalierester i aktive drikkevandsboringer. Men forbrugerne skal ikke være bekymrede for kvaliteten af drikkevandet, der kommer ud af hanen, mener Danmarks førende forsker i drikkevand og vandkvalitet.
Når Rusland viser muskler, er det ikke et udtryk for styrke
Mange lande i vesten frygter, at Rusland vil gøre alvor af sin militære optrapning og invadere Ukraine. Men Rusland bør nøje overveje, om regimet kan holde til en krig.
Al mulig grund til panik
Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er blevet beskyldt for at sprede klimapanik. Men klimaforandringerne er en så akut og alvorlig trussel mod hele vores livsgrundlag, at der er al mulig grund til at lade panikken brede sig, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.
Hvad gør vi, når vi finder liv i rummet?
Hvad er mest uhyggeligt: At vi er alene i universet – eller at vi ikke er? Et nyt rumteleskop kan betyde, at vi snart finder liv i rummet, men forskere diskuterer, om det kan være farligt at søge kontakt.
Juleevangeliets uendelige historie
Alle kender historien om Jesus’ fødsel. Tror vi. I virkeligheden er historien en kollage af vidt forskellige fortællinger fra Bibelen blandet med senere kristen fanfiktion. Det er på tide at åbne lågen til “the greatest story (n)ever told”, skriver professor Kasper Bro Larsen i dette essay om juleevangeliets udvikling gennem tiden.
Rør blot ikke ved min gode gamle juleforbrugsfest
I december vinder forbrugsfesten stadig massivt over vores klimabekymringer. Men der er små tegn på, at selv juleforbruget er ved at ændre karakter – og omfang.
Polen og Ungarn: På vej mod diktatur eller demokratisk helbredelse?
Polen og Ungarn har oplevet store demokratiske tilbageslag – og er lige nu under massivt pres fra EU. Men der er grund til forsigtig optimisme, skriver lektor i statskundskab Jakob Tolstrup.
Danskerne vil nødig undvære deres kød
Danskerne ligger i den europæiske bund, når det gælder viljen til at skære ned på kødet, viser et nyt studie. Samtidig er vores kødforbrug i gennemsnit tre gange større end de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen.
Nisserne findes
Nisser symboliserer den hyggelige, traditionelle danske jul, hvor der er plads til leg, gaver og god mad. Men sådan har det ikke altid været. Vid & Sans har talt med historikeren Lene Vinther Andersen om nissens oprindelse og betydning.
Er Sex and The City ved at ændre verden – igen?
Den ikoniske vennegruppe fra hitserien ’Sex and the City’ vender tilbage. 23 år er der gået, siden den skelsættende serie om kvindevenskaber fik premiere i 1998. Nu er den længe ventede reboot ”And Just Like That…” landet. Men er der plads til både stiletter og gråt hår i nutidens New York?
Pierre Bourdieu
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Pierre Bourdieu om gentrificering.
Kunstig intelligens polariserer arbejdsmarkedet
Kunstig intelligens breder sig hastigt på det danske arbejdsmarked. Nogle jobs bliver mere meningsfulde og kreative, mens andre tømmes for faglighed og handlefrihed. Der er brug for omtanke og medarbejderinvolvering, når virksomhederne indfører ny teknologi, påpeger forskere.
Hvordan forhindrer vi, at stærke ministre tromler embedsmændene ned?
Rigsretssagen mod Inger Støjberg udstiller sammen med minkkommissionen, hvor svært top-embedsmændene har ved at slå bremsen i, når ministrene træder på speederen.
Julen er tarmenes test
Julemåneden er en kulinarisk krigstilstand, hvor tarmen må finde sig i meget. Vid&Sans har bedt tarmspecialisten Christian Lodberg Hvas, overlæge på Aarhus Universitetshospital, om at gennemgå den klassiske julefrokostmenu set fra fordøjelsessystemets perspektiv og gøre regnebrættet op. Hans konklusioner er ikke for sarte sjæle – eller maver.
Sms-sagen giver et indblik i magtens sprog
De bramfri sms’er fra Statsministeriets departementschef har affødt kritik af omgangstonen på Slotsholmen. Men de viser bare, at sms’er er en kommunikationsform, der har erstattet fortrolige mundtlige samtaler, mener retorikprofessor Christian Kock. Sagen kan give et mere realistisk billede af den politiske proces og embedsmændenes rolle.
Immunterapi vender op og ned på kræftbehandling
Immunterapi er en ny behandlingsform, som aktiverer kroppens eget immunforsvar og lærer det at genkende kræftceller. Immunterapien har gjort sit indtog i kræftbehandlingen og kan på sigt betyde, at kræftpatienter udsættes for mindre kirurgi og kemoterapi.
Vild vækst i satellitter kan ende katastrofalt
Antallet af satellitter i rummet stiger eksplosivt. Det skaber trængsel og risiko for, at det hele ramler sammen og lammer kommunikation, økonomi og andre kritiske samfundsfunktioner. Der er akut brug for regler, styring og internationalt samarbejde, hvis ikke det skal ende katastrofalt, siger rumforsker.
Walter Benjamin
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Walter Benjamin om kryptokunst.
5 ting designet af mænd – til mænd
En lang række dagligdags produkter er mindre brugervenlige for kvinder. Standardmål og vægtninger er nemlig baseret på gennemsnitsmanden og tager ikke højde for kvinders fysiologi. Se listen her.
En verden designet af mænd – til mænd
Mænd er normalen. Alle andre er afvigere. Det har været udgangspunktet for forskning og opfindelser i århundreder. Resultatet er en verden som er besværlig – og måske farlig – for alle, der afviger.
Nye barselregler kan blive til gavn for børnene
En mere ligelig fordeling af barselsorloven kan bringe fædrene tidligere ind i børnenes liv. Det vil styrke børnenes mulighed for en tættere tilknytning til begge forældre. Fædre og mødre er lige gode omsorgspersoner – så længe den grundlæggende relation er tryg.
Lydbøger udvider vores litteraturoplevelse
Lydbøgerne kæmper stadig med et image som discount-versioner af trykte papirbøger. Men i virkeligheden repræsenterer de en helt ny litteraturoplevelse, som allerede er ved at skubbe til vores forståelse af, hvad bøger er og kan.
Når Danmark siger undskyld
Morten Østergaard, Paven og DR har gjort det. Din kæreste gjorde det i går – og TV2 gør det lige nu: Siger undskyld. En undskyldning kan være høflig eller provokerende, personlig eller officiel. Men den er langtfra uskyldig.
Regeringen flytter uddannelser, men de unge vil ikke flytte med
Langt størstedelen af de unge søger mod uddannelser i de store byer. Regeringen burde kigge på tallene og lære af historien, siger forsker.
Mikhail Bakhtin
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Mikhail Bakhtin om juletraditioner.
Svækket USA varsler globalt magtskifte
Et splittet USA og et fremstormende Kina skaber en ny verdensorden, der er mere kompleks og uforudsigelig. En historisk epoke med USA som altdominerende supermagt lakker mod enden. Verden vil komme til at opleve et mere fragmenteret og skiftende lederskab.
Bør vi tvinge vores børn til at læse bøger?
Kun 20 pct. af danske skolebørn kan rigtig godt lide at læse. Det er et problem, siger forskere. Mange skoler sætter nu fokus på lystlæsning.
Vid&Sans stikker gerne hovedet i hvepsereden
Vi bliver ikke nødvendigvis klogere af at lukke flere synspunkter ind i en debat og stille dem over for hinanden.
Kreativitet opstår på grænsen til skizofreni
Der er en sammenhæng mellem psykotiske lidelser og kreativitet. Slægtninge til mennesker med skizofreni er de mest kreative, viser forskningen, og det siger en del om, hvor kreativitet kommer fra.
Klimavenlig transport kræver nye hverdagsfortællinger
Cyklen, bussen og toget skal fylde mere, hvis vi skal omstille samfundet til mere klimavenlig transport. Ikke bare i de offentlige budgetter, men også i vores fælles hverdagsfortællinger.
Priserne er på himmelflugt. Skal vi være nervøse nu?
Nej, det skal vi nok ikke. Men mange af os kunne godt trænge til et grundkursus i økonomi og rationalitet.
Kvinderne buldrer frem i litteraturen
Kvinderne er blevet altdominerende i Danmarks litterære landskab – hvad er forklaringen? Det handler ikke kun om forfatterne, men også om læserne og det omgivende samfund, mener litteraturforsker.
Norbert Elias
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Norbert Elias om sportsfascination.
Barske børnelege
Den sydkoreanske tv-serie Squid Game er overraskende blevet den mest sete nogensinde på Netflix. Skyldes det dens skarpe kapitalismekritik eller dens drevne leflen for vores mest nedrige instinkter?
”Matematisk uretfærdigt” valgsystem giver S, V og K for mange mandater
En mere end 100 år gammel regnemetode giver de store partier en fordel ved de danske kommunalvalg. Metoden burde være ændret for længst, siger valgforsker.
Eleverne klarede sig bedre under corona. Hvad er hemmeligheden?
Danske elever og studerende har forbedret deres test- og eksamensresultater mærkbart under corona-nedlukningen. Hvad er forklaringen? Og hvad kan det lære os om god undervisning?
Se forskellen: Disse partier er nu størst i hver kommune
Kommunalvalget 2021 er afsluttet, og mens de sidste borgmesterposter forhandles på plads, får du her et overblik over, hvilke partier der blev størst i hver kommune.
Papkister og digital sorg
Digitale kirkegårde, børnetegninger på kisten, og aske spredt på vandet. Mulighederne for begravelse er mange. Bruger vi dem?
Dostojevskijs store aftryk
Den russiske forfatterkæmpe Fjodor Dostojevskij fylder 200 år den 11. november. Hans aftryk på litteraturen og vores forståelse af det moderne menneske er kolossalt, og vi træder hver dag rundt i hans fodspor – uden at vide det.
Karl Popper
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Karl Popper om konspirationsteorier.
”En kæmpe fejl” at opgive kravet om bevægelse i skolen
KL vil fjerne folkeskolereformens krav om bevægelse i undervisningen. Men det vil både gå ud over børnenes sundhed og deres indlæring, siger forskere.
Den helt nære geografi bliver afgørende for kommunalvalget
Valget på tirsdag er også en geografisk kamp. Mere end hver tredje vælger skeler til kandidatens geografiske tilhørsforhold, når de sætter deres kryds.
Vi skal i gang med at bygge boliger af affald
Byggebranchen i Danmark skaber 4,1 millioner tons affald om året og oplever samtidig mangel på råstoffer. Genbrug i byggeriet er uomgængeligt, siger DTU-professor.
Biavl er ikke godt for den vilde natur
Honningbien er ikke en truet dyreart, og den gavner ikke biodiversiteten. Tværtimod. I dag sætter vi bistader op i nationalparker og fredet natur, og det gør mere skade end gavn.
Hvorfor pjækker Jeppe?
Elevfraværet i folkeskolen er et voksende samfundsproblem. Men den politiske indsats for at nedbringe det fokuserer for ensidigt på familierne og for lidt på skolen.
Ludvig Holberg
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Ludvig Holberg om krænkende humor.
”Det gode liv” blokerer for bæredygtig adfærd
De fleste danskere vil gerne handle mere klimarigtigt i hverdagen, men vaner og rutiner stiller sig i vejen. Mere bæredygtig adfærd skal hjælpes på vej med politiske tiltag, viser adfærdsforskning.
Forstå forsyningskrisen
Du skal vente længe på en ny mobiltelefon, en ny bil eller nye skjorter. Fragten af varer foregår i sneglefart på hele kloden. Men hvorfor? Få forklaringen på, hvorfor de globale forsyningskæder pludselig er stoppet til.
Hvornår kan vi stole på kunstig intelligens?
Kunstig intelligens har et stort potentiale. Men kan vi have tillid til teknologien, når vi ikke kan forstå, hvad der foregår inde i maskinrummet?
Se kortet: Her er landenes klimamål
Se, hvilke af verdens lande som før COP26 havde vedtaget bindende målsætninger om at være klimaneutrale.
Politikere med korte arme og lange fingre
Danske politikere er bekymrede for revolutionære og aktivistiske forskere. Løsningen på deres bekymring må aldrig være politisk indblanding.
Influenzavacciner svækker ikke immunforsvaret – tværtimod
Det er en skrøne, at vacciner giver et svagt immunforsvar. Og netop i år er der god grund til at lade sig vaccinere. Vores immunforsvar er ude af træning efter corona, og det kan ramme risikogrupperne særlig hårdt.
Charles Darwin
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Charles Darwin om CRISPR-teknologi.
GMO-debatten bygger på misforståelser
Genmodificerede planter er stort set forbudt i Europa. Men bekymringen for helbred og natur går imod al viden på området, siger forsker i teknologi-etik. Han har svært ved at forsvare restriktionerne på genteknologi.
Perfekthedskulturen presser de gamle
Stadigt flere ældre lever et aktivt liv med motion, selvudvikling og jordomrejser. Men det har skabt en forestilling om det perfekte seniorliv, som en stor gruppe ældre har svært ved at leve op til.
Større lastbiler er bedre for miljøet
Godstransport på vejene er en af de store forhindringer for at indfri Danmarks klimamål. Større vogntog på motorvejene kan skære 15 pct. af CO2-udledningen, men lovgivningen spænder ben.
Danske sundhedsdata er unikke – men hvad bruger vi dem til?
Danmark har en af verdens bedste samlinger af sundhedsdata. Og nu bliver det snart hurtigere og nemmere for forskerne at få adgang. Det gavner både borgerne, myndighederne og samfundet.
Menneskets bedste ven er angst og overvægtig
Moderne hunde kæmper med en række af de samme livsstilsrelaterede problemer som deres ejere. Det afspejler, at vi har indrettet hundenes liv på vores egne præmisser frem for deres.
Stimulering af sanserne begrænser tvang og medicin
Beroligende sanseindtryk får børn med ADHD til at sove bedre og giver psykiatriske patienter mere ro. Det kan nedbringe behovet for medicinering og tvang.
Ny porno-platform ændrer vores medieadfærd – igen
Online-platformen Onlyfans er vokset til det tidobbelte under pandemien. Det er et varsel om en helt ny måde at bruge sociale medier på.
Jeremy Bentham
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Jeremy Bentham om dyrevelfærd.
Umusikalsk litteraturundervisning ødelægger læselysten
Der er meget lidt musikalitet, når børn og unge har skønlitteratur på skoleskemaet. Det kan have konsekvenser for lysten til at læse bøger og litteratur.
Lokalpolitikken har brug for borgernes hjælp – men gider de?
Kommunerne ønsker sig flere engagerede borgere. Særligt i de store kommuner. Men engagement kan ikke tvinges frem. Det opstår, når det giver mening for borgeren.
Livskvaliteten er højest på landet
Livskvaliteten er større på landet end i byerne. Folk er mindre stressede og oplever større mening i livet. Ny forskning gør op med gamle myter om land- og yderområder.
Bekymring bør ikke styre vores kamp mod Facebook
Er sociale medier skadelige for de unge? Det mener vi. Men vi ved det faktisk ikke. Den aktuelle fordømmelse af Facebook kunne godt trænge til et par nuancer.
Fire forklaringer på den danske fodboldsucces
Danmarks overlegne VM-kvalifikation er resultat af årelangt strategisk arbejde for at favne forskellige spillertyper. Men succesen skyldes også landstræner Kasper Hjulmands blik for fysiologi og analyse.
“Taiwan er blevet frontlinjestat i stormagternes rivalisering”
Xi Jinpings nylige udtalelser er ikke tegn på, at Kina vil overtage Taiwan med magt. Men en fredelig genforening er også usandsynlig, vurderer DIIS-forsker Andreas Bøje Forsby.
Svampetrip kan blive fremtidens antidepressiver
Om få år er det muligt at blive behandlet for depression med ét psykedelisk trip frem for daglige doser af lykkepiller. Studier viser, at psykedeliske stoffer kan revolutionere behandlingen af flere psykiske lidelser.
Nysgerrighed kan forbedre overvågningssamfundet
Vi skal ikke frygte overvågningssamfundet. Vi skal interessere os for overvågningens fordele – og ulemper.
Svampebatteriet er nyt – men samler 50 års forskning
Ideen til svampebatteriet opstod, da forskerne kombinerede to forskellige spor af videnskaben.
Uden Nobelprisen ville vi drukne i romaner
Er Nobelprisen i litteratur overhovedet relevant længere – i en tid, hvor de store fortællinger flytter over på streamingtjenesterne? Ja, mener litteraturprofessor Mads Rosendahl Thomsen. Prisen er altid blevet beskyldt for at være elitær, men den skubber til vores forestilling om litteratur på en vigtig måde.
Skal et medie gøre ondt for at kunne kalde sig kritisk?
Der er brug for medier, der kan andet end at ruske magthaverne i kravetøjet. Ikke mindst ruske op i vores forståelse af verden. Det er Vid&Sans’ definition af kritik.
Danske svampebatterier kan løse fremtidens energikriser
Batterier baseret på skimmelsvampe kan om fem år være med til at sikre at der altid er grøn strøm i det danske energinet. Det kan gøre os uafhængige af olie, kul og gas. Næste år bliver det første solcelleanlæg koblet til et svampebatteri.
Jean-Jacques Rousseau
Vid&Sans interviewer hver uge en afdød tænker om et aktuelt emne. I denne uge Jean-Jacques Rousseau om curlingforældre.
Metanudslip fra gødning kan nedbringes til en femtedel
Husdyrenes gødning tegner sig for mere end en tredjedel af landbrugets metanudslip. Nye teknologier kan reducere det med 80 pct. eller mere.
Hvor kommer mistilliden til politikerne fra?
Politikerne er blevet mere optagede af deres partier. Det stemmer ikke overens med borgernes forventninger. Derfor får vi mere mistillid, mener forsker.
Hvorfor har vi overhovedet private vagtværn?
Private vagtværn er ikke et nyt fænomen, men har eksisteret siden begyndelsen af 1900-tallet. Vid&Sans taler med forskeren Mette Volquartzen om de private vagters historie i Danmark.
Danskerne er vilde med vand
Danskerne har indtaget vandkanten med kajakker, surfbrætter og fiskestænger. Men der er ingen visioner for friluftslivet i den nye havplan, der skal regulere brugen af havarealet.
Nu kommer næste runde i tech-krigen mellem Kina og Vesten
Kina løber foran USA og Europa i udviklingen af den næste mobilteknologi, 6G. Kun hvis Vesten har lært af de sidste års kamp om 5G-teknologien, kan Kinas globale indflydelse inddæmmes.
Velkommen til Vid&Sans
Vi er sat i verden for at styrke den fornuftige samtale. Fornuft forstået som viden. Samtale forstået som dialog mellem grupper, der lukker sig om sig selv. Vi kalder det folkeoplysning.
Coronakrisen er ikke en ’rigtig’ krise
Corona-krisen var ikke en historisk krise, men et lille tilbageslag i en historisk lang guldalder af sundhed, fred og velstand. Det mener historikeren Poul Duedahl, der har forsket i epidemier og andre historiske kriser og deres aftryk på eftertiden.
Hver femte elev blev hægtet af under coronakrisen
Corona-nedlukningerne har skabt et markant fagligt efterslæb blandt skoleeleverne. Men lavere trivsel, tillid og selvværd er et langt større problem, siger danske forskere.
Var Kim Larsen den sidste nationalskjald?
I år er det tre år siden, Kim Larsen døde. Vi har talt med Henrik Marstal om hans betydning for dansk musik.
Private vagter patruljerer i juridisk gråzone
Folketingets nye politireform har åbnet for, at private vagtfirmaer kan løse politilignende opgaver, og flere kommuner er interesserede i at bruge de nye muligheder. Men det er dybt problematisk – og potentielt ulovligt.
Grønne fællesskaber er blevet en folkebevægelse
En ny grøn bølge skyller ind over landet. Byhaver, økologiske fællesskaber og andre grønne initiativer er ikke længere et hovedstadsfænomen. Borgerne har behov for at handle på de store klimaproblemer i hverdagen, siger forsker.
Simone de Beauvoir
Vid&Sans interviewer hver uge en afdød tænker om et aktuelt emne. I denne uge Simone de Beauvoir om øremærket barsel.
Hvorfor oplever vi musik som støj?
Igen i år har soundbokse og spontane gadefester fyldt godt op i sommerens lydbillede. Men hvordan kan det være, at vi oplever musik og fester som støjende? Og er det muligt at komme støjforureningen til livs?
